Islamisk Stat

Artikel type
faktalink
journalist Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. September, 2016
Main image
Billedet er fra en propaganda film, som er uploaded den 7. september 2013, og viser den syriske islamistiske gruppe Ahrar-al-Sham på træningslejr.
Billedet er fra en propaganda film, som er uploaded den 7. september 2013, og viser den syriske islamistiske gruppe Ahrar-al-Sham på træningslejr.
Foto: Scanpix

Den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat (IS) har i løbet af 2014 og 2015 vundet stadig større udbredelse i Syrien og Irak, hvor de nu kontrollerer store landområder. Samtidig er terrorgruppen begyndt at udøve terror mod mål i Europa og Mellemøsten – alene i oktober 2015 blev gruppen sat i forbindelse med et storstilet terrorangreb i Paris med over 130 dræbte og mange hårdt kvæstede, et terrorangreb i Beirut med 43 dræbte, nedskydningen af et russisk passagerfly over Egypten med 224 dræbte, og et bombeangreb på en fredsdemonstration i Tyrkiet. Organisationen kæmper for at oprette et islamisk kalifat, en stat baseret på streng islamisk lovgivning. Islamisk Stat har sin oprindelse i al-Qaeda i Irak og ledes af den karismatiske og hemmelighedsfulde Abu Bakr al-Baghdadi. Siden sin fremkomst i 2013 har IS erobret stadig større dele af Syrien og Irak, og USA har derfor støttet den irakiske hær, blandt andet ved at bombe IS fra luften. Til gengæld har IS dræbt amerikanske og andre udenlandske gidsler. USA opbyggede i 2014 en koalition, der skal bekæmpe IS, og Danmark deltager i koalitionen med et Hercules transportfly og syv kampfly. Efter IS’ fortsatte fremgang og især terrorangrebene mod mål udenfor Syrien og Irak diskuteres det nu, hvad vestlige lande kan gøre for at stoppe den militante islamistiske gruppe, og der er stor splittelse om, hvorvidt vesten skal sende landtropper til Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

 

is

Baggrund om Islamisk Stat

Hvordan er Islamisk Stat opstået?

Islamisk Stat er navnet på en sunnimuslimsk væbnet gruppe, der kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Bevægelsen er ledet af irakeren Abu Bakr al-Baghdadi, som blev født i 1971. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod, dengang USA og en række andre lande, heriblandt Danmark, invaderede og besatte Irak i 2003. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og hans Baath-parti, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman Mohammed Rabie al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten). En overgang blev den også kaldt ISIS (Islamisk Stat i Irak og Sham).

Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor den har deltaget i oprøret mod Bashar al-Assads regeringsstyrker. I sommeren 2014 erobrede IS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede al-Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerede i Irak og Syrien tilsammen er et nyt kalifat. al-Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat.  

Hvad er Islamisk Stats religiøse udgangspunkt?

Ligesom al-Qaeda praktiserer Islamisk Stat en ganske streng fortolkning af sunniislam. Der er tale om en meget antivestlig fortolkning af islam. Et vigtigt udgangspunkt er opfattelsen af, at man skal tilbage til den originale fortolkning af islam, og at senere tiders udvikling af islam er kættersk. Vigtigt i bevægelsens ideologi er kampen for at genoprette tidligere tiders kalifat, som skal regeres af en kalif, der sørger for at kalifatet regeres efter streng sharialovgivning (se artiklen Sharia). Målet er, at det ny kalifat med tiden skal strække sig over hele Mellemøsten. Islamisk Stat anerkender ikke de grænser, som i dag er mellem mange af regionens lande. Af samme grund har de fjernet den tidligere grænse mellem Irak og Syrien, fordi grænser i sin tid blev besluttet af vestlige kolonimagter. For at oprette et nyt kalifat er det i følge Islamisk Stat vigtigt, at alle muslimer drager i hellig krig, også kaldet jihad.

Hvorfor har Islamisk Stat forskellige navne?

