Hvordan vil Københavns befolkningstal udvikle sig?
Københavns Kommune forventer i sin befolkningsprognose, at indbyggertallet vil stige til cirka 715.000 frem mod 2030. Sådanne fremskrivninger er en vigtig del af grundlaget for planlægningen af fremtidens byer. Det giver for eksempel et fingerpeg om, hvor mange boliger der bør bygges i kommunen, hvor mange daginstitutioner og skoler der skal være, og hvilke krav der skal være til infrastrukturen.
Hvor vil Københavns byudvikling foregå?
I Københavns Kommuneplan fra 2015 udpeges en række områder, hvor den fremtidige byudvikling skal foregå. De fleste af de større byudviklingsområder viser, at København stadig er i gang med forvandlingen fra industriby til vidensby. Gamle udtjente industri- og havneområder bliver omdannet til attraktive boligområder, der skal være med til at tiltrække ressourcestærke indbyggere og fastholde børnefamilierne. De vigtigste byudviklingsområder er Nordhavnen og Carlsberg, nybyggerier omkring den nye fjerntogsstation Ny Ellebjerg i Valby, boligbyggerier i Sydhavnen samt en fortsat udbygning af Ørestaden.
Nordhavn er et kæmpestort havneområde, der er bygget ud i Øresund i Københavns Kommunes nordlige del. Når Nordhavn efter planen er fuldt omdannet i 2050, vil der være en helt ny bydel med 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Nordhavnen vil blive yderligere udvidet med overskydende jord fra de mange byggeprojekter, og der skal blandt andet være en ny krydstogthavn for enden af Nordhavnen. Der vil være en helt ny forbindelsesvej ud til området, og en ny metrolinje vil forbinde bydelen med resten af metronettet. Der er også løbende diskussion om en havnetunnel fra Nordhavnen, der skal lede en stor del af biltrafikken uden om Københavns indre by.
Efter den sidste Carlsberg-øl blev tappet på bryggeriet i Valby i 2008, er arbejdet med at omdanne det knopskudte fabriksområde til en moderne bydel gået i gang. De historiske fabriksbygninger skal i et vist omfang blive stående, mens der skal fyldes op med nybyggerier imellem dem. Et af de første nybyggerier i området var professionshøjskolen UCC, der i 2016 åbnede dørene for 10.000 studerende.
Københavns Lufthavn har siden 2014 været i gang med at udvide, og målet er, at lufthavnen skal kunne betjene 40 millioner passagerer om året. Et projekt, der kræver tæt på en fordobling af lufthavnens terminaler, flyområder mm.
Uden for kommunegrænsen er det blevet besluttet at etablere Hovedstadens Letbane, som er et samarbejde mellem 11 forstadskommuner og Region Hovedstaden. Letbaneprojektet er beskrevet på dinletbane.dk (se kilder), hvor der står, at letbanen på nuværende tidspunkt forventes at åbne i 2025. Letbanen vil gå i en bue uden om København og forbinde en række forstæder på tværs af Fingerplanens fingre. Letbanen vil have 29 stationer, blandt andet ved 6 S-togstationer, Herlev Hospital og Glostrup Hospital samt Danmarks Tekniske Universitet. Den forbedrede infrastruktur vil skabe grundlag for byudvikling ved stationerne med befolkningstilvækst og nye arbejdspladser, på samme måde som Ørestaden tidligere har gjort.
Det næste store byudviklingsprojekt kan blive Lynetteholmen, som den daværende regering og Københavns overborgmester i oktober 2018 indgik en aftale om. Aftalen er beskrevet i artiklen ”Ny havnetunnel og ø med plads til 35.000 beboere: Her er overblikket over Regeringens store plan for København” (se kilder). Lynetteholmen anlægges som en ny ø ved at opfylde et areal på cirka 2 mio. kvm. i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten. Lynetteholmen vil kun være adskilt fra Nordhavn af en smal stribe vand. Hvis Lynetteholmen bliver til virkelighed forventes det, at den vil rumme 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser i 2070. Et centralt element i planen er anlæggelsen af en havnetunnel fra Nordhavn og Lynetteholmen ned til motorvejen på Amager samt metroforbindelse til området.
Hvem skal bo i fremtidens København?
Et af de centrale spørgsmål i fremtidens byudvikling er, hvem der skal bo i København. Siden 1993 er boligpriserne i København firedoblet, og kvadratmeter-prisen er i de attraktive kvarterer steget med op til 73 % fra 2003 til 2014. Til sammenligning er danskernes løn i samme periode steget med 28 %. De høje boligpriser betyder, at det bliver stadig vanskeligere for personer og familier med lave eller middelhøje indkomster at finde en bolig i eller omkring København. Boligerne i de nye byudviklingsområder er blevet kritiseret for at være for dyre, så de bliver en slags velhaverghettoer uden en blandet beboersammensætning.
Det vigtigste alternativ til ejerboliger er almene lejeboliger, hvor huslejen er reguleret. I takt med at prisen på byggegrunde er stigende, har det dog været svært at bygge disse boliger til en rimelig pris. For at modvirke dette har et politisk flertal på Københavns Rådhus foreslået at bruge flere hundrede millioner på at støtte byggeriet af almene lejeboliger. Overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet sagde til Politiken den 20. marts 2015 (se kilder), at sådan en støtte til almene lejeboliger er nødvendig for at undgå en socialt splittet by:
”Vi kan indfri den vision for København, som jeg har fået bred politisk opbakning til, at det også i fremtiden skal være en by for alle med blandede boformer i alle kvarterer. Det gør, at vi lærer hinanden at kende, uanset om vi er direktører, skolelærere, buschauffører eller står i butik. Vi vil ikke have, at København udvikler sig som Paris eller London. Det er dejlige turistbyer, men de har gigantisk ulighed i forhold til, hvem der kan få bolig i byen. Sådan skal det ikke gå i København”.
I modsætning til dette findes en mere markedsorienteret tilgang til boligbyggeri, hvor man mener, at det offentlige ikke skal støtte boligbyggeri til almindelige middelklassefamilier. Fortalerne for denne boligpolitik mener ikke, at almene boliger er bedre end det, markedet kan tilbyde borgerne. Jakob Næsager fra de Konservative siger til Politiken den 21. marts 2015 (se kilder):
”Det er direkte ødelæggende, at kommunen bruger penge til almene familieboliger, for alle borgere, herunder folk med små indkomster som SU-modtagere og folkepensionister, er via skatten med til at betale for almene familieboliger til folk, der typisk har en højere indkomst og er lønmodtagere (…) Jeg er enig i, at der skal bygges flere boliger, men det skal være private boliger.”
Frank Jensens mål er, at der skal være mindst 20 % almene boliger i København – også i de nybyggede kvarterer. Ifølge Politikens artikel fra den 21. marts 2015 (se kilder) forventes det, at der vil blive bygget 37.500 boliger i Københavns Kommune mellem 2015 og 2025, og dermed skal 7.500 af disse boliger være almene for at nå det opstillede mål.
I 2019 besluttede et flertal på Københavns Rådhus at ændre retningslinjerne for boligbyggerier i Københavns Kommune. I artiklen ”Flertal ændrer regler: Vil have flere almene boliger i København” (se kilder) forklares det, at der snart kan stilles krav om, at mindre nybyggerier på helt ned til omkring 40 boliger i fremtiden også skal have 25 procent almene boliger. Den regel gjaldt førhen kun for større boligbyggerier.