Hvad er massekommunikation?
Massekommunikation er – ifølge opslaget "massekommunikation" i Gyldendals Den Store Danske (se kilder) ”formidling af budskaber via et medie fra én afsender til mange modtagere. ” Af opslaget fremgår det, at massekommunikation adskiller sig fra personlig kommunikation ved fire aspekter:
· den er indirekte, da den formidles via en kanal eller et medie (avis, radio, tv osv.)
· den er envejs, altså fra én afsender til mange enkelte modtagere
· den er upersonlig/anonym, fordi den er udformet ens til mange modtagere
· den er samtidig, fordi den udsendes samtidigt til en stor målgruppe.
Flere af disse aspekter er dog under forandring. F.eks. inddrager flere og flere massemedier som tv, radio, aviser modtagerne i kommunikationen via websites og muligheden for direkte kommentarer på sociale medier som Facebook. Samtidigheden er heller ikke så karakteristisk som tidligere, da man f.eks. kan se tv-udsendelser via internet, når man ønsker det, eller downloade radioudsendelser og aflytte dem, når man ønsker.
Hvordan har medieudbuddet og forholdet mellem afsender og modtager udviklet sig?
Ifølge artiklen ”Sådan skaber du kommunikation, der engagerer” (se kilder) er der bl.a. sket følgende: ”I takt med konkurrencestatens fremvækst har flere virksomheder, organisationer og myndigheder set sig nødsaget til at opruste og professionalisere deres kommunikationsafdeling. Fra 1999 til 2008 skete der alene i Dansk Journalistforbund mere end en fordobling af organiserede kommunikatører inden for det private og det offentlige. For modtagerne betyder det, at vi udsættes for stadigt flere budskaber. Samtidig er mængden af platforme og medieudbuddet eksploderet.” Ifølge artiklen ”Sociale medier er afgørende for danske politikere” (se kilder) har over tre millioner danskere en Facebook-profil, heriblandt over 90 % af Folketingets medlemmer, som bl.a. er på Facebook for at kommunikere med journalister og vælgere.
Hvordan professionaliseres kommunikationen i massemedierne?
Både afsendere og modtagere af massekommunikation bliver mere professionelle. Som det fremgår af opslaget "massekommunikation" i Den Store Danske (se kilder) foregår massekommunikation ”via medier, der i stigende grad professionaliseres”. Det sker bl.a. ved, at afsendere, som ønsker at få et budskab ud via massemedier, benytter sig af specielt uddannede kommunikationseksperter, pressefolk og såkaldte spindoktorer. De kan bl.a. lave pressemeddelelser, men også udvikle særlige strategier for at få deres budskab ud ved at love udvalgte medier eller journalister, at de får eneret på at bringe oplysningerne før alle andre. En sådan strategi kendes bl.a. fra politisk kommunikation. Journalister og redaktører udvælger oplysninger og budskaber efter faglige kriterier, men kan til tider have svært ved at ’hamle op med’ professionelle kommunikationsfolk i interesseorganisationer, virksomheder og lignende.
På modtagersiden vænner mange borgere sig til at sortere i en stor strøm af nyheder og anden massekommunikation og bliver mere selektive og ’kræsne’. I dag undervises børn og unge i skolen i at være kritiske mediebrugere, ligesom de i stigende grad selv bliver afsendere på massekommunikation, når de f.eks. laver egne hjemmesider og blogs og lægger oplysninger ud på Facebook og Twitter.
Hvilken rolle spiller kommunikation i markedsføring og reklame?
I løbet af det 20. århundrede og første del af det 21. århundrede er reklame og markedsføring kommet til at fylde meget mere. Mange virksomheder har et stort budget for markedsføring. De kommunikerer med udvalgte målgrupper, ikke kun via traditionelle reklamer, men også ved f.eks. at forsøge at få deres budskaber ud via traditionelle massemedier og via nye sociale medier. De mere traditionelle former for kommunikation i form af markedsføring og reklame beskrives i bogen ”Massekommunikation” (se kilder) og på det tilhørende website (se kilder).
Hvilken rolle spiller kommunikation i politik?
Kommunikation spiller en meget stor rolle i politik. Mange politikere har tilknyttet både presse- og kommunikationsrådgivere, såkaldte spindoktorer, som hjælper politikerne med at formulere sig på en måde og via medier, som gør, at de kan komme mest effektivt ud med deres budskaber. En undersøgelse fra Dansk Journalistforbund, foretaget blandt Folketingets medlemmer viser, at en stor del af dem bruger Facebook og Twitter, og at 80 % af dem anser de to sociale medier for at være vigtige for deres politiske kommunikation, bl.a. fordi de bruger de sociale medier til at få input til deres politik og kommunikere til vælgerne uden om pressen som kritisk filter. Det fremgår af artiklen ”Sociale medier er afgørende for danske politikere” (se kilder).
Også på EU-plan fylder kommunikation meget, bl.a. fordi EU har problemer med at få borgerne til at interessere sig for og engagere sig i, hvad der foregår i EU. I 2007, da et flertal af franskmændene havde stemt nej til en ny forfatningstraktat i EU, besluttede EU-Kommissionen at sætte ind med endnu flere midler i kommunikationsarbejdet. Kommissionens næstformand arbejde på en hvidbog om Kommissionens fremtidige kommunikationsstrategi, som skulle finansieres af de ca. 600 millioner kroner, som Kommissionen på det tidspunkt hvert år brugte på kommunikation og pressearbejde. Det fremgår af artiklen ”EU skal kommunikere frem for at informere” (se kilder).