mand demonstrerer mod dødsstraf
En mand i Jakarta demonstrerer mod dødsstraf.
Foto: Bay Ismoyo / Scanpix

Dødsstraf

Artikel type
faktalink
journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, september 2017.
Top image group
mand demonstrerer mod dødsstraf
En mand i Jakarta demonstrerer mod dødsstraf.
Foto: Bay Ismoyo / Scanpix
Main image
Anti-dødsstraf aktivister demonstrerer foran Højesteret i Washington. 29. juni 2009.
Anti-dødsstraf aktivister demonstrerer foran Højesteret i Washington. 29. juni 2009.
Foto: Scanpix

Indledning

Først i 1930 blev dødsstraffen afskaffet i Danmark. Efter Anden Verdenskrig blev den midlertidigt genindført til henrettelse af landsforrædere. Mange lande bruger stadig dødsstraf, men stadigt flere afskaffer den. I USA har de fleste stater imidlertid fastholdt dødsstraf, og ifølge meningsmålinger går de fleste amerikanere ind for dødsstraf. Det selv om flere sager har vist alvorlige fejl i retssystemet, og undersøgelser påviser udbredt racediskrimination. F.eks. bliver mord oftere straffet med døden, hvis offeret er hvidt end hvis det er sort. Henrettelsesmetoden med indsprøjtning er også kontroversiel, da den ikke altid virker med det samme.

 

Introduktion til dødsstraf

Ethvert samfund har sine regler og normer for, hvad dets indbyggere må og ikke
må. Overtrædes disse bestemmelser, har samfundet forskellige muligheder for at gribe ind
over for synderen. Det kan være i form af bøde, fængsel eller eventuelt dødsdom.
Fra bogen Galge og Økse

Hvad er dødsstraf?

Dødsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. Oftest er det et lille antal forbrydelser, der anses som særligt alvorlige, f.eks. overlagt mord og landsforræderi, der straffes med døden i lande, der praktiserer dødsstraf. I nogle lande, f.eks. Kina, kan økonomisk kriminalitet og narkohandel også straffes med døden. Mens homoseksualitet ifølge artiklen ’Her er de ni lande, hvor der er dødsstraf for at være homoseksuel’ straffes med døden i Iran, Yemen, Irak, Mauritanien, Nigeria, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia og Sudan (se kilder).

Hvad siger Folkeretten om dødsstraf?

Dødsstraf er ikke forbudt ifølge Folkeretten, dvs. de retsregler, der bestemmer staternes indbyrdes rettigheder og pligter. Det er i FN (De Forenede Nationer), at folkerettens konventioner forhandles. FN’s pagt trådte i kraft den 24. oktober 1945 og lagde kimen til et internationalt retssamfund, da FN blev dannet. De Forenede Nationer anbefaler imidlertid afskaffelse af dødsstraffen, mens Amnesty International opfatter dødsstraf som tortur og et brud på menneskerettighederne.

Hvilke henrettelsesmetoder bliver der brugt i dag?

I dag er de mest almindelige metoder dødelig indsprøjtning, elektrochok, gasning, halshugning, hængning og skydning samt stening, som ifølge den tyske menneskerettighedsorganisation IGFM anvendes i landene Nigeria, Iran, Pakistan, Sudan og De Forende Arabiske Emirater. Det er dog ikke i alle disse lande, at stening er sanktioneret af staten; i Pakistan f.eks. er hængning den eneste henrettelsesmetode, der er officielt anerkendt i retssystemet.

Hvad siger Menneskerettighedserklæringen om dødsstraf?

Ethvert menneske har en grundlæggende ret til livet. Det fremgår af Artikel 3 i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 og det er yderligere udbygget i Artikel 6 i resolutionen ”International Covenant on Civil and Political Rights” fra 1966, hvor FN’s medlemslande opfordres at begrænse anvendelsen af dødsstraf mest muligt.

 

Historie og udbredelse

En henrettelse er en åbenbar fornægtelse af retten til livet. Den offentlige
mening må konfronteres med den kendsgerning, at en koldblodig henrettelse af et menneske
aldrig kan retfærdiggøres, lige så lidt som tortur kan det. Uanset hvilken
henrettelsesmetode man benytter sig af.
Franca Sciuto, formand forAmnesty International

Hvornår i Danmarkshistorien er dødsstraf nævnt første gang?

Den ældste kendte form for dødsstraf i Danmark er såkaldt blodhævn, som man kan læse om i mange af Vikingetidens heltesagn. Hvis en mand havde dræbt en anden, skulle den myrdedes slægt hævne drabet ved at myrde et medlem af drabsmandens slægt. Freden kunne kun genoprettes ved, at der igen blev "ligevægt" mellem de to slægter.

