Pædofili

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005

I de sidste årtier er adskillige danske sager om seksuelle overgreb på børn trukketfrem i offentlighedens søgelys og har fremkaldt stærke følelser i befolkningen. Medierne har fulgt sagerne tæt, og nogle psykologer og andre, der mener at have ekspertise på området, har erklæret, at de fremkomne sager kun er toppen af isbjerget, og at seksuelle overgreb på børn er langt mere udbredt, end man tror. Det er blevet antydet, at netværk af pædofile ligefrem har infiltreret daginstitutionerne. De store internationale sager om pædofili i henholdsvis Belgien og Frankrig og popsangeren Michael Jacksons tur gennem det amerikanske retssystem, har betydet ekstra fokus på de pædofile aktiviteter i Danmark og verden over.

Introduktion til pædofili

Hvad er pædofili?

FNs erklæring om børns rettigheder. Plakat ophængt på Søborg Skole i Gladsaxe i forbindelse med en pædofilisag. Foto: Gert Jensen/Polfoto
FNs erklæring om børns rettigheder.
Plakat ophængt på Søborg Skole
i Gladsaxe i forbindelse med en pædofilisag.
Foto: Gert Jensen/Polfoto

Ordet pædofili er af græsk oprindelse. Det er sammensat af de to ord: paidos, som betyder barn, og phili, som betyder kærlighed og venskab. Tilsammen betegner pædofili således en person, som elsker børn. Men det er ikke en traditionel kærlighed mellem voksne og børn, der er tale om. I stedet er der tale om en voksen, der begærer børn og har lyst til at have seksuel omgang med børn og unge under den seksuelle lavalder. Derfor benyttedes tidligere betegnelsen "børnelokkere" om pædofile. 

Er pædofili et nyt fænomen?

Seksuelle forhold mellem voksne og børn/unge er et kendt fænomen i historien. I antikkens Grækenland var pæderasti, som betyder drengeelsker eller ynglingekærlighed, almindeligt accepteret og udbredt. Der findes en del litteratur fra den gang, som fremhæver vigtigheden af et forhold mellem den unge dreng og den modne ældre mand. Den ældre opdrog så at sige den unge og indviede ham i voksenlivets dyder, dels gennem belærende samtaler, dels ved seksuel kontakt.

Hvem er de pædofile?

Pædofile kan være både mænd og kvinder, men mænd er langt i overtal, og ofrene kan være både drenge og piger, men ifølge rapporten "Seksuelle overgreb mod børn i Danmark" (se kilder) er der flest piger.

Det fremgår af forskellige forskningsresultater, at de pædofile ikke skiller sig ud fra normalbefolkningen med hensyn til intelligens og social status. De kan være gift eller have været gift, men forholdet til ægtefællen er sjældent tilfredsstillende, og ægteskabet bryder oftest sammen, hvis de pædofile tilbøjeligheder afsløres. Det er usædvanligt, at den pædofile har seksuelle forhold til sine egne børn, men interessen for børn er stor, og den pædofile kan bruge dage, måneder og år på at opbygge et forhold til et bestemt barn.

I en norsk undersøgelse af seksuelle overgreb mod børn var gennemsnitsalderen for de pædofile 32 år. 50% af mændene var ugifte, 40% havde et alkohol og/eller stofmisbrug, 1/3 var tidligere straffede og i alt 1/5 var straffet for tidligere seksualforbrydelser.

Mange pædofile er velfungerende samfundsborgere, men ifølge artiklen "Børnemisbrugere har ofte haft en ussel opvækst" (se kilder) er der dog en overvægt af mennesker fra et socialt belastet miljø blandt de pædofile, der afsoner dom for seksualforbrydelser.

Hvilke typer af pædofile findes der?

Forskeren A. Nicholas Groth fremhæver i bogen "Mæn som våldtar: vilka ær de?: varfår begår de våldtækt?" (se kilder) at der er to hovedgrupper af pædofile:

  • De fikserede pædofile: Har en tidlig skade i deres personlighedsudvikling således, at de ikke tør knytte sig til voksne. I perioder af deres liv kan de dog være seksuelt involveret med jævnaldrende og gifte sig, men årsagen til, at de gifter sig, er ofte et socialt pres eller et middel til at få adgang til børn. Forholdet til ægtefællen har oftest et platonisk, det vil sige ikke-seksuelt, skær
  • De regredierede pædofile: Har et normalt samliv med en anden voksen, men de er konfliktsky i perioder og reagerer ved at misbruge børn seksuelt.

