biler
Kurdere frygter tiden efter USA's kursskifte i Syrien. I de senere år har amerikanerne været kurdernes allierede i kampen mod Islamisk Stat.
Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Islamisk Stat

journalist Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af journalist Michelle Arrouas, Bureauet, januar 2020.
Top image group
biler
Kurdere frygter tiden efter USA's kursskifte i Syrien. I de senere år har amerikanerne været kurdernes allierede i kampen mod Islamisk Stat.
Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix
Main image
Billedet er fra en propaganda film, som er uploaded den 7. september 2013, og viser den syriske islamistiske gruppe Ahrar-al-Sham på træningslejr.
Billedet er fra en propaganda film, som er uploaded den 7. september 2013, og viser den syriske islamistiske gruppe Ahrar-al-Sham på træningslejr.
Foto: Scanpix

Indledning                                                      

Den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat (IS) står bag utallige terrorangreb mod mål på flere kontinenter, og da organisationen var på sit største kontrollerede den et landområde på størrelse med Storbritannien på tværs af Irak og Syrien. Terrororganisationen opstod i 2013 som en udbrydergruppe fra al-Qaeda og kæmper for at oprette et islamisk kalifat, en stat baseret på streng islamisk lovgivning. Islamist Stat står bag flere store terrorangreb, og organisationen er af FN blevet udråbt som en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed. USA opbyggede i 2014 en koalition, der skal bekæmpe IS, og Danmark deltager i koalitionen.

I 2019 mistede Islamisk Stat kontrollen med de sidste landområder, men terrorgruppen udfører stadig terrorangreb, både i og udenfor Europa, og samtidig rekrutterer og inspirerer gruppen af vestlige statsborgere til terror. Gruppens leder var fra 2013-2019 den hemmelighedsfulde Abu Bakr al-Baghdadi, som i 2019 døde under et amerikansk angreb på hans skjulested i Syrien. Gruppen har udpeget en ny leder, og selvom den har tabt fysisk terræn og mistet mange krigere er den stadig farlig.

 

BBC har mødt en afhopper fra Islamisk Stat, og han fortæller om en voldsom og hensynsløs organisation.

 

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om Islamisk Stat

Hvordan er Islamisk Stat opstået?

Islamisk Stat er navnet på en sunnimuslimsk væbnet gruppe, der kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Bevægelsen blev startet af irakeren Abu Bakr al-Baghdadi, som blev født i 1971 og frem til sin død i 2019 var leder af Islamisk Stat. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod da USA og en række andre lande, heriblandt Danmark, invaderede og besatte Irak i 2003. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og hans Baath-parti, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman Mohammed Rabie al-Zawahiri, som ledede organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med.

Bevægelsen, som startede i Irak, voksede sig de kommende år stor i nabolandet Syrien, hvor den deltog i oprøret mod Bashar al-Assads regeringsstyrker. I sommeren 2014 erobrede IS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede al-Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerede i Irak og Syrien, tilsammen udgjorde et nyt kalifat. al-Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat.
 

Hvorfor har Islamisk Stat forskellige navne?

Terrorgruppen går, til stor forvirring for mange, under mange forskellige navne, blandt andet fordi gruppen selv har skiftet navne flere gange i løbet af sin indtil videre korte levetid. Bevægelsen har tidligere heddet både ISIL og ISIS – forkortelserne for henholdsvis Islamic State of Iraq and the Levant og Islamic State of Iraq and Sham – men valgte i juni 2014 at ændre navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har herefter været det mest anvendte navn i medierne, mens politikerne i lang tid har holdt fast i ISIL. Den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard har udtalt, at han ikke vil kalde staten for Islamisk Stat, fordi der ikke er tale om en stat, og derfor vil han ikke give gruppen den anerkendelse at bruge navnet, skriver Dagbladet Information (se kilder). Også det internationale nyhedsbureau Associated Press undgår at bruge gruppens officielle navn, men skriver i stedet ’Islamisk Stat-gruppen’ for at signalere, at der ikke er tale om en stat. Politikere og eksperter har også udtalt bekymring for, at gruppen med navnet Islamisk Stat kan udviske grænsen mellem islam og den ekstremistiske terrorgruppe.

