Hvad betyder hate crime?
Hate crime – på engelsk
også kaldet bias-motivated
crime – kan
oversættes til hadforbrydelse, og på dansk bruger man både ordet
hadforbrydelse og hate crime. Det betegner forbrydelser begået mod personer eller
grupper på grund af had til eller fordomme mod disses (formodede) seksualitet
eller kønsudtryk, etnicitet, fysisk handicap, religiøse, sociale eller
politiske tilhørsforhold m.m. En hadforbrydelse kan være fysisk vold eller
chikane, trusselsbreve, ildspåsættelse og graffiti (f.eks. hagekors) på en
person eller gruppes hjem, butik eller tilholdssted. Hate crime kan også være
verbale overfald, som kaldes hate speech eller hadetale, hvis det fremsættes
offentligt og rummer en fordømmelse eller trussel. I antologien Hate speech
– fra hadetale til hadesyn diskuteres det om hadetale kan føre til f.eks.
fysiske overfald på personer eller grupper. Bl.a. citeres den ungarsk-jødiske
filosof og forfatter Arthur Koestler for at have skrevet i essaysamlingen Yogien
og kommissæren i 1946: ”Jøderne advarede mod Racehad, fordi de vidste, at
det, der begynder med Øgenavne, ender med Lynchning og Massakre, ligegyldigt om
det er Calcutta, Warszawa eller Detroit.” (se kilder).
Hvornår blev begrebet brugt
første gang?
Hate crime er et amerikansk
begreb og blev først 'opfundet' efter Anden Verdenskrig, men bruges somme tider
også retrospektivt til f.eks. at beskrive handlinger begået i forbindelse med
Holocaust og forbrydelser begået mod sorte og indfødte i USA under slaveriet og
koloniseringen.
Derfor taler man også om,
at den første lov mod hate crime blev vedtaget allerede i kølvandet på
borgerkrigen i USA med Civil Rights Act of 1871, også kendt som The Ku Klux
Klan Act, som specifikt sigtede mod at inddæmme racistiske overfald begået af
KKK og andre grupper, som opererede med en idé om hvidt overherredømme. Da Ku
Klux Klan fik fornyet styrke i årene omkring Første Verdenskrig fik FBI – USA's
føderale efterretningsagentur – til opgave at bekæmpe det, der senere blev
kaldt hate crimes. ”At efterforske hate crime er første prioritet i vores Borgerrettighedsprogram,”
skriver FBI i dag på deres hjemmeside og fortsætter: ”Hvorfor? Ikke blot fordi
hate crime har en ødelæggende virkning på familier og lokalsamfund, men også
fordi grupper, som prædiker had og intolerance planter terrorismens frø her i
vort land.” (se kilder).
I forbindelse med opkomsten
af borgerrettighedsbevægelsen fra 1960'erne begyndte flere amerikanske stater
at sætte fornyet fokus på forbrydelser motiveret af f.eks. racehad. Fra
1980'erne blev selve begrebet hate crime mere udbredt og omsat til konkret
lovgivning, også uden for USA. Det skete bl.a. på grund af opblomstringen af
nynazistiske og racistiske skinheadgrupper – i Danmark kaldt grønjakker.
I forbindelse med
udbredelsen af internettet er fokus på hate crime i form af hate speech blevet reaktualiseret.
I 2002 indarbejdede EU en kriminalisering af hate speech i et tillæg til
Konventionen om cyberkriminalitet. Forbuddet gælder ikke hadetale motiveret i
køn eller seksualitet, men udbredelse af “skriftligt materiale, billeder eller enhver anden
repræsentation af ideer eller teorier, som taler for eller fremmer had,
diskrimination eller vold mod et individ eller en gruppe af individer på
baggrund af race, hudfarve, slægt eller national eller etnisk oprindelse, såvel
som religion.”
Hvornår begyndte man at
tale om hate crimes i Danmark?
Først inden for de sidste par år
er man for alvor begyndt at tale om – og tilrettelægge indsatser mod – hate
crime i Danmark. Det skyldes blandt andet at der i EU har været en stigende
opmærksomhed rettet mod vold og overgreb motiveret af had til eller fordomme
mod bestemte grupper. I 2006 vedtog Europaparlamentet en resolution om
stigningen i homofobisk og racistisk vold i Europa, hvori parlamentet ”på det
kraftigste fordømmer alle racistiske og hadmotiverede angreb” og ”opfordrer
alle nationale myndigheder til at gøre alt, der står i deres magt, for at
straffe dem, der står bag, og bekæmpe den tilstand af straffrihed, som disse angreb
foregår under” (se kilder). I 2007 oprettede EU et Agentur for Grundlæggende
Rettigheder (Fundamental
Rights Agency, FRA), der skal rådgive EU-landenes myndigheder og informere
befolkningerne om deres grundlæggende rettigheder, og som har specifikt fokus
på hadforbrydelser mod seksuelle mindretal.
I 2011 udgav Institut for Menneskerettigheder
den første større rapport, der kortlægger omfanget af hate crime i Danmark (se
kilder).