emma cup
Emma Cup er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike.
Foto: eSport.dk

Esport

journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015. Opdateret af journalist Martine Stock, Bureauet, november 2019.
Top image group
emma cup
Emma Cup er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike.
Foto: eSport.dk
Main image
Esport i Bella Center. Her fra en turnering i Counter Strike.
Esport i Bella Center. Her fra en turnering i Counter Strike.
Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Indledning

Computerspil er blevet en global konkurrence- og tilskuersport. Fænomenet hedder esport, og det er vokset voldsomt i popularitet siden årtusindskiftet. De største esport-konkurrencer afholdes i fodboldstadioner på størrelse med Parken i København, hvor op mod 50.000 tilskuere møder op for at kigge på spillere, der konkurrerer med mus og tastatur, mens millioner af mennesker følger med i konkurrencerne via internet og tv. Esport er anerkendt som en idrætsgren i lande som USA, Kina og Sydafrika, men endnu ikke i Danmark.

Esporten vokser alle steder, men det er svært for pigerne at komme til. Derfor blev der inviteret til Emma Cup som Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike. Den første kamp fandt sted den 31. oktober 2018.

Se dokumentaren om et dansk Counter Strike-hold og deres forberedelser til verdensmesterskaberne.

Artikel type
faktalink

Baggrund om esport

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om esport

Hvad er esport?

Betegnelsen Esport står for Electronic Sport og dækker over konkurrencer i computerspil. Typisk taler man om organiserede konkurrencer på højt niveau, når man taler om e-sport.

Det er en vigtig del af esportens kultur, at man mødes til konkurrencer i den fysiske verden. Konkurrencerne holdes typisk i store sale eller på stadioner. Den professionelle esportsudøver Mike Petersen siger således i Politikens artikel Spilnørder er de nye folkehelte i oktober 2014 (se kilder):

I starten spillede vi professionelt med onlineturneringer, og det er slet ikke det samme. Vejen frem er at spille offline, som vi gør nu. Det er vigtigt, at man kan komme ud og møde fans. Det ville blive virkelig kedeligt, hvis man bare sad derhjemme og spillede.”

Hvilke spil konkurreres der i inden for esport?

De fleste spil inden for e-sport foregår på pcer med tastatur og mus. De spil, der konkurreres i, er blandt andet skydespil og strategispil i realtid. De fleste spil handler om at destruere sine modstandere. Men der holdes også konkurrencer i blandt andet fodboldspillet FIFA.

Spillerne konkurrerer om berømmelse, penge og hardware. Kampene vises på storskærme og transmitteres på hjemmesider og nogle gange også tv.

Hvordan har esport udviklet sig?

I 1972 blev den allerførste esportsturnering afholdt i spillet Spacewar på Stanford University i USA. Her konkurrerede 24 studerende om præmien på et års abonnement på et magasin. I 1997 blev hvad der må betragtes som den første rigtige esportsturnering afholdt, hvor vinderen vandt en Ferrari.

Op gennem 00erne bliver internettet bedre og billigere, og teknologien er med til at fremme gaming. Antallet af turneringer vokser, og det samme gør præmiesummerne.

Espen Aarseth, som er professor ved Center for Computer Games Research ved IT Universitetet i København, siger til Faktalink om udviklingen inden for e-sport:

De første konkurrencer var i de tidlige 1970ere, hvor man spillede nogle af de første computerspil. Men professionaliseringen og det, at man for alvor er begyndt at se computerspil som en sport, begyndte først omkring årtusindskiftet. I dag er esport tydeligvis et hurtigt voksende fænomen, og det er helt klart min vurdering, at udviklingen kommer til at fortsætte. Det kan man blandt andet se på mediedækningen, pengepræmierne, antallet af spillere og publikums størrelse.

I Weekendavisens artikel Gamernes myretue (se kilder) skriver journalist Søren Staal Balslev, at der i år 2000 blev afholdt omkring 10 globale computerspils-turneringer. I 2010 blev der afholdt 260 globale turneringer, og siden er fænomenet vokset betydeligt.

Ifølge Vækstfondens analyse af esport fra 2019 (se kilder) har en stadig større andel af verdens befolkning adgang til en form for spilkonsol, og det øgede antal spillere har ført til en professionalisering af gaming-industrien. Seertallet er også fulgt med; eksempelvis så mere end 50 millioner seere med i finalen i League og Legends i 2018. På verdensplan overgår streamingplatforme for e-sport nu flere streamingtjenester til serier og film.

