Hvem er Islamisk Stats modstandere?
Med sin strenge fortolkning af islam og sin hårde kurs over for andre religioner, har Islamisk Stat mange fjender. Regionalt har Islamisk Stat ligget i krig med både Bashar al-Assads styrker i Syrien samt med irakiske regeringsstyrker. Derudover har Islamisk Stat været involveret i hårde kampe med de kurdiske Peshmerga Militser i Nordirak. Også Tyrkiet bekæmper Islamisk Stat militært. Samtidig er Islamisk Stat i konflikt med andre oprørsgrupper i både Syrien og Irak. Det drejer sig blandt andet om andre islamistiske oprørsgrupper såsom al-Nusra Fronten, samt mere sekulære syriske oprørsgrupper som Free Syrian Army (FSA). Islamisk Stat er også fjender af shiaregerede Iran, og ikke mindst af den shiitiske libanesiske bevægelse, Hizbollah, som er allieret med både Iran, og som militært støtter den syriske regeringshær i kampen mod det syriske oprør. Også den sunniislamistiske Hamas-bevægelse i den palæstinensiske Gaza-stribe er på Islamisk Stats lange fjendeliste. Ifølge Islamisk Stat er Hamas’ fortolkning af islam forkert, og derfor vil Islamisk Stat først nedkæmpe Hamas, inden de går i krig med endnu en fjende, Israel.
Den militært stærkeste fjende er dog uden tvivl USA, der i sensommeren 2014 påbegyndte en luftoffensiv mod bevægelsen. USA samlede en koalition af lande – blandt andet Danmark - der er gået sammen om at støtte den irakiske regering i at nedkæmpe Islamisk Stat, både i Irak og i Syrien, hvis borgerkrig USA ellers længe har holdt sig på afstand af.
”Jeg vil ikke tøve med at bruge militær magt i Syrien såvel som i Irak. Hvis man truer USA, har man ikke noget sikkert helle,” udtalte den tidligere amerikanske præsident Barack Obama i 2014, ifølge artiklen ”Obamas løfte: Vil nedkæmpe Islamisk Stat – også i Syrien” (se kilder). Sammen med en række andre vestlige lande, heriblandt Storbritannien, Frankrig og Tyskland, har Danmark valgt at deltage i koalitionen. Danmark deltager med syv kampfly og et Hercules transportfly. Frem til 2016 havde flyene kun mandat til at bombe i Irak og ikke i Syrien, men siden sommeren 2016 har de også haft mandat til at bombe i Syrien. Koalitionen indledte luftangreb mod Islamisk Stat i september 2014. Selvom koalitionens indsats ikke involverer regulære vestlige landtropper på jorden, er der alligevel tale om en ganske omfattende indsats.
180 danske personer udstationeret af Forsvaret til Al Asad-luftbasen i det vestlige Irak, hvor de rådgiver, træner og vejleder lokale soldater og politifolk, skriver Forsvarsministeriet (se kilder), og derudover bidrager Danmark med en mobilt radar til luftovervågning og personale til koalitionens hovedkontor. I foråret 2019 kunne den internationale koalition mod Islamisk Stat fejre, at Islamisk Stat havde mistet kontrol med alle de landområder, de engang kontrollerede, skriver DR.dk i marts 2011 (se kilder). Koalitionen, der i 2019 består af mere end 30 lande, udvikler sig løbende og diskuterer løbende, hvordan de bedste kan fortsætte med at nedkæmpe Islamisk Stat, også efter at terrororganisationen mistede kontrol med alt land, skriver Jyllands-Posten i en artikel i oktober 2019 (se kilder).
Hvordan har den USA-ledede koalition bekæmpet Islamisk Stat?
Koalitionens indsats har primært bestået af luftbombardementer af Islamisk Stat samt i at støtte den irakiske regeringshær og de kurdiske Peshmerga-militser med våben og træning.
Den manglende lyst til at indsende landtropper hænger blandt andet sammen med, at den tidligere amerikanske præsident Barack Obama historisk set har været imod Amerikas besættelse af Irak. Obama har derfor ansvar for at trække amerikanske styrker ud af Irak, som så skulle kunne klare sig selv. Med fremgangen for Islamisk Stat var både Obama og en stor del af den amerikanske befolkning bange for, at USA skulle blive engageret i endnu en lang, dyr og opslidende krig. Derfor forsøgte USA kun at være involveret i baggrunden.
