Janteloven

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008
Main image
Den unge, amerikanske indtruktør William Lemke har lavet en dokumentar hvor han skildrer det danske hip hop miljø, der er blomstrende, men samtidig lider under janteloven.
Den unge, amerikanske indtruktør William Lemke har lavet en dokumentar hvor han skildrer det danske hip hop miljø, der er blomstrende, men samtidig lider under janteloven.
Foto: Vibeke Toft / Scanpix

48.200 resultater angiver Google, når man laver en søgning på ordet ‘Janteloven’ på sider fra Danmark. Eksempelvis kan man på et link fra Jyllands-Posten læse, at håndboldtræner Ulrik “Wilbek overtrådte janteloven”. Og en anden håndboldtræner, nemlig Anja Andersen, har ligeledes vist loven sin foragt ved at bære t-shirts med påskriften “Fuck Janteloven”. Også Jantelovens skaber, forfatteren Aksel Sandemose, beskrev Janteloven i et forsøg på at gøre op med den. Men et flertal mener i dag, 75 år senere, at Janteloven stadig hersker i Danmark.

Introduktion til Janteloven

Hvad er en jante?

Om en jante siger “Den Danske Ordbog” (se kilder), at det betegner en øre og en mønt. For eksempel kan man sige: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter! I “Ordbog over det danske sprog” (se kilder) hedder det, at jante måske også kan bruges for blyjante, idet betegnelsen formentlig oprindelig blev anvendt om blyknapper, der kan skrive som en blyant. Ordbogen foreslår endvidere en sammenligning med “den vulgære københavnske eller i barnesprog almindelige udtale af blyant”. En jante er desuden, ifølge ordbogen, en blyknap, som bruges i klinkspil og har den laveste værdi. 

Hvad er Janteloven?

Janteloven er et begreb skabt af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose i romanen “En flygtning krydser sit spor”, der udkom i 1933. I romanen skildrer Sandemose den fiktive by Jante, der dog har en del tilfælles med forfatterens egen fødeby Nykøbing Mors, i begyndelsen af det 20. århundrede. Jante er en by, hvor folk holder hinanden nede og ikke tillader, at nogen gør sig bemærkede på deres dygtighed. Janteloven er den lov, borgerne udøver over hinanden, og den fungerer som en uformel straffelov. Ligesom Bibelens ti bud består Janteloven også af ti påbud. 

Hvordan lyder Janteloven?

Ifølge romanen “En flygtning krydser sit spor” på side 76 (se kilder) lyder Janteloven således: “

    1. Du skal ikke tro, du er noget.
    2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
    3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
    4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
    5. Du skal ikke tro, du ved mere end os.
    6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
    7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.
    8. Du skal ikke le ad os.
    9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
    10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”

I bogen er desuden tilføjet et 11. bud. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder: “Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?”. 

Hvad betyder Janteloven?

Man kan naturligvis ikke give et entydigt svar på, hvad Janteloven præcist betyder. Som et begreb, der frit er opfundet af forfatter Aksel Sandemose, kan det være åbent for mange fortolkninger. 

Cand.mag. i dansk og engelsk, Steen Andersen, har et indgående kendskab til Sandemoses forfatterskab. I værket “Det personlige kosmos - Sammenhænge i Aksel Sandemoses forfatterskab” (se kilder) skriver Steen Andersen, at de ti Jantebud udtrykker: “den angst og uvilje, som kollektivet inden for den arbejderklasse, som skildres i “En flygtning krydser sit spor”, nærer over for det individ, der skiller sig ud fra massen og vil frigøre sig for kollektivets tryk og ensretning.  

Der er altså ikke tale om en socialt betinget hakkeorden, og der er heller ikke tale om misundelse over, at nogen fra et socialt højere lag har råd til mere end én selv. Derimod fungerer undertrykkelsen inden for en kreds med samme sociale position.” 

Er Janteloven et særligt dansk fænomen?

Det er ikke til at sige, om Janteloven kun hersker i Danmark. De sociale mekanismer, der ligger bag Janteloven, kan sagtens eksistere i andre lande, blot under andre navne eller begreber. I “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) behandles begrebet Jantelov i bind 9 og knyttes an til en særlig nordisk forsigtighed. Her hedder det, at “de sociale spilleregler som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder at fremhæve sin egen eller prise andres lykke.” Endvidere hedder det: “Dens rødder kan spores til den gamle nordiske forestilling om at lykken sikres gennem visse forsigtighedsregler; gennem beskeden adfærd undgår man andres misundelse, mens derimod ‘hovmod står for fald’”. 

På hjemmesiden Sproget.dk (se kilder) hedder det, “at der gennem ordsprog og sentenser er foregået og stadig foregår en påvirkning fra folk til folk, er der ingen tvivl om. Vi fik således i 1994 en forespørgsel om en japansk talemåde i forbindelse med Janteloven. Den lyder i engelsk version: ‘The nail that sticks up will be hammered down.’ Vi svarede at Janteloven har samme mening som den japanske talemåde, men er udtrykt med helt andre ord, og vi henviste til at de ti bud i Janteloven jo er udformet som de ti bud i Moseloven.  

De gamle grækere talte om ‘hybris’. I græsk mytologi var hybris den synd at tro sig hævet over alt; den der begik hybris, fremkaldte gudernes vrede og blev straffet (straffen kaldes ‘nemesis’).”

Jantelovens historie

Hvem er Aksel Sandemose?

