prins harry og girlband
Prins Harry hilser på medlemmer af det engelske pigeband Little Mix ved en koncert i London i 2013.
Foto: Ritzau Scanpix

Boyband og girlband

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2011
Top image group
prins harry og girlband
Prins Harry hilser på medlemmer af det engelske pigeband Little Mix ved en koncert i London i 2013.
Foto: Ritzau Scanpix
Main image
Det sydkoreanske boyband Teen Top optræder ved et show i Seoul den 20. april 2013.
Det sydkoreanske boyband Teen Top optræder ved et show i Seoul den 20. april 2013.
Foto: Starnews / Scanpix

Fænomenet handler ikke blot om popmusik, men i høj grad også om idoldyrkelse, drømme, fiktionalisering, rollespil og om dobbelt iscenesættelse Fem forskellige typer, nogle fængende popsange og en velsmurt markedsføringskampagne. Det er opskriften på de succesrige boy- og girlbands, som vi kender dem fra bl.a. Take That, Spice Girls og New Kids On The Block.- bands og fans imellem. Mange af disse grupper havde deres storhedstid i 1990’erne, men flere er blevet gendannede og kan melde alt udsolgt til deres koncerter. Tv-koncepter som ”Popstars” og ”X Factor” har skabt nye rammer for det, man også kalder designbands, og givet genren nyt liv.

Artikel type
faktalink

Introduktion til boy- og girlbands

Hvad er et boyband og et girlband?

Et boyband er en musikgruppe med typisk 4-5 unge mænd, som er blevet særligt udvalgt til at passe ind i gruppen. På samme vis med et girlband, hvor det så udelukkende er unge kvinder, der deltager. Når medlemmerne indtræder i bandet, indtræder de også i et helstøbt koncept, der på forhånd er konstrueret. Gruppens image bliver ikke tilrettelagt af medlemmerne selv, men af professionelle inden for marketing- og musikbranchen, der sørger for alt omkring idéudvikling og markedsføring af bandet; fra sangtekster, dans og tøjstil til musikvideo og merchandise. De enkelte bandmedlemmer markedsføres ofte som særlige typer, f.eks. ’den søde’, ’den sexede’, ’den rå’, ’den skægge’. Et boy- eller girlband kan sammenlignes med en musikalsk teateropførsel, hvor medlemmerne spiller særlige roller, de har fået tildelt, samtidig med at bandet samlet fremstår som en enhed. At disse grupper er designede og iscenesat som et stykke fiktion, forhindrer ikke begejstrede teenagefans i at følge dem i tykt og tyndt eller at drømme om idolerne og identificere sig med deres forskellige roller.

Omkring slutningen af 1990’erne dukkede betegnelsen ’designbands’ op i pressen som et samlet begreb for de kunstigt sammensatte popgrupper.

Hvordan designer man et popband?

Når man designer et popband, skaber man et stykke iscenesat virkelighed, som kan minde om produktionen af en film eller et teaterstykke: En gruppe unge castes til ’rollerne’ som bandmedlemmer, mens teksterne og musikken bliver skrevet af tekstforfattere og komponister, og en koreograf bestemmer, hvordan medlemmerne skal optræde på scenen. Det er typisk bandets manager, der koordinerer, hvordan konceptet skal omsættes fra drejebog til virkelighed. Desuden er manageren ansvarlig for, at gruppen får omtale i medierne. For manageren handler det om at forbinde bandets musik med dans og popkultur og et nøje tilrettelagt image som teenageidoler - og sælge det som et produkt på popmusikkens marked.

Designede bands gennem tiden

Hvad var det første designede bands?

Det første egentligt designede band blev konstrueret tilbage i 1966, da fire unge mænd blev valgt blandt 400 kandidater til en rolle i en tv-serie om en imaginær musikgruppe. De fik navnet The Monkees og var til at begynde med et helt igennem fiktivt produkt, men med tv-seriens store succes strøg gruppen til tops på hitlisterne med en sådan fart og gennemslagskraft, at de opnåede en popularitet, der næsten var på linje med tidens allerstørste navn, The Beatles. Det var producenterne Bert Schneider og Bob Rafelson, der havde udtænkt det amerikanske tv-serie-koncept, efter at de havde set, hvor populære The Beatles’ film ”A Hard Day’s Night” og ”Help” var blevet. I slutningen af 1960’erne rasede The Monkees-feberen i den vestlige verden, hvor der blev solgt bunker af merchandise; f.eks. var en Monkees-madkasse et stort hit i USA.