Samtidig var det hele tiden været USA's strategi at lægge pres på Iraks daværende shiamuslimske præsident al-Maliki, så han igen ville inkludere sunnimuslimerne i Iraks politiske udvikling. Som beskrevet i Del 1 er der hos de sunnimuslimske klaner stor utilfredshed med den shiadominerede regerings politik, og det er en af grundene til, at Islamisk Stat har kunne rykke så hurtigt frem i Irak. I efteråret 2014 og foråret 2015 blev der efter stort pres fra blandt andet USA dannet en ny irakisk regering, hvor Nour al-Maliki blev erstattet på præsidentposten af en anden shiitisk politiker, Haider al-Abadi (som siden er blevet efterfulgt af Adil Abdul-Mahdi). Meningen var, at den ny regering ikke kun skulle arbejde for shiamuslimerne, men også inddrage både kurdere og sunnimuslimer. Den USA-ledede koalition håber, at det kan føre til et langsigtet nederlag for Islamisk Stat, at man kombinerer det at sætte ind med militær støtte samtidig med, at man arbejder for at inkludere Iraks sunnimuslimer i Iraks politiske udvikling. I efteråret 2019 trak den amerikanske præsident Donald Trump de amerikanske styrker, der havde bekæmpet Islamisk Stat, ud af Syrien.
Hvordan påvirkede terrorangrebet mod Paris i november 2015 kampen mod IS?
Efter terrorangrebet i Paris den 13. november 2015, som var gruppens første store terrorangreb i vesten, indledtes en ny fase i kampen mod IS. Mens Frankrig umiddelbart efter angrebet sendte krigsfly i luften for at smide 20 bomber over byen Raqqa, som er Islamisk Stats hovedby, meldte den tidligere britiske premierminister David Cameron en uge efter terrorangrebet ud, at Storbritannien ville alliere sig med Frankrig og optrappe bombningen af IS og begynde at bombe i Syrien, skriver Politiken den 23. november 2019 (se kilder). Frankrig sendte samtidig landets eneste hangarskib og dets 28 kampfly mod Syrien og Irak for at optrappe bombardementet af Islamisk Stat. Før angrebet på Paris var det kun USA og en række arabiske lande og enkelte gange Frankrig, der bombede i Syrien, mens Danmark, Storbritannien og de fleste andre vestlige lande, der deltager i koalitionen, kun har bombet i Irak, hvor den irakiske regering har bedt om hjælp i kampen mod Islamisk Stat. Bombeangrebet i Syrien er ikke aftalt med den syriske præsident Bashar al-Assad, som har mistet kontrol med store dele af Syrien efter den årelange borgerkrig.
Ifølge flere militæreksperter ville koalitionen forholdsvis hurtigt kunne vinde kampen mod Islamisk Stat, hvis de oprustede med flere bombefly, flere specialstyrker, mere træning af den irakiske hær og øget støtte til de kurdiske tropper, der også kæmper mod Islamisk Stat, skriver Information den 19. november 2019 (se kilder). Problemet, og det dilemma, der afholder verdens ledere for at optrappe kampen mod Islamisk Stat, er, at det er uklart, hvem der vil kunne overtage kontrollen med de områder, Islamisk Stat nu besidder. Mens eksperter mener, at den irakiske regering og i særdeleshed det irakiske militær er for svage til at overtage kontrollen med de områder, der tilhører Irak, så er Syrien splittet efter mange års borgerkrig.
Hvor stor succes havde koalitionen med at bekæmpe IS det første år?
I midten af maj 2015 havde koalitionen udført tæt på firetusinde bombeangreb mod Islamisk Stat, hvoraf cirka fire femtedele blev udført af USA, skriver Council on Foreign Relations (se kilder). Ni måneder efter at USA indledte koalitionens offensiv mod gruppen, sagde USA’s viceudenrigsminister Tony Blinken, at koalitionens indsats har dræbt omkring 10.000 krigere (se kilder). I juni bekræftede Pentagon det tal, da afdelingslederen for luftangrebene mod Islamisk Stat sagde, at koalitionens offensiv dræber omkring 1000 IS-krigere hver måned (se kilder). Samtidig sagde CIA, at deres vurdering er, at Islamisk Stat i 2015 havde mellem 20.000 og 32.000 krigere. Ifølge flere eksperter, der udtaler sig i artiklen ”ISIS is losing” (se kilder), var koalitionens luftangreb afgørende for, at Islamisk Stat ikke vandt kontrol over den syriske by Kobani, ligesom de har gjort det svært for gruppen at mobilisere mange krigere til større angreb.
Efter at Islamisk Stat i slutningen af maj 2015 erobrede Ramadi og Palmyra, blussede debatten om, hvorvidt Islamisk Stat kan bekæmpes uden landtropper, op igen. Ifølge artiklen ”Det Hvide Hus overvejer nye tiltag i Irak efter ISIS-fremgang” fastholdt Obama-administrationen, at den ikke agtede at ændre sin politik om, at der ikke kommer amerikanske landtropper til Irak og Syrien i kampen mod Islamisk Stat, men både eksperter og republikanske politikere mente, at det er nødvendigt at udvide mandatet for luftangreb og muligvis indsætte landtropper, hvis de militante ekstremister skal stoppes (se kilder). Et år efter luftangrebene blev påbegyndt vurderede både danske og amerikanske militærkilder, at koalitionens luftangreb har bremset IS’s fremmarch, skriver Information den 2. oktober (se kilder).