Dødsstraf

Artikel type
faktalink
bibliotekar Karen Carlsson, opdateret af bibliotekar Michael Christiansen. 2002
Main image
Anti-dødsstraf aktivister demonstrerer foran Højesteret i Washington. 29. juni 2009.
Anti-dødsstraf aktivister demonstrerer foran Højesteret i Washington. 29. juni 2009.
Foto: Scanpix

I Danmark er dødsstraffen afskaffet, men rundt omkring i verden anvendes der stadig dødsstraf. Ikke kun i lande, hvis kultur er meget forskellig fra den danske, som f.eks. Sydøstasien og de arabiske lande, men også i et land som USA, hvis kultur vi efterligner på mange andre områder.

USA er det eneste vestlige land, der har dødsstraf og befinder sig i den henseende i selsskab med lande, som USA normalt ikke bryder sig om at blive sammenlignet med. Det gælder lande som f.eks. Irak, Iran og Kina, hvis overholdelse af menneskerettigheder kritiseres af netop USA.

Introduktion til dødsstraf

Ethvert samfund har sine regler og normer for, hvad dets indbyggere må og ikke
må. Overtrædes disse bestemmelser, har samfundet forskellige muligheder for at gribe ind
over for synderen. Det kan være i form af bøde, fængsel eller eventuelt dødsdom.
Fra bogen Galge og Økse

Hvad er dødsstraf?

Dødsstraf er samfundets ultimative straf over en person, som har forbrudt sig mod dets love. Dødsstraf anvendes for mange forskellige slags forbrydelser, helt afhængig af hvilket land og hvilken kultur der er tale om. Dødsstraf forekommer i særlig grad i lande med politisk ustabilitet og totalitære regimer, hvor politiske modstandere idømmes dødsstraf efter summariske skinprocesser eller blot henrettes uden retssag (2,3) 

Hvilke lande har dødsstraf?

I Danmark er dødsstraffen afskaffet, men rundt omkring i verden anvendes der stadig dødsstraf. Ikke kun i lande, hvis kultur er meget forskellig fra den danske, som f.eks. Sydøstasien og de arabiske lande, men også i et land som USA, hvis kultur vi efterligner på mange andre områder. USA er det eneste vestlige land, der har dødsstraf og befinder sig i den henseende i selskab med lande, som USA normalt ikke bryder sig om at blive sammenlignet med. Det gælder lande som f.eks. Irak, Iran og Kina, hvis overholdelse af menneskerettigheder kritiseres af netop USA (2,3) 

Hvordan bliver dødsstraffen anvendt?

I nogle lande anvendes dødsstraf kun for overlagt mord på et andet menneske. I andre lande anvendes dødsstraf også til bekæmpelse af anden form for kriminalitet, f.eks. berigelsesforbrydelser og narkohandel.. I visse lande opfattes ægteskabsbrud som en forbrydelse, der medfører dødsstraf. Dødsstraffen anvendes desuden selektivt, det vil sige den bruges uforholdsmæssigt meget over for fattige, minoriteter, sociale og politiske mindretal og politiske fanger (2,3) 

Hvilke initiativer tages fra internationale organisationers side?

Dødsstraf er ikke forbudt ifølge folkeretten, dvs. de retsregler, der bestemmer staternes indbyrdes rettigheder og pligter. De Forenede Nationer anbefaler imidlertid afskaffelse af dødsstraffen. Amnesty International opfatter dødsstraf som tortur og et brud på menneskerettighederne (2,3) 

Hvad gøres der for de dødsdømte?

Udover internationale organisationer og menneskerettighedsorganisationers arbejde for at afskaffe dødsstraf findes der også mange nationale organisationer, der arbejder for at hjælpe dødsdømte i fængslerne. Især i USA er der på baggrund af den øgede anvendelse af dødsstraf i 1980'erne og 1990'erne etableret mange støttegrupper og foreninger, der arbejder for at afskaffe dødsstraf og med at påvise, hvordan anvendelsen af dødsstraf i USA har en social og racistisk slagside.

