Perspektiver på og debat om kommunikation

Main image kapitel
Ung kvinde med bærbar trådløs forbindelse på stranden.
Ung kvinde med bærbar trådløs forbindelse på stranden.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Hvordan udvikler opfattelsen af kommunikation sig?

Kommunikation opfattes mere og mere som et meget komplekst fænomen, som indeholder mange komponenter. Det udtrykkes f.eks. af daværende formand for Dansk Sprognævn Dorthe Duncker i 2010, hvor hun siger ”Det er et maskinelt kommunikationsbegreb, som har været fuldstændigt enerådende, og som stadig er ret fremherskende. Man møder den der standardkommunikationsmodel i hele undervisningssystemet, hvor der står ”afsender” på en kasse i den ene ende, ”meddelelse” i en kasse i midten og ”modtager” i en kasse i den anden ende. Men flere og flere bliver opmærksomme på, at man ikke kan adskille personer fra deres sprog. Kommunikation afhænger lige så meget af situationen, kropssproget, de personer, der deltager i kommunikationen, deres individuelle sproglige erfaringer og deres arbejde med at forstå hinanden.” Citatet er gengivet i bogen ”Metoder i dansk” (se kilder).

Hvordan udvikler vores forhold til kommunikation sig?

Som nævnt bliver der forsket meget i kommunikation, både i hvad kommunikation er, og hvordan vi kan blive dygtigere og bedre til at kommunikere. Samtidig udvikler kommunikationen sig hele tiden med nye teknologiske muligheder, og mængden af kommunikation stiger. Det kan siges at lægge et pres på os for at blive mere ’professionelle’ til at kommunikere og for at blive mere bevidste om, hvordan vi vælger til og fra i forhold til de mange muligheder for at kommunikere. Det gælder ikke mindst i forhold til ny teknologi form af tablets og nye sociale medier. I en klumme på hjemmesiden Kommunikationsforum.dk (se kilder) skriver ph.d. og adjunkt ved Københavns Universitet Brian Due om mobiltelefonens betydning for kommunikation og identitet: ”Vi lever nemlig i et højmoderne netværkssamfund, hvor alt foregår på kommunikationens betingelser. Vil man være en del af netværket – vil man være et menneske – må man anskaffe sig og bruge den trådløse teknologi. (…) Nogle kan håndtere friheden, andre kan ikke. Med mobilen er vi på godt og ondt dømt til kommunikation.”

Hvad skal der til for at skabe effektiv kommunikation fremover?

Ifølge artiklen ”Sådan skaber du kommunikation, der engagerer” offentliggjort på Kommunikationsforum (se kilder) er det blevet vanskeligere for virksomheder, organisationer og andre at nå ud til bestemte målgrupper med deres budskaber. Det skyldes ifølge artiklen bl.a., at modtagere af kommunikation er blevet mere bevidste om at sortere i de store mængder af kommunikation, de udsættes for, og at de ikke længere blot vil være passive lyttere, men selv vil engagere sig. ”Det kræver en stadig større indsats at trænge igennem ’kommunikationsstøjmuren’”, fremgår det af artiklen. For at nå igennem denne mur mener artiklens forfattere, at kommunikatørerne især skal forsøge at engagere sin målgruppe ved at skabe aktiviteter, som målgruppen kan samles om, ved at være konkrete i sine budskaber og ved at inddrage målgruppen. Det kan f.eks. gøres ved at spørge ”Vil du være med til at holde et loppemarked på søndag?” i stedet for at sige ”Genbrug er vigtigt for at skåne klimaet”. Desuden skal man bruge mange kanaler, der supplerer hinanden, f.eks. sociale medier til at skabe dialog, video til at vække følelser og mere traditionelle kanaler til at informere. Vi vil altså i fremtiden formodentlig blive mødt af mere strategisk og gennemtænkt kommunikation, der forsøger at engagere lige præcis os og få os til at indgå aktivt i kommunikationen – både med politikere, virksomheder, interesseorganisationer m.m.