Børn og diagnoser

Artikel type
faktalink
cand.mag. Camilla Mehlsen, iBureauet/Dagbladet Information. December 2013
Main image
På specialskolen Søgårdsskolen i Gentofte har eleverne ADHD, Aspergers, autismediagnoser, Downs og generelle indlæringsvanskeligheder.
På specialskolen Søgårdsskolen i Gentofte har eleverne ADHD, Aspergers, autismediagnoser, Downs og generelle indlæringsvanskeligheder.
Foto: Malte Kristiansen / Scanpix

Børn med diagnoser bliver en stadig større del af hverdagen i danske institutioner. I de seneste 15-20 år er der sket en voldsom stigning i antallet af børn, der får stillet en psykiatrisk diagnose og kommer i behandling. Den mest udbredte diagnose blandt børn er ADHD, som især drenge får. I de kommende år vil flere børn med diagnoser eller funktionsnedsættelser blive en del af den almindelige skole. Politisk er der en klar målsætning om at inkludere børn fra specialområdet, og størstedelen af dem er børn med diagnoser.

 

Baggrund om diagnoser

Hvad er en diagnose?

En diagnose er en bestemmelse af, hvilken sygdom eller forstyrrelse en patient lider af. En diagnose kan både være somatisk (dvs. fysisk) og psykiatrisk. Begrebet ’diagnose’ favner vidt forskellige fænomener – fra somatiske lidelser som døvhed til psykiatriske lidelser som depression. Ordet diagnose kommer fra græsk: dia betyder ’gennem’, og gnosis betyder ’kundskab’. Diagnose henviser til, at man kan se gennem noget og få kundskab.

I pædagogiske sammenhænge (børnehaver, skoler mv.) bruger man ofte begrebet diagnose om psykiatriske udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD. Diagnosen kan her bruges som grundlag for at vurdere, om et barn er berettiget til at få specialpædagogisk støtte.

Hvilke slags diagnoser findes der til børn?

Den mest udbredte psykiatriske diagnose blandt børn er ADHD, som står for ’Attention Deficit Hyperactivity Disorder’. På dansk taler man om forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er tidligere kendt som sygdommen ’DAMP’ (Disorder of Attention, Motor control and Perception). I dag kan DAMP dog opfattes som en nedsættende betegnelse.

Ud over ADHD findes der en vifte af psykiatriske udviklingsforstyrrelser. De mest almindelige er utismespektrumforstyrrelser (ASF), Aspergers syndrom (AS), Nonverbal Learning Disorder (NLD), anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA), uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU) og Obsessive Compulsive Disorder (OCD).

Hvordan får børn stillet en diagnose?

Det er en børnelæge, der stiller diagnosen gennem en udredning og børnepsykiatrisk undersøgelse. Det sker med afsæt i en diagnosemanual, som opregner de forskellige mulige symptomer, der skal eller kan være til stede, for at diagnosen kan stilles. Diagnoser er imidlertid vejledende, og det enkelte menneske, der får stillet en diagnose, er sjældent præcis, som det står beskrevet i diagnosemanualen.

Siden 1995 har man i Danmark brugt verdenssundhedsorganisationens WHO’s diagnosesystem: International Classification of Diseases (ICD). Det er et diagnosesystem, hvor de psykiatriske lidelser er defineret ud fra symptomer og forløb. I dag bruger vi i Danmark den 10. version af manualen, ICD 10, som også er udbredt i flere europæiske lande. Hver sygdom har en talkode og et bogstav. Formålet med at bruge en diagnosemanual er at skabe en standard på tværs af lande.

Det er dog ikke alle lande, der følger den samme diagnosemanual. I den engelsktalende del af verden anvender man den amerikanske diagnosemanual Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th Edition (DSM-IV). Begge manualer revideres jævnligt. Nogle psykiske forstyrrelser forsvinder, mens andre kommer til. I 1952 beskrev manualen DSM-II 112 psykiske forstyrrelser. I dag er der i DSM-IV i alt 374 psykiske forstyrrelser. Der er ændringer på vej af såvel den internationale som den amerikanske diagnosemanuel.

Hvornår begyndte man at give børn diagnoser?

Ifølge Tine Basse Fiskers rapport ”Mere viden om diagnoser” (se kilder) er autisme den børnepsykiatriske diagnose, som har den længste historie. Den blev første gang beskrevet af børnepsykiateren Leo Kanner i en artikel i 1943. Året efter, i 1944, offentliggjorde lægen Hans Asperger en afhandling om en gruppe børn og unge med et adfærdsmønster, som senere har fået betegnelsen Aspergers syndrom, som er en form for autisme.