Hvilke argumenter fremføres for dødsstraf?

  • Dødsstraf er statens retfærdige gengældelse for forbrydelser mod staten.
  • Dødsstraf har en afskrækkende virkning og begrænser kriminalitet.
  • Dødsstraf er mindre omkostningskrævende end fængsel på livstid.

Hvilke argumenter fremføres imod dødsstraf?

  • Dødsstraf strider imod de basale menneskerettigheder.
  • Dødsstraf bevirker ikke mindre kriminalitet, herunder færre mord.
  • Dødsstraf er ikke mindre omkostningsfyldt end idømmelse af livstidsstraf.
  • Dødsstraf anvendes selektivt og er dermed diskriminerende over for visse grupper i samfundet.
  • Dødsstraf er uigenkaldelig og bør undgås alene for at undgå justitsmord.
  • Dødsstraf anvendes mod mindreårige.
  • Dødsstraf anvendes mod retarderede personer (2)

Hvornår i historien er dødsstraf nævnt første gang?

Dødsstraf og henrettelser har altid eksisteret. De tidligste historiske kilder, der omtaler dødsstraf er den babyloniske kong Hammurabis Lovbog fra år 1750 før Kristi fødsel (5) 

Hvilke henrettelsesmetoder findes der?

Hvad angår henrettelsesmetoder har den menneskelige fantasi ikke manglet noget, hvilket retshistorien har mange eksempler på. Den mest kendte henrettelse er korsfæstelsen af Jesus fra Nazareth, en henrettelsesmetode som blev anvendt i Romerriget. Fra antikkens Grækenland kendes filosoffen Sokrates' henrettelse ved tvungen indtagelse af giftig skarntydesaft. I den romerske kejsertid endte tusinder af slaver i arenaerne, hvor de blev dræbt af rovdyr. En anden henrettelsesmetode kendt fra bibelen er stening, en metode som har været i brug helt frem til det 20. århundrede på den arabiske halvø (1)  

Følgende henrettelsesmetoder har været anvendt i historisk tid. Med * er det markeret hvilke metoder, der også anvendes i nyere tid.

  • Brænding på bål.
  • Dødelig injektion.*
  • Elektrochok (elektrisk stol).*
  • Garrottering.
  • Gasning.*
  • Giftindtagelse.
  • Guillotinen.
  • Halshugning.*
  • Hængning.*
  • Levende begravelse.
  • Radbrækning.
  • Skydning.*
  • Stening.* (1,2)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Buhl, Peter Neerup Straffens nødvendighed. - Tidehverv. - Årg. 71, nr. 2 (1997). Side 34-37.

Buk-Swienty, Tom Offeret. Del af serien: I dødens skygge. - Weekendavisen. - 1998-02-20.
Interviews med familiemedlemmer til mordofre. Oplevelsen har givet dybe ar på sjælen men de to interviewede er nået til vidt forskellige konklusioner med hensyn til, om de ønsker dødsstraf for deres slægtnings morder.

Floto, Inga Dødsstraffens kulturhistorie: Ritualer og metoder 1600-2000. København: Museum Tuscullanums Forlag, 2001. 190 sider.
I denne bog beskrives i tre kapitler dødsstraffens forskellige former set i lyset af de forskellige perioders samfundsformer. De tre kapitler dækker perioderne den tidligmoderne 1600-1750, oplysningstiden 1750-ca. 1800 og endelig den moderne verden ca. 1800-i dag. I det fjerde kapitel, Staten og døden, ses dødsstraffen i forhold til moderne demokratier. Inga Floto diskuterer her synspunkter for og imod, skitserer afskaffelsens historie og afslutter med en analyse af den amerikanske dødsstraf.

Thaysen, Per Døden skal du lide: en tværfaglig bog om dødsstraf, etik og menneskesyn. Gesten: OP-forlag, 1992. 60 sider. Udgivet i serien: Tro og etik.
Dødsstraffens historie i Danmark set i lyset af forskellige tiders etik og menneskesyn. Fra 13 år.

