Hvad er pædofili?
Ordet pædofili er af græsk oprindelse. Det er sammensat af de to ord: paidos, som betyder barn, og phili, som betyder kærlighed og venskab. Tilsammen betegner pædofili således en person, som begærer børn og har lyst til at have seksuel omgang med børn og unge under den seksuelle lavalder. Derfor benyttedes tidligere betegnelsen “børnelokkere” om pædofile.
Seksuelle forhold mellem voksne og børn/unge er et kendt fænomen i historien. I antikkens Grækenland var pæderasti, som betyder drengeelsker eller ynglingekærlighed, almindeligt accepteret og udbredt. Der findes en del litteratur fra dengang, som fremhæver vigtigheden af et forhold mellem den unge dreng og den modne ældre mand. Den ældre opdrog så at sige den unge og indviede ham i voksenlivets dyder, dels gennem belærende samtaler, dels ved seksuel kontakt.
Hvem er pædofile?
Både mænd og kvinder kan være pædofile, men mænd er langt i overtal. Ofrene kan være både drenge og piger, men ifølge rapporten ”Seksuelle overgreb mod børn i Danmark” (se kilder) er der flest piger. Det fremgår af forskellige forskningsresultater, at de pædofile ikke skiller sig ud fra normalbefolkningen med hensyn til intelligens og social status. De kan være gift eller have været gift, men forholdet til ægtefællen er sjældent tilfredsstillende, og ægteskabet bryder oftest sammen, hvis de pædofile tilbøjeligheder afsløres. Det er usædvanligt, at den pædofile har seksuelle forhold til sine egne børn, men interessen for børn er stor, og den pædofile kan bruge dage, måneder og år på at opbygge et forhold til et bestemt barn. I en norsk undersøgelse af seksuelle overgreb mod børn var gennemsnitsalderen for de pædofile 32 år, 50 % af mændene var ugifte, 40 % havde et alkohol og/eller stofmisbrug 1/3 var tidligere straffede og i alt 1/5 var straffet for tidligere seksualforbrydelser.
Mange pædofile er velfungerende samfundsborgere, men ifølge artiklen ”Børnemisbrugere har ofte haft en ussel opvækst” (se kilder) er der dog en overvægt af mennesker fra et socialt belastet miljø blandt de pædofile, der afsoner dom for seksualforbrydelser.
Hvilke typer af pædofile findes der?
Forskeren A. Nicholas Groth fremhæver i bogen ”Män som våldtar: vilka är de?: varför begår de våldtäkt?” (se kilder) at der er to hovedgrupper af pædofile:
· De fikserede pædofile: Har en tidlig skade i deres personlighedsudvikling således, at de ikke tør knytte sig til voksne. I perioder af deres liv kan de dog være seksuelt involveret med jævnaldrende og gifte sig, men årsagen til, at de gifter sig, er ofte et socialt pres eller et middel til at få adgang til børn. Forholdet til ægtefællen har oftest et platonisk, det vil sige ikkeseksuelt, skær.
· De regredierede pædofile: Har et normalt samliv med en anden voksen, men de er konfliktsky i perioder og reagerer ved at misbruge børn seksuelt.
Ifølge ”Paedophiles and sexual offences against children” (se kilder) er denne karakterisering af de pædofile anvendelig, men dog for snæver til at kunne rumme alle pædofile.
Er pædofili en sygdom?
Ifølge bogen ”Klassifikation af sygdomme” (se kilder) angiver det internationale psykiatriske klassifikationssystem ICD-10 pædofili som:
· Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusiv psykiske udviklingsforstyrrelser)
· Forstyrrelser i personlighedsstruktur og i adfærd i voksenalderen
· Seksuelle afvigelser (perversioner)
Det betyder altså, at pædofili af behandlingssystemet betragtes som en psykisk sygdom, der giver sit udslag i en seksuel orientering mod børn.
Hvad er de diagnostiske kriterier for pædofili?
Ifølge undersøgelsen ”Seksuelle overgreb mod børn i Danmark” (se kilder) defineres pædofili ud fra følgende kriterier:
· Over en periode på mere end 6 måneder at have tilbagevendende, intense, seksuelt ophidsende fantasier, seksuel tiltrækning eller seksuelle handlinger med børn, som regel 13-årige eller yngre børn.
· Fantasierne, den seksuelle tiltrækning eller opførsel fremkalder betydningsfulde psykiske problemer hos personen eller vanskeliggør sociale, erhvervsmæssige og/eller andre vigtige funktioner.
· Personen er ældre end 15 år, og der er mindst en aldersforskel på 5 år mellem ‘krænkeren’ og barnet.
Hvad er årsagen til pædofili?
Selv om der er forsket en del i pædofiles adfærd, ved man ikke nøjagtig, hvad der er årsag til, at nogle mennesker tiltrækkes seksuelt af børn. Psykiateren A. Bentovim karakteriserer i artiklen ”Why do adults sexually abuse children” (se kilder) de pædofile, der krænker børn, som mænd med ringe selvagtelse og stor ængstelse omkring sex. Som personlighedsmæssigt umodne med kontaktvanskeligheder over for jævnaldrende voksne og med mangelfuld impulsstyring. De kontakter børn, fordi de er mindre truende og lettere at have et forhold til, og fordi der er mindre risiko for afvisning og gentagelse af tidligere nedværdigende oplevelser.
Ifølge artiklen ”Hvordan kan vi forstå pædofili” (se kilder) afslører forskning baseret på interviews med pædofile i terapi, at pædofile har følgende fællestræk:
· Mange har været udsat for grove omsorgssvigt i deres barndom
· Omkring en tredjedel har selv været udsat for seksuelle overgreb i barndommen
· Mange har en meget stærk binding til deres mor
· Mange er angste for voksne og deres seksualitet og tiltrækkes af børn, fordi de er ufarlige
Pædofile bliver som regel klar over, at deres seksualitet er afvigende fra normen i teenageårene, og de lærer at undertrykke deres virkelige følelser, fordi de ikke er socialt accepterede. Eksempelvis forsøger mange at leve et såkaldt normalt liv ved at gifte sig og prøve at få et normalt familieliv til at fungere.
Er incest det samme som pædofili?
Både incest og pædofili handler om voksnes seksuelle forhold til børn, og begge dele er strafbare i Danmark, men incest adskiller sig ved at være seksuelle forbindelser mellem personer, der er nært beslægtede – for eksempel mellem far og søn, far og datter, mor og søn eller onkel og niece. Som regel er den voksne ikke pædofil i forhold til andre børn men viser sig at misbruge det blodsbeslægtede barn af andre årsager. Her vil det ofte være en omsorgssituation, der gradvis udvikler sig til at blive mere seksualiseret. Ifølge fagbogen ”Sex og psyke” (se kilder) kan der eksempelvis være tale om en stedfar, der er arbejdsløs, og som har et dårligt forhold til den arbejdende ægtefælle. Måske føler han sig tiltagende mindreværdig, men da han har et godt forhold til sit stedbarn, og da de to er meget overladt til hinandens selskab, så kan kontakten mellem dem blive stadig mere seksualiseret, og det kan ende med, at han tilfredsstiller sig selv med barnet.
- FNs erklæring om børns rettigheder.
Plakat ophængt på Søborg Skole
i Gladsaxe i forbindelse med en pædofilisag.
Foto: Gert Jensen/Polfoto
