Kronologi over computerens historie

Historiske forudsætninger for computerens udvikling

 

Ca. 20.000

f.Kr.

Fundet af en knogle med mærker viser, at det afrikanske Ishango-folk har haft en form for talsystem, kalender eller beregningssystem.

Ca. år 0

Grækerne opfinder en sofistikeret anordning, som ved at imitere månens og solens bane kan bruges til tidsmåling.

Ca. 500

Romerne opfinder abacusen, som via handelsveje bliver ført til Asien, hvor kineserne videreudvikler den til kuglerammen.

600

Tallet '0’ bliver opfundet, hvilket gør det muligt at regne med meget store tal.

1624

Den første, kendte mekaniske regnemaskine, det såkaldte kalkulationsur, blev konstrueret af den tyske astronom og matematiker Wilhelm Schickard.

1645

Franskmanden Blaise Pascal opfandt og konstruerede en mekanisk sammentællingsmaskine.

1673

Tyskeren Gottfried von Leibnitz fremstillede en maskine, der kunne addere, subtrahere, gange, dividere og udregne kvadratrødder.

1703

Gottfried von Leibniz udgiver en afhandling om det binære talsystem, hvor han viser, at et talsystem, som kun består af to tal, kan erstatte 10-talsystemet

1800

Hulkortteknikken blev udviklet af Joseph-Marie Jacquard og anvendes til den såkaldte Jacquard mønstervæv.

1833

 

1843

Charles Babbage fik ideen til en programmerbar maskine, The Analytical Engine. På grund af tekniske og økonomiske problemer blev maskinen aldrig realiseret.

Ada Lovelace udgiver en artikel, der indeholder en teoretisk beskrivelse af computerprogrammering.

1854

George Boole skriver en afhandling om symbolsk logik på baggrund af det binære talsystem, et grundlæggende element i moderne computere.

1890

Amerikaneren Herman Hollerith udviklede et system, der kunne aflæse hulkort til brug for den amerikanske folketælling. Hollerith stiftede firmaet The Tabulating Machine Company, som senere udviklede sig til IBM

 

Pionertiden – computerens udvikling fra 1930’erne til 1950’erne

1937

Den engelske matematiker Allan Turing konstruerede en abstrakt model af en automatisk, programmerbar maskine under navnet den universelle maskine eller blot Turing-maskinen.

1939

Amerikanerne John Atanasoff og Clifford Berry byggede den første elektroniske digitale computer, senere kaldet Atanasoff-Berry Computeren eller ABC.

1941

I Tyskland konstruerede Konrad Zuse den første mekaniske, programmerbare, digitale regnemaskine, kendt som Z3.

1943

Under krigen udviklede englænderen Allan Turing under navnet Colossus de elektroniske, radiorørsbaserede kodebrydende maskiner.

1946

Amerikanerne J. Presper Eckert og John Mauchly bygger ENIAC-computeren. ENIAC står for Electronic Numerical Integrator and Computer og betragtes af mange som verdens første computer.

1947

Transistoren, der er en af de væsentligste komponenter i moderne computere, bliver udviklet ved Bell Telephone Laboratories i et samarbejde mellem William Shockley, John Bardeen og Walter Brattain.

1951

Den første kommercielle computer UNIVAC, Universal Automatic Computer, blev færdig i 1951.

1952

John von Neumann udvikler i samarbejde med blandt andre Herman H. Goldstine den såkaldte IAS-computer, der i konstruktionsprincip kom til at danne skole for mange efterfølgende computere.

1955

I Danmark stiftes Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner, og Niels Ivar Bech leder arbejdet med at bygge den første danske computer, DASK, med midler fra Marshall-hjælpen.

1957

Højniveauprogrammeringssproget FORTRIN udvikles i USA under ledelse af John W. Backus. I Danmark præsenteres den første danske computer, DASK, i Forum.

1958

I 1958 fik transistoren sit gennembrud, hvilket fik stor betydning for at computerne blev mindre og hurtigere. IBM introducerede sin IBM 7090, en computer baseret på transistorer frem for store radiorør.

 

Kommercialiseringen og internettet – computerens udvikling
fra 1960’erne til 00’erne

1968

Danmark indførte som det første land i verden et edb-baseret centralt personregister med individuelle cpr-numre.

1972

Intel introducerer den første 8-bit mikroprocessor, Intel 8008.

1973

UNIX skrives om i C og får den form, der kendes i dag.

1975

Den første personlige computer, MITS Altair, udgives. Samme år udvikler Microsoft programmeringssproget BASIC, der står for Beginners All-purpose Symbolic Instruction Code.

1979

Forløberen for MS-DOS, QDOS udvikles. Det første regneark, VisiCalc, introduceres.

1981

I 1981 præsenterer IBM deres første personlige computer, IBM PC. Maskinen var baseret på det første operativsystem fra Microsoft, MS-dos 1.0. Processoren var en 8088 fra Intel.

1982

Styresystemet MS-DOS version 1.1 introduceres. Samme år introduceres compact disc teknologien.

1984

Den første Macintosh-computer blev lanceret af Apple.

1989

I 1989 kom Windows på markedet, idet der blev lanceret en grafisk brugergrænseflade til computeren. Mange mente, at den var kopieret fra Apple og at den i øvrigt ikke var nær så god som Apples.

1990

CERN-laboratorierne udviklede internettet (World Wide Web) og HTML-kodesproget

1999

Begrebet ”Wi-Fi” introduceres, da internetbrugere begynder at gå på internettet via trådløst netværk

2001

Apple lancerede deres Mac OS X-styresystem, mens Microsoft udgav Windows XP

2004

Mozilla udgav webbrowseren Firefox som en konkurrent til Microsofts Internet Explorer

2006

Apple udgiver deres bærbare computer MacBook Pro

 

2009

Otte år efter Windows XP lancerer Microsoft deres næste styresystem, Windows 7

 

2010

 

 

2011

 

 

2011

 

 

2015

 

 

Apple udgiver iPad’en, som i løbet af et par år bliver solgt i 100 millioner eksemplarer

 

IBM’s computer Watson vinder over to verdensmestre i Jeopardy

 

Apple introducerer ”Siri” en personlig, digital assistent, der er indbygget i alle Iphones. Gennem AI er Siri i princippet i stand til at forstå mundtligt formulerede spørgsmål, og tilpasse sine funktioner til brugerens adfærd.

 

Apple lancerer Apple Watch. Det er første gang, det er lykkedes et firma at producere en computer i urform.