politiaktion
Mistanke om terrorplanlægning førte til stor politiaktion på tværs af syv politikredse i Danmark den 11. december 2019.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Den danske antiterrorlov

journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2013. Opdateret af journalist Sune Navntoft, Bureauet, december 2019.
Top image group
politiaktion
Mistanke om terrorplanlægning førte til stor politiaktion på tværs af syv politikredse i Danmark den 11. december 2019.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Main image
Antiterror konference afholdt af PET. Her taler Imam Fatih (mf).
Antiterror konference afholdt af PET. Her taler Imam Fatih (mf).
Foto: Brian Berg / Scanpix

Indledning

Efter terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 satte mange lande straks ekstra penge af til at bekæmpe terror. I mange lande blev der også med stor hast vedtaget nye love, som skulle gøre det endnu vanskeligere for terrorister at organisere sig og planlægge og udføre terroraktioner.
I Danmark blev der i maj 2002 vedtaget en ny antiterrorlov. Tilhængerne af loven sagde, at den ville være med til at sikre et trygt, frit og demokratisk samfund, mens kritikerne af loven hævdede, at den ville underminere netop de demokratiske værdier og frihedsrettighederne. Siden blev der i 2006 vedtaget endnu en såkaldt ’terrorpakke’ bestående af love og tiltag, der skulle mindske risikoen for terror yderligere. Den blev ligesom den første terrorpakke mødt af kritik. Det er endnu uklart, hvor stor effekt de to terrorpakker har haft, og der er uenighed om, hvorvidt de økonomiske, praktiske og retssikkerhedsmæssige konsekvenser opvejes af fordelene ved tiltagene.
 

Artikel type
faktalink

Baggrund om antiterrorloven

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om antiterrorloven

Hvad er den danske antiterrorlov?

Den såkaldte antiterrorlov (se kilder) hedder også Lov nr. 378 og har titlen: "Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.)".
Denne lange betegnelse afslører, at der er tale om en lov, som har indflydelse på en lang række områder, og disse områder har berøring med meget andet end egentlig terrorisme. Hovedindholdet i loven er en række ændringer i både straffeloven, retsplejeloven, udleveringsloven og udlændingeloven.

Hvilke ændringer i straffeloven var indeholdt i antiterrorloven?

• En lang række forbrydelser, der opfattes som terrorisme, kan straffes med fængsel op til livstid. Det er en konsekvens af den såkaldte terrorismeparagraf, der blev indsat i straffeloven som ny paragraf 114. Et uddrag af den følger her:
"For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade."
• Derefter opregnes en række lovovertrædelser fra manddrab over frihedsberøvelse til flykapring.
• Det bliver forbudt at støtte en terrororganisation økonomisk eller på anden vis tilskynde til dens kriminelle virksomhed samt at true med at udføre terrorhandlinger.

Hvilke ændringer i retsplejeloven var indeholdt i antiterrorloven?

• Alle internetfirmaer og teleudbydere skal registrere og opbevare oplysninger om brugernes trafik på Internettet og opbevare oplysningerne i et år.
• Politiet kan i visse sager foretage hemmelig ransagning og flere ransagninger på grundlag af en enkelt ransagningskendelse.

Hvilke ændringer i udleveringsloven var indeholdt i antiterrorloven?

Danske statsborgere skal i visse tilfælde udleveres til retsforfølgelse i udlandet, hvis et andet land anmoder herom. Det er tilfældet ved mistanke om forbrydelser, som i Danmark giver mindst fire års fængsel – og i de tilfælde, hvor den danske statsborger har opholdt sig to år i det land, hvor forbrydelsen har fundet sted, hvis forbrydelsen i Danmark kan give mere end seks måneders fængsel.
Det er en afgørende ændring i forhold til før, hvor danske statsborgere ikke kunne udleveres til andre lande – bortset fra i ganske få tilfælde til de andre nordiske lande. Denne ændring i loven er blandt andet tilskyndet af den såkaldte Europæiske Arrestordre, et forslag fra EU-Kommissionen om, at EU-landene skal samarbejde tæt om at udlevere eftersøgte kriminelle og terrorister til hinanden.

