hjemløs og unge piger
Hjemløs mand sælger bladet Hus Forbi på Strøget i København.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Københavns byudvikling

cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information, maj 2015 og oktober 2019. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, november 2019.
Top image group
hjemløs og unge piger
Hjemløs mand sælger bladet Hus Forbi på Strøget i København.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix
Main image
Den bølgeformede promenade 'Bølgen' på Kalvebod Brygge i Københavns Havn.
Den bølgeformede promenade 'Bølgen' på Kalvebod Brygge i Københavns Havn.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Indledning

Geografisk ligger København i landets østlige udkant, men byen er ubestridt Danmarks politiske og økonomiske centrum. Byen har i de seneste årtier gennemgået et hamskifte fra industriby til en boomende vidensby, hvor borgerne uden risiko for helbredet kan tage sig en dukkert i byens havn.

Indtil 1852 var Københavns udstrækning begrænset af dens volde og byporte, men siden har byen bredt sig, og den udgør nu en stor, sammenhængende byregion, der har form af en hånd med fem udstrakte fingre. København er kendt for turisternes indre by og hipsternes renoverede brokvarterer, men det er også helt almindelige parcelhusområder og grå betonblokke. 

De seneste år har byen været udfordret af lejeboligpriser på himmelflugt, som gør det svært for lavindkomstfamilier og studerende at slå sig ned i byen, og overturisme i byens centrum. Også affredning af grønne åndehuller og historiske bygninger til fordel for nybyggeri har vakt debat og folkelige protester.

Kortfilmklip der viser København i gamle dage. Årstal ukendt.

Artikel type
faktalink

Baggrund om København

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om København
København var med 501.158 indbyggere i 2006 landets største by. Inklusiv byområder i nabokommunerne, som er vokset sammen med København (Hovedstadsområdet), havde byen i 2004 1.086.762 indbyggere.
København var med 501.158 indbyggere i 2006 landets største by. Inklusiv byområder i nabokommunerne, som er vokset sammen med København (Hovedstadsområdet), havde byen i 2004 1.086.762 indbyggere.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Hvordan afgrænses København?

Københavns fysiske udstrækning kan defineres på en række forskellige måder. De mest almindelige måder at definere byen på er ud fra grænsen for Københavns Kommune og ud fra Danmarks Statistiks definition af byområder.

Københavns Kommune bliver i mange tilfælde omtalt som synonym med København. Ofte inddrages Frederiksberg Kommune, da den ligger som en ø inden i Københavns Kommune. Københavns Kommune havde i 2018 ca. 613.000 indbyggere. Indbyggertallet forhøjes med cirka 105.000, når Frederiksberg Kommune inddrages.

Afgrænsningen ud fra kommunegrænser tager dog ikke højde for, at København som sammenhængende byområde er langt større. Danmarks Statistik bruger en definition af byområder, der siger, at et sammenhængende byområde er et område, hvor der er mindre end 200 meter mellem husene, dog uden at parker og lignende områder medregnes. 

Det sammenhængende byområde København kaldes hovedstadsområdet, eller bare København, og det omfatter 18 kommuner helt eller delvist. Hovedstadsområdet havde i 2019 ca. 1.320.000 indbyggere.

Denne artikel har fokus på de centrale bydele inden for Københavns kommunegrænse, men med relevante afstikkere til omkringliggende kommuner i hovedstadsområdet.

Hvordan styres Københavns byudvikling?

Den overordnede ramme for hele hovedstadsområdets udvikling er den såkaldte Fingerplan, der blev udarbejdet i 1947. På det tidspunkt havde man en forventning om, at der ville ske en stærk byudvikling uden for den gamle befæstede by og dens omkringliggende brokvarter. Denne forventning kom til at holde stik, men i modsætning til mange storbyregioner i andre lande fik man på grund af Fingerplanen en kontrolleret byudvikling, der tilgodeså grønne områder og kollektiv trafik.

Den oprindelige Fingerplan blev aldrig officielt vedtaget, men dens overordnede idé har alligevel påvirket planlægningen i hovedstadsområdet, både lokalt og fra nationalt hold. Hovedtanken i planen var, at København skulle være områdets centrum (håndfladen). Herfra skulle der udgå fem fingre i retning af Køge (tommelfinger), Roskilde (pegefinger), Ballerup (langfinger), Farum (ringfinger) og Hillerød (lillefinger). Imellem fingrene er der landbrug, skov og rekreative arealer, mens den kollektive trafik danner knoglen i midten af hver finger.