The Monkees solgte millioner af plader, selv om medlemmerne hverken selv spillede på instrumenter eller skrev sangene på de første indspilninger. Tv-serien stoppede i 1968, og The Monkees forsvandt fra toppen af poppen i 1970. Siden er de gledet over i musikhistoriebogen, selv om bandet med jævne mellemrum har forsøgt at genopstå. Senest skete det i 1996, da The Monkees udgav albummet ”Justus” og tog på turné i anledning af deres 30-års jubilæum. Imidlertid fik gruppen så dårlig kritik, at de ikke siden har forsøgt at genoplive succesen fra 1960’erne.

Hvilke andre designede bands har der været?

1960’erne skabte ikke blot The Monkees, men bragte også en bølge af amerikanske pigegrupper som The Ronettes, The Supremes og The Crystals, der var skabt og stylet af bl.a. manageren Phil Spector. I 1975 blev den rebelske og anti-kommercielle punk-bevægelse født med den britiske punkgruppe Sex Pistols, som blev markedsført af manageren Malcolm McLaren, der havde en god sans for pr og mediemanipulation. Det er i høj grad McLarens fortjeneste, at Sex Pistols blev det største ikon for punken.

I 1980’erne og især 1990’erne dukkede der utallige boybands og en hel del girlbands op på popscenen, først og fremmest i USA og England. Her er tre af de helt store:

· New Kids On The Block

Amerikansk boyband, der blev en kæmpe popsucces i 1980’erne. New Kids On The Block, også kaldet NKOTB, blev dannet i midten af 1980’erne af produceren Maurice Starr og bestod af fem fyre fra Boston i USA. NKOTB-feberen rasede for alvor i slutningen af 1980’erne, hvor de solgte bunker af cd’er og især merchandise, men gruppen blev opløst i 1994. Man siger, at NKOTB samlet har omsat for en milliard dollars, hvoraf de 800 millioner dollars kommer fra salg af merchandise. Læs i Del 3 om gendannelsen af NKOTB og den verdensturne, NKOTB sammen med et andet fremtrædende boyband, Backstreet Boys, var på i 2010-12.

· Take That

Engelsk drengegruppe, som for alvor slog igennem i 1992. De fem Take That-fyre blev markedsført som typer og fik millioner af fans blandt teenagepiger verden over. I starten havde de et sødt og sexfrit image, men efterhånden kom der flere og flere erotiske undertoner i deres musik og udseende. Gruppen gik i opløsning i 1996, hvorefter de udløste en boyband-lavine. Flere af Take That-medlemmerne er gået solo, blandt andet Robbie Williams, som stadig er et stort teenageidol. Læs i Del 3 om gendannelsen af Take That i 2006.

· Spice Girls

Engelsk pigeband, der lynhurtigt blev kendt under sloganet Girl Power i sommeren 1996. Den romantiske historie om Spice Girls’ begyndelse handler om, hvordan de fem Spice Girls efter adskillige års hårdt slid i musikbranchen endelig fik en pladekontrakt, da de trængte ind på Virgin Records og tvang chefen til at lytte til deres sange. Men i virkeligheden var det revisoren Chris Herbert og hans far Bob, der fik den ide at skabe et kvindeligt alternativ til de mange indbringede boybands. De valgte fem piger blandt 400 ansøgere og anbragte dem i et hus i Maidenhead vest for London, hvor de befandt sig i ni måneder for at træne sang og sceneoptræden. Herefter solgte Bob Herbert pigegruppen til manageren Simon Fuller, som videreudviklede konceptet ’Spice Girls’ og skaffede gruppen en pladekontrakt med Virgin Records. Spice Girls slog igennem i sommeren 1996 med megahittet ”Wannabe”, og foreløbig har de solgt over 75 millioner cd’er. Gruppen blev dog opløst, efter at Spice Girl-medlemmet Geri Halliwell gik solo i slutningen af 1990’erne. Læs i Del 3 om gendannelsen af Spice Girls.