Efter terrorangrebet i Paris i oktober 2015 valgte flere politikere, blandt andet den tidligere franske udenrigsminister Laurent Fabius, den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry og den forhenværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard at benytte navnet ’Daesh’, som er en omskrivning af en forkortelse af gruppens navn på arabisk, skriver Politiken i artiklen ”Nu bruger Kerry et tvetydigt navn for Islamisk Stat” (se kilder). Arabiske medier har længe brugt navnet ’Daesh’, som har flere negative betydninger – det lyder som de arabiske ord ’dahes’, som betyder at skabe splid, og ’daes’, som betyder at træde på.

Hvad er Islamisk Stats religiøse udgangspunkt?

Ligesom al-Qaeda praktiserer Islamisk Stat en streng fortolkning af sunniislam. Et vigtigt udgangspunkt er opfattelsen af, at man skal tilbage til den originale fortolkning af islam, og at senere tiders udvikling af islam er kættersk. Vigtigt i bevægelsens ideologi er kampen for at genoprette tidligere tiders kalifat, som skal regeres af en kalif, der sørger for at kalifatet regeres efter streng sharialovgivning (se artiklen Sharia). Målet er, at det ny kalifat med tiden skal strække sig over hele Mellemøsten. Islamisk Stat anerkender ikke de grænser, som i dag er mellem mange af regionens lande. Af samme grund har de fjernet den tidligere grænse mellem Irak og Syrien, fordi grænser i sin tid blev besluttet af vestlige kolonimagter. For at oprette et nyt kalifat er det i følge Islamisk Stat vigtigt, at alle muslimer drager i hellig krig, også kaldet jihad.

Hvordan blev Islamisk Stat så magtfuld?

Islamisk Stat var især på sit højdepunkt velorganiseret og velbevæbnet og har bekæmpet Bashar al-Assad i den syriske borgerkrig. Samtidig har Islamisk Stat nedkæmpet en række af de andre oprørsgrupper i Syrien, både islamistiske og sekulære.

For at forstå, hvordan Islamisk Stat har fået så stor udbredelse i Irak, er det vigtigt at kigge på konflikten mellem sunni- og shiamuslimer. De to grupper har hver deres fortolkning af islam, lidt på samme måde, som protestanter og katolikker har forskellig forståelse af kristendommen. Langt størstedelen af Iraks befolkning er shiamuslimer, ligesom den irakiske præsident Nouri al-Maliki er shiamuslim. De seneste år har Malikis shiaregering ført en politik, som i høj grad har favoriseret shiamuslimerne. Derimod er sunnimuslimerne holdt uden for indflydelse, mens al-Malikis styrker blandt andet har slået hårdt ned på fredelige sunnimuslimske demonstrationer. Samtidig er mange fremtrædende sunnimuslimer blevet fængslet. Det har skabt en stor utilfredshed med den irakiske regering hos sunnimuslimer. Den utilfredshed har betydet, at mange irakiske sunnimuslimer har støttet Islamisk Stats kamp mod den shiamuslimske (shiitiske) regering.

IS's udbredelse og aktiviteter

Teenagepiger sælges for smøger i kalifatet. Religiøse jihadister i Islamisk stat behandler piger som handelsvarer og slaver.
Teenagepiger sælges for smøger i kalifatet. Religiøse jihadister i Islamisk stat behandler piger som handelsvarer og slaver.
Foto: Ahmad Al-Rubaye / Scanpix

Hvor omfattende var Islamisk Stats udbredelse, da gruppen var på sit højeste?

