Hvad gør de pædofile?
Der er stor forskel på, hvor aktivt udøvende pædofile er. Nogle pædofile forgriber sig aldrig konkret på børn men holder sig til at fantasere, onanere til billeder og film af børn og lignende. Nogle sørger for at være meget i nærheden af børn, eller af det specifikke barn vedkommende knytter sit begær og sin kærlighed til. Andre kommer i seksuel kontakt med børn via befamling, onani og eventuelt seksuelle overgreb. Mens andre igen begår mere voldelige overgreb, hvor et barn forføres eller bortføres, voldtages og eventuelt dræbes efter den fuldbyrdede seksuelle akt. De pædofile, der decideret forgriber sig på børn, betegnes ‘krænkere'.
Hvilken aldersgruppe foretrækker de pædofile?
Pædofile forgriber sig sjældent på førskolebørn. Omvendt er det karakteristisk, at i og med at den unge bliver fuldt udviklet kropsligt, så forringes den pædofiles interesse for ham/hende. Undersøgelser viser, at pædofile oftest foretrækker drenge i alderen mellem 12 og 15 og piger i alderen 6 til 11. Men overgreb mod helt små børn forekommer også.
Ifølge "Seksuelle overgreb mod børn i institutioner som kriminologisk fænomen" (se kilder) viser en gennemgang af 29 forskellige undersøgelser, at børnenes gennemsnitsalder, når de udsættes for en pædofils overgreb, er mellem 9 og 15 år, og at det kun er et mindretal, der er under 7 år.
Hvor møder den pædofile børnene?
Den pædofile kan for eksempel skabe kontakt til børnene via et arbejde i en daginstitution eller lignende eller ved at opsøge børn på gaden. Men de seneste år er især Internettet blevet en jagtmark for de pædofile. Internettet har stor betydning dels fordi, det muliggør, at der kan skabes internationale netværk, dels som et middel til handel med børnepornografi og dels som en mulighed til at finde frem til mulige ofre. Børn er store internetforbrugere, og især de mange forskellige diskussionsgrupper og chatrooms, hvor mange kommunikerer dagligt, er vigtige mødesteder og kommunikationssteder for pædofile til at opnå kontakt med børn og unge.
Hvordan skaber den pædofile kontakt til børn?
De pædofile, der indleder intime forhold til børn og unge, har i terapi oplyst, at de nyder jagten på et barn lige så meget som selve fangsten. Ifølge "Paedophiles and sexual offences against children" (se kilder) har forførelsesprocessen tre faser, som går i gang, når den pædofile har udset sig et bestemt barn:
- Første fase indebærer at der opbygges tillid til barnets forældre, i praksis ofte en enlig forælder
- Dernæst undersøges det, om barnet har eventuelle personlige problemer i skolen eller hjemmet, som den pædofile kan tilbyde at hjælpe med
- Tredje fase har fokus på at være alene med barnet. At få lov at passe det, give det en særlig opmærksomhed i form af leg, snak, belønninger og uskyldig fysisk kontakt, der langsomt ændres til egentlige seksuelle aktiviteter med henholdsvis overtalelser og trusler om at holde det hemmeligt.
Hvordan er relationen mellem krænkeren og det forurettede barn?
I 2000 udkom bogen "Seksuelle overgreb mod børn i Danmark" (se kilder), som blandt andet indeholder en gennemgang af 372 sager fra 1998 om seksuelle overgreb på unge under 15 år. Her var relationen mellem gerningsmand/kvinde og barn som følger:
- Kæreste: 5 tilfælde
- Kammerat: 23 tilfælde
- Dagplejer: 1 tilfælde
- Pædagog: 4 tilfælde
- Pædagogmedhjælper: 8 tilfælde
- Skolelærer: 6 tilfælde
- Træner, spejderleder: 3 tilfælde
- Kontaktannonce: 7 tilfælde
- Bekendt: 90 tilfælde
- Ingen relation: 89 tilfælde
- Ukendt gerningsmand: 136 tilfælde.
I forhold til de sager, der politianmeldes, er der i over 50% af tilfældene tale om, at gerningsmanden er ukendt eller perifert kendt. Modsat forholder det sig i interviewundersøgelser af unge omkring sexovergreb. I interviewundersøgelsen "Unges trivsel år 2002 - en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen" (se kilder), hvor 11% af de danske 9. klasses elever er blevet adspurgt om overgreb, angav knap 3% af de unge at have været udsat for et overgreb, de selv vurderede som strafbart, inden de fyldte 15 år. Af disse overgreb var 13,1% begået af ukendte gerningsmænd - et relativt lavt tal i forhold til de sager, der politianmeldes, hvilket tyder på, at det er svært at angive mennesker, man kender og måske endog holder af.