Winther, Henrik Dødsstraffen kan være nødvendig / Henrik Winther, interview med Erik Norman Svendsen. Dødsstraffen er altid barbarisk / Henrik Winther, interview med Morten Wagner. - Aktuelt. - 1998-02-05.

Kilder

  1. Gregersen, Hans: Galge og økse. Aars: Tema, 1992. 54 sider.
  2. Amnesty International: Dødsstraf: når staten slår ihjel. Kbh.: Amnesty International, 1989. 72 sider.
  3. Schierbeck, Ole: Dødsstraffe og henrettelser. Kbh.: Politiken, 1981. 191 sider.
  4. Thaysen, Per: Døden skal du lide: en tværfaglig bog om dødsstraf, etik og menneskesyn. Gesten: OP-forlag, 1992. 60 sider. Udgivet i serien: Tro og etik.
  5. Capital punishment. Encarta Online, 1998.
    http://encarta.msn.com/find/Concise.asp?z=1&pg=2&ti=761570630

Dødsstraf og menneskerettigheder

En henrettelse er en åbenbar fornægtelse af retten til livet. Den offentlige
mening må konfronteres med den kendsgerning, at en koldblodig henrettelse af et menneske
aldrig kan retfærdiggøres, lige så lidt som tortur kan det. Uanset hvilken
henrettelsesmetode man benytter sig af.
Franca Sciuto, formand forAmnesty International

Hvad siger Menneskerettighedserklæringen om dødsstraf?

Ethvert menneske har en grundlæggende ret til livet. Det fremgår af Artikel 3 i FN's Menneskerettighedserklæring fra 1948 og det er yderligere udbygget i Artikel 6 i resolutionen "International Covenant on Civil and Political Rights" fra 1966, hvor FN's medlemslande opfordres at begrænse anvendelsen af dødsstraf mest muligt (2,3) 

Hvad er FN's anbefalinger vedrørende dødsstraf?

Med udgangspunkt i menneskets grundlæggende ret til livet har FN siden arbejdet for at få medlemslandene til at begrænse strafferammen for dødsstraf, det vil sige at begrænse det antal forbrydelser, som medfører dødsstraf med en fuldstændig afskaffelse af dødsstraf som mål. I 1989 vedtog FN's General Assembley "Second Optional Protocol to the International Covenant on Civil and Political Rights, aiming at the abolition of death penalty". Protokollen erklærer, at afskaffelse af dødsstraf vil bidrage til en styrkelse af menneskelig værdighed og til en progressiv udvikling af menneskerettighederne (jfr. afsnittet Internationale reaktioner på USA's fortsatte anvendelse af dødsstraf) (4) 

Hvad er hensigten bag udarbejdelsen af FN's Safeguards?

I 1984 vedtog FN's Økonomiske og Sociale Råd en række såkaldte safeguards, det vil sige sikkerhedsværn, hvis formål det er at beskytte den dødsdømtes rettigheder. FN anbefaler at lande, der har dødsstraf indarbejder disse regler i deres lovgivning. Der findes 9 af disse safeguards, hvis hovedformål er at begrænse brugen af dødsstraf i de lande, der har dødsstraf.
"Safeguards Guaranteeing Protection of the Rights of Those Facing the Death Penalty" anbefaler:

  • At dødsstraf kun gives for de allermest alvorlige forbrydelser i lande, der ikke har afskaffet dødsstraffen.
  • At dødsstraf kun gives for forbrydelser, der i følge landets lovgivning foreskriver dødsstraf. Hvis lovgivningen senere ændres til en mildere straf, skal den dømte have fordelen heraf.
  • At dødsstraf ikke idømmes mindreårige, det vil sige personer, der var under 18, da forbrydelsen fandt sted. Dødsstraf bør heller ikke idømmes gravide kvinder, kvinder der lige har født og personer som er sindssyge.
  • At dødsstraf kun idømmes, hvis den anklagedes skyld er baseret på klare beviser, som ikke efterlader nogen tvivl om skyld.
  • At dødsstraf kun idømmes på baggrund af en fair retsproces.
  • At enhver dødsdømt skal have ret til at appellere dødsdommen for en højere ret end den, der har afsagt dødsdommen.
  • At den dødsdømte skal have mulighed for at søge benådning eller ændring af dødsdommen.
  • At dødsdommen ikke bør udføres, så længe en appelsag verserer.
  • At dødsstraffen i givet fald skal udføres med så få lidelser som muligt til følge (5)

Hvad er baggrunden for udpegning af FN's Special Rapporteurs?