Ifølge "Paedophiles and sexual offences against children" (se kilder) er denne karakterisering af de pædofile anvendelig, men dog for snæver til at kunne rumme alle pædofile. Ifølge "Paedophiles and sexual offences against children" (se kilder) er denne karakterisering af de pædofile anvendelig, men dog for snæver til at kunne rumme alle pædofile.

Er pædofili en sygdom?

Ifølge "Klassifikation af sygdomme" (se kilder) angiver det internationale psykiatriske klassifikationssystem ICD-10 pædofili som:

  • Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusiv psykiske udviklingsforstyrrelser)
  • Forstyrrelser i personlighedsstruktur og i adfærd i voksenalderen
  • Seksuelle afvigelser (perversioner).

Det betyder altså, at pædofili af behandlingssystemet betragtes som en psykisk sygdom, der giver sig udslag i en seksuel orientering mod børn. Det betyder altså, at pædofili af behandlingssystemet betragtes som en psykisk sygdom, der giver sig udslag i en seksuel orientering mod børn.

Hvad er de diagnostiske kriterier for pædofili?

Ifølge "Seksuelle overgreb mod børn i Danmark" (se kilder) defineres pædofili ud fra følgende kriterier:

  • Over en periode på mere end 6 måneder at have tilbagevendende, intense, seksuelt ophidsende fantasier, seksuel tiltrækning eller seksuelle handlinger med børn, som regel 13-årige eller yngre børn
  • Fantasierne, den seksuelle tiltrækning eller opførsel fremkalder betydningsfulde psykiske problemer hos personen eller vanskeliggør sociale, erhvervsmæssige og/eller andre vigtige funktioner
  • Personen er ældre end 15 år, og der er mindst en aldersforskel på 5 år mellem ‘krænkeren' og barnet.

Hvad er årsagen til pædofili?

Selv om der er forsket en del i pædofiles adfærd, ved man ikke nøjagtig, hvad der er årsag til, at nogle mennesker tiltrækkes seksuelt af børn. Psykiateren A. Bentovim karakteriserer i artiklen "Why do adults sexually abuse childen" (se kilder) krænkerne som mænd med ringe selvagtelse og stor ængstelse omkring sex, som personlighedsmæssigt umodne med kontaktvanskeligheder over for jævnaldrende voksne og med mangelfuld impulsstyring. De kontakter børn, fordi de er mindre truende og lettere at have et forhold til, og fordi der er mindre risiko for afvisning og gentagelse af tidligere nedværdigende oplevelser.

Ifølge artiklen "Hvordan kan vi forstå pædofili" (se kilder) afslører forskning baseret på interviews med pædofile i terapi, at pædofile har følgende fællestræk:

  • Mange har været udsat for grove omsorgssvigt i deres barndom
  • Omkring en tredjedel har selv været udsat for seksuelle overgreb i barndommen
  • Mange har en meget stærk binding til deres mor
  • Mange er angste for voksne og deres seksualitet og tiltrækkes af børn, fordi de er ufarlige
  • Pædofile bliver som regel klar over, at deres seksualitet er afvigende fra normen i teenageårene, og de lærer at undertrykke deres virkelige følelser, fordi de ikke er socialt accepterede. Eksempelvis forsøger mange at leve et såkaldt normalt liv ved at gifte sig og prøve at få et normalt familieliv til at fungere.

Er incest det samme som pædofili?

Både incest og pædofili handler om voksnes seksuelle forhold til børn, og begge dele er strafbare i Danmark, men incest adskiller sig ved at være seksuelle forbindelser mellem personer, der er nært beslægtede - for eksempel mellem far og søn, far og datter, mor og søn eller onkel og niece. Som regel er den voksne ikke pædofil i forhold til andre børn men viser sig at misbruge det blodsbeslægtede barn af andre årsager. Her vil det ofte være en omsorgssituation, der gradvis udvikler sig til at blive mere seksualiseret. Ifølge "Sex og psyke" (se kilder) kan der eksempelvis være tale om en stedfar, der er arbejdsløs, og som har et dårligt forhold til den arbejdende ægtefælle. Måske føler han sig tiltagende mindreværdig, men da han har et godt forhold til sit stedbarn, og da de to er meget overladt til hinandens selskab, så kan kontakten mellem dem blive stadig mere seksualiseret, og det kan ende med, at han tilfredsstiller sig selv med barnet.

Pædofile relationer

Hvad gør de pædofile?

