bil med personer omkring
Europæisk database med information om mistænkte skal gøre det lettere for efterretningstjenester at dele informationer.
Foto: Nicolas Maeterlinck / Scanpix

Efterretningstjenester

Artikel type
faktalink
stud.cand.comm. Charlotte Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information, 2006. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, marts 2017.
Top image group
bil med personer omkring
Europæisk database med information om mistænkte skal gøre det lettere for efterretningstjenester at dele informationer.
Foto: Nicolas Maeterlinck / Scanpix
Main image
Den forhenværende chef i Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf.
Den forhenværende chef i Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf.
Foto: Jeppe Bøje Nielsen / Scanpix

Indledning

Glem alt om, hvad James Bond-filmene og den engelske tv-serie “Spooks” har lært dig. Efterretningsvirksomhed drejer sig sjældent om at smadre højteknologisk udstyr, køre vilde biljagter eller score lækre damer. Meget efterretningsarbejde er tværtimod papirnusseri med indsamling og sortering af informationer. Men det er ikke en tilfældighed, at der nærmest kun dukker  biografier om eksagenter eller knaldromaner op, når man taster søgeordet “efterretningstjeneste” ind på bibliotekets søgemaskine. Efterretningstjenester har nemlig en lang tradition for at være meget hemmelighedsfulde omkring deres arbejde, og det er typisk svært for offentligheden at få viden om de metoder, som tjenesterne benytter sig af. Derfor beskrives det felt, efterretningstjenester opererer i, ofte som en gråzone. De seneste år er efterretningstjenesterne dog kommet i offentlighedens søgelys på grund af skandaler om ulovlig overvågning af alt fra borgere til statsledere, ofte foranlediget af internetbaserede whistleblower-organisationers arbejde med at afsløre de ulovligheder og etisk tvivlsomme beslutninger, som efterretningstjenesterne har stået bag.