Hvilke ændringer i udlændingeloven var indeholdt i antiterrorloven?

Asylsøgere og flygtninge med opholdstilladelse kan blive afvist eller sendt ud af landet, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at de udgør en sikkerhedsrisiko for staten. Det kan ske, uden at den pågældende asylsøger eller flygtning eller dennes advokat får kendskab til, hvilket grundlag vurderingen om, at de udgør en sikkerhedsrisiko, hviler på.

Hvornår trådte antiterrorloven i kraft?

Justitsminister Lene Espersen (K) fremsatte forslaget den 13. december 2001, og det var til 1. behandling i Folketinget den 31. januar 2002. Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til behandling i Retsudvalget, og Retsudvalget kom med sin betænkning den 21. maj 2002. Herefter blev forslaget i en let ændret udgave vedtaget af et flertal i Folketinget den 31. maj 2002 og trådte i kraft den 7. juni 2002, dog med undtagelse af § 3, nr. 1 og 2, der først trådte i kraft den 1. juli 2002.
VK-regeringens forslag byggede i meget høj grad på et forslag fra den tidligere regering, som præsenterede sit forslag til en antiterrorlov den 31. oktober 2001. Da den nye regering kom til efter folketingsvalget 20. november 2001, blev forslaget taget op igen og revideret

Hvem vedtog den danske antiterrorlov?

Det endelige lovforslag blev stillet af justitsminister Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti på vegne af Regeringen (Venstre og Konservative). Det blev vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 10 (SF, EL og IA (Inuit Atagatigiit)). Forslaget var en revideret udgave af et lovforslag, som den tidligere SR-regering fremlagde allerede den 31. oktober 2001. Dette forslag var de borgerlige partier, som kom til magten ved folketingsvalget i november 2001, overvejende positive over for. Ved at fremlægge et forslag, der på afgørende områder var stort set identisk med SR-regeringens forslag, var VK-regeringen på forhånd sikker på, at der ville være flertal for forslaget.

Fandtes der en antiterrorlov i forvejen?

Nej. Der fandtes ikke tidligere en decideret antiterrorlov, men kun en enkelt paragraf i straffeloven, der omhandlede terrorisme. Det var paragraf 114, som med antiterrorloven blev skærpet, så strafferammen for overtrædelse af paragraffen blev hævet fra seks års fængsel til fængsel på livstid, og så flere former for forbrydelser blev omfattet af paragraffen. Til gengæld blev det præciseret, at handlingerne skal være begået med terroristisk motiv for at være strafbare efter denne paragraf.

Hvad var forskellen på den gamle og den nye lovgivning om terrorisme?

Forskellen var først og fremmest omfanget af lovgivningen. Tidligere fandtes (som nævnt ovenfor) kun en enkelt paragraf i straffeloven, der beskæftigede sig med terrorisme, mens den nye lovgivning, som Lars Erslev Andersen og Jan Aagaard skriver i bogen ”Den afghanske forbindelse” (se kilder) "er på størrelse med en hel roman". Og strafferetseksperten Preben Wilhjelm skriver i sin kronik "Ret og terror" i Politiken (se kilder): "Det er uden sammenligning den største ændring i forholdet mellem statens magtbeføjelser og den enkeltes retssikkerhed, der er sket siden den danske retsstat blev grundlagt med retsplejereform for 82 år siden. Jeg tror endda, man kan sige, at det er en mere vidtgående ændring end alle tidligere ændringer tilsammen."

Hvorfor besluttede de danske politikere at lave en antiterrorlov?

