Introduktion
De fleste af os har en idé om, hvad et korstog er. Ofte stammer vores billede fra fortællinger som "Robin Hood" eller Walter Scotts "Ivanhoe". Det er noget med riddere, vantro, Jerusalem og Den Hellige Grav. I Middelalderen drog europæiske kristne til Mellemøsten, blandt andet for at jage muslimer ud af det tidligere Palæstina. Det er disse kombinerede militære, religiøse og handelsorienterede aktioner, der kaldes korstog. De mest betydningsfulde korstog fandt sted i årene mellem 1095 og 1230.
I dag har begrebet fået en mere bred betydning, og kan eksempelvis bruges om et politisk partis kamp for en særlig mærkesag. Men korstogene kan stadig fremkalde et stærkt billede, der trækker tråde langt tilbage i historien - som da den amerikanske præsident George W. Bush i 2001 anvendte det i en tale om "krigen mod terror".
Læs også om Tempelridderne.
Hvordan defineres et korstog?
"Den Danske Encyklopædi" (se kilder) skriver der følgende om korstogene: "Kombinerede pilgrimsfærd og krigstogter i højmiddelalderen foretaget af kristne styrker oprindeligt for at befri Det Hellige Land for muslimsk herredømme eller sikre de kristne besiddelser i området, senere rettet mod hedninge, muslimer, kættere og ikke-katolske kristne i forskellige dele af Europa".Hvad er en pilgrimsfærd?
Middelalderens kristne var prægede af en overbevisning om, at mennesket ustandseligt syndede. Et pilgrimstogt til et helligt sted var noget af det mest effektfulde en kristen kunne foretage sig for at bøde for sine synder. Det kunne være en rejse til en kilde, der bar en helgens navn, eller til en kirke med særligt fornemme, religiøse genstande.
Blandt kristne i Middelalderen herskede en grundlæggende tro på, at en helgens kraft var koncentreret geografisk omkring dét sted, hvor den hellige person var begravet eller havde udøvet sit virke.
Pilgrimsrejser kunne eksempelvis gå til Sankt Peters grav i Rom, til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostella i Nordspanien, eller helt til Konstantinopel i Det Byzantinske Rige - det nuværende Istanbul i Tyrkiet.
Pilgrimsrejser var meget udbredte i århundrederne op til korstogene.
Hvad er Det Hellige Land?
Det ypperste en pilgrim kunne gøre, var at drage til Det Hellige Land, som var betegnelsen for landområdet Palæstina. Jerusalem blev kaldt Den Hellige Stad, fordi det var her Jesus blev født, levede og siden blev korsfæstet. FN - De Forenede Nationer - opdelte i 1948 landet i en arabisk, en jødisk og en international del.Hvad er Korstogene?
Korstogene begyndte sidst i 1000-tallet. Det Hellige Land var blevet besat af et dominerende tyrkisk folkefærd, og pilgrimmenes vej til Jerusalem var blevet farlig for de valfartende, der risikerede at blive overfaldet og dræbt på pilgrimsfærden. Korstogene skulle sikre en vej for pilgrimme til Jerusalem. Også den græske kejser i byen Konstantinopel følte sig truet af tyrkerne og bad paven i Europa om hjælp.
Korstogene er en fællesbetegnelse for en lang række kombinerede militære, religiøse og handelsorienterede ekspeditioner, der blev gennemført i en periode, der strækker sig fra cirka 1095 til godt halvvejs ind i 1200-tallet. Deltagerne var en kombination af konger, adelige, riddere og fodfolk. I over 150 år kæmpede de som led i forskellige korstog mod ydre og indre fjender af pavens magt.
Korstogenes særlige kendetegn var, at de blev foranlediget af paven. Opfordringen blev udbredt af forskellige prædikanter i pavens tjeneste. De enkelte korsfarere aflagde et løfte til paven eller til en af pavens repræsentanter om at drage på korstog. Det blev kaldt 'at tage korset'. Kirken tildelte korsfarerne en række privilegier, og lovede blandt andet at beskytte korsfarernes familie og ejendom mens de var væk. Desuden betragtede den katolske kirke korsfarerne som pilgrimme på færd og lovede dem syndsforladelse for synder begået på korstoget..
De første korstogsdeltagere blev ikke kaldt korsfarere. I stedet gik de under flere andre betegnelser:
- Crucesignatus: de korstegnede
- Peregriniato: pilgrimme
- Milites Christi: Kristi krigere