Janteloven

48.200 resultater angiver Google, når man laver en søgning på ordet ‘Janteloven’ på sider fra Danmark. Eksempelvis kan man på et link fra Jyllands-Posten læse, at håndboldtræner Ulrik “Wilbek overtrådte janteloven”. Og en anden håndboldtræner, nemlig Anja Andersen, har ligeledes vist loven sin foragt ved at bære t-shirts med påskriften “Fuck Janteloven”. Også Jantelovens skaber, forfatteren Aksel Sandemose, beskrev Janteloven i et forsøg på at gøre op med den. Men et flertal mener i dag, 75 år senere, at Janteloven stadig hersker i Danmark.

Om en jante siger “Den Danske Ordbog” (se kilder), at det betegner en øre og en mønt. For eksempel kan man sige: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter! I “Ordbog over det danske sprog” (se kilder) hedder det, at jante måske også kan bruges for blyjante, idet betegnelsen formentlig oprindelig blev anvendt om blyknapper, der kan skrive som en blyant. Ordbogen foreslår endvidere en sammenligning med “den vulgære københavnske eller i barnesprog almindelige udtale af blyant”. En jante er desuden, ifølge ordbogen, en blyknap, som bruges i klinkspil og har den laveste værdi.

Janteloven er et begreb skabt af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose i romanen “En flygtning krydser sit spor”, der udkom i 1933. I romanen skildrer Sandemose den fiktive by Jante, der dog har en del tilfælles med forfatterens egen fødeby Nykøbing Mors, i begyndelsen af det 20. århundrede. Jante er en by, hvor folk holder hinanden nede og ikke tillader, at nogen gør sig bemærkede på deres dygtighed. Janteloven er den lov, borgerne udøver over hinanden, og den fungerer som en uformel straffelov. Ligesom Bibelens ti bud består Janteloven også af ti påbud.

Ifølge romanen “En flygtning krydser sit spor” på side 76 (se kilder) lyder Janteloven således: “

1. Du skal ikke tro, du er noget. 
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 
5. Du skal ikke tro, du ved mere end os. 
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 
7. Du skal ikke tro, at du duer til noget. 
8. Du skal ikke le ad os. 
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”

     I bogen er desuden tilføjet et 11. bud. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder: “Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?”.

Man kan naturligvis ikke give et entydigt svar på, hvad Janteloven præcist betyder. Som et begreb, der frit er opfundet af forfatter Aksel Sandemose, kan det være åbent for mange fortolkninger. 

     Cand.mag. i dansk og engelsk, Steen Andersen, har et indgående kendskab til Sandemoses forfatterskab. I værket “Det personlige kosmos - Sammenhænge i Aksel Sandemoses forfatterskab” (se kilder) skriver Steen Andersen, at de ti Jantebud udtrykker: “den angst og uvilje, som kollektivet inden for den arbejderklasse, som skildres i “En flygtning krydser sit spor”, nærer over for det individ, der skiller sig ud fra massen og vil frigøre sig for kollektivets tryk og ensretning.  

     Der er altså ikke tale om en socialt betinget hakkeorden, og der er heller ikke tale om misundelse over, at nogen fra et socialt højere lag har råd til mere end én selv. Derimod fungerer undertrykkelsen inden for en kreds med samme sociale position.”

Det er ikke til at sige, om Janteloven kun hersker i Danmark. De sociale mekanismer, der ligger bag Janteloven, kan sagtens eksistere i andre lande, blot under andre navne eller begreber. I “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) behandles begrebet Jantelov i bind 9 og knyttes an til en særlig nordisk forsigtighed. Her hedder det, at “de sociale spilleregler som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder at fremhæve sin egen eller prise andres lykke.” Endvidere hedder det: “Dens rødder kan spores til den gamle nordiske forestilling om at lykken sikres gennem visse forsigtighedsregler; gennem beskeden adfærd undgår man andres misundelse, mens derimod ‘hovmod står for fald’”. 

     På hjemmesiden Sproget.dk (se kilder) hedder det, “at der gennem ordsprog og sentenser er foregået og stadig foregår en påvirkning fra folk til folk, er der ingen tvivl om. Vi fik således i 1994 en forespørgsel om en japansk talemåde i forbindelse med Janteloven. Den lyder i engelsk version: ‘The nail that sticks up will be hammered down.’ Vi svarede at Janteloven har samme mening som den japanske talemåde, men er udtrykt med helt andre ord, og vi henviste til at de ti bud i Janteloven jo er udformet som de ti bud i Moseloven.  

     De gamle grækere talte om ‘hybris’. I græsk mytologi var hybris den synd at tro sig hævet over alt; den der begik hybris, fremkaldte gudernes vrede og blev straffet (straffen kaldes ‘nemesis’).”