Den primære – og måske eneste – årsag til, at det blev besluttet at lave en antiterrorlov i Danmark, var terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Angrebet var den blodigste terroraktion nogensinde – cirka 3.000 mennesker blev dræbt – og det fik regeringer rundt om i verden til at overveje, om de kunne gøre mere for at sikre deres borgere mod international terrorisme.
Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) begrundede på linje hermed SR-regeringens forslag til en antiterrorlov med, at: "Situationen efter 11. september betyder, at vi lever i en ny tid. Ingenting er som før. Det kræver klar ledelse og beslutninger for Danmark indadtil og udadtil." Forsvarsminister i den VK-regering, der trådte til efter valget i november 2011, Svend Aage Jensbye (K), skrev i hæftet "Helliger målet midlet?" (se kilder): "Selvom vi i Danmark ikke oplever terroren på nært hold, er det alligevel vigtigt, at vi også arbejder for en verden uden terror. Derfor bliver der også i Danmark lavet love, som prøver at forhindre udbredelsen af terror i og uden for Danmark."
Desuden har det sandsynligvis spillet en vis rolle, at EU efter terrorangrebet 11. september 2001 opfordrede sine medlemslande til at skærpe deres lovgivning i kampen mod terrorisme og desuden vedtog anbefalinger og fælles regler, der i større eller mindre grad forpligtede medlemslandene til at indføre bestemte regler.

 

Ekstraudsendelse om terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

 

Hvilken sammenhæng indgik antiterrorloven i?

Danmark valgte at indgå i den såkaldte internationale koalition mod terror. Det skete, da NATO's medlemslande besluttede at opfatte angrebene den 11. september som et angreb på hele alliancen. Det betød, at Nato-landene deltog i den krig, som USA indledte i Afghanistan for at fange den hovedmistænkte, Osama bin Laden, og tvinge Taleban-styret fra magten, fordi de sandsynligvis havde støttet Osama bin Laden og hans terroristnetværk. Krigen mod terrorisme skulle ifølge den internationale koalition imod terrorisme imidlertid ikke kun føres i Afghanistan, men i alle lande, der huser terrorister. Den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger udtalte ifølge temahæftet "Vanviddet efter den 11. september" (se kilder) få timer efter angrebene 11. september, at "lige så skyldige som terroristerne er de, som giver dem støtte, finansiering eller inspiration," hvilket USA’s daværende præsident George W. Bush gentog kort efter. Ideen om at straffe alle, der på en eller anden måde støtter terrorister, førte til det, der i daglig tale kaldes den globale krig mod terrorisme. Størstedelen af denne ''krig'' er ikke militær, men foregår på det lovgivningsmæssige og sikkerhedspolitiske plan.

Hvorfor blev lovgivning en del af krigen mod terror?

Denne del af 'krigen' skal ifølge juristen Preben Wilhjelm i høj grad ses som et spørgsmål om at vise handlekraft og berolige en opskræmt befolkning mere end som et reelt forsøg på at forhindre terrorisme. Wilhjelm skrev i artiklen "Terror som murbrækker for nedbrydning af retssikkerheden" i tidsskriftet SALT (se kilder): "Den 11. september skabte et forståeligt pres på myndighederne for at beskytte deres befolkning mod terror. Også den danske SR-regering var under pres, ikke mindst fra den borgerlige opposition. Nyrup måtte 'vise handlekraft' og lovede et udspil inden to måneder."
I samme blad i artiklen "Statens sikkerhed presser journalistikken" (se kilder) blev generalsekretæren i Det Internationale Journalistforbund, Aidan White, citeret for denne vurdering af konsekvenserne af begivenheden 11. september 2001: "den har bidraget til offentlighedens fornemmelse af, at de traditionelle politiske strukturer ikke forholder sig til deres behov. Og selvfølgelig er det sandt, at 11. september har føjet yderligere til folks frygt for indvandring, asylpolitik osv. og har givet disse spørgsmål en meget mere dramatisk og undergravende fornemmelse."

Hvad var hensigten med den nye antiterrorlov?