Skaberen af Janteloven, Aksel Sandemose, levede fra 1899 til 1965. Han blev født som Axel Nielsen i Nykøbing Mors som søn af nordmanden Amalie Jakobsdatter og danskeren Jørgen Nielsen og voksede op under trange kår i en arbejderfamilie. Da han var 17 år stak han til søs for at slippe fra det, han opfattede som en snærende dansk mentalitet. Da han atter betrådte land, tog han studenterkursus i København. I 1921 mødte han Dagmar Ditlevsen, som han havde været forlovet med, imens han boede i Nykøbing Mors. Den 8. december samme år blev de gift, og året efter fik de tvillingedøtrene Eva og Hedda. I løbet af tyverne prøvede han et utal af beskæftigelser - som tørveskærer, kustode, redaktør med mere. 

I 1923 debuterede han med romanen “Fortællinger fra Labrador”. Samme år flyttede han med kone og børn til Hareskovby på Furesøegnen. Han fortsatte med at arbejde sideløbende med sit forfatterskab frem mod 1929, hvor Sandemose emigrerede med familien til Norge. Herfra skrev han kun romaner og journalistik, og det kun på norsk. Romanen “En flygtning krydser sit spor” udkom i 1933, og den gav Sandemose sit definitive gennembrud.  

En fyldestgørende biografi kan læses på hjemmesiden Sandemose (se kilder).

Hvad handler “En flygtning krydser sit spor” om?

I Aksel Sandemoses roman “En flygtning krydser sit spor” følger vi hovedpersonen Espen Arnakkes opvækst i den fiktive by Jante i begyndelsen af det 20. århundrede. Espen er en følsom dreng, der har svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det har byens borgere til gengæld travlt med at belære hinanden om. De slår - i overført betydning - hinanden oven i hovedet med alt det, de ikke er gode til, og med alt det, de i hvert fald ikke skal tro, at de er gode til. Espen har kun en tanke i hovedet: at blive voksen hurtigst muligt og komme ud at sejle. 

Aksel Sandemose vedkender i forordet, at den fiktive by Jante har visse lignelser med hans egen fødeby Nykøbing Mors: “Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene, naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal.” Sandemoses pointe er altså, at Janteloven eksisterer i hele Norden, og måske endog over størstedelen af verden, og at vi alle sammen er skyldige i at reproducere den. 

Hvordan var modtagelsen af bogen?

Forfatteren Aksel Sandemoses relief med Janteloven på huset, hvor han blev født i Nykøbing Mors. Foto: John Jedbo/Polfoto
Forfatteren Aksel Sandemoses relief
med Janteloven på huset, hvor han blev
født i Nykøbing Mors.
Foto: John Jedbo/Polfoto

Da “En flygtning krydser sit spor” udkom i 1933 fik Aksel Sandemose en halv snes injuriesager på halsen. Mange af Nykøbing Mors-beboerne betragtede den som en nøgleroman, og de følte, at de blev udleverede, og at de kunne læse sig ind i en eller flere af karaktererne i romanen. Hovedangriberen var Oscar Bang, der ud over at være sangskriver også var formand for den lokale turistforening. Han angreb ifølge artiklen “Aksel Sandemose og Nykøbing Mors” (se kilder) Sandemose for at “besudle sin egen rede”.

Sandemose skriver i forordet til 1955-udgaven af “En flygtning krydser sit spor” om Nykøbing Mors-borgernes reaktioner: “Skildringerne af byen Jante er i de ydre omrids taget fra Nykøbing på Mors omkring 1910. Dette førte engang til en række meget skarpe angreb på mig. Hvis de var kommet fra mennesker, der beherskede læsekunsten, kunne de nok have virket med et vist eftertryk, men nu var de blot urimelige. Mine forfølgere kunne sikkert have fundet frem til temmelig pinlige sager, men de var bare rasende, og da kan det jo være så som så med klarsynet. Så var der også en baggrund, som disse mennesker ikke kunne vide noget om, nemlig alle de breve jeg også fik om, hvor herligt det var, at jeg overfaldt byen. Jeg fik latrinære forslag om at tage imod nye oplysninger for at kunne sværte byen yderligere. [...] I hvert tilfælde har Jante i breve til mig sværtet sig selv mere end jeg nogen sinde har ønsket eller kunnet.”  

Selv om det i første omgang var Nykøbing Mors’ turistforenings formand, der udtrykte sit raseri over “En flygtning krydser sit spor”, så er forfatterens værk i dag den lokale turistforenings største aktiv. Turistbureauet laver pjecer med reklamer for Sandemoses by, der findes en Jantebutik med et skilt med Janteloven uden for og på Sallingsund Færgekro findes en jantestue, hvor servietter har påtrykt Janteloven. Sandemose har således medvirket til at gøre Nykøbing Mors kendt og ja - måske ligefrem til en turistattraktion.

Hvordan lyder den positive Jantelov?

Som en reaktion på Aksel Sandemoses Jantelov skabte lærer og forfatter Poul A. Jørgensen i 1977 en såkaldt positiv Jantelov. Samme år bragtes den positive Jantelov i DR’s radioprogram “Ved Dagens begyndelse”. Den lyder som følger: “

    • Du skal vide, vi andre regner med dig
    • Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig
    • Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for
    • Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af
    • Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket
    • Du skal vide, at du hører sammen med os
    • Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig
    • Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats
    • Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab”

Den positive Jantelov er altså, som en diametral modsætning til Janteloven, et forsøg på at indgyde hinanden selvværd og danne basis for positive relationer.