 

 

Hvad er status for udførte henrettelser verden over?

Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport over antallet af statsligt sanktionerede henrettelser som følge af dødsstraf, faldt antallet med 37 % fra 2015 til 2016. På verdensplan blev mindst 1.032 mennesker henrettet som følge af dødsstraf i 2016 – 602 færre end i 2015, hvor organisationen rapporterede om det højeste antal henrettelser i tyve år. På trods af faldet ligger antallet stadig over gennemsnittet for det sidste årti. Iran alene står for 55 % af henrettelserne. Tilsammen står Iran, Irak, Saudi Arabien og Pakistan for 87 % af alle henrettelser på verdensplan. Amnesty International var ikke i stand til at undersøge Libyen, Syrien og Yemen, men ellers er tallene som følger:

Afghanistan (6), Bangladesh (10), Belarus (4+), Botswana (1), China (+), Egypten (44+), Indonesia (4), Iran (567+), Irak (88+), Japan (3), Malaysia (9), Nigeria (3), Nordkorea (+), Pakistan (87+), Palæstina (3), Saudi Arabien (154+), Singapore (4), Somalia (14), Sudan (2), Taiwan (1), USA (20).

Hvad er status for dødsdomme på verdensplan?

Selvom antallet af henrettelser faldt fra 2015-2016, er antallet af dødsdomme ifølge Amnesty Internationals rapport fra 2016 steget markant. 3.117 mennesker i 55 lande blev i 2016 idømt dødsstraf. I 2015 fik 1.998 mennesker en dødsdom. Hermed slår antallet af dødsdomme den hidtidige rekord fra 2014, hvor 2.466 mennesker ifølge Amnesty International blev dømt til døden (se kilder).

Hvornår afskaffede Danmark dødsstraffen?

Danmark afskaffede dødsstraf i den borgerlige straffelov af 15. april 1930 (Lov nr. 127), der trådte i kraft den 15. april 1933. Dødsstraf blev bevaret i den militære straffelov. Den militære straffelov afskaffede dødsstraffen ved lov nr. 195 af 3. maj 1978. Krigsforbrydertillægget fra 1945 gav dog stadig mulighed for dødsstraf. I 1993 afskaffedes dødsstraffen endeligt for alle forbrydelser med vedtagelsen af ”Lov om ændring af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed og lov om straf for krigsforbrydelse (Afskaffelse af dødsstraf)”. Loven blev vedtaget den 22. december 1993, med virkning fra den 1. januar 1994. Den sidste lovændring gjorde det muligt for Danmark at tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf, vedtaget på FN's 44. Generalforsamling i 1989 (se kilder).

Hvorfor genindførte man dødsstraffen i Danmark i 1945?

Dødsstraf blev genindført efter Anden Verdenskrig med vedtagelsen af en særlov med tilbagevirkende kraft, den såkaldte Landsforræderlov af 1945. Årsagen var retsopgøret efter besættelsen, hvor 76 mennesker blev dømt for landsforræderi. Det var Frihedsrådet, en paraplyorganisation for den danske modstandsbevægelse, der tog initiativ til særloven, som den danske regering siden vedtog. 46 af de dømte blev henrettet, den sidste i 1950. De øvrige 30 blev benådet. Dødsdommene blev afsagt med hjemmel i en lovgivning, der allerede var blevet forberedt under besættelsen, og som senere blev kritiseret, fordi den blev vedtaget med tilbagevirkende kraft. Det kan man læse i bogen ’Dødsstraffe og henrettelser’ (se kilder).

Hvordan forløb henrettelserne af landsforrædere efter Anden Verdenskrig?


De danske henrettelser foregik to steder. Ved Undalslund Plantage ved Viborg, hvor 17 landsforrædere blev henrettet og på det militære øvelsesterræn på Amager Fælled ved København, hvor 29 krigsforbrydere blev henrettet. De dømte landsforrædere blev henrettet ved skydning, foretaget af danske politifolk om natten i perioden fra 1946 til 1949. Udover politifolkene, der skulle foretage henrettelsen, var der en repræsentant for anklagemyndigheden, en præst og to læger til stede. Det var anklagemyndighedens opgave at give ordre til henrettelsen og lægernes opgave at konstatere dødens indtrædelse. Præstens opgave var at støtte den dødsdømte psykisk. Det kan man læse om i bogen ”Dødsstraffe og henrettelser” (se kilder).