De tidligste beskrivelser af diagnosen ADHD går dog helt tilbage til børnelægen George F. Stills forelæsninger i 1902, men i dansk kontekst er diagnosen af langt nyere dato: Det var først med diagnosemanualen ICD-10 i midten af 1990'erne, at egentlige kriterier for diagnosen blev indført. Og det er inden for de sidste 15-20, at diagnosticering af børns psykiske forstyrrelser har taget fart.

Udbredelsen af diagnoser blandt børn i dag

Hvor udbredt er diagnoser og psykiske forstyrrelser blandt børn?

I de seneste 15 år der sket en stor stigning i antallet af børn, der får stillet en psykiatrisk diagnose, både internationalt og i Danmark. Blandt børn ser vi oftest diagnoserne ADHD og den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme. Særligt antallet af børn, der bliver behandlet for ADHD, er steget voldsomt. Ifølge rapporten fra Sundhedsstyrelsen ”Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed” fra 2011 (se kilder) fik 2.512 børn og unge diagnosen ADHD i 2001; i 2010 fik 9.810 børn og unge den. Børn og unge med ADHD udgør knap halvdelen af de 22.000, der fik en psykiatrisk diagnose i 2010.

Ifølge rapporten ”Mere viden om diagnoser” (se kilder) er der kun få egentlige diagnoser til stede i børnehavealderen og næsten ingen i vuggestuen, hvis vi ser bort fra børn, der er født stærkt fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Det er således først fra børnehavealderen, at de psykiatriske diagnoser stilles. Undersøgelsen konkluderer, at 18,4 % af børnene i 1,5-års-alderen er i risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser. 14,7 % af de ældste børnehavebørn og de mindste skolebørn (5-7 år) har risikoprofiler, og 5 % af dem har egentlige mentale problemer. 11,8 % af børnene i alderen 8-9 år har psykiske forstyrrelser – dobbelt så mange drenge som piger.

Hvad er den mest udbredte diagnose?

ADHD er den mest udbredte psykiatriske diagnose hos børn og unge. Man skønner, at omkring tre-fem procent af en børneårgang har ADHD. Flere drenge end piger bliver diagnosticeret med ADHD. Ifølge forskningsprojektet ”Mere viden om diagnoser” (se kilder) har 6,4 % af børnene i alderen 8-9 år symptomer på ADHD, blandt andet uopmærksomhed og manglende koncentration.

Der findes ikke en officiel registrering af antallet af danske børn og unge, der lider af ADHD, da der findes forskellige grader af sygdommen. Det er også et definitionsspørgsmål: ADHD er en diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. I Danmark er det officielle system den internationale diagnosemanual ICD-10, hvor den relevante diagnose hedder ’hyperkinetiske forstyrrelser’ (HKF) og ikke ADHD.

Hvad kendetegner børn med diagnoser?

Børn med kognitive forstyrrelser som ADHD og autisme vil ofte opfatte, fortolke og forstå omgivelserne på særlige måder. Jenny Bohrs bog ”Problemløsende inklusion. Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og kognitive forstyrrelser” (se kilder) lister nogle særlige kendetegn op:

· Mange har en mangelfuld fornemmelse for fortiden og har svært ved at genkalde sig fortiden. Det kan betyde, at de kan have svært ved at lære af tidligere erfaringer. Nogle af børnene kan derfor nemmere komme til at gentage den samme uhensigtsmæssige adfærd

· Mange har et begrænset fremsyn og kan have svært ved at lægge planer for fremtiden

· Mange har en mangelfuld fornemmelse for tid og kan for eksempel have svært ved at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager

· De er ofte konkret tænkende og oplever verden i sort/hvid. Det er ja eller nej.

Hvilken behandling får børnene tilbudt?

Behandlingen afhænger af, hvilken lidelse der er tale om, og hvor udbredt den er hos det enkelte barn. Der er også stor forskel på, om behandlingen er kortvarig eller varer hele livet.

Behandlingen af børn med psykiatriske forstyrrelser er ofte pædagogisk, didaktisk eller psykosocialt orienteret.

Antallet af børn i behandling med psykofarmaka er steget meget i de sidste 10 år, og det skyldes især stigningen af antallet af børn med ADHD. Børn med ADHD får oftere medicinsk behandling kombineret med pædagogisk og psykosocial støtte. Blandt førskolebørn med diagnosen ADHD er man imidlertid mere tilbageholdende med at ordinere medicin. Lægemidlet Ritalin er det mest kendte psykofarmaka i behandlingen af ADHD og udgjorde i 2008 43 % af børns og unges samlede forbrug af lægemidler af centralnervesystemet ifølge rapporten ”Mere viden om diagnoser” (se kilder).