Terrorgruppen går, til stor forvirring for mange, under mange forskellige navne, blandt andet fordi gruppen selv har skiftet navne flere gange i løbet af sin indtil videre korte levetid. Bevægelsen har tidligere heddet både ISIL og ISIS – forkortelserne for henholdsvis Islamic State of Iraq and the Levant og Islamic State of Iraq and Sham – men valgte i juni 2014 at ændre navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har herefter været det mest anvendte navn i medierne, mens politikerne i lang tid har holdt fast i ISIL. Den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard har udtalt, at han ikke vil kalde staten for Islamisk Stat, fordi der ikke er tale om en stat, og han derfor ikke vil give gruppen den anerkendelse at bruge navnet, skriver Dagbladet Information (se kilder). Også det internationale nyhedsbureau Associated Press undgår at bruge gruppens officielle navn, men skriver i stedet ’Islamisk Stat-gruppen’ for at signalere, at der ikke er tale om en stat. Politikere og eksperter har også udtalt bekymring for, at gruppen med navnet Islamisk Stat kan udviske grænsen mellem islam og den ekstremistiske terrorgruppe.

Efter terrorangrebet i Paris i oktober 2015 valgte flere politikere, blandt andet den franske udenrigsminister Laurent Fabius, den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard at benytte navnet ’Daesh’, som er en omskrivning af en forkortelse af gruppens navn på arabisk, skriver Politiken i artiklen ”Nu bruger Kerry et tvetydigt navn for Islamisk Stat” (se kilder). Arabiske medier har længe brugt navnet, som har flere negative betydninger – det lyder som de arabiske ord ’dahes’, som betyder at skabe splid, og ’daes’, som betyder at træde på. 

Hvordan er Islamisk Stat blevet så magtfuld?

Islamisk Stat er velorganiseret og velbevæbnet og har bekæmpet Bashar al-Assad i den syriske borgerkrig. Samtidig har Islamisk Stat nedkæmpet en række af de andre oprørsgrupper i Syrien, både islamistiske og sekulære. Det betyder, at Islamisk Stat i dag er langt den stærkeste oprørshær i Syrien. For at forstå, hvordan Islamisk Stat har fået så stor udbredelse i Irak, er det vigtigt at forstå konflikten mellem sunni- og shiamuslimer. De to grupper har hver deres fortolkning af islam, lidt på samme måde, som protestanter og katolikker har forskellig forståelse af kristendommen. Langt størstedelen af Iraks befolkning er shiamuslimer, ligesom den irakiske præsident Nouri al-Maliki er shiamuslim. De seneste år har Malikis shiaregering ført en politik, som i høj grad har favoriseret shiamuslimerne. Derimod er sunnimuslimerne holdt uden for indflydelse, mens al-Malikis styrker blandt andet har slået hårdt ned på fredelige sunnimuslimske demonstrationer. Samtidig er mange fremtrædende sunnimuslimer blevet fængslet. Det har skabt en stor utilfredshed med den irakiske regering hos sunnimuslimer. Den utilfredshed har betydet, at mange irakiske sunnimuslimer har støttet Islamisk Stats kamp mod den shiamuslimske (shiitiske) regering. 

IS's udbredelse og aktiviteter

Teenagepiger sælges for smøger i kalifatet. Religiøse jihadister i Islamisk stat behandler piger som handelsvarer og slaver.
Teenagepiger sælges for smøger i kalifatet. Religiøse jihadister i Islamisk stat behandler piger som handelsvarer og slaver.
Foto: Ahmad Al-Rubaye / Scanpix

Hvor omfattende er Islamisk Stats udbredelse?

Det er svært at give et præcist svar på, hvor stort landområde, Islamisk Stat kontrollerer. Det skyldes, at bevægelsen er i krig på alle fronter, og at grænserne derfor svinger i takt med krigslykken. Eksempelvis var Islamisk Stat omkring årsskiftet 2014/2015 tæt på at erobre kontrollen med den kurdiske by Kobani i Syrien, som ligger så tæt på den tyrkiske grænse, at folk kunne følge med i kampene fra en bakketop i Tyrkiet. Efter måneders intensive kampe er Kobani atter under kurdisk kontrol.  