Da Islamisk Stat var på sit højeste kontrollerede gruppen et landområde på størrelse med Storbritannien, skriver Berlingske den 1. november 2019 (se kilder). I 2019, efter flere års kampe, har Islamisk Stat imidlertid tabt kontrollen med alle de landområder, kalifatet engang bestod af, skriver Tv2 Nyheder den 23. marts (se kilder). Dermed er Islamisk Stat ikke længere et kalifat, men en terrorgruppe uden land. Da Islamisk Stat var på sit højeste – omkring årsskiftet 2014/2015 – kontrollerede terrororganisationen groft sagt det nordlige Syrien og det nordlige og vestlige Irak, et større landområde, end al-Qaeda nogensinde har kontrolleret. Bevægelsens hovedstad var under gruppens storhedstid den nordlige syriske by Al Raqqah, som forskellige oprørsbevægelser indtog i marts 2013. I maj 2015 erobrede Islamisk Stat den irakiske provinshovedstad Ramadi og den historiske syriske ørkenby Palmyra. Efter erobringen skrev flere internationale medier, at Islamisk Stat nu kontrollerer mere end halvdelen af Syrien (se kilder), men siden da er begge byer blevet generobrede.

Islamisk Stats er dog også udbredt udenfor Irak og Syrien. I 2015 valgte den militante islamistiske gruppe Boko Haram fra Nigeria at slutte sig til Islamisk Stat, ligesom militante ekstremister kæmper under Islamisk Stats sorte flag i Libyen og på Egyptens Sinai-halvø. Ifølge New York Times-artiklen ”How ISIS Expands” (se kilder) opererer Islamisk Stat også i Libanon, Saudi-Arabien, Algeriet og Yemen. Derudover har grupper i Mali, Tunesien, Sudan, Pakistan, Afghanistan, Indien og Indonesien påstået at have tilhørsforhold til Islamisk Stat, men Islamisk Stat har ikke bekræftet, at alle grupperne kæmper for dem. Ifølge Council on Foreign Relations boede der, da Islamisk Stat var på sit højdepunkt, omkring 6,5 millioner mennesker i det område, Islamisk Stat kontrollerer (se kilder). Tænketanken RAND skriver dog i en rapport (se kilder), at der boede op omkring 12 millioner mennesker i de områder, Islamisk Stat kontrollerede i sin storhedstid.

Hvilke terrorangreb har gruppen stået bag udenfor Syrien og Irak?

Terrorgruppen menes at have stået bag mere end 100 terrorangreb, og den har skruet voldsomt op for antallet af angreb i lande både i Mellemøsten, Europa, Afrika og Asien. Alene i 2015 menes Islamisk Stat at have ansvaret for over 1.000 dødsfald udenfor Irak og Syrien, skriver New York Times (se kilder). Det tal er kun steget, for siden 2015 har Islamisk Stat udført flere store terrorangreb med flere hundrede ofre til følge blandt andet på vestlige mål i Sverige, Sri Lanka, Tyskland, Frankrig, USA, Storbritannien, Canada, Spanien, Belgien, Indonesien, Rusland, Pakistan, Egypten, Libyen, Aghanistan, Tyrkiet, Bangladesh, Filippinerne, Iran og Tajikistan. I 2016 sagde flere vestlige ledere og eksperter – blandt andet USA's tidligere præsident Barack Obama – at Islamisk Stat er begyndt at fokusere på mindre terrorangreb udenfor Syrien og Irak i takt med, at terrororganisationen er begyndt at tabe terræn i de to lande. Terrorangrebet på Paris i november 2015 var Islamisk Stats første store terrorangreb i Vesten, men gruppen har stået bag en lang række af lige så store angreb i Mellemøsten og mindre angreb i Europa. Mens al-Qaeda tog ansvaret for angrebet på det franske satiriske ugeblad Charlie Hebdo i januar 2015, hvor 11 medarbejdere blev dræbt, udtalte én af de tre angrebsmænd efterfølgende i en video, at han var en del af Islamisk Stat. Derudover var terroristen bag angrebet på Krudttønden i København, hvor to mennesker blev dræbt, inspireret af IS. Islamisk Stats største angreb i Europa fandt sted den 13. november 2015, hvor en gruppe terrorister angreb cafeer, barer og restauranter i Paris’ 10. og 11. arrondissement, det store sportsstadion Stade de France og spillestedet Le Bataclan med mere end 130 dræbte og hundredvis sårede, mange af dem hårdt kvæstede. Samme måned havde Islamisk Stat taget ansvaret for bombningen af et russisk passagerfly på vej fra den egyptiske badeby Sharm el-Sheik til Rusland, et bombeangreb i Beirut og et bombeangreb på en fredsdemonstration i Tyrkiet.

