Fattigdom i Danmark

Artikel type
faktalink
journalist Laura Marie Sørensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret 2016
Main image
Tigger i kulden i Kongens Nytorv metro der er dækket af en reklame for Nokia Lumia mobiltelefon.
Tigger i kulden i Kongens Nytorv metro der er dækket af en reklame for Nokia Lumia mobiltelefon.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Er man kun fattig, når man er på sultegrænsen og mangler tag over hovedet, eller kan man også kalde sig fattig, når man ikke har råd til at købe medicin eller sende sin søn på fodboldlejr som andre forældre? Spørgsmålet har vakt megen debat i Danmark, hvor man ikke har en officiel formel for, hvornår man er fattig. Flere organisationer vurderer, at der er dansk fattigdom, og peger på, at hver 20. indbygger i Danmark er fattig. Størstedelen af dem bor i landets storbyer og udkantsområder og er i højere grad indvandrere end etniske danskere. De er ofte havnet i fattigdom efter en stor omvæltning i deres liv som en fyring eller en skilsmisse, og de lever et liv præget af skam, isolation og utryghed. Opgørelser viser, at 75.000 af de danske fattige er børn.

Se også filmene Hvorfor fattigdom på Filmstriben - se film i undervisningen

 

Definitioner af fattigdom

Hvornår er man fattig?

Verden over findes der flere definitioner på, hvad fattigdom er, men traditionelt set er fattigdom blevet defineret ud fra, hvor mange penge et menneske har til rådighed. Når man ser på økonomisk fattigdom i dag, skelner man typisk mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom.

Mennesker er ramt af absolut fattigdom, når de har så lav en indkomst, at de ikke har råd til basale behov som bolig, tøj, mad og rent drikkevand. Den lave indkomst gør, at deres sundhed og eksistens er truet. Ifølge Verdensbanken er et menneske ramt af absolut fattigdom, hvis han eller hun har mindre end 1,25 dollars svarende til cirka 7 kroner til rådighed om dagen.

Selvom man ikke lever på sultegrænsen, kan man godt føle sig fattig, hvis man ikke har adgang til eller kan opnå den velstand, som er gængs i det samfund, man lever i. Det kan for eksempel ske, hvis man som forælder modsat andre forældre ikke har råd til at købe fodboldstøvler til sin søn eller til at sende sin datter på koloni. I et sådant tilfælde er man havnet i relativ fattigdom

Hvornår et menneske er ramt af relativ fattigdom varierer fra samfund til samfund, men den oftest anvendte måde at beregne relativ fattigdom på er at benytte den såkaldte ’medianindkomstmetode’. Følger man den, er mennesker fattige, hvis de tjener under 50 procent af, hvad medianindkomsten er i det land, de lever i. Medianindkomsten findes ved at tage gennemsnittet i forhold til, hvad de fleste tjener. Det giver et mere realistisk billede af indkomstfordelingen end blot at tage gennemsnittet, fordi man så ikke tager yderpolerne med – de få i samfundet, som tjener flere millioner om året, eller omvendt den lille gruppe af mennesker, som tjener meget lidt. Hvis medianindkomsten i en befolkning er 300.000 kroner om året, er man altså fattig, hvis man tjener under 150.000 kroner.

Den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) bruger medianindkomstmetoden, når den skal gøre antallet af fattige op, mens EU opererer med, at man er fattig, hvis man tjener under 60 procent af medianindkomsten. Det vil sige, at man er fattig, hvis man tjener under 180.000 kroner, når medianindkomsten er 300.000 kroner.

En del af kritikken mod brugen af medianindkomstmetoden går på, at studerende gennem den bliver kategoriseret som fattige, fordi de har en lav indkomst, mens de studerer. Flere mener ikke, at studerende kan betegnes som fattige, da de kun har en lav indkomst i en periode og kan se frem til, at deres studier vil føre til et job, der vil give dem en væsentlig højere indkomst. Af den grund bliver studerende ofte udeladt, når antallet af fattige skal gøres op ved hjælp af medianindkomstmetoden.

Springer vi til USA, vil vi se, at landet har sin egen økonomiske fattigdomsgrænse, som er trukket ud fra en gennemsnitlig families budget til mad og andre vigtige udgifter. I 2011 var grænsen på 22.350 dollars svarende til cirka 127.000 kroner for en familie med to forældre og to børn under 18 år. Har en familie en indkomst under det beløb, betegnes den som fattig i USA. 

Hvornår er man fattig i Danmark?

Socialminister Karen Hækkerup indførte i 2013 en officiel fattigdomsgrænse på 103.200 kroner, men den blev afskaffet igen af en ny regering. "Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den," sagde Venstres Socialminister Karen Ellemann, da hun i 2015 afskaffede den. Det fremgår af en artikel på Altinget.dk (se kilder).

