Hvilke former kan hate crimes have?
I politiets årsrapport om hadforbrydelser i Danmark, ses det, at der i 2018 blev registreret 449 sager der af politiet blev vurderet til at være en hadforbrydelse, heraf mange voldsepisoder, trusler, hadefulde ytringer og hærværk. 43% af de registrerede hadforbrydelser fandt sted på offentligt tilgængeligt områder, såsom på gaden, i butikker m.m. (se kilder). Det er langt fra alle hadforbrydelser, der bliver anmeldt til politiet, hvorfor årsrapporten ikke giver det fulde indblik i hadforbrydelsers omfang. At der er tale om hadforbrydelse bliver som regel anset for muligt at bevise, hvis gerningsmanden forinden har sagt noget til ofret f.eks. om dennes hudfarve eller seksualitet. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er hadforbrydelser ”ofte uprovokerede forbrydelser, der begås uafhængigt af, om offer og gerningsmand kender hinanden” og de består af to elementer: “Dels er en hadforbrydelse en strafferetslig forbrydelse. Det kan f.eks. være et verbalt overgreb, vold, hærværk, tyveri eller røveri. Dels er en hadforbrydelse kendetegnet ved, at der ligger en diskriminerende årsag til grund for forbrydelsen.” (se kilder). Et eksempel på hadforbrydelse i form af hærværk, var da maling blev overhældt på over 80 gravsten på den jødiske del af kirkegården i Randers d. 9. November 2019 (81. årsdagen for Krystalnatten). Der blev samme nat udført hadforbrydelser spredt udover hele landet; bl.a. i Aalborg, Vallensbæk Strand og i Århus. I Silkeborg fik et ægtepar klistret en jødestjerne på deres postkasse i løbet af natten. Stjernen var identisk med den, nazisterne mærkede den jødiske befolkning med fra 1939 og frem til 2. Verdenskrigs afslutning (se kilder).
Hvem udsættes for hate crime?
I en håndbog til politiet om hadforbrydelser skriver Institut for Menneskerettigheder: ”Alle kan blive udsat for hadforbrydelser. Men ofte udsættes personer for hadforbrydelser på grund af deres etniske (minoritets) baggrund, religion, politiske overbevisning eller seksuelle orientering. Med andre ord er der overvejende tale om overfald på medlemmer af minoritetsgrupper.” (se kilder)
Eftersom hate crime begås med f.eks. racistiske eller sexistiske motiver, kan man også sige, at de ikke kun er rettet mod den konkrete person, det går ud over, men mod hele den gruppe, hadet retter sig imod. Det Kriminalpræventive Råd skriver på deres hjemmeside at: ”De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre. For eksempel af, hvor de kan færdes og hvordan, eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet.” (se kilder). Et eksempel på hvordan hadforbrydelser påvirker flere end de individer der umiddelbart er ofrene, er de antisemitiske handlinger d. 9. november 2019 (beskrevet tidligere). I samme forbindelse udtalte formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, at ”Det hænger som en trussel over os, og vi kigger os over skulderen en gang mere, end vi har gjort tidligere.” (se kilder).