Baggrundskilder

Originalkilder

Genoptryk af den originale "Skitseforslag til EGNSPLAN FOR STORKØBENHAVN, udarbejdet 1947 af Egnplanskontoret". Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, 1993.
Smalfilmoptagelse af børn og dagliglivet i 1960'ernes Vesterbro.

Webmateriale

Portal med forskelligt webmateriale om Københavns historie. Prøv for eksempel ”KBH – Før og nu”, hvor historiske fotos er ’smeltet sammen’ med nutidige fotos af de samme lokaliteter. Eller ”Kort og tegninger”, hvor der er digital adgang til ca. 700 historiske kort og tegninger.
Interaktivt kort fra Københavns Kommune med mulighed for at slå en række forskellige kortlag til og fra. Se for eksempel, hvor der er størst risiko for oversvømmelser, hvor Cityringen kommer til at løbe, og hvor der er mest luftforurening.
118 fotos danner grundlaget for filmen om hovedstadens sociale vilkår omkring år 1900. De sort-hvide fotografier fortæller historien om beværtningerne, luderne og alfonserne, de hjemløse, de trange boliger, sygdommen og fattigdommen, og billederne akkompagneres af citater fra bl.a. Otto Rung og Martin Andersen Nexø.

Bøger

Steensgaard, Pernille:
København – folk og kvarterer. Gyldendal, 3. udgave, 2005. Bogen tager pulsen på hver bydels karakteristika arkitektur, pladser, stræder, parker og de mennesker, der bor der nu og er med til at gøre byen levende og attraktiv. Samtidig får læseren et bredt historisk tilbageblik og en masse fotos af byen og dens beboere.
Rasmussen, Steen Eiler:
København – Et bysamfunds særpræg og udvikling gennem tiderne. Gads Forlag, 2. udgave, 1994. Klassisk, rigt illustreret værk af arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen om Københavns udvikling gennem tiderne. Med vægt på de særpræg, der har givet byen dens helt egen karakter, og med kritisk udblik til fremtidens byudvikling. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1969, men udkom i ny udgave i 1994, hvor arkitekten Peder Boas Jensen supplerer med et kapitel om de følgende 25 års byudvikling.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Københavns byudvikling