Baggrund om Islamisk Stat

Hvordan er Islamisk Stat opstået?

Islamisk Stat er navnet på en sunnimuslimsk væbnet gruppe, der kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Bevægelsen blev startet af irakeren Abu Bakr al-Baghdadi, som blev født i 1971 og frem til sin død i 2019 var leder af Islamisk Stat. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod da USA og en række andre lande, heriblandt Danmark, invaderede og besatte Irak i 2003. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og hans Baath-parti, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman Mohammed Rabie al-Zawahiri, som ledede organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med.

Bevægelsen, som startede i Irak, voksede sig de kommende år stor i nabolandet Syrien, hvor den deltog i oprøret mod Bashar al-Assads regeringsstyrker. I sommeren 2014 erobrede IS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede al-Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerede i Irak og Syrien, tilsammen udgjorde et nyt kalifat. al-Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat.
 

Hvorfor har Islamisk Stat forskellige navne?

Terrorgruppen går, til stor forvirring for mange, under mange forskellige navne, blandt andet fordi gruppen selv har skiftet navne flere gange i løbet af sin indtil videre korte levetid. Bevægelsen har tidligere heddet både ISIL og ISIS – forkortelserne for henholdsvis Islamic State of Iraq and the Levant og Islamic State of Iraq and Sham – men valgte i juni 2014 at ændre navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har herefter været det mest anvendte navn i medierne, mens politikerne i lang tid har holdt fast i ISIL. Den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard har udtalt, at han ikke vil kalde staten for Islamisk Stat, fordi der ikke er tale om en stat, og derfor vil han ikke give gruppen den anerkendelse at bruge navnet, skriver Dagbladet Information (se kilder). Også det internationale nyhedsbureau Associated Press undgår at bruge gruppens officielle navn, men skriver i stedet ’Islamisk Stat-gruppen’ for at signalere, at der ikke er tale om en stat. Politikere og eksperter har også udtalt bekymring for, at gruppen med navnet Islamisk Stat kan udviske grænsen mellem islam og den ekstremistiske terrorgruppe.

Efter terrorangrebet i Paris i oktober 2015 valgte flere politikere, blandt andet den tidligere franske udenrigsminister Laurent Fabius, den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry og den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard at benytte navnet ’Daesh’, som er en omskrivning af en forkortelse af gruppens navn på arabisk, skriver Politiken i artiklen ”Nu bruger Kerry et tvetydigt navn for Islamisk Stat” (se kilder). Arabiske medier har længe brugt navnet ’Daesh’, som har flere negative betydninger – det lyder som de arabiske ord ’dahes’, som betyder at skabe splid, og ’daes’, som betyder at træde på.

Hvad er Islamisk Stats religiøse udgangspunkt?

Ligesom al-Qaeda praktiserer Islamisk Stat en streng fortolkning af sunniislam. Et vigtigt udgangspunkt er opfattelsen af, at man skal tilbage til den originale fortolkning af islam, og at senere tiders udvikling af islam er kættersk. Vigtigt i bevægelsens ideologi er kampen for at genoprette tidligere tiders kalifat, som skal regeres af en kalif, der sørger for at kalifatet regeres efter streng sharialovgivning (se artiklen Sharia). Målet er, at det ny kalifat med tiden skal strække sig over hele Mellemøsten. Islamisk Stat anerkender ikke de grænser, som i dag er mellem mange af regionens lande. Af samme grund har de fjernet den tidligere grænse mellem Irak og Syrien, fordi grænser i sin tid blev besluttet af vestlige kolonimagter. For at oprette et nyt kalifat er det i følge Islamisk Stat vigtigt, at alle muslimer drager i hellig krig, også kaldet jihad.

Hvordan blev Islamisk Stat så magtfuld?

Islamisk Stat var især på sit højdepunkt velorganiseret og velbevæbnet og har bekæmpet Bashar al-Assad i den syriske borgerkrig. Samtidig har Islamisk Stat nedkæmpet en række af de andre oprørsgrupper i Syrien, både islamistiske og sekulære.

For at forstå, hvordan Islamisk Stat har fået så stor udbredelse i Irak, er det vigtigt at kigge på konflikten mellem sunni- og shiamuslimer. De to grupper har hver deres fortolkning af islam, lidt på samme måde, som protestanter og katolikker har forskellig forståelse af kristendommen. Langt størstedelen af Iraks befolkning er shiamuslimer, ligesom den irakiske præsident Nouri al-Maliki er shiamuslim. De seneste år har Malikis shiaregering ført en politik, som i høj grad har favoriseret shiamuslimerne. Derimod er sunnimuslimerne holdt uden for indflydelse, mens al-Malikis styrker blandt andet har slået hårdt ned på fredelige sunnimuslimske demonstrationer. Samtidig er mange fremtrædende sunnimuslimer blevet fængslet. Det har skabt en stor utilfredshed med den irakiske regering hos sunnimuslimer. Den utilfredshed har betydet, at mange irakiske sunnimuslimer har støttet Islamisk Stats kamp mod den shiamuslimske (shiitiske) regering.