I sidste halvdel af 1990’erne dukkede der mange andre designbands op, bl.a. drengegrupperne Backstreet Boys, East 17, Boyzone, N’Sync og Westlife.

Gendannede designbands

Hvor lang tid eksisterer designbands?

Designpoppens historie fortæller os, at konstruerede drenge- og pigebands generelt har en meget kort levetid. De brænder kraftigt, men hurtigt ud. Derfor bliver de ofte omtalt i medierne som døgnfluer. De opnår typisk succes i løbet af meget kort tid ved at toppe hitlisterne med diverse singler. Herefter er de i mediernes søgelys i et par år, men går så i opløsning. Det skyldes ofte, at et eller flere af bandmedlemmerne vil satse på en solokarriere; at der opstår splid i gruppen; eller at bandet løsriver sig fra pengemændene bag bandet, men ikke selv formår at promovere sig på et benhårdt musikmarked.

Hvilke designede bands er blevet gendannede?

Alligevel er mange designede bands eblevet gendannet og har været på nye turneer, udgivet Greatest Hits plader og lavet nye albums. Man kan næsten tale om, at det er en del af en strømning, hvor mange bands bliver gendannede ofte mange mange år efter deres opløsning. Westlife og Boyzone er eksempler på boybands, der har fundet sammen igen, lige som det danske popfænomen Aqua og svenske Ace of Base optræder sammen igen.

Hvornår blev Take That gendannet?

Ti år efter Take Thats opløsning blev de i 2006 gendannet med udgivelsen af opsamlingen ”Never forget - The Ultimate Collection” fra efteråret 2005 som startskud. I foråret 2006 var de på turne og udgav come back pladen ”Beautiful World”. I 2008 udkom ”The Circus”, og i 2010 skete det, alle havde ventet på: Robbie Williams vendte tilbage til gruppen. I 2011 var de på en større turne, som både gav plads til at Robbie Williams spillede numre fra sin solokarriere, og at gruppen spillede deres egne fælles numre. Ifølge artiklen ”Robbie siger farvel til Take That igen” (se kilder) var Williams fra oktober 2011 atter ude af gruppen.

Hvornår blev New Kids on the Block og Backstreet Boys gendannet?

I 2008 blev NKOTB ifølge artiklen ”New Kids on the Block to reunite” (se kilder) gendannede for første gang, siden de gik i opløsning i 1994. Det førte til en turne og et nyt album.

I løbet af sommeren 2010 optrådte NKOTB og Backstreet Boys ifølge udsendelsen ”Entertainment tonight” (se kilder) ved en enkelt lejlighed sammen, og det blev startskud til en længere fælles turne med to af historiens største og mest indtjenende boybands. I november 2010 blev det officielt, at NKOTB og Backstreet Boys ville turnere verden rundt. Efter en nordamerikansk turne i 2010 og 2011 kommer de til Europa, herunder Danmark, i 2012. Efter 46 koncerter havde de ifølge Wikipediaopslaget ”NKOTBSB Tour” en bruttoindtægt på $40,605,657 (omtrent 226 mio. kr.) med 91% af alle tilgængelige billetter solgt.

Hvornår blev Spice Girls gendannet?

I 2007 blev girlbandet Spice Girls gendannet og tog på en verdensturne, der begyndte i Vancouver i december 2007. Deres comeback single ”Headlines (Friendship never ends)” blev udgivet i november 2007 og var den officielle single for det britiske velgørenhedsprojekt Children in Need. I 2007 udgav de albummet ”Greatest Hits”. Deres turne sluttede i februar 2008 med aflyste koncerter som følge af personlige forpligtelser.

Andre designede bands

Hvor møder man ellers designede bands?