Skaberen af Janteloven, Aksel Sandemose, levede fra 1899 til 1965. Han blev født som Axel Nielsen i Nykøbing Mors som søn af nordmanden Amalie Jakobsdatter og danskeren Jørgen Nielsen og voksede op under trange kår i en arbejderfamilie. Da han var 17 år stak han til søs for at slippe fra det, han opfattede som en snærende dansk mentalitet. Da han atter betrådte land, tog han studenterkursus i København. I 1921 mødte han Dagmar Ditlevsen, som han havde været forlovet med, imens han boede i Nykøbing Mors. Den 8. december samme år blev de gift, og året efter fik de tvillingedøtrene Eva og Hedda. I løbet af tyverne prøvede han et utal af beskæftigelser - som tørveskærer, kustode, redaktør med mere. 

     I 1923 debuterede han med romanen “Fortællinger fra Labrador”. Samme år flyttede han med kone og børn til Hareskovby på Furesøegnen. Han fortsatte med at arbejde sideløbende med sit forfatterskab frem mod 1929, hvor Sandemose emigrerede med familien til Norge. Herfra skrev han kun romaner og journalistik, og det kun på norsk. Romanen “En flygtning krydser sit spor” udkom i 1933, og den gav Sandemose sit definitive gennembrud.  

     En fyldestgørende biografi kan læses på hjemmesiden Sandemose (se kilder).

I Aksel Sandemoses roman “En flygtning krydser sit spor” følger vi hovedpersonen Espen Arnakkes opvækst i den fiktive by Jante i begyndelsen af det 20. århundrede. Espen er en følsom dreng, der har svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det har byens borgere til gengæld travlt med at belære hinanden om. De slår - i overført betydning - hinanden oven i hovedet med alt det, de ikke er gode til, og med alt det, de i hvert fald ikke skal tro, at de er gode til. Espen har kun en tanke i hovedet: at blive voksen hurtigst muligt og komme ud at sejle. 

     Aksel Sandemose vedkender i forordet, at den fiktive by Jante har visse lignelser med hans egen fødeby Nykøbing Mors: “Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene, naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal.” Sandemoses pointe er altså, at Janteloven eksisterer i hele Norden, og måske endog over størstedelen af verden, og at vi alle sammen er skyldige i at reproducere den.

Da “En flygtning krydser sit spor” udkom i 1933 fik Aksel Sandemose en halv snes injuriesager på halsen. Mange af Nykøbing Mors-beboerne betragtede den som en nøgleroman, og de følte, at de blev udleverede, og at de kunne læse sig ind i en eller flere af karaktererne i romanen. Hovedangriberen var Oscar Bang, der ud over at være sangskriver også var formand for den lokale turistforening. Han angreb ifølge artiklen “Aksel Sandemose og Nykøbing Mors” (se kilder) Sandemose for at “besudle sin egen rede”.

     Sandemose skriver i forordet til 1955-udgaven af “En flygtning krydser sit spor” om Nykøbing Mors-borgernes reaktioner: “Skildringerne af byen Jante er i de ydre omrids taget fra Nykøbing på Mors omkring 1910. Dette førte engang til en række meget skarpe angreb på mig. Hvis de var kommet fra mennesker, der beherskede læsekunsten, kunne de nok have virket med et vist eftertryk, men nu var de blot urimelige. Mine forfølgere kunne sikkert have fundet frem til temmelig pinlige sager, men de var bare rasende, og da kan det jo være så som så med klarsynet. Så var der også en baggrund, som disse mennesker ikke kunne vide noget om, nemlig alle de breve jeg også fik om, hvor herligt det var, at jeg overfaldt byen. Jeg fik latrinære forslag om at tage imod nye oplysninger for at kunne sværte byen yderligere. [...] I hvert tilfælde har Jante i breve til mig sværtet sig selv mere end jeg nogen sinde har ønsket eller kunnet.”  

     Selv om det i første omgang var Nykøbing Mors’ turistforenings formand, der udtrykte sit raseri over “En flygtning krydser sit spor”, så er forfatterens værk i dag den lokale turistforenings største aktiv. Turistbureauet laver pjecer med reklamer for Sandemoses by, der findes en Jantebutik med et skilt med Janteloven uden for og på Sallingsund Færgekro findes en jantestue, hvor servietter har påtrykt Janteloven. Sandemose har således medvirket til at gøre Nykøbing Mors kendt og ja - måske ligefrem til en turistattraktion.

Som en reaktion på Aksel Sandemoses Jantelov skabte lærer og forfatter Poul A. Jørgensen i 1977 en såkaldt positiv Jantelov. Samme år bragtes den positive Jantelov i DR’s radioprogram “Ved Dagens begyndelse”. Den lyder som følger: “

• Du skal vide, vi andre regner med dig 
• Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig 
• Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for 
• Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af 
• Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket 
• Du skal vide, at du hører sammen med os 
• Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig 
• Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats 
• Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab”

     Den positive Jantelov er altså, som en diametral modsætning til Janteloven, et forsøg på at indgyde hinanden selvværd og danne basis for positive relationer.

