Guantánamo

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. April 2008
Main image
Al-Qaeda og Taleban internerede i orange fangedragter under overvågning af det amerikanske militærpoliti på Naval basen i Guantanamo på Cuba. Januar 2002.
Al-Qaeda og Taleban internerede i orange fangedragter under overvågning af det amerikanske militærpoliti på Naval basen i Guantanamo på Cuba. Januar 2002.
Foto: Scanpix

Guantánamo Bay blev bygget som amerikansk flådebase på Cuba for over 100 år siden. I januar 2002 indrettede amerikanerne en fangelejr på basen for personer, som USA mistænker for at have forbindelser til terroristnetværket al-Qaeda eller den afghanske Taleban-milits. De indsatte i lejren betegnes af USA som ’illegale kombattanter’ og nægtes de rettigheder, krigsfanger normalt har. Der er også eksempler på mishandling og tortur af fangerne, og FN, Røde Kors og en række menneskerettigheds-NGO’er har krævet lejren lukket. Den amerikanske regering fastholder imidlertid, at Guantánamo er et nødvendigt led i ’krigen mod terror’.

Se også filmene

Gitmo Filmcentralen - Undervisning og Filmstriben - Lån film fra biblioteket

Vejen til GuantanamoFilmstriben - Lån film fra biblioteket

Introduktion til Guantánamo

Hvad er Guantánamo-basen?

Guantánamo-basen, også kendt som Guantánamo Bay, er en amerikansk flådestation, der ligger i den sydøstlige del af Cuba i Guantánamo-provinsen. Flådestationen strækker sig over mere end 115 kvadratkilometer. Siden 2002 har en lille del af det store areal huset en fangelejr, hvor personer, som amerikansk militær mistænker for terrorvirksomhed, sidder indespærret på ubestemt tid. Når der i disse år skrives og tales om Guanatanamo i medierne, er det typisk denne lejr, som er opført inden for rammerne af den gamle flådestation, der henvises til.

Historie og baggrund

Hvornår blev Guantánamo-basen etableret?

Den amerikanske flådestation Guantánamo Bay blev opført som amerikansk flådestation i 1898, da USA ved afslutningen af den amerikansk-spanske krig overtog kontrollen med Cuba. I 1901 fik amerikanerne skrevet en tilføjelse ind i den nye cubanske forfatning, som slog fast, at USA havde retten til Guantánamo Bay, og at Cuba ikke kunne overdrage cubansk land til andre fremmede magter end USA. Da USA to år senere havde trukket sine styrker tilbage fra Cuba, indgik de to lande en aftale - den cubansk-amerikanske traktat - der gjorde USA til ’evig’ lejer af Guantánamo Bay. Traktaten gav USA juridisk kontrol over bugten, så længe Cuba var anerkendt som selvstændig republik, og den slog fast, at lejekontrakten kun kunne opsiges, hvis begge landes regeringer indvilger i det, eller hvis de amerikanske tropper forlader basen. I 1934 blev traktaten ændret, så Cuba og landets handelspartnere fik tilladelse til at færdes i bugten. Samtidig blev lejen sat op fra 2000 til 4.085 US dollars om året – altså omkring 20.000 kroner.

Hvilken status har lejeaftalen i dag?

Fidel Castro indløste i sin tid som præsident (1959-2008) kun en enkelt lejerate for Guantánamo fra amerikanerne, fordi han mente, at lejekontrakten som udgangspunkt var ulovlig. Ifølge Castro var den indgået under trusler, fordi amerikanerne stillede som betingelse for at forlade øen, at cubanerne underskrev tilføjelsen om overdragelse af Guantánamo til amerikanerne. Amerikanerne derimod mener, at Cuba har accepteret og bekræftet traktaten ved at tage imod den lejerate, som Castro en enkelt gang indløste. Der er fortsat ingen diplomatiske forbindelser mellem de to lande. Alligevel er der indgået en aftale om, at de cubanske myndigheder overdrager fanger, der flygter fra Guantánamo, til amerikanerne. Til gengæld overdrager amerikanerne cubanske mistænkte og forbrydere til de cubanske myndigheder.