Ideen om konstruerede musikgrupper har ikke kun vist sig i popregi, men har også sat sine spor på blandt andet musical-genren, internettet, film og tv:

· Musicalforfatteren Peter Quiller fra England har ladet sig inspirere af designpoppen og har skabt den fiktive gruppe BoyBand til sin musical af samme navn, en musical, der har spillet for fulde huse i London og i Holland i de sene 1990’ere. Sideløbende med, at musicalen er et fiktivt teaterstykke, fungerer den også som markedsføring af drengegruppen, der i dag er ved at blive lige så virkelige som de boybands, gruppen efterligner i musicalen.

· Tegneserieorkestret Gorillaz er også et syntetisk band, men det eksisterer kun i en virtuel verden på internettet. Det er opstået som en reaktion imod ”dårlige designbands”, forklarer Gorillaz’ opfinder, Damon Albarn, der også er forsanger i britpopbandet Blur, og som nu har designet verdens første virtuelle musikidoler, der utvivlsomt også udgør verdens grimmeste designband. Albarn er træt af de konstruerede popgrupper, som han mener, repræsenterer en urealistisk forestilling om, hvordan unge skal se ud, og som er mere form end indhold. Gorillaz har både den virtuelle del af bandet, som består af fiktive karakterer, og en levende del, der optræder live.

· Søren Faulis film ”De skrigende halse” anlægger et kritisk og komisk syn på iscenesættelsen af et band. I filmen møder vi det ukendte punk-band De skrigende halse, hvis manager ihærdigt forsøger at promovere bandet ved at omgærde det med myter og løgne. Men til trods for at filmen ironiserer over den kunstige iscenesættelse af et band, blev den fiktive musikgruppe De skrigende halse rent faktisk et musikalsk kultfænomen i den virkelige verden - netop pga. filmen!

Hvad er Popstars?

Popstars er et reality-tv-program, der går ud på at vise, hvordan man designer et succesfuldt band, men som rent faktisk også skaber en ny popgruppe. Popstars er et australsk tv-koncept, men er blevet en international succes, der har været det helt store tilløbsstykke i bl.a. Australien, England, Tyskland og også i Danmark. I England har Popstars-bandet Hear’Say, som består af tre piger og to drenge, slået alle engelske salgsrekorder med deres debut-single, og de har på under et år tjent næsten 24 millioner kroner hver. De australske Popstars, Bardot, og de tyske No Angels har præsteret noget tilsvarende, men indtil videre har Popstars-grupperne kun opnået lokal succes.

I september 2001 lancerede TV 2 tv-serien Popstars, som fra begyndelsen fik tårnhøje seertal i Danmark. Gennem ti programmer fulgte man en flok piger i deres kamp for at blive et af de fire-fem poptalenter, som blev udvalgt til at være med i en ny pigegruppe. Da hverken TV 2 eller deres produktionsselskab Metronome havde erfaring med at markedsføre musikgrupper, stod managementfirmaet MusicMatters for den del af konceptet, og MusicMatters’ direktør, Simon Junker, var manager for de første danske Popstars, som fik navnet eyeQ.

Det er ikke første gang, at en tv-serie samler, designer og eksponerer et teenageband, bl.a. startede The Monkees deres karriere som et fiktivt band i en tv-serie, og Spice Girls’ tidligere manager, Simon Fuller, forsøgte også at sammensmelte tv og popmusik, da han i 1999 lancerede et totalkoncept med popgruppen S Club 7 som både band i den virkelige verden og hovedpersoner i tv-serien Miami 7.

Hvad er X Factor?

X Factor er en talentkonkurrence, der er udviklet efter britisk koncept . Det er udformet af Simon Cowell og ligner programmer som Popstars og Idols. Siden 2008 har programmet kørt årligt på Danmarks Radio. Tre dommere skal udover at vurdere talenterne også være de medvirkendes mentorer og støtter frem til finalen. I hver udgave af X Factor dystes der i kategorierne 15-24 år, 25 år og derover og grupper.

I 2009 blev gruppen Alien Beat Club dannet af nogle af de kandidater, der blev vraget i kategorien 15-24 år. De fire sangere tog navnet Alien Beat Club og blev nr. 2 i årets udgave af X Factor. Efter showet fortsatte de med at spille og optræde sammen og udgav bl.a. singlen ”My way”, der ifølge artiklen ”Alien Beat Club topper hitlisten” (Se kilder) lå nr. 1 på Tracklisten i Danmark. Senere udkom albummet ”Diversity”, der blev udgivet af X Factor-dommer Remee.

