Hvad er en jante?
Om en jante siger “Den Danske Ordbog” (se kilder), at det betegner en øre og en mønt. For eksempel kan man sige: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter! I “Ordbog over det danske sprog” (se kilder) hedder det, at jante måske også kan bruges for blyjante, idet betegnelsen formentlig oprindelig blev anvendt om blyknapper, der kan skrive som en blyant. Ordbogen foreslår endvidere en sammenligning med “den vulgære københavnske eller i barnesprog almindelige udtale af blyant”. En jante er desuden, ifølge ordbogen, en blyknap, som bruges i klinkspil og har den laveste værdi.
Hvad er Janteloven?
Janteloven er et begreb skabt af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose i romanen “En flygtning krydser sit spor”, der udkom i 1933. I romanen skildrer Sandemose den fiktive by Jante, der dog har en del tilfælles med forfatterens egen fødeby Nykøbing Mors, i begyndelsen af det 20. århundrede. Jante er en by, hvor folk holder hinanden nede og ikke tillader, at nogen gør sig bemærkede på deres dygtighed. Janteloven er den lov, borgerne udøver over hinanden, og den fungerer som en uformel straffelov. Ligesom Bibelens ti bud består Janteloven også af ti påbud.
Hvordan lyder Janteloven?
Ifølge romanen “En flygtning krydser sit spor” på side 76 (se kilder) lyder Janteloven således: “
- Du skal ikke tro, du er noget.
- Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
- Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
- Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
- Du skal ikke tro, du ved mere end os.
- Du skal ikke tro, at du er mere end os.
- Du skal ikke tro, at du duer til noget.
- Du skal ikke le ad os.
- Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
- Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”
I bogen er desuden tilføjet et 11. bud. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder: “Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?”.
Hvad betyder Janteloven?
Man kan naturligvis ikke give et entydigt svar på, hvad Janteloven præcist betyder. Som et begreb, der frit er opfundet af forfatter Aksel Sandemose, kan det være åbent for mange fortolkninger.
Cand.mag. i dansk og engelsk, Steen Andersen, har et indgående kendskab til Sandemoses forfatterskab. I værket “Det personlige kosmos - Sammenhænge i Aksel Sandemoses forfatterskab” (se kilder) skriver Steen Andersen, at de ti Jantebud udtrykker: “den angst og uvilje, som kollektivet inden for den arbejderklasse, som skildres i “En flygtning krydser sit spor”, nærer over for det individ, der skiller sig ud fra massen og vil frigøre sig for kollektivets tryk og ensretning.
Der er altså ikke tale om en socialt betinget hakkeorden, og der er heller ikke tale om misundelse over, at nogen fra et socialt højere lag har råd til mere end én selv. Derimod fungerer undertrykkelsen inden for en kreds med samme sociale position.”
Er Janteloven et særligt dansk fænomen?
Det er ikke til at sige, om Janteloven kun hersker i Danmark. De sociale mekanismer, der ligger bag Janteloven, kan sagtens eksistere i andre lande, blot under andre navne eller begreber. I “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) behandles begrebet Jantelov i bind 9 og knyttes an til en særlig nordisk forsigtighed. Her hedder det, at “de sociale spilleregler som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder at fremhæve sin egen eller prise andres lykke.” Endvidere hedder det: “Dens rødder kan spores til den gamle nordiske forestilling om at lykken sikres gennem visse forsigtighedsregler; gennem beskeden adfærd undgår man andres misundelse, mens derimod ‘hovmod står for fald’”.
På hjemmesiden Sproget.dk (se kilder) hedder det, “at der gennem ordsprog og sentenser er foregået og stadig foregår en påvirkning fra folk til folk, er der ingen tvivl om. Vi fik således i 1994 en forespørgsel om en japansk talemåde i forbindelse med Janteloven. Den lyder i engelsk version: ‘The nail that sticks up will be hammered down.’ Vi svarede at Janteloven har samme mening som den japanske talemåde, men er udtrykt med helt andre ord, og vi henviste til at de ti bud i Janteloven jo er udformet som de ti bud i Moseloven.
De gamle grækere talte om ‘hybris’. I græsk mytologi var hybris den synd at tro sig hævet over alt; den der begik hybris, fremkaldte gudernes vrede og blev straffet (straffen kaldes ‘nemesis’).”