Ifølge Vækstfondens analyse forventes det, at omsætningen i e-sport vil ramme 20 milliarder kroner inden 2022. I analysen beskrives e-sportens udvikling således: De store beløb og høje antal spillere og seere har flyttet eSport fra en niche til at være en stor industri med internationale aktører. Særligt i løbet af de sidste fem år er antallet af spillere og turneringer vokset kraftigt, og det gælder også præmiesummerne, der i dag er 20 gange højere, end de var i 2010. I 2018 blev der på verdensplan udbetalt cirka 900 millioner kroner i præmiepenge.

Hvilke spil er mest udbredt inden for esport i dag?

De spil, der konkurreres inden for i e-sport i dag, er typisk voldelige spil, der handler om at destruere sine modstandere. Nogle spil handler om, at en hær skal bekæmpe en anden hær. Andre handler om, at spilleren kæmper som en soldat med skydevåben på et hold med andre soldater. Nogle af de mest populære genrer er:

· Realtime strategy (forkortet RTS): En spiller opbygger en hær, som skal ødelægge modstanderens hær. Der er ikke tale om runder. Derimod udføres alle handlinger i realtid. Typisk spiller man i hold. Et populært spil i denne genre er Starcraft II.

· Multiplayer online battle arena (forkortet MOBA): Spilleren styrer en slags superhelt, som bliver stærkere igennem spillet, jo flere han slår ihjel. Sammen med computerstyrede minions undersåtter skal han ødelægge modstanderens base. MOBA-spil spilles i hold. Populære spil i denne kategori er Dota 2 og League of Legends.

· First person shooters (forkortet FPS): Spilleren ser verden i førstepersonsperspektiv. Han løber rundt med våben, typisk skydevåben såsom geværer, pistoler eller granatkastere, og skal løse forskellige missioner, mens han slår sine modstandere ihjel. FPS-spil spilles typisk i hold. Populære spilserier i denne kategori er Call of Duty og Counter Strike.

Der findes også andre populære spiltyper, f.eks. det digitale kortspil Hearthstone, hvor man skal sammensætte et dæk af kort, der kan slå modstanderens kort. Der afholdes også turneringer i fodboldspillet FIFA og i spil, hvor man slås med de bare næver, f.eks. Street Fighter.

Hvilke lande er længst fremme inden for esport?

Vesten og Asien er længst fremme, når det kommer til at game. Vækstfondens markedsanalyse om e-sport fra 2019 (se kilder) anslår, at en tredjedel af verdens samlede befolkning gamer, men at andelen i USA og Asien er langt højere. De amerikanske, kinesiske og koreanske spillere vandt da også flest præmiepenge på verdensplan i 2018.

Danmark er dog også med langt fremme, når det komme til e-sport, da vi har nogle af verdens bedste spillere inden for en lang række spil. Danmark har for eksempel to hold i top 10 på CS:GO-ranglisten, Astralis og North. Derudover er Danmark gode til at udvikle og lave globale e-sportevents. I 2018 kunne Royal Arena da også slå dørene op til en fyldt sal med 12.000 tilskuere og over 1,5 millioner kroner til vinderen. Således var Danmark den fjerde mest vindende nation målt på præmiepenge i 2018.

Mens USA afholder nogle af verdens største esportsturneringer og ligaer, ligesom det er dem, der oftest står bag de populære spil, er tilslutningen i Asien til e-sport generelt meget stor. Således står de også for halvdelen af de globale seertal. Det forventes, at resten af verden vil bevæge sig mod de asiatiske forbrugermønstre hvad angår e-sport.

Hvornår kom esport til Danmark?

I 2007 blev den danske esport-organisation, Esport Danmark, stiftet. Danmarks nu største esports-begivenhed, Copenhagen Games, blev afholdt for første gang i 2010. Siden er den blevet afholdt hver Påske i Øksnehallen i København. I 2014 deltog omkring 4.000 besøgende og 1.000 spillere i Copenhagen Games, ifølge artiklen Under radaren: I Danmark er computerspil ikke sport, som blev bragt i Politiken oktober 2014 (se kilder). På grund af den stigende interesse i esport er eventet nu flyttet til større lokaler i Bella Center, så endnu flere kan være med.

