Baggrund om genbrug

Main image kapitel
Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Foto: Miriam Hinman Nielsen / Scanpix

Hvad er genbrug og genanvendelse?

I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Dette omfatter bl.a. såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. En ølflaske i Danmark fyldes og tømmes fx 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Når eksempelvis glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet typisk eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.      

Hvorfor genbruger og genanvender vi?

Der er både økonomiske, miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender. Set fra et privatøkonomisk synspunkt kan man fx sælge sine brugte ting for at få en økonomisk gevinst. Ligesom den, der køber de aflagte ting, sparer penge på ikke at købe nyt. Set fra et virksomhedssynspunkt kan man spare penge ved at genanvende sine materialer eller købe materialer billigere, fordi de er genbrugt eller genanvendt. Det er fx billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at metallet først skal udvindes i dyrt anlagte miner.

Genanvendelse og genbrug kan også være en ren og skær nødvendighed i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe. Sidst men ikke mindst er genbrug og genanvendelse gavnligt for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto mindre CO2 udledes der – og jo mindre luftforurening, skade på vandmiljøet og forsuring af miljøet forekommer der. Når vi fx frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, er det for at undgå, at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til farlige gasser.  

Hvad og hvor meget genanvender vi i Danmark?

Ifølge rapporten Affaldsstatistik 2019 udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder) bliver 47 procent af den samlede affaldsmængde genanvendt. Den samlede genanvendelse af affald fra husholdninger er steget fra 48 procent i 2018 til 50 procent i 2019.  Genanvendelsen af affald fra servicesektoren har været stabil på 60 procent i 2018 og 2019. Industrisektorens affaldsmængde bliver ligeledes i stigende grad genanvendt: 69 procent af industriens samlede affaldsmængde blev i 2018 genanvendt, mens det gjaldt 74 procent i 2019. 

Vi bevæger os altså i den rigtige retning i forhold til genanvendelse og affaldssortering, men vi kan stadig blive bedre, bl.a. ved i højere grad at genbruge og købe brugt i stedet for nyt – og ved at købe kvalitetsprodukter, der holder i længere tid. I dag er det op til den enkelte kommune at fastsætte regler for omfanget af affaldssortering, og der er derfor stor forskel på, hvor meget danskerne forskellige steder i landet sorterer deres husholdningsaffald til genanvendelse. Det har fået regeringen og oppositionspartierne til at foreslå en række initiativer i en klimaplan for en grøn affaldssektor. Den har til formål at ensarte affaldssorteringen i hele landet – både i private hjem og virksomheder. Den nye aftale skal træde i kraft i juli 2021. Målet med den nye aftale er, at alle danske husstande og arbejdspladser skal sortere affald i de samme 10 kategorier: madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, restaffald, farligt affald og mad- og drikkekartoner.

I dag (2020) forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, og særligt plastaffald er en udfordring – her forbrændes op mod 90 procent. Det belaster klimaet, fordi affaldsforbrænding udleder store mængder CO2. Hovedformålet i aftalen mellem S-regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er, at mere affald skal sorteres, så mindre affald skal forbrændes, og at der bliver investeret i nye genanvendelsesanlæg. Visionerne for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at 80 procent af dansk plast skal sorteres ud af forbrændingen, og at affaldskurven skal knækkes, så mere genbruges og mindre smides ud. Det kan man læse i aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020 (se kilder). 

 

Video:  Med ny opfindelse kan al plastik genanvendes. TV2 Lorry, 2019.

Videoen beskriver, hvordan Andreas og Thomas med deres plastsorterings-opfindelse TREBO vil gøre industrien mere bæredygtig.

 

Hvor ender det skrald, vi ikke kan genbruge eller genanvende?

Affald er ikke en ressource, før det finder en egnet anvendelse, og der er stadig mange typer affald, der ikke anvendes, herunder forskellige asker fra forbrænding af spildevandsslam, halm, træ eller affald. Forurenet jord og andre materialer indeholder giftige elementer som tungmetaller, der gør det svært at genanvende dem. Danmark eksporterer af samme grund en del affald, som vi ikke selv kan behandle. Ifølge mediet ING/WASTETECH eksporterer Danmark hvert år lidt over to millioner ton affald til andre lande. Helt grundlæggende er håndtering af affald en grænseoverskridende opgave, som landene hjælpes ad med. Derfor er det også vigtigt, at der på europæisk niveau udarbejdes fælles regler for genanvendelse, kan man læse i artiklen ”Affald og genanvendelse er en international opgave” på Pro.ing.dk (se kilder). Ifølge Miljøstyrelsen eksporterede Danmark fx i 2017 mere end 48.000 tons sorteret plastaffald ud af landet, fordi vi ikke har teknologien til at håndtere det, og fordi behandlingen af det er for dyr. Samtidig modtager vi i Danmark også affald fra udlandet, som afsenderlandene ikke selv kan håndtere, og som de danske forbrændingsanlæg tjener penge på at forbrænde. Import af affald er en god forretning for Danmark, da de udenlandske kunder betaler ca. 500 kroner per ton affald, Danmark tager imod. Danske forbrændingsanlæg modtog således 268.000 tons affald fra udlandet i 2017, kan man læse i artiklen ”Danmark modtager 268.000 ton affald fra udlandet – mens dansk affald ender i Asien” på TV2.dk (se kilder). Den danske import af affald har rejst kritik – bl.a. fra organisationen Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at politikerne bør sikre en udfasningsplan for forbrændingsanlæg i Danmark, så forbrænding bliver erstattet af vedvarende energi.