Mens flere udelukkende ser på fattigdom med økonomiske briller, lægger Rådet for Socialt Udsatte vægt på, at det at være fattig ikke kun handler om, at man har en lav indkomst. Rådet skriver i rapporten ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra 2012 (se kilder), at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men også om, at man som menneske befinder sig i en udsat position, hvor man bliver ligeglad med sit liv. Det kan ske, efter at man for eksempel er blevet skilt, har mistet sit arbejde, har afbrudt en uddannelse, er kommet ud i et misbrug eller har fået en sindslidelse. For mange mennesker fører det til tab af værdighed, og de føler sig uden for samfundets fællesskab.

 

Udbredelsen af fattigdom

Hvor mange fattige er der?

I 2008 var 22,4 procent af verdens befolkning ramt af absolut fattigdom, og langt størstedelen af dem levede i Asien og Afrika, viser en opgørelse fra Verdensbanken (se kilder). Det fattigste land i verden er Den Demokratiske Republik Congo i Afrika, hvor godt 87 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollars om dagen.

At sætte tal på antallet af fattige i Danmark afhænger af, hvilken definition af fattigdom man bruger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) følger medianindkomstmetoden, og rådets rapport ”Fordeling og levevilkår 2011” (se kilder) viser, at der i 2009 var 346.000 fattige i Danmark. Det vil sige, at så mange danskere havde en indkomst, der var under halvdelen af, hvad en gennemsnitlig dansker tjente. I 2002 var tallet 238.000, så der er sket en stigning på 45 procent på syv år. Trækker man studerende fra de 346.000, lander antallet af fattige på 234.100.

Ser man isoleret på omfanget af fattige børn i Danmark, var der ifølge samme rapport fra AE 75.000 børn under 18 år, der levede i fattige familier i 2009. I 2002 var tallet 50.000. Ud fra AE’s beregninger er en familie med tre personer fattig, når den samlede indkomst er under 195.499 kroner om året, 232.331 kroner, hvis man er en familie på fire, og 265.615 kroner, hvis man er en familie på fem personer.

Danmark er kendt for at være et af de lande i Europa med den laveste andel af fattige. I 2001 lå vi lavest, men AE’s rapport ’Fordeling og levevilkår 2011’ (se kilder) viser, at vi er faldet ned på en 11. plads og er blevet overhalet af Tjekkiet, Island, Holland, Østrig, Finland, Slovenien, Frankrig, Slovakiet og Norge. AE forklarer faldet med, at den tidligere VK-regering skar i de offentlige ydelser til de danskere, der havde den laveste indkomst. (se også afsnittet ’Hvilke årsager kan der være til fattigdom i Danmark’) 

Hvor lever de fattige i Danmark?

Definerer man fattigdom ud fra medianindkomstmetoden, rammer fattigdommen skævt i Danmark. Fattige danskere er i mindre grad boligejere, men bor ofte i sociale boligområder. Fattigdommen er mest udbredt i København, Århus og Odense, i en række kommuner i udkantsområderne, og i Ishøj, Albertslund, Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner på Københavns Vestegn. Det viser AE’s rapport ’Fordeling og levevilkår 2011’ (se kilder).

Københavns Kommune har den største andel af fattige. 7,6 procent af kommunens indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Til sammenligning har Egedal – kommunen med færrest fattige – en andel af fattige på 2 procent.

Ser man kun på fattige børn, er det Lolland Kommune der har den største andel. Hele 9,4 procent af børnene lever her i fattige familier. Lolland er efterfulgt af Københavns Kommune, hvor 8,9 procent af børnene kommer fra fattige familier. I Egedal Kommune er det 2 procent.

Zoomer man helt ned på boligkvarterer, viser rapporten fra AE (se kilder), at næsten hver femte beboer i de 26 boligområder, der er på Socialministeriets ghettoliste, er fattig. Andelen af fattige er størst i Gellerupparken i Århus, Mjølnerparken på Nørrebro i København og i Vollsmose i Odense.  

Hvad kendetegner de fattige i Danmark?

Den økonomiske fattigdom i Danmark er særlig udbredt blandt indvandrere og efterkommere. Beregninger i AE´s rapport ’Fordeling og levevilkår 2011’ viser, at 16 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande lever under fattigdomsgrænsen. Til sammenligning er det ’kun’ 3,2 procent med dansk, etnisk baggrund, der er fattige, hvis man benytter medianindkomstmetoden.

Mange af de fattige lever et liv med utryghed, angst og lede. De føler skam over ikke at kunne styre deres eget liv og føler mindreværd over, at de ikke kan bidrage med noget og skal følge andres retningslinjer. Det fremgår af rapporten ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra Rådet for Socialt Udsatte (se kilder).

Fattige børn i Danmark bor ifølge Red Barnet (se kilder) ofte sammen med en enlig mor eller far, og deres forældre har ofte ingen kompetencegivende uddannelse, er arbejdsløse eller har indvandrerbaggrund. Børnene trives ofte ikke i skolen, bliver udsat for mundtlig og fysisk mobning, og mange af dem er ensomme, fordi de ikke har råd til at deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidstilbud.