Hvilken betydning har computeren fået?
Computeren findes i dag overalt i vores hverdag i den vestlige verden: når vi skal finde vej via vores GPS, når den elektroniske kalender minder os om et møde, når vi køber ind online, eller når vi sætter robotstøvsugeren til at gøre rent. Internettet har gjort det muligt at kontakte folk via e-mails eller at være en del af virtuelle sociale fællesskaber som f.eks. Facebook eller Twitter. Danmark er sammen med de andre nordiske lande og Holland de lande, hvor befolkningen bruger computeren og internettet mest. Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik brugte 89 % af den danske befolkning dagligt en computer i 2013. Til sammenligning ligger EU-gennemsnittet på 71 % (se kilder).
Men det var i militære projekter og i rumfartsforskningen, at computerteknologien i første omgang spillede en afgørende rolle. Under Anden Verdenskrig udviklede de allierede computere, som kunne afkode krypterede meddelelser fra det tyske militær. I 40’erne og 50’erne var det fortsat typisk det amerikanske militær, som var involveret i udviklingen af computeren ved at finansiere en række projekter som f.eks. UNIVAC-computeren, der blev udviklet i 1952 til bl.a. at simulere flyveøvelser. Computeren har været med til at ændre den måde, som stater i dag fører krig på, f.eks. med udvikling af droner, som er små ubemandede fly. Dronerne kan bruges til at overvåge store landområder, og de kan bære bomber ind over en krigszone uden at sætte en pilots liv på spil.
I rumfartsforskningen har computerteknologi været en forudsætning for, at det overhovedet kunne lade sig gøre at sende raketter og mennesker ud i rummet. Den amerikanske rumfartsorganisation NASA var med sit Apollo-program i 1960’erne en særlig vigtig aktør i computerens historie. NASA udviklede bl.a. mikrochippen, som gjorde det muligt at konstruere mikrocomputerne, det vil sige de små personlige computere.
I produktionssektoren har computerteknologi betydet, at mange ufaglærte produktionsjob og fysisk hårde opgaver, som mennesker før i tiden stod for, nu varetages af computerstyrede maskiner, og ifølge artiklen ”Nu kommer den digitale økonomiske revolution” står vi på tærsklen til en digital revolution, som vil betyde, at computere og robotter i endnu større omfang vil overtage funktioner i produktions- og servicesektoren (se kilder). Opfindelsen af internettet har også ændret markedet og forbruget. Med internettet kan forbrugere skabe sig et overblik over, hvor varerne kan købes billigst, og virksomhederne har omvendt nogle helt nye muligheder for at lokke deres potentielle kunder til – f.eks. igennem målrettede annoncer på sociale medier som Facebook.
Også i sundhedssektoren findes computeren over alt. F.eks. bliver det mere og mere almindeligt, at kirurger opererer med robotarme, der laver mindre og mere nøjagtige snit end menneskelig hænder. Udviklingen inden for robotteknologi har også betydet, at man efterhånden er langt i udviklingen af højteknologiske proteser til folk, der har mistet en legemsdel. Med de nye højteknologiske proteser er det muligt ved tankens kraft at styre et ben, en arm eller endda en hånd, som neurologisk set er en meget kompliceret del af den menneskelige krop.
Hvordan påvirker computeren mennesket psykologisk og socialt?
Udviklingen af computerens hardware har betydet, at ganske små computere i dag er langt kraftigere end de store supercomputere, som det amerikanske militær udviklede efter Anden Verdenskrig, og som fyldte et helt rum. I dag kan vi bære små, men meget kraftfulde computere rundt i form ad en tablet eller smartphone. Internettet har betydet, at man på meget kort tid kan få overblik over et emne blot ved en enkelt søgning på Internettet, og man kan dele viden og tanker med andre, der sidder på den anden side af jordkloden. På grund af denne frie adgang til viden og informationer kaldes vores samfund i dag også for informationssamfundet.
Det ændrer den måde, vi tænker på, hvem vi er, og hvordan vi er sammen med andre mennesker. Andre teknologiske opfindelser i menneskets evolution har været med til at udvide menneskets fysiske egenskaber, men ifølge artiklen ”Vores verden er blevet meget større” har computeren givet mennesket en ekstra hjerne – en ekstra bevidsthed. Med smartphonen kan vi have en hel verden af informationer i lommen, og vi bruger telefonen til så mange ting – aftaler, planlægning, avislæsning, indkøb – at den nærmest er blevet en organisk del af os. Nogle forskere mener også, at vi derfor har ændret os i sociale sammenhænge. Vi er blevet mere overfladiske, fordi vi så hurtigt kan rette vores opmærksomhed mod andre ting igennem vores telefoner (se kilder).
Men computeren og internettet har også skabt et virtuelt rum for, at mennesker kan skabe sociale fællesskaber uden fysisk at være sammen. På diskussionsfora kan mennesker på tværs af lande, sociale skel og alder kommunikere, og i spil som f.eks. Counter-Strike eller Liege of Legends kæmper man sammen med andre spillere mod fjenden i et virtuelt rum. Især computerspil har i mange år været udskældt for at gøre børn asociale, dumme og endda voldelige, men ifølge artiklen ”Computerspil er bedre end deres rygte” er det myter, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Så længe barnet ikke overdriver brugen, mener forskere, at computerspil tværtimod kan have en gavnende effekt på barnets indlæring og sociale kompetencer, fordi det lærer at løse opgaver i samarbejde med andre (se kilder).
