Nogle gange bruger læger eller forskere levende dyr til at undersøge sygdomme eller afprøve ny medicin. Man kalder det for et dyreforsøg, hvis det gør mere ondt på dyret, end det gør at stikke det med en nål. Den viden, forsøgene giver os, er meget vigtig, og den er svær at komme frem til uden at bruge dyr fordi man ikke må bruge mennesker. Det er dog ikke altid at man kan bruge resultater fra dyreforsøg til at sige noget om mennesket. Dyr og menneskers kroppe kan nemlig være forskellige. F.eks. bliver hunde dårlige af at spise chokolade. Det gør vi ikke.
Hvilke dyr bruger man?
I Danmark blev der brugt 242.089 dyr til forsøg i 2013. Næsten halvdelen af dem var mus. Ud over mus er de mest brugte dyr:
- rotter
- marsvin
- kaniner
- fugle
- fisk (mest ørreder og zebrafisk)
- grise
- får og geder
- heste og køer
- hunde, katte og aber