Typer af kriser

Hvad er en bankkrise?

En bankkrise opstår typisk, når en bank bliver udsat for, at mange bankkunder vil hæve deres penge samtidig. Da banker fungerer på den vis, at de udlåner de fleste af de penge, deres kunder har i banken, er det vanskeligt for dem hurtigt at tilbagebetale alle indlån – især hvis kunderne stort set kommer på samme tidspunkt. Eksempler på bankkriser er, da kunderne stod i kø for at trække deres sparepenge ud af Bank of the United States i 1931. Noget tilsvarende skete for den engelske bank Northern Rock i 2007 og for den danske Roskilde Bank i 2008. I 2011 krakkede Amagerbanken, Danmarks 11. største bank, efter at både en ny ledelse og en statsgaranti forgæves havde forsøgt at redde banken.

En anden type bankkrise opstår, når bankerne, fordi de er bekymrede for, om de har tilstrækkelige midler til rådighed, er tilbageholdende med at godkende udlån. Den amerikanske opsparings- og lånekrise i 1980’erne førte til en sådan krise, og den blev betragtet som en væsentlig faktor i den amerikanske recession i 1990-91. 

Hvad er en finansboble-krise?

Ifølge økonomiprofessor Markus Brunnermeiers artikel “Bubbles” i “The New Palgrave Dictionary of Economics” (se kilder) opstår en boble, når aktiepriserne på et bestemt finansielt aktiv – for eksempel en virksomheds aktier – overstiger værdien af de fremtidige indtægter i form af renter og økonomiske udbytter. Det kan eksempelvis ske, hvis størstedelen af investorerne alene køber aktierne i håb om at kunne sælge dem videre til en langt højere pris inden for kort tid. Det gør aktiepriserne sårbare, for markedsopkøberne vil kun opkøbe aktier, så længe de forventer, at andre vil købe, og hvis mange vælger at sælge samtidig, vil prisen pludselig falde drastisk. Velkendte eksempler på bobler er dot com-boblen i 2000-2001 og boligboblen i USA. Også i Danmark opstod der en boligboble, i starten af det 21. århundrede, da boligpriserne steg helt urimeligt meget. 

Hvad er en finanskrise?

Når et land, der opretholder en fast valutakurs, med et tvinges til at devaluere sin valuta på grund af et spekulativt finansielt angreb, kaldes det en valutakrise. Et andet eksempel på en tilstand, der kan medføre en finanskrise, er, når et land undlader at betale sin statsgæld tilbage. Begge eksempler kan være et udslag af frivillige beslutninger truffet af regeringen, men oftest vil de være et resultat af en ændring i investoradfærd, der fører til et pludseligt kapitalstop, hvilket vil sige, at priserne og/eller kurserne stagnerer, eller også vil det føre til en pludselig forøget kapitalflugt. I 2008-2009 er der tale om en finanskrise som resultat af, at en boligboble er bristet, at usikre forbrugslån har sendt folk på gaden, og at prisen på værdipapirer styrtdykker. Der er desuden en del økonomer, der peger på, at finanskrisen risikerer at udvikle sig til en decideret recession. 

Hvad er en recession?

En afmatning i den økonomiske vækst, der varer over flere kvartaler, kaldes normalt en recession. En særlig langvarig recession kan kaldes en depression, mens en lang periode med langsom, men ikke nødvendigvis negativ vækst, kaldes økonomisk stagnation. Da disse fænomener påvirker langt mere end det finansielle system, anses de normalt ikke for finansielle kriser. Mange økonomer påpeger dog, at recessioner i vid udstrækning er forårsaget af finansielle kriser. Et vigtigt eksempel er den store depression i 1930’erne, som i mange lande blev indledt med en bankkrise og sammenbrud på aktiemarkedet. Tilsvarende førte det, der startede som en boligboble i USA og andre lande i 2007-2008, til recession i flere lande i 2009.

Andre økonomer anfører derimod, at finansielle kriser er et resultat af recessioner. Selv hvis en finansiel krise er det, der starter en recession, kan det anføres, at andre faktorer er mindst lige så vigtige i forhold til at vedligeholde recessionen. For eksempel anførte Milton Friedman og Anna Schwartz i værket ”A Monetary History of the United States, 1867-1960” (se kilder), at depressionen i 1930’erne ikke var et direkte resultat af krakket på aktiemarkedet i 1929 eller bankkrisen i 1930. I stedet, anførte de, var det nationalbankens (The Fed) fejlagtige politik, der førte til en decideret depression. De sidste par år er begrebet recession blevet lig med finanskrise, og når der argumenteres for eller imod, om finanskrisen er overstået, bliver der ofte henvist til, om der er recession eller ej i et givent land.