Introduktion til dødsstraf

Citat
Ethvert samfund har sine regler og normer for, hvad dets indbyggere må og ikke
må. Overtrædes disse bestemmelser, har samfundet forskellige muligheder for at gribe ind
over for synderen. Det kan være i form af bøde, fængsel eller eventuelt dødsdom.
Fra bogen Galge og Økse

Hvad er dødsstraf?

Dødsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. Oftest er det et lille antal forbrydelser, der anses som særligt alvorlige, f.eks. overlagt mord og landsforræderi, der straffes med døden i lande, der praktiserer dødsstraf. I nogle lande, f.eks. Kina, kan økonomisk kriminalitet og narkohandel også straffes med døden. Mens homoseksualitet ifølge artiklen ’Her er de ni lande, hvor der er dødsstraf for at være homoseksuel’ straffes med døden i Iran, Yemen, Irak, Mauritanien, Nigeria, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia og Sudan (se kilder).

Hvad siger Folkeretten om dødsstraf?

Dødsstraf er ikke forbudt ifølge Folkeretten, dvs. de retsregler, der bestemmer staternes indbyrdes rettigheder og pligter. Det er i FN (De Forenede Nationer), at folkerettens konventioner forhandles. FN’s pagt trådte i kraft den 24. oktober 1945 og lagde kimen til et internationalt retssamfund, da FN blev dannet. De Forenede Nationer anbefaler imidlertid afskaffelse af dødsstraffen, mens Amnesty International opfatter dødsstraf som tortur og et brud på menneskerettighederne.

Hvilke henrettelsesmetoder bliver der brugt i dag?

I dag er de mest almindelige metoder dødelig indsprøjtning, elektrochok, gasning, halshugning, hængning og skydning samt stening, som ifølge den tyske menneskerettighedsorganisation IGFM anvendes i landene Nigeria, Iran, Pakistan, Sudan og De Forende Arabiske Emirater. Det er dog ikke i alle disse lande, at stening er sanktioneret af staten; i Pakistan f.eks. er hængning den eneste henrettelsesmetode, der er officielt anerkendt i retssystemet.

Hvad siger Menneskerettighedserklæringen om dødsstraf?

Ethvert menneske har en grundlæggende ret til livet. Det fremgår af Artikel 3 i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 og det er yderligere udbygget i Artikel 6 i resolutionen ”International Covenant on Civil and Political Rights” fra 1966, hvor FN’s medlemslande opfordres at begrænse anvendelsen af dødsstraf mest muligt.