Det er nu mere end 75 år siden, at Aksel Sandemose skrev Janteloven, så lever den stadig, eller var den mere knyttet til tidligere generationer?

     Antropolog Karen Lisa Goldschmidt Salamon hævder i artiklen “Lever janteloven?” (se kilder), at Janteloven stadig lever, men at den har ændret sig. Hun siger: “I og med at samfundet er blevet langt mere åbenlyst baseret på fri konkurrence og pligten til at gøre sig selv konkurrencedygtig, betyder det, at man i princippet skal arbejde på at blive klogere. Og at vi satser på også at kunne styrke eliten. Men der er stadigvæk det sidste bud i janteloven, der hedder, du skal ikke tro, du kan lære os noget. Den del af janteloven er næsten blevet stærkere. [...] Det er mest tydeligt i forbindelse med folk, der har andre kulturbaggrunde. Vi har stadigvæk svært ved at acceptere, at de også kan have noget at byde på. Dér er vi stadig ret jantelovsagtige”. 

     I samme artikel siger sociolog Henrik Dahl, at Janteloven lever i bedste velgående: “Nye ideer eller nytænkning er ikke særlig velkomment i Danmark. Danskerne er ikke gode til at beundre og sige ‘Det var en god idé’. De er bedre til at jorde. Og sige: ‘Hvad skal vi nu med det?’. Den form for væren sig selv nok, som er en side af janteloven, den synes jeg bestemt trives i bedste velgående. 

     Henrik Juul, der er kreativ direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, udtaler i artiklen, at Janteloven i allerhøjeste grad lever, og at den er “et produkt af et gennemsnitssamfund. Et lineært samfund, som vi har haft stor succes med på alle mulige andre områder med social lighed osv. Det har bare også en defekt, som er, at man ikke skal tro, man er noget, og at man ikke må være noget.” Han siger endvidere: “Det er ikke cool at være glad over, at man er dygtig. Eller rig. Eller har succes. Det er derfor man siger, det er ikke så ringe endda. Det er eddermame udtryk for jantelov, kan jeg love dig.”  

     Grundlæggeren af Jubii, Martin Thorborg, hævder til gengæld i artiklen, at der ikke længere findes nogen Jantelov i Danmark. Han siger: “Det er blevet mere acceptabelt at ville klatre i bjerge i Himalaya eller være iværksætter eller kunstner. Det er blevet okay at have personlige drømme. Det individuelle er kommet i højsædet. Jeg ser en større tolerance over for, at folk er forskellige.”

Ifølge artiklen “Janteloven er en undskyldning” (se kilder) mener halvdelen af danskerne, at Janteloven ofte bliver brugt som en dårlig undskyldning for manglende succes. Hvis noget går skævt i ens arbejdsliv, så er årsagen ikke ens egne evner, men at Janteloven spænder ben. Til gengæld mener 35 procent af danskerne, at Janteloven ikke bliver benyttet ofte. 

     I artiklen refereres en undersøgelse, hvor deltagerne bliver spurgt, om de mener, håndboldtræner Anja Andersen er offer for Janteloven. Her svarer 54 procent nej, mens 33 procent svarer ja. Filosof Ole Thyssen tolker svarene således: “Tallene tyder på, at der er noget om, at folk bruger janteloven som en undskyldning. Men de viser også, at der er en stor gruppe af andre mennesker, der gennemskuer det. Danskerne kan godt se, at janteloven i en eller anden grad er der. Men de kan også se, at den bliver misbrugt. Det er en mere reflekteret holdning, og det tyder vel egentlig på, at janteloven er på retur.”

Når der refereres til Janteloven, er det især dens negative effekter, der henvises og associeres til, nemlig at den er et udtryk for, hvordan vi danskere holder hinanden nede. Men har Janteloven også en positiv betydning? I artiklen “Janteloven er groet fast i vores bevidsthed” (se kilder) fremhæver fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, at Janteloven ikke udelukkende er negativ. Hun siger, at den også er positiv ved, at den “forstærker vores følelse af ligeværd og af, at vi er et meget homogent samfund. Det giver en masse dialog og debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på, og det er godt i forhold til innovation og fornyelse. Det negative ved janteloven er, når den får folk til at træde ind i skyggen.”

     Også filosoffen Arno Victor anfører, at Janteloven kan have positive effekter i artiklen “Ind med janteloven igen” (se kilder). Han siger: “Janteloven indeholder jo også hensynsfuldhed, høflighed, takt og tone. Det er jo væk. [...] Der ligger noget i janteloven, som Sandemose ikke havde blik for. Han så det som en social undertrykkelseslov, men janteloven handler også om at kunne omgås hinanden og anerkende hinandens værdier.”