Betydningen af de designede bands

Hvorfor dyrker teenagere de designede bands?

Musik og musikkultur er blevet noget af det vigtigste for teenagere, der vil skabe sig en identitet, og mange piger og drenge bruger popgrupper til at lege med karakterer og stereotyper. De identificerer sig med bandmedlemmernes særlige roller og bruger dem til at finde deres egen identitet. De positive egenskaber fra bandet bruges til at profilere de samme egenskaber hos dem selv, mener Lisbeth Ihlemann, som er ph.d. i musikvidenskab og ekspert i fankultur og boybands. I et interview med Dagbladet Information fremhæver hun, at idoldyrkelse af popbands afspejler en identitetsleg, der har fundet sted fra Beatles til i dag.

Christian Have, der i dag er leder af et pr-firma, men tidligere var trommeslager i 1970’ernes populære danske drengeband Mabel, mener, at idoler fungerer som en slags erstatningsfamilie, der træder til i en tid, hvor traditionelle forbilleder som far og Gud svigter. For især pigernes vedkommende handler det at være fan også om venskab, da idoldyrkelsen giver pigerne noget at være fælles om. Desuden giver idolforelskelsen teenagepigerne mulighed for at få afløb for nogle store og vigtige følelser, både når de i dagligdagen drømmer sig væk fra hverdagslivets trummerum, og når de i flok dyrker idolerne og opfører sig hysterisk - man fristes til at sige fan-atisk - til koncerterne.

Hvilken rolle har fansene?

Inden for designband-genren vil man gerne give fansene en illusion af, at de er med til at præge bandet, f.eks. bruger boybands ofte fansene i deres videoer for at signalere, at fansene betyder meget for dem. Hvilket de selvfølgelig også gør, for fansene udgør eksistensgrundlaget for bandet. Da fansene bliver skrevet ind i den fortælling, der er omkring bandet, spiller de ofte selv med i fiktionen, og der opstår et gensidigt afhængighedsforhold mellem fans og bands. Fansene er godt klar over, at deres idolers opførsel er iscenesat, men de iscenesætter også sig selv for at påkalde sig mediernes opmærksomhed. Forskeren Lisbeth Ihlemann fremhæver i artiklen ”FANS, FANS, FANS …” (se kilder), at både medier og fans er enige om, hvordan en fan skal opføre sig. Før boyband-koncerter har Ihlemann f.eks. oplevet, hvordan den ventende kø af teenagepiger opfører sig ganske normalt, om end spændt, lige indtil pressen dukker op, for da begynder pigerne at hvine og skrige hysterisk. Fansene ved godt, hvordan de skal opføre sig for at leve op til pressens billede af dem som fans og derved få den opmærksomhed, de gerne vil have.

Hvad driver bandmedlemmerne?

Drømmen om berømmelse og rigdom spiller uvægerligt ind, når unge går til casting i håb om at komme med i et band, og det er da også denne drøm, der driver et boy- eller girlband. Popmusik handler ikke kun om musik, men også om at være kendt, og popmusikerne skal være ikoner. Tanken om at være i fokus er fascinerende, og mange popmusikere ender med at blive afhængige af den enorme opmærksomhed, de får af fans og medierne. Ofte har bandmedlemmerne musikalske ambitioner, men det er nok snarere jagten på berømmelse og et spændende og glamourøst luksusliv, der driver designbandet, frem for kærligheden til musik.

Hvad betyder designbands for musikbranchen?

Designbands har en lav status i musikbranchen, da mange musikere mener, at de designede bands forråder musikken ved at gøre formen til det vigtigste. Ifølge Lisbeth Ihlemann bliver der i dag set ned på boy- og girlbands, fordi 1968-ungdomsoprøret førte en særlig kritiker- og anmeldertradition med sig, som groft sagt vurderede alt der var mystisk og alternativt for ’autentisk’ og dermed positivt, mens musikkulturer, der var mere mainstream og populære, blev opfattet som kommercielle og mindre værd. Dette forklarer, hvorfor vi i rock- og pophistorien kun finder nedsættende synspunkter på boybands som New Kids On The Block, Take That og Backstreet Boys.