I 2019 begik Islamisk Stat sit mest dødelige terrorangreb til dato, da ni selvmordsbombere på Sri Lanka udløste bomber, som dræbte 359 mennesker, heraf mange udlændinge.

Hvor stærk er Islamisk Stats væbnede gren?

Under de første års kampe erobrede Islamisk Stat store mængder våben fra både Bashar al-Assads syriske styrker og fra irakiske regeringsstyrker. Særligt under offensiven i Irak i foråret 2014 og foråret 2015, hvor de talmæssigt underlegne IS-styrker slog den irakiske hær på flugt, erobrede Islamisk Stat store mængder avancerede våben fra den irakiske hær, ofte våben, den irakiske hær havde fået fra USA. Islamisk Stat har rådet både over erobrede tanks, Scud-missiler og endda også over avancerede amerikansk producerede Black Hawk-helikoptere. Der er dog tvivl om, hvorvidt Islamisk Stat er i stand til at benytte helikopterne i kamp. Der er også stor tvivl om, hvor mange soldater Islamisk Stat er i stand til at mønstre. Det skyldes først og fremmest, at Islamisk Stats væbnede styrker ikke er opbygget som en regulær hær, ligesom eksempelvis den danske hær, men en løsere opbygget millits. Nogle eksperter, for eksempel den irakiske ekspert dr. Hisham al-Hashimi, har ifølge  artiklen Militærekspert: Frygtede islamister vil beskæftige Danmark i mange år (se kilder), sat antallet af krigere til mellem 30.000 til 50.000.

Ifølge artiklen CIA: ’Islamisk Stat har tredoblet antallet af hellige krigere” (se kilder) udtalte en talsmand for den amerikanske efterretningstjeneste CIA i september 2014, at man vurderede, at Islamisk Stat havde cirka 31.000 krigere. Vurderingen var den samme i 2018, skriver CNN (se kilder). Siden da har den amerikanskledede koalition dræbt langt flere Islamisk Stat-krigere; i august 2016 skrev TIME Magazine, at amerikanske regeringskilder vurderede, at 45.000 Islamisk Stat-krigere var blevet dræbt (se kilder). I 2019 kunne Islamisk Stat ifølge en artikel i New York Times mønstre omkring 18.000 krigere.

Hvilken rolle spiller udenlandske krigere for Islamisk Stat?

Ifølge FN har Islamisk Stat gennem tiden tiltrukket mere end 40.000 udenlandske krigere fra 110 forskellige lande, skriver BBC i en artikel i 2019 (se kilder). Samme artikel beskriver, hvordan britiske forskere har fastslået, at knap 41.500 mennesker er rejst til Islamisk Stat for at kæmpe for kalifatet fra 80 forskellige lande, og at 13.000 af de udenlandske krigere kom fra vest- eller østeuropæiske lande.

Herhjemme vurderede Politiets Efterretningstjeneste i 2014 ifølge artiklen Trine Bramsen: Regeringens kur mod Syrien-krigere er både hård og blød (se kilder), at cirka 100 danskere er draget i krig i Syrien, og mindst 15 danskere er blevet dræbt. I 2019 opdaterede PET tallet til 158, hvoraf en tredjedel er blevet dræbt, halvdelen er rejst tilbage til Danmark eller andre lande, og de resterende fremmedkrigere stadig opholder sig i Syrien, skriver Jyllands-Posten i 2019 (se kilder). Det er uklart hvor mange danskere, der kæmper for Islamisk Stat, og hvor mange, der kæmper mod den islamistiske gruppe. I juni 2015 kom det frem, at en dansk mand som den første dansker sidder fængslet og er under mistanke for at have støttet Islamisk Stat (se kilder).

