Introduktion til Ekspressionismen

Hvad betyder ordet ekspressionisme?

Begrebet ekspressionisme stammer fra det latinske ‘ekspressio’, der betyder ‘udtryk’, og det, kunstneren har på hjerte, får kraftfulde udtryk i den ekspressionistiske kunst. Her sættes ord, lyd og farver på kunstnerens subjektive følelser, fornemmelser og selvoplevede indtryk. Kunstnernes budskaber har form af et voldsomt indre pres, der kommer til udtryk gennem følelsesmæssige udbrud. Den ekspressionistiske kunstners mission er ofte at afsløre de truende og dæmoniske kræfter, der skjuler sig under det moderne samfunds tilsyneladende pæne, glatte og effektive overflade.

Hvad er Ekspressionismen?

Ekspressionismen kom til udtryk i en lang række kunstformer som billedkunst, litteratur, arkitektur og film. Den rummede en grundlæggende dobbelthed, der gennemsyrede alt, hvad bevægelsen havde berøring med.

På den ene side fandtes der en vild og ustyrlig fremtidsoptimisme og en begejstring for den uhæmmede kropslige udfoldelse.

På den anden side fandtes der en sønderlemmende kritik af det moderne menneskes livsvilkår i den verden af fabrikker og industri, der blomstrede omkring århundredeskiftet.

I Ekspressionismen bliver det moderne menneske skildret i al sin hæslighed. Det er luderen, udbytteren, selvmorderen og det fortravlede storbymenneske, der er centrale i persongalleriet. Samt især storbyen selv, fordi den netop er eksponent for mange af civilisationens mest destruktive kræfter.

Den ekspressionistiske bevægelse spirede inden Første Verdenskrig (1914-18) men fik et afgørende skub efter krigen. Krigens ufattelige rædsler havde sat sig dybe spor hos Europas befolkninger. I Ekspressionismens kunst kunne krigens rædsler indfanges og bearbejdes. Her greb kunsterne tilbage til en række af de idéer og tanker, der havde været i omløb i årene inden krigen.