Børn og diagnoser

Hvad er en diagnose?

En diagnose er en bestemmelse af, hvilken sygdom eller forstyrrelse en patient lider af. En diagnose kan både være somatisk (dvs. fysisk) og psykiatrisk. Begrebet ‘diagnose’ favner vidt forskellige fænomener – fra somatiske lidelser som døvhed til psykiatriske lidelser som depression. Ordet diagnose kommer fra græsk: dia betyder ‘gennem’, og gnosis betyder ‘kundskab’. Diagnose henviser til, at man kan se gennem noget og få kundskab.

I pædagogiske sammenhænge (børnehaver, skoler mv.) bruger man ofte begrebet diagnose om psykiatriske udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD. Diagnosen kan her bruges som grundlag for at vurdere, om et barn er berettiget til at få specialpædagogisk støtte.

Diagnoser er et værktøj, fageksperter bruger til at finde ud af, hvordan de bedst kan hjælpe et menneske. I en video fra Psykiatrien i Region Syddanmark fortæller eksperter og unge med diagnoser om, hvordan det på en gang kan være svært og en hjælp at få en diagnose. 2015-01-19.

Hvilke slags diagnoser findes der til børn?

Den mest udbredte psykiatriske diagnose blandt børn er ADHD, som står for ‘Attention Deficit Hyperactivity Disorder’. På dansk taler man om forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Ud over ADHD findes der en vifte af psykiatriske udviklingsforstyrrelser. De mest almindelige er autismespektrumforstyrrelser (ASF), som dækker over bl.a. Aspergers syndrom (AS), anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) og uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU), samt Obsessive Compulsive Disorder (OCD). Mange børn med autismespektrumforstyrrelser har eller får også andre diagnoser som OCD, angst eller depression.

Hvordan får børn stillet en diagnose?

Det er ofte en børnelæge eller psykiater, der stiller diagnosen gennem en udredning og børnepsykiatrisk undersøgelse. Det sker med afsæt i en diagnosemanual, som opregner de forskellige mulige symptomer, der skal eller kan være til stede, for at diagnosen kan stilles. Diagnoser er imidlertid vejledende, og det enkelte menneske, der får stillet en diagnose, er sjældent præcis, som det står beskrevet i diagnosemanualen.

Siden 1995 har man i Danmark brugt verdenssundhedsorganisationens WHO’s diagnosesystem: International Classification of Diseases (ICD). Det er et diagnosesystem, hvor de psykiatriske lidelser er defineret ud fra symptomer og forløb. I dag bruger vi i Danmark den 11. version af manualen, ICD-11, som blev offentliggjort i januar 2022 og også er udbredt i flere andre europæiske lande. I ICD-systemet har hver sygdom en talkode og et bogstav. Formålet med at bruge en diagnosemanual er at skabe en standard på tværs af lande.

Det er dog ikke alle lande, der følger samme diagnosemanual. I den engelsktalende del af verden anvender man f.eks. den amerikanske diagnosemanual Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition (DSM-V). Begge manualer revideres jævnligt. Nogle psykiske forstyrrelser forsvinder, mens andre kommer til. I 1952 beskrev manualen DSM-II i alt 112 psykiske forstyrrelser. I dag er der i DSM-V tæt på 400 psykiske forstyrrelser.

Hvornår begyndte man at give børn diagnoser?

Ifølge Tine Basse Fiskers rapport Mere viden om diagnoser (se kilder) er autisme den børnepsykiatriske diagnose, som har den længste historie. Den blev første gang beskrevet af børnepsykiateren Leo Kanner i en artikel i 1943. Året efter, i 1944, offentliggjorde lægen Hans Asperger en afhandling om en gruppe børn og unge med et adfærdsmønster, som senere har fået betegnelsen Aspergers syndrom, som er en form for autisme, der i dag hører under den samlende diagnosebetegnelse Autismespektrumforstyrrelser (ASF). Autismespektrumforstyrrelser og diagnosticering heraf beskrives i Faktalink-artiklen “Autisme”.

De tidligste beskrivelser af diagnosen ADHD går dog helt tilbage til børnelægen George F. Stills forelæsninger i 1902, men i dansk kontekst er diagnosen af langt nyere dato. Det var først med diagnosemanualen ICD-10 i midten af 1990’erne, at egentlige kriterier for diagnosen blev indført. Og det er inden for de sidste 15-20 år, at diagnosticering af børns psykiske forstyrrelser har taget fart. Udviklingen af diagnosen ADHD og brugen heraf beskrives grundigt i Faktalink-artiklen “ADHD”.

Hvor udbredt er diagnoser og psykiske forstyrrelser blandt børn?

