Dyreforsøg (Faktalink light)

Nogle gange bruger læger eller forskere levende dyr til at undersøge sygdomme eller afprøve ny medicin. Man kalder det for et dyreforsøg, hvis det gør mere ondt på dyret, end det gør at stikke det med en nål. Den viden, forsøgene giver os, er meget vigtig, og den er svær at komme frem til uden at bruge dyr fordi man ikke må bruge mennesker. Det er dog ikke altid at man kan bruge resultater fra dyreforsøg til at sige noget om mennesket. Dyr og menneskers kroppe kan nemlig være forskellige.  F.eks. bliver hunde dårlige af at spise chokolade. Det gør vi ikke. 

Hvilke dyr bruger man?

I Danmark blev der brugt 242.089 dyr til forsøg i 2013. Næsten halvdelen af dem var mus. Ud over mus er de mest brugte dyr:

• rotter
• marsvin
• kaniner
• fugle
• fisk (mest ørreder og zebrafisk)
• grise
• får og geder
• heste og køer
• hunde, katte og aber

Man har lavet forsøg på dyr helt tilbage i det gamle Grækenland for ca. 2300 år siden. Den romerske læge Claudius Galen, der blev født i år 129, opfandt vivisektionen. Vivisektion er en metode hvor man skærer et levende dyr op. På den måde kan man se hvordan organerne virker, mens dyret stadig er i live. Claudius Galen skar levende grise og aber op for at undersøge dem. Han ville blandt andet finde ud af hvad nyren og rygmarven gjorde. Den første viden om, hvordan blodet løber rundt i kroppen, stammer også fra dyreforsøg. Det blev beskrevet af den arabiske læge Ibn al-Nafis i 1242. 

Hvilken viden har vi fra dyreforsøg?

Fra forsøg med dyr ved vi at vi har brug for ilt for at kunne leve. Det opdagede man allerede i 1600-tallet. I 1920erne var de danske forskere Marie og August Krogh med til at finde ud af at hormonet insulin kan hjælpe folk med sukkersyge. De havde set et forsøg på en hund og brugte selv kvæg i deres arbejde. På den måde hjalp dyreforsøgene dem med at finde ud af hvordan man kunne hjælpe mennesker med sukkersyge.

Englænderen Edgar Adrian brugte både frøer, ponyer og aber til at forstå hvordan hjernen og nerverne virker. Aber har også været brugt til at forbedre behandlingen af kræft, og forsøg på rotter har bevist at man kan få hjerneskade af at arbejde med terpentin.