Da Islamisk Stat var på sit højeste – omkring årsskiftet 2014/2015 – kontrollerede terrororganisationen groft sagt det nordlige Syrien og det nordlige og vestlige Irak. Siden da har terrororganisationen imidlertid tabt terræn; ifølge det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har Islamisk Stat mistet 45 % af det terræn, de engang kontrollerede i Irak, og mellem 16-20 % af det terræn, som de kontrollerede i Syrien, skriver Politiken den 16. maj 2016 (se kilder). Samtidig skriver New York Times i juli 2016 (se kilder), at Islamisk Stat har mistet kontrol over cirka halvdelen af de afgørende områder, som terrororganisationen havde kontrol over i 2014, blandt andet fem af ud af ti store byer. Bevægelsens hovedstad er i den nordlige syriske by Al Raqqah, som forskellige oprørsbevægelser indtog i marts 2013. I skrivende stund kontrollerer Islamisk Stat et større landområde, end al-Qaeda nogensinde har gjort. Samtidig har Islamisk Stat kontrol med Iraks næststørste by, Mosul, som de indtog efter en lynoffensiv i sommeren 2014. Det er den irakiske hærs erklærede mål at genindtage Mosul inden udgangen af 2016, og ifølge flere militære kilder er det realistisk. I august 2016 indledte kurdiske oprørsstyrker en offensiv mod Mosul, skriver DR den 15. august 2016 (se kilder). I maj 2015 erobrede Islamisk Stat den irakiske provinshovedstad Ramadi og den historiske syriske ørkenby Palmyra. Efter erobringen skrev flere internationale medier, at Islamisk Stat nu kontrollerer mere end halvdelen af Syrien (se kilder), men siden da er begge byer blevet generobrede.

Dertil kommer Islamisk Stats udbredelse udenfor Irak og Syrien. I 2015 valgte den militante islamistiske gruppe Boko Haram fra Nigeria at slutte sig til Islamisk Stat, ligesom militante ekstremister kæmper under Islamisk Stats sorte flag i Libyen og på Egyptens Sinai-halvø. Ifølge New York Times-artiklen ”How ISIS Expands” (se kilder) opererer Islamisk Stat også i Libanon, Saudi-Arabien, Algeriet og Yemen. Derudover har grupper i Mali, Tunesien, Sudan, Pakistan, Afghanistan, Indien og Indonesien påstået at have tilhørsforhold til Islamisk Stat, men Islamisk Stat har ikke bekræftet, at alle grupperne kæmper for dem. Ifølge Council on Foreign Relations bor der omkring 6,5 millioner mennesker i det område, Islamisk Stat kontrollerer (se kilder). Det tal er faldet i takt med, at terrororganisationen har tabt terræn både i og udenfor Irak og Syrien; i Libyen har regeringsstyrker tilbageerobret terrororganisationens hovedkvarter og flere andre områder, efter at USA på anmodning fra Libyen begyndte at bombe terrororganisationen i Libyen, skriver Information den 13. august 2016 (se kilder). 

Hvilke terrorangreb har gruppen stået bag udenfor Syrien og Irak?

Terrorgruppen har skruet voldsomt op for antallet af angreb i andre lande i Mellemøsten og i Europa, og menes at have ansvaret for over 1000 dødsfald udenfor Irak og Syrien alene i 2015, skriver New York Times (se kilder). I 2016 sagde flere vestlige ledere og eksperter – blandt andet USA's præsident Barack Obama – at Islamisk Stat er begyndt at fokusere på mindre terrorangreb udenfor Syrien og Irak i takt med, at terrororganisationen er begyndt at tabe terræn i de to lande. Terrorangrebet på Paris i november 2015 var Islamisk Stats første store terrorangreb i Vesten, men gruppen har stået bag en lang række af lige så store angreb i Mellemøsten og mindre angreb i Europa. Mens al-Qaeda tog ansvaret for angrebet på det franske satiriske ugeblad Charlie Hebdo i januar 2015, hvor 11 medarbejdere blev dræbt, udtalte én af de tre angrebsmænd efterfølgende i en video, at han var en del af Islamisk Stat. Derudover var terroristen bag angrebet på Krudttønden i København, hvor to mennesker blev dræbt, inspireret af IS. Islamisk Stats største angreb udenfor Mellemøsten fandt sted den 13. november 2015, hvor en gruppe terrorister angreb cafeer, barer og restauranter i Paris’ 10. og 11. arrondissement, det store sportsstadion Stade de France og spillestedet Le Bataclan med mere end 130 dræbte og hundredvis sårede, mange af dem hårdt kvæstede. Samme måned havde Islamisk Stat taget ansvaret for bombningen af et russisk passagerfly på vej fra den egyptiske badeby Sharm el-Sheik til Rusland, et bombeangreb i Beirut og et bombeangreb på en fredsdemonstration i Tyrkiet. I løbet af året har Islamisk Stat stået bag talrige angreb i Egypten, Tunesien, Libyen og Libanon, og derudover har gruppen taget ansvaret for drabene på en italiensk og en japansk mand i Bangladesh.