Københavns byudvikling frem til industrialiseringen (ca. 900-1850)

Print-venlig version af dette kapitel - Københavns byudvikling frem til industrialiseringen (ca. 900-1850)
Børsen, som er bygget af Christian d. IV, set fra Chr. IV's bro.
Børsen, som er bygget af Christian d. IV, set fra Chr. IV's bro.
Foto: henrik Pyndth Sørensen / Scanpix

Hvordan var Københavns tidlige byudvikling i perioden fra 900-1450?

København opstod som et fiskerleje og en handelsplads under navnet Hafn (Havn) og var formentlig etableret som by i 900-tallet. Der er også fundet spor efter en vikingetidsbosættelse helt tilbage fra 700-tallet. Havn blev en betydende handelsby i løbet af 1000-tallet. Det skyldtes den gode naturlige havn, hvor der var overfartstrafik til Skåne og handel med de store mængder sild i Øresund.

Biskop Absalon overtog byen omkring 1160 og opførte bymure samt en borg på Slotsholmen, der stod færdig 1171. Fra da af begyndte København at vokse i højere tempo og kom til at dække et større areal mellem det, der i dag kendes som Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. I 1254 fik byen status af købstad. Det vil sige at København, i lighed med en række andre danske byer, fik særrettigheder til blandt andet at drive handel og til en vis grad af selvstyre.

København var stadig ikke rigets hovedstad, men den omfattende handel omkring skånemarkedet og befolkningsvæksten gjorde den efterhånden til en af rigets største og mest betydningsfulde byer. Dog var den stadig kun marginalt større end de andre store byer i datidens Danmark, nemlig Ribe og Århus. København lå ideelt placeret midt i det daværende kongerige og med god adgang til Øresund, der var blevet en vigtig handelsvej. I 1419 blev København overtaget fra kirken af Kong Erik af Pommern, og fra 1443 blev den kongelig residensby, altså den by, hvor monarken havde bopæl og styrede riget fra.

Hvordan udviklede København sig fra ca. 1450 frem til industrialiseringen omkring 1850?

Fra ca. 1450 og et par århundreder frem voksede København markant og udbyggede sin position som rigets dominerende by.  Byens universitet blev grundlagt i 1479, forsvarsværkerne blev udbygget, og der blev bygget flådeværft. Ved indgangen til 1500-tallet var København således Danmarks største by med omkring 4.500 indbyggere.

Særligt kong Christian den 4. (regerede 1588-1648) satte som bygherre sit præg på København. I sin lange regeringsperiode igangsatte han en række store byggearbejder, der var med til at omdanne København fra middelalderby til moderne europæisk renæssanceby, heriblandt Rosenborg Slot, Børsen, Holmens Kirke og Rundetårn, der alle blev fuldført inden for hans regeringsperiode. Christian den 4. udvidede også Københavns voldanlæg, så byens areal blev fordoblet. København kom nu til at omfatte den nyanlagte bydel Christianshavn på den anden side af havneløbet, og den nordlige vold ved Gothersgade blev sløjfet, så byen kom til at strække sig op forbi det nyanlagte flådekvarter Nyboder.

I 1672 var København med 42.000 indbyggere ti gange så stor som rigets næststørste by, der på det tidspunkt var Aalborg, og i modsætning til landets øvrige byer blev København ved at vokse. Kongen fik uindskrænket regeringsmagt med enevældens indførelse i 1660. Det betød, at de voksende militære og administrative funktioner for både Danmark og Norge samledes i København.

Der var to store brande i byen i løbet af 1700-tallet, som var med til at forny bygningsmassen og som medførte, at man rettede nogle af de krogede gader ud. Disse brande var i høj grad med til at skabe det udseende, som Københavns Indre By har i dag. Dele af København nedbrændte igen under englændernes bombardement i 1807. Befolkningstallet blev dog ved med støt at stige i første halvdel af 1800-tallet, og nåede omkring 1850 op på ca. 150.000. Voldanlægget blev derfor et stadigt mere snærende bånd for byen. Byen var meget tæt bebygget, tætbefolket og uden kloakering, hvilket blandt andet gav epidemier og elendige boligforhold.