På opfordring af FN's Kommission for Menneskerettigheder oprettede formanden for FN's Økonomiske og Sociale Råd i 1982 en stilling som Special Rapporteur on Extrajudicial, Summary or Arbitrary Executions. FN-rapportørens opgave er at overvåge og rapportere om udenretslige, summariske og vilkårlige henrettelser over hele verden. I perioden 1992 til 1995 er der rapporteret om forholdene i det tidligere Jugoslavien, Peru, Rwanda, Indonesien, Øst-Timor, Colombia, Burundi og Papua Ny Guinea. I 1996 lykkedes det FN's udsendte rapportør efter flere henvendelser at få en invitation til at komme til USA for at rapportere om forholdene der. I 1997 publiceredes en rapport om retspraksis i forbindelse med dødsstraf i USA (5,6)

De har siden 1996 besøgt og rapporteret om forholdene i Nepal, Mexico, Tyrkiet, Makedonien og Albanien. 

Hvad er Amnesty International's holdning til dødsstraf?

Amnesty Internationals formål er overholdelse af menneskerettighederne, som de fremgår af FN's Menneskerettighedserklæring. Amnesty International er modstander af dødsstraf og arbejder for dens totale afskaffelse. Organisationen udarbejder en årlig rapport om overholdelse af menneskerettighederne i hele verden, herunder anvendelsen af dødsstraf (7) 

Hvad er status for anvendelse af dødsstraf verden over?

Der skelnes i lovgivningen oftest mellem almindelige forbrydelser (ordinary crimes) begået i fredstid, forbrydelser mod staten og forbrydelser begået under krig.
Status for anvendelsen af dødsstraf verden over pr. juni 2001 er følgende:

  • I alt 86 lande har dødsstraf for almindelige forbrydelser i henhold til landenes strafferet og er kendt for at have udført henrettelser inden for de sidste 10 år.
  • I alt 75 lande har afskaffet dødsstraffen fuldstændigt for alle forbrydelser.
  • I alt 14 lande har afskaffet dødsstraf for almindelige forbrydelser, men ikke for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod staten.
  • I alt 20 lande har afskaffet dødsstraffen "de facto", hvilket vil sige, at der på trods af, at de respektive lande har dødsstraf, ikke er eksekveret henrettelser inden for de sidste 10 år (8,9)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Amnesty International When the state kills... : the death penalty v. human rights. London: Amnesty International, 1989. 268 sider. Engelsk tekst.
Amnesty Internationals bog om dødsstraf, dødsstraffen i praksis, henrettelser af unge og mentalt syge, årsager til staternes bevarelse af dødsstraffen samt om kampagnen for at afskaffe dødsstraffen i hele verden.

The death penalty: list of abolitionist and retentionist countries.
Den nyeste og mest ajourførte oversigt over hvilke lande, der har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og hvilke lande, der har dødsstraf i følge deres lovgivning.

Fact Sheet No.11 (Rev.1), Extrajudicial, Summary or Arbitrary Executions / United Nations High Commissioner for Human Rights, 1997. 13 sider. Fuldtekst, engelsk tekst
Faktaside udarbejdet af FN's Højkommissær for Menneskerettigheder. Indeholder redegørelse for baggrunden for oprettelse af stillingen som FN's rapportør af udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser. Dokumentet beskriver den udsendtes mandat og særlige opgaver med at rapportere til FN om overgreb på menneskerettighederne inden for dette område.

