Hvad leder du efter?

Forsøgskanin i bur

Isoleret fra omverdenen udforsker videnskabsfolk smitsomme sygdomme på øen Lindholm.

Foto: Jørgen Ambroos / Scanpix

Isoleret fra omverdenen udforsker videnskabsfolk smitsomme sygdomme på øen Lindholm. Foto: Jørgen Ambroos / Scanpix

Dyreforsøg (Faktalink light)

Hovedforfatter

  • Louise Rosengreen, cand.mag., iBureauet/Dagbladet Information, maj 2016

Læsetid: 4 min

Indhold

Indledning

Hvert år laver man forsøg med mere end 100 millioner dyr i verden. I Danmark er der faste regler for hvad man må bruge forsøgsdyr til. Det er der også i andre lande og i EU. F.eks. har EU bestemt at man ikke må teste sminke på dyr. Men kan mennesker tillade sig at bruge dyr som forsøgsdyr? Er det f.eks. i orden at smitte en mus med en dødelig sygdom hvis det kan være med til at helbrede mennesker?

Peter Sandsøe fortæller om dyreforsøg

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er dyreforsøg?

Nogle gange bruger læger eller forskere levende dyr til at undersøge sygdomme eller afprøve ny medicin. Man kalder det for et dyreforsøg, hvis det gør mere ondt på dyret, end det gør at stikke det med en nål. Den viden, forsøgene giver os, er meget vigtig, og den er svær at komme frem til uden at bruge dyr fordi man ikke må bruge mennesker. Det er dog ikke altid at man kan bruge resultater fra dyreforsøg til at sige noget om mennesket. Dyr og menneskers kroppe kan nemlig være forskellige.  F.eks. bliver hunde dårlige af at spise chokolade. Det gør vi ikke.

Hvilke dyr bruger man?

I Danmark blev der brugt 242.089 dyr til forsøg i 2013. Næsten halvdelen af dem var mus. Ud over mus er de mest brugte dyr:

  • rotter
  • marsvin
  • kaniner
  • fugle
  • fisk (mest ørreder og zebrafisk)
  • grise
  • får og geder
  • heste og køer
  • hunde, katte og aber

Hvor længe har man lavet dyreforsøg?

Man har lavet forsøg på dyr helt tilbage i det gamle Grækenland for ca. 2300 år siden. Den romerske læge Claudius Galen, der blev født i år 129, opfandt vivisektionen. Vivisektion er en metode hvor man skærer et levende dyr op. På den måde kan man se hvordan organerne virker, mens dyret stadig er i live. Claudius Galen skar levende grise og aber op for at undersøge dem. Han ville blandt andet finde ud af hvad nyren og rygmarven gjorde. Den første viden om, hvordan blodet løber rundt i kroppen, stammer også fra dyreforsøg. Det blev beskrevet af den arabiske læge Ibn al-Nafis i 1242.

Hvilken viden har vi fra dyreforsøg?

Fra forsøg med dyr ved vi at vi har brug for ilt for at kunne leve. Det opdagede man allerede i 1600-tallet. I 1920erne var de danske forskere Marie og August Krogh med til at finde ud af at hormonet insulin kan hjælpe folk med sukkersyge. De havde set et forsøg på en hund og brugte selv kvæg i deres arbejde. På den måde hjalp dyreforsøgene dem med at finde ud af hvordan man kunne hjælpe mennesker med sukkersyge.

Englænderen Edgar Adrian brugte både frøer, ponyer og aber til at forstå hvordan hjernen og nerverne virker. Aber har også været brugt til at forbedre behandlingen af kræft, og forsøg på rotter har bevist at man kan få hjerneskade af at arbejde med terpentin.

Hvad siger loven om dyreforsøg?

I den danske lov om dyreforsøg står der at dyrene skal behandles ordentligt. De skal beskyttes mod smerte, angst og langvarige skader. Det er vigtigt at de forsøg, dyrene er med i, kan bruges til noget godt. I EU må man f.eks. ikke bruge dyr til at teste sminke. For sminke er ikke livsnødvendig for mennesket.

Der er særlige regler for hvem der må udføre dyreforsøg og i hvilke lokaler. Dem, der laver forsøgene, skal bruge så få dyr som muligt. De skal også have en særlig uddannelse før de må arbejde med forsøgsdyr. Hvis de ikke følger reglerne, kan de få en bøde eller komme i fængsel i op til 4 måneder.

Hvem arbejder for, at dyrene får det bedre?

Der er flere foreninger der er kritiske over for dyreforsøg. Nogle vil helt forbyde det, mens andre ønsker at give dyrene bedre vilkår. I 2013 lavede Fødevareministeriet et samarbejde mellem nogle af disse foreninger, forskere, læger og firmaer der laver medicin. De skulle arbejde på:

  • at få flere til at bruge andre metoder end dyreforsøg
  • at forbedre de forsøg, der bliver lavet, så dyrene føler så lidt smerte som muligt
  • at der bliver brugt færre dyr

Hvad kan man bruge i stedet for dyr?

Der er flere problemer ved at bruge dyr til forsøg. Det koster både mange penge og er besværligt. Samtidig er mange resultater fra dyreforsøg fulde af fejl fordi der er stor forskel på mennesker og dyr. Derfor er der mange firmaer der prøver at finde på metoder som kan bruges i stedet for dyreforsøg. F.eks. har man taget celler fra et menneskes nyre og undersøgt dem i et reagensglas. Man har også eksperimenteret med at bruge døde dyr eller hud fra mennesker. I fremtiden vil det måske også være muligt at bruge computere i stedet for dyr.

Kilder og klip

Hjemmesider

DR Ultra

DR Ultra har skrevet en artikel og lavet en video om dyreforsøg i anledning af forsøgsdyrenes dag.

Dyrenes Beskyttelse

På hjemmesiden kan du læse om aber i forsøg og kloning af dyr m.m.

Forsøgsdyrenes værn

På hjemmesiden kan du læse mere om dyreforsøg i Danmark og i EU.

Film

Danmarks 3R-Center

3R-Centeret arbejder på at mindske antallet af forsøgsdyr og give dyrene bedre forhold. På deres hjemmeside kan du se en film om dyreforsøg i Danmark.

Er dyreforsøg ok?

I filmklippet kan du se en gymnasieklasse, der besøger Aarhus Universitet for at diskutere dyreforsøg.