Islamisk Stats terrorangreb mod mål i vesten er fortsat i 2016. Mens de fleste af angrebene er mindre, begået af få og med færre ofre til følge, så er der kommet mange flere af dem. I marts 2016 angreb selvmordsbombere en metrostation og lufthavnen i Bruxelles; angrebene kostede 32 personer livet og mere end 340 var sårede. I juli slog Islamisk Stat til adskillige gange i Frankrig. Den 14. juli kørte en mand i Nice en lastbil ind i en folkemængde, der fejrede Frankrigs Bastille-dag, og dræbte 84 og sårede mere end 300. Samme måned døde to franske politibetjente af knivstikkeri efter et Islamisk Stat-angreb, og Islamisk Stat dræbte en præst under en gidseltagning i en kirke i Normandiet. I juni angreb Islamisk Stat en homoklub i Orlando i USA og dræbte 49 mennesker.

Også i andre lande fortsætter Islamisk Stat deres terrorangreb. Selvmordsangreb i Afghanistan og Pakistan har kostet henholdsvis over 80 og 90 mennesker livet, et tyrkisk bryllup blev angrebet af en ung selvmordsbomber, 54 mennesker mistede livet, og der har været flere andre store angreb i Tyrkiet, Yemen og Bangladesh med mange dræbte til følge, samt mindre angreb i Indonesien, Egypten, Saudi-Arabien, Kasakhstan og Tyskland. 

Hvor stærk er Islamisk Stats væbnede gren?

Gennem de seneste års kampe har de erobret store mængder våben fra både Bashar al-Assads syriske styrker og fra irakiske regeringsstyrker. Særligt under offensiven i Irak i foråret 2014 og foråret 2015, hvor de talmæssigt underlegne IS-styrker slog den irakiske hær på flugt, erobrede Islamisk Stat store mængder avancerede våben fra den irakiske hær, ofte våben, den irakiske hær havde fået fra USA. I dag råder Islamisk Stat både over erobrede tanks, Scud-missiler og endda også over avancerede amerikansk producerede Black Hawk-helikoptere. Der er dog tvivl om, hvorvidt Islamisk Stat er i stand til at benytte helikopterne i kamp. Der er også stor tvivl om, hvor mange soldater Islamisk Stat er i stand til at mønstre. Det skyldes først og fremmest, at Islamisk Stats væbnede styrker ikke er opbygget som en regulær hær, ligesom eksempelvis den danske hær, men en løsere opbygget millits. Nogle eksperter, for eksempel den irakiske ekspert dr. Hisham al-Hashimi, hævder ifølge artiklen ”Militærekspert: Frygtede islamister vil beskæftige Danmark i mange år” (se kilder), at der i alt er mellem 30.000 til 50.000 krigere i Islamisk Stat.

Ifølge artiklen ”CIA: ’Islamisk Stat har tredoblet antallet af hellige krigere” (se kilder) udtalte en talsmand for den amerikanske efterretningstjeneste CIA i september 2014, at man vurderer, at Islamisk Stat har cirka 31.000 krigere. Et år efter, i september 2015, udtalte talsmænd fra CIA, at man nu vurderer antallet af IS-krigere til at være 31.500. Ansatte i den amerikanske regering udtalte samtidig i sommeren 2015, at de mener, at mere end 10.000 Islamisk Stat-krigere er blevet dræbt i de amerikanskledede luftangreb, der blev indledt i efteråret 2014, hvilket betyder, at der har været en tilstrømning af nye krigere.

Siden da har den amerikanskledede koalition dræbt langt flere Islamisk Stat-krigere; i august 2016 skrev TIME Magazine, at amerikanske regeringskilder vurderer, at 45.000 Islamisk Stat-krigere er blevet dræbt (se kilder). 

Hvilken rolle spiller udenlandske krigere for Islamisk Stat?