Der er stor forskel på, hvor aktivt udøvende pædofile er. Nogle pædofile forgriber sig aldrig konkret på børn men holder sig til at fantasere, onanere til billeder og film af børn og lignende. Nogle sørger for at være meget i nærheden af børn, eller af det specifikke barn vedkommende knytter sit begær og sin kærlighed til. Andre kommer i seksuel kontakt med børn via befamling, onani og eventuelt seksuelle overgreb. Mens andre igen begår mere voldelige overgreb, hvor et barn forføres eller bortføres, voldtages og eventuelt dræbes efter den fuldbyrdede seksuelle akt. De pædofile, der decideret forgriber sig på børn, betegnes ‘krænkere'.

Hvilken aldersgruppe foretrækker de pædofile?

Pædofile forgriber sig sjældent på førskolebørn. Omvendt er det karakteristisk, at i og med at den unge bliver fuldt udviklet kropsligt, så forringes den pædofiles interesse for ham/hende. Undersøgelser viser, at pædofile oftest foretrækker drenge i alderen mellem 12 og 15 og piger i alderen 6 til 11. Men overgreb mod helt små børn forekommer også.

Ifølge "Seksuelle overgreb mod børn i institutioner som kriminologisk fænomen" (se kilder) viser en gennemgang af 29 forskellige undersøgelser, at børnenes gennemsnitsalder, når de udsættes for en pædofils overgreb, er mellem 9 og 15 år, og at det kun er et mindretal, der er under 7 år. 

Hvor møder den pædofile børnene?

Den pædofile kan for eksempel skabe kontakt til børnene via et arbejde i en daginstitution eller lignende eller ved at opsøge børn på gaden. Men de seneste år er især Internettet blevet en jagtmark for de pædofile. Internettet har stor betydning dels fordi, det muliggør, at der kan skabes internationale netværk, dels som et middel til handel med børnepornografi og dels som en mulighed til at finde frem til mulige ofre. Børn er store internetforbrugere, og især de mange forskellige diskussionsgrupper og chatrooms, hvor mange kommunikerer dagligt, er vigtige mødesteder og kommunikationssteder for pædofile til at opnå kontakt med børn og unge.

Hvordan skaber den pædofile kontakt til børn?

De pædofile, der indleder intime forhold til børn og unge, har i terapi oplyst, at de nyder jagten på et barn lige så meget som selve fangsten. Ifølge "Paedophiles and sexual offences against children" (se kilder) har forførelsesprocessen tre faser, som går i gang, når den pædofile har udset sig et bestemt barn:

  • Første fase indebærer at der opbygges tillid til barnets forældre, i praksis ofte en enlig forælder
  • Dernæst undersøges det, om barnet har eventuelle personlige problemer i skolen eller hjemmet, som den pædofile kan tilbyde at hjælpe med
  • Tredje fase har fokus på at være alene med barnet. At få lov at passe det, give det en særlig opmærksomhed i form af leg, snak, belønninger og uskyldig fysisk kontakt, der langsomt ændres til egentlige seksuelle aktiviteter med henholdsvis overtalelser og trusler om at holde det hemmeligt.

Hvordan er relationen mellem krænkeren og det forurettede barn?

I 2000 udkom bogen "Seksuelle overgreb mod børn i Danmark" (se kilder), som blandt andet indeholder en gennemgang af 372 sager fra 1998 om seksuelle overgreb på unge under 15 år. Her var relationen mellem gerningsmand/kvinde og barn som følger:

  • Kæreste: 5 tilfælde
  • Kammerat: 23 tilfælde
  • Dagplejer: 1 tilfælde
  • Pædagog: 4 tilfælde
  • Pædagogmedhjælper: 8 tilfælde
  • Skolelærer: 6 tilfælde
  • Træner, spejderleder: 3 tilfælde
  • Kontaktannonce: 7 tilfælde
  • Bekendt: 90 tilfælde
  • Ingen relation: 89 tilfælde
  • Ukendt gerningsmand: 136 tilfælde.

I forhold til de sager, der politianmeldes, er der i over 50% af tilfældene tale om, at gerningsmanden er ukendt eller perifert kendt. Modsat forholder det sig i interviewundersøgelser af unge omkring sexovergreb. I interviewundersøgelsen "Unges trivsel år 2002 - en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen" (se kilder), hvor 11% af de danske 9. klasses elever er blevet adspurgt om overgreb, angav knap 3% af de unge at have været udsat for et overgreb, de selv vurderede som strafbart, inden de fyldte 15 år. Af disse overgreb var 13,1% begået af ukendte gerningsmænd - et relativt lavt tal i forhold til de sager, der politianmeldes, hvilket tyder på, at det er svært at angive mennesker, man kender og måske endog holder af.