Designbandenes store succes har imidlertid vist, at der er mange penge at hente i at konstruere et band ned til mindste detalje, og at merchandise kan være en yderst givtig indtægtskilde, der ligefrem kan være mere indbringende end selve musikken. Derved er musikbranchen, og især popmusikbranchen, blevet udvidet til også at omfatte alt fra sange over video og film til plakater og alskens merchandise.

Hvilken rolle spiller pressen?

Pressen har en enorm betydning for popgrupper, da medieomtale er alfa og omega for et bands succes. Derfor er managerens sans for pr og medieomtale afgørende for, om bandet formår at slå igennem. For pressen er den fankultur, som opstår omkring de populære drenge- og pigebands, en god historie, f.eks. er der altid stor pressedækning, når tusindvis af teenagepiger tuder og giver slip på deres følelser under popkoncerter, da det er et brud med normal opførsel og derfor ekstraordinært. Når et nyt band skal lanceres, gælder det for bandet om at få en masse omtale i især teenagepressen og at spille på flere medier som tv, video, film, aviser, ungdomsblade, musiktidsskrifter og internettet. Flere af de designede bands er faktisk født gennem et medie og markedsført af pressen, bl.a. kom det første designband, drengegruppen The Monkees, til verden i kraft af en tv-serie, og det tidligere reality-tv-show ”Popstars” bruger også fjernsynsmediet til at konstruere og udbrede kendskab til bandet.

Hvad er fremtiden for designbands?

Fra pladeselskabernes synspunkt ser fremtiden lys ud for boybands og girlbands, da målgruppen for designbands først og fremmest er børn og unge, som i dag har langt flere penge mellem hænderne end tidligere. Som seneste skud på stammen af designede bands har grupperne fra Popstars og X Factor vist, at ideen med konceptbands går fint i spænd med tv-mediet. Med Popstars og X Factor kan de mange teenagere, der bærer rundt på drømmen om at blive popstjerne, nu få et indblik i, hvordan tilsyneladende almindelige piger bliver gjort til feterede popstjerner, og opleve følelsen af, at ’det kunne have været mig’. Hear’Says, eyeQ’s og Alien Beat Clubs store succes afspejler desuden, at fansene er ligeglade med, at grupperne er et produkt af en tv-serie, som markedsfører dem. Grænserne mellem fiktion og virkelighed er i dag i hastig opbrud i musikkens verden, og mediet er efterhånden blevet budskabet. Med iscenesættelsen som vigtigste ingrediens giver boybands og girlbands deres fans en mulighed for at drømme om og berøre den eftertragtede berømmelse, og den funktion vil designbands blive ved med at have, så længe der er popmusik, teenagedrømme og medier.

Hvilken debat har der været om designede bands?

Ph.d. i musikvidenskab Lisbeth Ihlemann udtaler i artiklen ”Slyngveninder i showbiz” (se kilder), at hun har et ambivalent forhold til Spice Girls. På den ene side er positiv overfor deres budskab og på den anden side mener hun, at det er for entydigt: ”Som voksen kvinde synes jeg godt om budskabet om, at vi er piger - vi er stærke. Men de har også en noget maskulin og meget glamourøs power-udstråling, som lader andre sider i stikken. Og på den måde rokker de ikke ved noget og er lidt et postulat. Men måske giver det selvtillid hos nogle piger, at Spice Girls står frem og ‘lader som om’, at de har et veninde-fællesskab og siger, ”vi har det sjovt.””

De designede bands fra reality-programmer er skabt ud fra de forhåndenværende muligheder, hvilket kan give seeren en fornemmelse af, at det kunne have været én selv. Samtidig skaber det bands, som ikke altid når et acceptabelt musikalsk niveau. Medieforsker Tove Arendt Sørensen siger i artiklen ”X Factor har svært ved at finde grupper” (se kilder), at tv-programmet X Factor burde revurdere gruppekategorien, da kvaliteten har været for lav: ”Jeg synes, at gruppekategorien er en fejlslagen kategori, de burde arbejde på at styrke som en del af programkonceptet, fordi den har vist sig at være svag, og det kan jeg ærlig talt ikke forstå, at de ikke har gjort noget ved.”

