Udbredelsen af diagnoser blandt børn i dag

Hvor udbredt er diagnoser og psykiske forstyrrelser blandt børn?

I de seneste 15 år der sket en stor stigning i antallet af børn, der får stillet en psykiatrisk diagnose, både internationalt og i Danmark. Blandt børn ses oftest diagnoserne ADHD og Autismespektrumforstyrrelser (ASF). Særligt antallet af børn, der bliver behandlet for ADHD, er steget meget. Ifølge Sundhedsstyrelsens ’National klinisk retningslinje: ADHD’ (se kilder) fik cirka 1.000 børn og unge diagnosen ADHD på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger rundt om i Danmark i 2001, mens det i 2011 gjaldt cirka 8.000 børn og unge, hvilket svarer til omkring 25% af alle børn, der blev diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien. Hertil kommer de børn, der får diagnosen uden for sygehusvæsnet. Hvor mange det gælder, vides ikke med sikkerhed, men formodentlig flere tusinde om året. Generelt skønner forskere og praktikere i Danmark, at mindst 2-4% af en børneårgang har ADHD. Ifølge forskningsprojektet ’Mere viden om diagnoser’ og rapporten af samme navn (se kilder) har 6,4% af børnene i alderen 8-9 år symptomer på ADHD, blandt andet uopmærksomhed og manglende koncentration. Ca. 7 ud af 10 børn, som får diagnosen ADHD, er drenge. Blandt børn, der får diagnosen ADD (den ’stille ADHD’), er der til gengæld en lille overvægt af piger/kvinder.
Antallet af mennesker med en autismediagnose er steget meget de seneste årtier, og i dag har omkring 1% af alle danskere en autismediagnose. Stigningen skyldes formodentlig, at det i dag er sværere at leve op til krav i skole og samfund, hvis man har autistiske træk. Desuden er kriterierne for diagnoserne blevet ændret.

Hvornår i løbet af barndommen er det mest almindeligt at få en diagnose?

Ifølge rapporten ’Mere viden om diagnoser’ (se kilder) er der kun få egentlige diagnoser til stede i børnehavealderen og næsten ingen i vuggestuen, hvis vi ser bort fra børn, der er født stærkt fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Det er således først fra børnehavealderen, at de psykiatriske diagnoser stilles. Undersøgelsen konkluderer, at 18,4% af børnene i 1,5-års-alderen er i risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser. 14,7% af de ældste børnehavebørn og de mindste skolebørn (5-7 år) har risikoprofiler, og 5% af dem har egentlige mentale problemer. 11,8% af børnene i alderen 8-9 år har psykiske forstyrrelser – dobbelt så mange drenge som piger. Andelen af piger, der får diagnoser som ADD og autisme, stiger dog med alderen. Ofte opdages pigernes vanskeligheder nemlig senere end drengenes, fordi de hyppigt har lidelser, som giver sig udslag i mindre udafreagerende adfærd.

Hvad kendetegner børn med diagnoser?

Børn med kognitive forstyrrelser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser vil ofte opfatte, fortolke og forstå omgivelserne på særlige måder. Jenny Bohrs bog ’Problemløsende inklusion. Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og kognitive forstyrrelser’ (se kilder) lister nogle særlige kendetegn op:

· Mange har en mangelfuld fornemmelse for fortiden og har svært ved at genkalde sig fortiden. Det kan betyde, at de kan have svært ved at lære af tidligere erfaringer. Nogle af børnene kan derfor nemmere komme til at gentage den samme uhensigtsmæssige adfærd

· Mange har et begrænset fremsyn og kan have svært ved at lægge planer for fremtiden

· Mange har en mangelfuld fornemmelse for tid og kan for eksempel have svært ved at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager

· De er ofte konkret tænkende og oplever verden i sort/hvid. Det er ja eller nej.
De mere specifikke symptomer og vanskeligheder, der knytter sig til ADHD og autisme, beskrives i FaktaLink-artiklerne ’ADHD’ og ’Autisme’.

Hvilken behandling får børnene tilbudt?

Behandlingen afhænger af, hvilken lidelse der er tale om, og i hvilken grad den er til stede og giver vanskeligheder i hverdagen hos det enkelte barn. Der er også stor forskel på, om behandlingen er kortvarig eller varer hele livet.

Behandlingen af børn med psykiatriske forstyrrelser er ofte pædagogisk, didaktisk eller psykosocialt orienteret, og ofte inddrages forældre, pædagoger, lærere og andre i høj grad i behandlingen ved fx at hjælpe med at strukturere barnets hverdag med skemaer og piktogrammer og faste rutiner, som gør hverdagen mere overskuelig for barnet.

Antallet af børn i behandling med psykofarmaka er dog steget meget i de sidste 10-15 år, hvilket især skyldes stigningen af antallet af børn med diagnosen ADHD. Børn med ADHD får oftere medicinsk behandling kombineret med pædagogisk og psykosocial støtte. Blandt førskolebørn med diagnosen ADHD er man imidlertid mere tilbageholdende med at ordinere medicin. Lægemidlet Ritalin er det mest kendte psykofarmaka i behandlingen af ADHD. I Danmark var der i 2014 var cirka 17.700 børn og unge, der fik medicin mod ADHD, hvilket er en stor stigning i løbet af 10-15 år. Kurven ser dog ud til at være knækket, da antallet var endnu højere i 2012, hvor det var 18.000 børn og unge, der fik medicin mod ADHD. I mellemtiden er antallet af diagnosticerede steget. Så andelen af børn og unge med en ADHD-diagnose, der får medicin, har altså været faldende de senere år.