Hjernen ligger godt beskyttet i en væske inde i kraniet. Det er forskelligt fra person til person, hvor stor deres hjerne er, men en voksens hjerne vejer normalt omkring 1300 gram. At have en lille hjerne betyder ikke, at man er mindre klog. Den tyske fysiker Albert Einsteins hjerne var lidt mindre end normalt, men alligevel var han en meget intelligent mand.
Hvad består hjernen af?
Man opdeler normalt hjernen i:
- storhjernen, der kontrollerer vores følelser, hukommelse, sprog m.m.
- mellemhjernen, der hjælper os med at se og høre.
- lillehjernen, der hjælper os med at holde balancen og koordinere, hvordan vi bevæger vores muskler.
- hjernestammen, der hjælper med at styre, hvordan vi trækker vejret.