Kilder

Boy- og girlbands på nettet

Take Thats officielle hjemmeside.
New Kids On The Block og Backstreet Boys på fælles turne 2010-2012.
Den officielle hjemmeside for Spice Girls.
Backstreet Boys’ officielle hjemmeside.
Her finder du verdens første virtuelle designband.

Andre kilder på nettet

Danmarks Radios officielle side om X Factor.
Vi Unges hjemmeside med bl.a. anmeldelser, nyheder om popstjerner og en musikblog.
Et forum for udveksling af nye ideer i samtidsmusikken. Her kan du søge artikler om en masse forskellige musikgenrer og -temaer.
Pilotprojekt under Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, der skal skabe grundlaget for en dynamisk og permanent samlet web-indgang til musikressourcer. Her er bl.a. en værkdatabase og mulighed for at søge i universitetsspecialer.

Avisartikler

Nielsen, Julius Stefan:
Robbie siger farvel til Take That igen. Politiken, 2011-10-04.
Wind-Friis, Lea:
Boybands smelter sammen. Politiken, 2010-12-18.
X-factor har svært ved at finde grupper. 24timer.dk, 2009-1109.
Kjeldset, Mia:
Alien Beat Club topper hitlisten. Politiken, 2009-09-25.
Celizic, Mike:
New Kids on the Block to reunite. Today/MSNBC, 2008-04-04.
Sahlholdt, Finn:
Når stjernerne modelleres, Jyllands-Posten, 2001-11-06.
Bille, Torben:
Succes som koncept, Information, 2001-10-25.
Philipsen, Dan:
Stjerner i svøb, Jyllands-Posten, 2001-10-21.
Knudsen, Ole:
The Monkees: Hej, hej, vi er aberne, Information, 2001-06-23.
Hygum Sørensen, Dorte:
Damon Albarn, Politiken, 2001-04-12.
Høyer, Jakob:
Nyt teenageband i totalkoncept, Jyllands-Posten, 1999-09-13.
Hygum Sørensen, Dorte:
Det designede drengeband, Politiken, 1996-12-15.

Film- og tv-indslag

VIDEO:
New Kids On The Block & Backstreet Boys Spill Tour Secrets. Entertainment Tonight, CBS Studios, Inc. 2010-11-09.
DR:
X Factor. Fire sæsoner sendt fra og med 2008.
TV 2:
Popstars. 10 udsendelser sendt hver tirsdag kl. 20. Første udsendelse 2001-09-18.
Spice World - The Movie, instruktion: Bob Spiers, manuskript: Simon Fuller, 1998.

Faglitteratur

Pynt Andersen, Lars
Tweens - mellem medier og mærkevarer. Samfundslitteratur, 2011.
Demant, Jakob:
Boybands og teenagepiger. Kønsidentitet og drømmen om romantisk kærlighed. Forlaget Sociologi, 2004.
Sinclair, David:
Wannabe. How the Spice Girls reinvented pop fame. Omnibus, 2004.
Drotner, Kirsten:
Medier for fremtiden : børn, unge og det nye medielandskab, Høst, 2001.
Drotner, Kirsten:
At skabe sig selv: ungdom, æstetik, pædagogik, Gyldendal, 2001 (2. udgave).
Bay, Jesper:
Bogen om de danske Popstars eyeQ, Carlsen, 2001.
Ihlemann, Lisbeth:
"I will always love you" : piger, pop og patos. In: Eriksen, Birgit; Lehmann, Niels (red.): Patos?, Århus Universitetsforlag, 1998.
Ihlemann, Lisbeth:
FANS, FANS, FANS : Boy bands, pigedrømme og kultureldegradering. In: Drotner, Kirsten; Klitgaard Povlsen, Karen (red.): Tankestreger, Borgen,1997.

Cd-rom

Clark, Shelley (producer):
Create a pop sensation: the ultimate 90's band manager!, Front Row, 1998.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på boyband og girlband