Hood, Roger The death penalty: a world-wide perspective. 2. reviderede og opdaterede udgave. Oxford: Clarendon Press, 1996. 307 sider. Engelsk tekst.
Status over dødsstraffens anvendelse verden over og udviklingen siden 1989, hvor første udgave af bogen udkom. Meget god og udførlig introduktion til det internationale arbejde for afskaffelse af dødsstraf.

International Covenant on Civil and Political Rights: adopted and opened for signature, ratification and accession by General Assembly resolution 2200A (XXI) of 16 December 1966: entry into force 23 March 1976, in accordance with Article 49.
FN pagt indgået i 1966. Artikel 6 indeholder de centrale bestemmelser om retten til livet og forholdet til dødsstraf. Ved at klikke på "status of ratification" kan man se, hvilke lande, der har underskrevet og ratificeret protokollen. Danmark har underskrevet den 20. marts 1968 og ratificeret den 6. januar 1972.

Second Optional Protocol to the International Covenant on Civil and Political Rights, aiming at the abolition of the death penalty / adopted and proclaimed by General Assembly resolution 44/128 of 15 December 1989. Fuldtekst, engelsk tekst.
Ved at klikke på "status of ratification" kan man se, hvilke lande, der har underskrevet og ratificeret protokollen. Danmark har underskrevet den 13. februar 1990 og ratificeret aftalen den 24. februar 1994.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Amnesty International. Fuldtekst, engelsk tekst
Amnesty Internationals hjemmeside for dødsstraf. Med information om Amnesty Internationals arbejde for afskaffelse af dødsstraf. Hjemmesiden indeholder statistik og faktaoplysninger om dødsstraf i hele verden. Links til andre hjemmesider om dødsstraf.

Kilder

  1. Amnesty International: Dødsstraf: når staten slår ihjel. Kbh.: Amnesty International, 1989. 72 sider.
  2. Universal Declaration of Human Rights: adopted and proclaimed by General Assembly resolution 217 A (III) of 10 December 1948. Engelsksproget version af menneskerettighedserklæringen.
    På hjemmesiden findes en oversigt over, hvilke sprog erklæringen findes oversat til. Den danske version foreligger også i elektronisk form.
    http://www.unhchr.ch/udhr/index.htm and http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.htm
  3. International Covenant on Civil and Political Rights: adopted and opened for signature, ratification and accession by General Assembly resolution 2200A (XXI) of 16 December 1966: entry into force 23 March 1976, in accordance with Article 49.
    http://www.unhchr.ch/html/menu3/b/a_ccpr.htm
  4. Second Optional Protocol to the International Covenant on Civil and Political Rights, aiming at the abolition of the death penalty / adopted and proclaimed by General Assembly resolution 44/128 of 15 December 1989.
    http://www.unhchr.ch/html/menu3/b/a_opt2.htm
  5. Hood, Roger: The death penalty: a world-wide perspective. 2. reviderede og opdaterede udgave. Oxford: Clarendon Press, 1996. 307 sider.
  6. Report of the Special Rapporteur on extrajudicial, summary or arbitrary executions, Mr. Bacre Waly Ndiaye, submitted pursuant to Commission resolution 1997/6: Addendum: Mission to the United States of America.
    http://www.unhchr.ch/Huridocda/Huridoca.nsf/TestFrame/
    ce9d6cdd9353d632c125661300459b39?Opendocument
  7. Amnesty International - Against the Death Penalty.
    http://www.web.amnesty.org/rmp/dplibrary.nsf/index?openview
  8. Question of the death penalty: report of the Secretary-General submitted pursuant to Commission resolution 1997/12 / United Nations High Commissioner for Human Rights, 1997. 31 sider. (Status of the International Covenants on Human Rights). Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.unhchr.ch/Huridocda/Huridoca.nsf/
    TestFrame/8d37e368e5ac1567c125662e0050f180?Opendocument
  9. The death penalty: list of abolitionist and retentionist countries as of 31 March 1998 / Amnesty International, 1998. Amnesty International - Report - ACT 50/08/98.
    http://web.amnesty.org/rmp/dplibrary.nsf/ff6dd728f6268d0480256aab003d14a8
    /daa2b602299dded0802568810050f6b1!OpenDocument