Ifølge artiklen ”Iraq and Syria: Who are the foreign fighters?” vurderer International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence, ICSR, at cirka 12.000 udenlandske krigere er rejst til Syrien for at kæmpe for de forskellige oprørsgrupper (se kilder). Af dem kommer cirka 3000 fra vesten. Herhjemme vurderede Politiets Efterretningstjeneste i 2014 ifølge artiklen ”Trine Bramsen: Regeringens kur mod Syrien-krigere er både hård og blød” (se kilder), at cirka 100 danskere var draget i krig i Syrien, og mindst 15 danskere er blevet dræbt. I 2015 opdaterede PET tallet til ”mindst 115”. Det er uklart hvor mange danskere, der kæmper for Islamisk Stat, og hvor mange, der kæmper mod den islamistiske gruppe. Det er svært at vurdere, hvor mange af de ovenfor beskrevne krigere, der decideret kæmper for Islamisk Stat, men der er helt sikkert tale om en betragtelig gruppe. I juni 2015 kom det frem, at en dansk mand som den første dansker sidder fængslet og er under mistanke for at have støttet Islamisk Stat (se kilder).

Særligt i de vestlige lande er der stor bekymring over tilstrømningen af vestlige statsborgere, der rejser til Syrien for at kæmpe for islamistiske oprørsbevægelser. Man er særlig nervøs for, at de vestlige borgere på et tidspunkt vender hjem, og bruger deres erfaring fra krigszonerne til at gennemføre terrorangreb i deres hjemlande. Ifølge engelsk forskning er de vestlige jihadister dog ikke meget bevendt ved frontlinjen. Det skyldes, at mange ikke har nogen tidligere militær træning, og vigtigst af alt taler mange ikke arabisk, som er det altdominerende sprog internt i Islamisk Stat. Derfor bliver mange vesterlændinge brugt til mere kedelige opgaver, eksempelvis som vagtfolk. Nogle bliver også brugt som selvmordsbombere, men vigtigst af alt er de vestlige krigere gode i propagandavideoer, der skal fortælle den vestlige offentlighed om bevægelsens kvaliteter, samt overbevise endnu flere unge om at rejse til Syrien og melde sig under Islamisk Stats faner. Det sker for eksempel i den velproducerede propagandavideo "There is no life without Jihad", hvor tre britiske statsborgere taler om alle glæderne ved at kæmpe i Syrien. En video, som myndighederne forsøger at få fjernet fra de sociale medier og fra internettjenester som YouTube, da man vil undgå, at særligt unge skal blive radikaliseret. 

Hvordan er Islamisk Stats økonomi?

Islamisk stat er en af de rigeste terrorbevægelser nogensinde. Ifølge artiklen ”The terrifying rise of ISIS: $2bn in loot, onlinekillings and an army on the run” (se kilder) vurderes det, at Islamisk Stat har værdier for to milliarder dollar, hvilket svarer til over 11 milliarder danske kroner.
Pengene stammer fra en lang række indtægtskilder. For det første tjener Islamisk Stat penge på en række syriske olie- og gasfelter, som de kontrollerer, og i løbet af sommeren 2014 har man også indtaget oliefelter i Irak. Dernæst tjener man penge på skatteopkrævninger i de erobrede områder, samtidig med at man tjener penge på afpresning i andre byer.

Endvidere er der rapporter om, at Islamisk Stat ligesom en række andre jihadistgrupper modtager økonomisk støtte fra olierige sunnimuslimske golfstater, der støtter bevægelsens religiøse kamp. Der er også rapporter om, at Islamisk Stat tjener penge ved at sælge syriske kulturgenstande på det sorte marked. Sidst, men ikke mindst, fik Islamisk Stat et kæmpe udbytte, da man røvede bankerne efter erobringen af Mosul. Islamisk Stat forsøger også at tjene penge på kidnapninger og tjente mindst 120 millioner kroner på løsesummer alene i 2013. Ifølge The Economist er Islamisk Stat en af de bedst finansierede terrororganisationer i verden (se kilder).

Islamisk Stats økonomiske situation svinger i takt med, at gruppen taber og vinder land, da en stor del af deres indtægter kommer fra de olie- og gasfelter, de kontrollerer. Deres olieindtægter er faldet, efter at den amerikanskledede koalition, der bekæmper IS med især luftangreb, har ramt mange olieraffinaderier.

Islamisk Stats tab af terræn har haft stor betydning på terrororganisationens økonomi, hvilket er en af grundene til, at Islamisk Stat i højere grad fokuserer på mindre terrorangreb, skriver New York Times den 3. juli 2016 (se kilder). Det skyldes både, at Islamisk Stat har færre mennesker at beskatte og give bøder til, og at organisationen har tabt kontrol med oliefelter. 