Særligt i de vestlige lande er der stor bekymring over tilstrømningen af vestlige statsborgere, der rejser til Syrien for at kæmpe for islamistiske oprørsbevægelser. Man frygter, at de vestlige borgere på et tidspunkt vender hjem, og bruger deres erfaring fra krigszonerne til at gennemføre terrorangreb i deres hjemlande. Ifølge engelsk forskning er de vestlige jihadister dog ikke meget bevendt ved frontlinjen. Det skyldes, at mange ikke har nogen tidligere militær træning, og vigtigst af alt taler mange ikke arabisk, som er det altdominerende sprog internt i Islamisk Stat. Derfor bliver mange vesterlændinge brugt til mere kedelige opgaver, eksempelvis som vagtfolk. Nogle bliver også brugt som selvmordsbombere, men vigtigst af alt er de vestlige krigere gode i propagandavideoer, der skal fortælle den vestlige offentlighed om bevægelsens kvaliteter, samt overbevise endnu flere unge om at rejse til Syrien og melde sig under Islamisk Stats faner. Det sker for eksempel i propagandavideoen "There is no life without Jihad", hvor tre britiske statsborgere fortalte om alle glæderne ved at kæmpe i Syrien. En video, som myndighederne skyndte sig at få fjernet fra de sociale medier og fra internettjenester som YouTube, da man vil undgå, at særligt unge skal blive radikaliseret.

Hvordan er Islamisk Stats økonomi?

På trods af, et Islamisk Stat ikke længere råder over et geografisk område, så har terrorgruppen ifølge en artikel i New York Times i efteråret 2019 400 million dollar, hvilket svarer til over 2,6 milliarder kroner. Da gruppen var på sit højeste var den en af de rigeste terrorbevægelser nogensinde. Ifølge artiklen The terrifying rise of ISIS: $2bn in loot, onlinekillings and an army on the run (se kilder) vurderedes det i 2014, at Islamisk Stat havde værdier for to milliarder dollar, hvilket svarer til over 11 milliarder danske kroner.
Pengene stammede fra en lang række indtægtskilder. For det første tjente Islamisk Stat penge på en række syriske olie- og gasfelter, som de kontrollerede, og i løbet af sommeren 2014 indtog Islamisk Stat også oliefelter i Irak. Dernæst tjente Islamisk Stat penge på skatteopkrævninger i de erobrede områder, samtidig med at de tjente penge på afpresning i andre byer. De indtægter har gruppen ikke længere, nu hvor de ikke har kontrol over landområder eller olie- og gasfelter.

Endvidere er der rapporter om, at Islamisk Stat ligesom en række andre jihadistgrupper har modtaget økonomisk støtte fra olierige sunnimuslimske golfstater, der støtter bevægelsens religiøse kamp. Der er også rapporter om, at Islamisk Stat har tjent penge ved at sælge syriske kulturgenstande på det sorte marked. Sidst, men ikke mindst, fik Islamisk Stat et kæmpe udbytte, da man røvede bankerne efter erobringen af Mosul. Islamisk Stat forsøger også at tjene penge på kidnapninger og tjente mindst 120 millioner kroner på løsesummer alene i 2013. Ifølge The Economist er Islamisk Stat en af de bedst finansierede terrororganisationer i verden (se kilder).

Islamisk Stats tab af terræn har haft stor betydning på terrororganisationens økonomi, hvilket er en af grundene til, at Islamisk Stat i højere grad fokuserer på mindre terrorangreb, skriver New York Times den 3. juli 2016 (se kilder).

Hvordan fungerede Islamisk Stats propagandastrategi?

