Hvilket fokus skal efterretningstjenesterne have fremover?
Krigen mod terror, som blev USA's og Vestens svar på terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, har i mange år været et af tjenesternes væsentligste fokusområder. Professor i historie og international politik, Andrew Bacevich, vurderer ligefrem ifølge artiklen “Kold krig mod islamisterne” (se kilder) at krigen mod terror kan komme til at vare lige så længe som Den Kolde Krig, altså mere end halvtreds år endnu.
Indtil videre består krigen mod terror dels af traditionelle krige imod såkaldte 'slyngelstater', der hævdes at have huset eller støttet terrorister, dels af krige med terrororganisationen Islamisk Stat, der har kontrol med et stort område i Syrien og Iran, og dels med forebyggelse og efterforskning af terrorangreb mod vestlige lande. Krigene i Afghanistan og Irak er eksempler på førstnævnte.
Derudover er der sket et skift i efterretningstjenesterne, der i stigende grad fokuserer på cyberovervågning og cyberoperationer, altså overvågning og operationer, der foregår online. I artiklen ”A new age of espionage” i det toneangivende britiske magasin The Economist beskrives udviklingen (se kilder), der kaldes ”en af de vigtigste trends i moderne efterretningsarbejde.” Artiklen beskriver, hvordan efterretningsarbejde i stigende grad også foregår på nettet og elektronisk, og hvordan det er blevet mere kontroversielt efter afsløringer af uhæmmet overvågning af civile. Artiklen beskriver også, hvordan amerikanske og britiske efterretningstjenester har omstruktureret dele af deres efterretningsarbejde efter NSA-skandalen for at genopbygge borgernes tillid.
Hvordan ser tjenesterne på fremtidens opgaver?
Tjenesterne har selv identificeret en række forskellige problemstillinger og trusselsbilleder, der kan komme til at optage efterretningstjenesterne i fremtiden. Nogle af dem nævnes i rapporten “Global Trends 2015”, som blev udgivet i år 2000 af det amerikanske NIC (National Intelligence Council), et organ der står for koordinering af efterretningstjenesternes langsigtede vurderinger. Ifølge Hjemmeværnets hjemmeside (se kilder) indeholder rapporten følgende forudsigelser om verdens tilstand anno 2015:
- Terrorisme med brug af kemiske og biologiske våben er vokset.
- Den hurtige udvikling af informationsteknologien bliver brugt af utilfredse stater, terrorister, narkohandlere og organiserede forbrydere, og det betyder, at truslen imod sikkerhed og stabilitet overalt i verden er øget.
- Forskellen mellem rig og fattig på verdensplan er blevet større, og det øger risikoen for politisk, etnisk, religiøs og ideologisk ekstremisme.
- Regeringer mister i stigende grad kontrol med grænseoverskridende strømme af information, teknologi, sygdom, migranter, våben og finansielle transaktioner.
Det understreges i rapporten, at alle disse problemer kan forebygges på politisk plan, og at forudsigelserne derfor er behæftet med stor usikkerhed. Men hvis blot nogle af rapportens forudsigelser går i opfyldelse, er der allerede mere end rigeligt at rive i for fremtidens efterretningstjenester.
I 2015 publicerede Forsvarets Efterretningstjeneste rapporten ”Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030” (se kilder). I rapporten redegør FE for trusselsbilledet og kommer herunder ind på, hvilke udfordringer, Danmark har. Rapporten konkluderer, at den hastige teknologiske udvikling kommer til at udgøre en voksende trussel for Danmark såvel som andre vestlige lande: ” I 2030 vil den digitale udvikling have spredt sig yderligere til store dele af verden. Digitaliseringen, herunder af samfundsvigtige funktioner, vil i de kommende årtier få endnu større sikkerhedspolitisk betydning og udfordre den traditionelle forståelse af national suverænitet. Et kapløb vil finde sted på cyberområdet, hvor flere statslige og ikke-statslige aktører vil udvikle kapacitet til at gennemføre cyberoperationer for at kunne ødelægge, forstyrre eller stjæle andre stater og organisationers systemer og data. Dette sætter fokus på samfundets digitale robusthed og sikkerhed,” står der i rapporten. Samtidig slår rapporten fast, at terrortruslen vil vokse, fordi terrorgrupper kan få ståsted i det uroplagede Nordafrika og Mellemøsten, og at Rusland vil være “en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten”.
Hvad er informationskrigsførelse?
Endnu et bud på, hvad fremtidens efterretningstjenester kan komme til at beskæftige sig med, er det som kaldes ’informationskrigsførelse’. I “Operation Hurricane” (se kilder) lægges det perspektiv på fremtiden, at flere og flere krige muligvis vil kunne afgøres uden fysisk kamp. Før i tiden var et samfunds eksistens garanteret af dets hær, og fysisk krigsførelse var af afgørende betydning for et samfunds overlevelse. Men de moderne, vestlige samfund er i stigende grad baseret på og afhængige af informationsteknologi, og det samme vil derfor ifølge “Operation Hurricane” gøre sig gældende for fremtidens krigsførelse. Mange vigtige data for opretholdelsen af et samfunds infrastruktur er på vej til at blive digitaliserede, hvilket gør dem sårbare på en helt ny måde. Et eksempel på informationskrigsførelse kunne ifølge “Operation Hurricane” (se kilder) være, at et lands fjende får adgang til databanker, informationssystemer inden for militære kommandoer kommunikationscentraler, banker, børser, industrier, forskningsinstitutioner og via disse systemer indhenter viden om modstanderens hensigter og evner, eller undergraver systemerne ved hjælp af vildledning og misinformation, ved at sprede computervira eller ved at slette vigtige informationer. At der i fremtiden vil være øget fokus på digitalt efterretningsarbejde understreges også af, at Forsvarets Efterretningstjeneste i 2012 etablerede Center for Cybersikkerhed, der har til opgave at vurdere cybertruslen mod Danmark og hjælpe danske myndigheder og virksomheder med at beskytte sig mod cyberangreb.