Hvordan fungerer Islamisk Stats propagandastrategi?

Islamisk Stat har et veludviklet propagandaapparat, som producerer professionelle videoer, magasiner og andre udgivelser, og som har en dygtig og velsmurt strategi på de sociale medier. Islamisk Stat har gennem tiden lagt en stor mængde særdeles brutale videoklip på nettet. De viser både mord på civile, selvmordsbombeaktioner og mange andre voldsomme handlinger. Særlig opmærksomhed har været tildelt videoerne, hvor Islamisk Stat henretter to amerikanske journalister. Efterfølgende har Islamisk Stat sendt flere, endnu mere brutale videoer ud med massehenrettelser af gidsler. De mange brutale videoer er en del af den psykologiske krigsførelse, der skal skræmme fjender, men også overbevise tilhængere om, at man er fast i troen og konsekvent i sin politik. Der er øget opmærksomhed på propagandaen i vestlige lande, og i 2016 foreslog den danske justitsminister Søren Pind fra Venstre, at det skal koste op til seks års fængsel at sprede IS-propaganda, skriver Information den 25. august (se kilder). 

Hvilke forbrydelser har Islamisk Stat begået?

Det er generelt svært at få pålidelige oplysninger fra krigszoner, og særligt den syriske borgerkrig har været svær for vestlige journalister at dække på grund af den dårlige sikkerhedssituation. Dertil kommer at alle parter har en interesse i at sprede negativ propaganda om modstanderen. Derfor skal man altid være skeptisk omkring de informationer, man får fra slagmarken. Der er dog ingen tvivl om, at Islamisk Stat har begået adskillige overgreb og massakrer på civile i både Irak og Syrien. Samtidig har Islamisk Stat i mange tilfælde ødelagt kirker, moskeer og andre helligdomme og massakreret civile i byer, de har indtaget. Ifølge Amnesty Internationals rapport ”Ethnic cleansing on historic scale: the Islamic State’s systematic targeting of minorities in northern Iraq” (se kilder) har Islamisk Stat henrettet tusindvis af civile fra etniske mindretal som yazidierne. Samtidig har Islamisk Stats voldelige fremfærd sendt næsten en million irakere på flugt. De har også i mange tilfælde rettet bombeangreb mod civile mål i Syrien og Irak. Ifølge artiklen ”Iraks militær har generobret byer fra militante oprørere” (se kilder) har Islamisk Stat hævdet på Twitter, at de har henrettet 1.700 shiamuslimske krigsfanger i Irak i juni 2014, samtidig med at de har offentliggjort videoer, der angiveligt viser henrettelserne. I de områder, der er kommet under Islamisk Stat, er der blevet indført streng sharia, hvilket blandt andet indebærer et forbud mod at ryge og høre musik, og at tyveri straffes med håndsafhugning. I august 2016 anklagede et FN-panel for første gang Islamisk Stat for at have anvendt kemiske våben, skriver Information den 27. august 2016. Samtidig er kristne, shiamuslimer og andre religiøse grupper blevet angrebet og undertrykt i de områder, Islamisk Stat har indtaget. På grund af de mange krænkelser af menneskerettighederne kalder FN Islamisk Stat for en terrororganisation. De mange forbrydelser har fået muslimer verden over til at tage afstand fra Islamisk Stat. Herhjemme skriver Dansk Muslimsk Union, som er en paraplyorganisation for blandt andet Det Islamiske Trossamfund og Dansk Islamisk Råd, følgende:

”Dansk Muslimsk Union fordømmer organisationen IS, dens brutalitet, dens drab på uskyldige mennesker, dens gidseltagning af begrebet kalifat og dens misbrug af islam som religion til at retfærdiggøre grusomheder og forbrydelser mod menneskeheden.”

”IS' ekstreme adfærd skaber et fuldstændig forvrænget billede af islam, og reducerer denne smukke og fredelige religion til intet andet end et skræmmebillede og en frygtet ideologi. IS gør også af denne grund sig selv til islams fjende, som ingen legitimitet har som et sandt udtryk for islam eller som forbillede for muslimer,” skrev Dansk Muslimsk Union ifølge artiklen ”Danske muslimer fordømmer IS” i en pressemeddelelse (se kilder).