Opstramningerne i lovgivningen skulle ifølge hæftet "Helliger målet midlet?" (se kilder) "beskytte og forebygge terror i Danmark fremover." Mere detaljeret vil det sige, at hensigten med lovforslaget – ifølge resumeet på Folketingets hjemmeside – var at sørge for, at dansk lovgivning blev i stand til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme, blandt andet ved at gennemføre de ændringer, der var nødvendige, for at Danmark kunne ratificere FN-konventionen af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme.
Endvidere indeholdt lovforslaget de ændringer på Justitsministeriets område, som FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 fra 2001 nødvendiggjorde, og endelig gennemførte lovforslaget EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme. Dette skal ifølge justitsminister Lene Espersen (K), citeret i juristen Preben Wilhjelms kronik "Ret og terror" i Politiken (se kilder), gøres "uden at gå på kompromis med de grundlæggende retsprincipper og internationale forpligtelser, herunder retten til en retfærdig rettergang."
 

Argumenter for antiterrorloven

Print-venlig version af dette kapitel - Argumenter for antiterrorloven

Hvordan kunne FN’s beslutninger være et argument for den danske lov?

FN's Sikkerhedsråd vedtog den 28. september 2001 resolution nr. 1373 (se kilder) mod terrorisme, som er en skærpelse af den tidligere FN-politik på området. Den omfatter blandt andet, at stater ikke må huse terrorister, skal indefryse terrormistænktes bankkonti, skal slå til mod terrorgrupper og disses hjælpere og skal ulovliggøre finansiering af terrorisme. Den opfordrer desuden medlemslandene, heriblandt Danmark, til generelt at øge indsatsen mod terrorisme. Antiterrorloven er derfor en naturlig følge af FN-resolutionen, lyder argumentet i temahæftet "Helliger målet midlet?" (se kilder).

Hvordan kan lovgivningen være med til at reducere følelsen af frygt i befolkningen?

En konsekvent og omfattende reaktion over for terrorismen er nødvendig for at undgå en hverdag præget af frygt. Dette synspunkt gjorde daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby sig til talsmand for i hæftet "Helliger målet midlet?" (se kilder), hvor han skrev: "alternativet – passivitet – er værre. Vi må reagere konsekvent i denne situation, ellers bliver prisen, at vi alle må leve i konstant frygt for kujonagtige og grusomme overgreb fra terroristernes side (...) – en aktiv og ubønhørlig kamp mod terrorismen er således det eneste rationelle og ansvarlige valg."

Hvorfor er det særlig relevant at vedtage en antiterrorlov i Danmark?

Danmark er på nogle måder et oplagt opholdssted for terrorister og muligvis også et oplagt mål for terroraktioner, vurderede Birthe Hansen i sin bog "Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden" (se kilder). "Danmark er et åbent samfund, hvortil man relativt let kan komme og nemt kan færdes i hvert fald i en begrænset periode. (...) En grund til at vælge Danmark kunne være, at man ville vælge et land, der er tæt allieret med USA (...) Danmark er USA-allieret, og i 1990'erne er dette blevet vist på en meget loyal og aktiv måde."

Hvordan gjorde andre landes tiltag mod terror en antiterrorlov relevant i Danmark?

Danmark var nødt til at sikre sig mindst lige så godt som andre europæiske lande. Ellers ville Danmark blive et mere oplagt mål for terrorister end andre europæiske lande, lød et af argumenterne i Birthe Hansens bog "Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden" (se kilder). Det blev bakket op af daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K). I artiklen "Grydelapper til PFLP skal ikke kriminaliseres" i Information (se kilder) udtalte han: "Vi skal (...) passe på, at vi ikke ender med en lov, der er så tynd, at vi slet ikke fanger nogen terrorister."

Hvordan kan antiterrorloven gøre gavn i forhold til andre former for kriminalitet?

Antiterrorloven er en god hjælp til politiet ikke kun i forhold til terrorbekæmpelse, men også når det gælder efterforskning af organiserede forbryderbander, narkobagmænd og rockere, fremgår det af artiklen "Terrorpakke en gave til politiet" (se kilder) i Berlingske Tidende. I deres efterforskning kunne politiet nemlig efter vedtagelsen af antiterrorloven i højere grad benytte sig af blandt andet telefonaflytning, hemmelige ransagninger og overvågning af data på computere.

Høring om ’antiterrorpakken’, 2002.