Hvad har computeren betydet for vores måde at tænke og gøre politik?
I de demokratiske samfund har de sociale medier gjort det muligt for politikere og borgere at kommunikere direkte uden de traditionelle medier som mellemled. USA’s præsident fra 2016 Donald Trump og hans forgænger Barack Obama er begge eksempler på toppolitikere, der har brugt de sociale medier særdeles aktivt i deres valgkampe. Politisk aktive borgere og NGO’er kan omvendt bruge internettet til at organisere sig, og uden de store økonomiske midler kan de hurtigt skabe opmærksomhed omkring forskellige sager.
Ifølge artiklen ”Sociale medier er ikke en demokratisk klasseknuser” skal man dog passe på at tro, at computerteknologien og de sociale medier ved deres blotte eksistens giver os en bedre og mere inklusiv demokratisk samtale. Forskningen tyder nemlig på, at det hovedsageligt stadig er ressourcestærke borgere, der trænger igennem med deres budskaber på nettet. De sociale mediers flade struktur indeholder også en risiko for at minoriteter og mindre sager overses, da det, der er tydeligt på nettet, er det, som majoriteten trykker synes godt om og søger på.
I mindre demokratiske samfund har sociale medier såsom Facebook og Youtube givet systemkritikere og helt almindelig borgere en chance for at organisere sig og dele og dokumentere overgreb udenom myndighedernes censur. I det arabiske forår (2010-2011) brugte demonstranter f.eks. de sociale medier til at organisere sig, arrangere demonstrationer mod myndighederne og kommunikere med verdenspressen.
Men computerteknologien giver også antidemokratiske ekstremistiske grupper nye muligheder for at komme ud med deres budskab og foretage terrorangreb. Terrorbevægelsen Islamisk Stat har f.eks. brugt Youtube og andre sociale medier aktivt til at komme i kontakt med mulige følgere og til at dele videoer med bl.a. henrettelser af nødhjælpsarbejdere. Efterretningstjenesterne frygter ligeledes, at vi i fremtiden vil risikere at blive udsat for cyberterrorisme – dvs. terrorisme, hvor en terrorgruppe går direkte efter at ramme et lands digitale infrastruktur. Dette kan betyde at vores energisektor bryder sammen eller at vigtige databaser slettes. Myndighederne vurderer dog pt. at risikoen for sådanne angreb er lav.
Hvilken rolle får computeren i fremtiden?
De computere, som vi kender i dag, er primært fra den fjerde generation af computere (mikrocomputerne), men i fremtiden vil udviklingen især blive præget af femte generation af computere med så stor og sofistikeret en tankekraft, at de vil kunne simulere den menneskelige bevidsthed.
Ifølge artiklen ”Nu kommer den digitale økonomiske revolution” står verden på trapperne af en revolution, hvor computere vil revolutionere økonomien på samme måde, som dampmaskinerne revolutionerede samfundsøkonomien i slutningen af 1700-tallet. Computere vil kunne overtage flere og flere opgaver – ikke kun i produktionssektoren, men også i servicesektoren. En selvkørende bil kan f.eks. erstatte taxachaufføren, mens den talende computer kan erstatte telefonsælgeren (se kilder). En sådan udvikling vil altså betyde at flere job og erhverv forsvinder – men sandsynligvis også at nye jobfunktioner opstår indenfor IT og oplevelsesøkonomi.
Ifølge artiklen ”Computeren bliver så småt en del af os” kan intelligent tøj være et eksempel på, hvordan mennesket i bogstaveligste forstand kan få computeren helt ind på kroppen i fremtiden. Forskere i England har fundet ud af, at det kulstofholdige grafen kan lede elektricitet og dermed bruges til at lave tøj, som indeholder elektronisk udstyr. Det kan f.eks. bruges til at overvåge en patients fysiske tilstand. Man har allerede udviklet en chip, som kan sættes ind under huden på en diabetespatient, så den kan overvåge blodsukker og tilkalde en læge, hvis patientens tilstand bliver kritisk (se kilder).
Hvilken betydning computerteknologien har og får, afhænger dog i høj grad af din indkomst og hvor i verden du bor. For en stor del af verdens befolkning er det meste moderne computerteknologi stadig uopnåelige luksusvarer. Ligeledes kræver nyere computeropfindelser såsom internettet, at der eksisterer en grundlæggende digital infrastruktur i samfundet. Hvor udbygget denne digitale infrastruktur er, varierer dog fra stat til stat, og mellem landområder og byområder.
Computerudviklingen har altså ikke fjernet globale uligheder. Men den har gjort dem tydeligere, da den hurtige og nemme digitale tilgang til informationer synliggør, hvordan mennesker lever i andre dele af verden. Muligheden for at følge livet i Vesten via internettet vil ifølge artiklen ” Bagvejen til Europa er blevet en besættelse” kunne betyde at flere vælger at migrere i jagten på et bedre liv (se kilder).