Islamisk Stat har et veludviklet propagandaapparat, som har produceret professionelle videoer, magasiner og andre udgivelser, og som har en stor tilstedeværelse og strategi på de sociale medier. Islamisk Stat har gennem tiden lagt en stor mængde særdeles brutale videoklip på nettet. De viser både mord på civile, selvmordsbombeaktioner og mange andre voldsomme handlinger. Særlig opmærksomhed har været tildelt videoerne, hvor Islamisk Stat henretter to amerikanske journalister. Efterfølgende har Islamisk Stat sendt flere, endnu mere brutale videoer ud med massehenrettelser af gidsler. De mange brutale videoer er en del af den psykologiske krigsførelse, der skal skræmme fjender, men også overbevise tilhængere om, at man er fast i troen og konsekvent i sin politik. Der har været øget opmærksomhed på propagandaen i vestlige lande, og i 2016 foreslog den tidligere danske justitsminister Søren Pind fra Venstre, at det skal koste op til seks års fængsel at sprede IS-propaganda, skriver Information den 25. august (se kilder).

Hvilke forbrydelser har Islamisk Stat begået?

Det er generelt svært at få pålidelige oplysninger fra krigszoner, og særligt den syriske borgerkrig har været svær for vestlige journalister at dække på grund af den dårlige sikkerhedssituation. Dertil kommer at alle parter har en interesse i at sprede negativ propaganda om modstanderen. Derfor skal man altid være skeptisk omkring de informationer, man får fra slagmarken. Der er dog ingen tvivl om, at Islamisk Stat har begået adskillige overgreb og massakrer på civile i både Irak og Syrien. Samtidig har Islamisk Stat i mange tilfælde ødelagt kirker, moskeer og andre helligdomme og massakreret civile i byer, de har indtaget. Ifølge Amnesty Internationals rapport Ethnic cleansing on historic scale: the Islamic State’s systematic targeting of minorities in northern Iraq (se kilder) har Islamisk Stat henrettet tusindvis af civile fra etniske mindretal som yazidierne. Samtidig har Islamisk Stats voldelige fremfærd sendt næsten en million irakere på flugt. De har også i mange tilfælde rettet bombeangreb mod civile mål i Syrien og Irak. Ifølge artiklen Iraks militær har generobret byer fra militante oprørere (se kilder) har Islamisk Stat hævdet på Twitter, at de har henrettet 1.700 shiamuslimske krigsfanger i Irak alene i juni 2014, samtidig med at de har offentliggjort videoer, der angiveligt viser henrettelserne. I de områder, der er kommet under Islamisk Stat, er der blevet indført streng sharia, hvilket blandt andet indebærer et forbud mod at ryge og høre musik, og at tyveri straffes med håndsafhugning. I august 2016 anklagede et FN-panel for første gang Islamisk Stat for at have anvendt kemiske våben, skriver Information den 27. august 2016. Samtidig er kristne, shiamuslimer og andre religiøse grupper blevet angrebet og undertrykt i de områder, Islamisk Stat har indtaget. På grund af de mange krænkelser af menneskerettighederne kalder FN Islamisk Stat for en terrororganisation. De mange forbrydelser har fået muslimer verden over til at tage afstand fra Islamisk Stat. Herhjemme skriver Dansk Muslimsk Union, som er en paraplyorganisation for blandt andet Det Islamiske Trossamfund og Dansk Islamisk Råd, følgende:

Dansk Muslimsk Union fordømmer organisationen IS, dens brutalitet, dens drab på uskyldige mennesker, dens gidseltagning af begrebet kalifat og dens misbrug af islam som religion til at retfærdiggøre grusomheder og forbrydelser mod menneskeheden.

IS' ekstreme adfærd skaber et fuldstændig forvrænget billede af islam, og reducerer denne smukke og fredelige religion til intet andet end et skræmmebillede og en frygtet ideologi. IS gør også af denne grund sig selv til islams fjende, som ingen legitimitet har som et sandt udtryk for islam eller som forbillede for muslimer, skrev Dansk Muslimsk Union ifølge artiklen Danske muslimer fordømmer IS i en pressemeddelelse (se kilder).