I dag har e-sporten vundet kulturelt indpas; flere og flere kanaler viser konkurrencerne til flere og flere seere. Nogle efterskoler er også begyndt at tilbyde esportslinjer, ligesom e-sportsforeninger vinder frem.

Udøverne af esport

Print-venlig version af dette kapitel - Udøverne af esport
Gamere i esport i Bella Center.
Gamere i esport i Bella Center.
Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Hvem dyrker og kigger på esport?

Mens computerspil generelt er blevet udbredt til alle befolkningsgrupper, så er det primært unge mænd, der spiller esport på konkurrenceplan. Den amerikanske forening, The Entertainment Software Association, anslog sidste år, at 45 % af alle gamere er kvinder, men at kun en lille del af det professionelle e-sportsmarked udgøres af kvinder. Talspersoner for spil som League of Legends og Overwatch siger angiveligt, at de er ivrige efter at få fat i kvindelige spillere, men at det er svært at tiltrække dem. Det fremgår af en artikel på Market Watch den 3. januar 2019 (se kilder)

Af artiklen Spilnørder er de nye folkehelte (se kilder) fremgår det også, at 92 procent af dem, der spiller spillet League of Legends, er mænd, og at over halvdelen af dem er mellem 19 og 25 år.

Det samme er tilfældet for publikum. Det viser tal fra den amerikanske esportsorganisation Major League Gaming, der afholder store esportsturneringer. Major League Gaming annoncerede i 2012, at 85 procent af de mennesker, der så organisationens turneringer, var mænd, og at 60 procent af dem var mellem 18 og 34 år (se kilder). Selvom der fortsat er flere mænd blandt spillerne og seerne af esport, lader forskellen til at blive mindre. Af en artikel fra det amerikanske magasin, Variety, den 1. november 2018 (se kilder) fremgår det, at kvindelige fans af esport nu udgør omkring 25 %.

Hvordan tjener esportsudøvere penge på sporten?

Professionelle esportsudøvere har forskellige indtægtskilder. Her er de vigtigste:

· Præmiesummer. De få dygtige kan vinde betragtelige præmier på de store turneringer. Præmiesummen ved store turneringer ligger typisk omkring 5-6 millioner danske kroner, fremgår det af artiklen Når computerspil bliver en konkurrencesport, bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2015 (se kilder).

· Sponsorater. Ligesom i almindelig sport bliver esportsudøvere ofte sponsoreret af store virksomheder, typisk hardware-producenter.

· Donationer

· Reklameindtægter. Esportsudøvere kan også tjene penge på reklamer, der bliver vist i forbindelse med videoer, som live-streames eller lægges op på sociale medier som YouTube eller Twitch.

· Produktion af hardware. Nogle spillere har brugt det navn, de har opbygget i e-sportens verden, til at lancere nye produkter. For eksempel har en af verdens mest populære spillere, med spilnavnet Fatal1ty, udviklet sine egne lydkort og høretelefoner.

Det er dog i de fysiske turneringer, de store penge ligger. I Politikens artikel Spilnørder er de nye folkehelte, bragt den 19. oktober 2014 (se kilder), siger esportsudøveren Mike Petersen:

Det gik relativt hurtigt op for mig, at computerspil kunne blive en levevej, da vi begyndte at spille offlineturneringerne, men mine forældre var ikke tilfredse med det i starten. Primært fordi det tog rigtig meget tid. De blev dog mere forstående, i takt med at pengene begyndte at komme ind på kontoen.

 

Hvor kan man se og læse om esporten og dens udøvere?

Der afholdes regelmæssigt esportsturneringer over hele verden. Danmarks største e-sportsarrangement, Copenhagen Games, bliver afholdt hvert år til påske i København. Øvrige danske arrangementer kan findes på Esport.dk.

Man kan også nøjes med at følge med på nettet. Turneringerne live-streames nemlig på forskellige hjemmesider og af og til også på tv.

Uden for turneringerne kan man også se esportsudøverne udfolde sig på esportshjemmesider som Azubu og Twitch. Her er der ofte kommentatorer, der analyserer kampene løbende. Man kan også finde mange kampe på YouTube.

På de digitale esportsmedier følger millioner af mennesker med, når de store turneringer transmitteres, og der er store penge i de mange besøgende.

Hvis man ikke vil følge med alene foran skærmen, kan man også mødes med andre og se tuneringerne, når de vises på nettet eller tv. Der findes desuden adskillige medier, hvor man kan læse om esporten og de spil, der konkurreres i.