I de seneste 15-20 år er der sket en stor stigning i antallet af børn, der får stillet en psykiatrisk diagnose, både internationalt og i Danmark. Blandt børn ses oftest diagnoserne ADHD og Autismespektrumforstyrrelser (ASF). Særligt antallet af børn, der bliver behandlet for ADHD, er steget meget. Ifølge rapporten Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser (se kilder) er antallet af 0-17-årige med registrerede diagnoser steget fra ca. 39.400 i 2009 til ca. 57.100 i 2019. Eller sagt på en anden måde: Mens 32 ud 1.000 børn og unge havde en eller flere psykiatriske diagnoser i 2009, var det steget til 49 pr. 1.000 i 2019. Det er en stigning på over 50 procent. Disse børn og unge blev diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien eller på et somatisk sygehus, som primært behandler fysiske sygdomme. Hertil kommer dem, der får diagnosen uden for sygehusvæsnet – hos privatpraktiserende psykiatere. Hvor mange det gælder, vides ikke med sikkerhed, men formentlig flere tusinde om året. Således viser det danske studie Incidence Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and Adolescence (se kilder), at 15 procent af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år.

Hvorfor er der sket en stigning i antallet af diagnoser?

Stigningen betyder ikke nødvendigvis, at flere børn og unge har en psykisk sygdom. Udviklingen er udtryk for, at flere og flere børn har en diagnose, som de har modtaget på sygehuset. Det kan både skyldes, at flere er syge, og/eller at der er sket en ændring i, hvor mange der henvises, diagnosticeres og modtager behandling. En række klinikere og forskere peger på forskellige grunde til denne udvikling. Først og fremmest en større opmærksomhed på børn i psykisk mistrivsel og dermed bedre opsporing, men også at klinikerne i dag ved mere om børn og unges psykiske udvikling og over tid har udviklet bedre diagnostik og bedre behandlingstilbud.

Selv om børn med diagnoser fortsat generelt er mere socialt belastede, så er forskellene mindsket. Opgørelsen over børn og unge med psykiatriske diagnoser viser, at der over den tiårige periode er sket et fald i børn og unge med diagnoser fra familier med lav indkomst. Det samme er tilfældet, når man ser på andelen, der bor i almene boliger, og der er også sket et markant fald i andelen med en mor, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det betyder, at der er forholdsvis flere børn fra familier med en stærk socioøkonomisk baggrund, som har fået stillet en diagnose.

Hvilke diagnoser er der især sket en stigning i?

Særligt antallet af børn, der bliver diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser, er steget, men der er også en stor stigning blandt børn med henholdsvis ADHD og angst og OCD. Ifølge rapporten Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser (se kilder) er næsten 14 ud af 1.000 børn og unge diagnosticeret med autisme i 2019, hvor det i 2009 var 5,5 ud af 1.000. Det svarer til en stigning på 152 procent over den tiårige periode. ADHD er dog stadig den mest udbredte diagnose blandt børn og unge. Her er der sket en stigning fra 7,5 ud af 1.000 i 2009 til 18 ud af 1.000 i 2019 svarende til en stigning på 139 procent.

Samlet set var den årlige stigning fra 2009 til 2019 højest i begyndelsen af perioden og lavest i slutningen, så det tyder på, at antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser har stabiliseret sig.

Ifølge rapporten Mental Sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år (se kilder) var forekomsten af ADHD-diagnosen blandt 10-24-årige 4,5 procent i 2016, hvilket svarer til den internationalt bedst estimerede gennemsnitlige forekomst af ADHD hos børn og unge. Langt flere drenge end piger får diagnosen. Ifølge rapporten Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet (se kilder) er ca. syv ud af ti børn, som diagnosticeres med ADHD, drenge. Ifølge forskningsprojektet ‘Mere viden om diagnoser’ og rapporten af samme navn (se kilder) er der til gengæld en lille overvægt af piger/kvinder, som får diagnosen ADD (den ‘stille ADHD’).

Antallet af mennesker med en autismediagnose er steget meget de seneste årtier, og i dag har omkring en procent af alle danskere en autismediagnose. Stigningen skyldes formodentlig, at det i dag er sværere at leve op til krav i skole og samfund, hvis man har autistiske træk. Desuden er kriterierne for diagnoserne blevet ændret.

Hvornår i løbet af barndommen er det mest almindeligt at få en diagnose?

Forekomsten af psykisk sygdom blandt børn og unge afhænger bl.a. af alderen. Jo ældre barnet er, jo højere er forekomsten. Det hænger bl.a. sammen med, at små børn har sværere ved at give udtryk for, hvordan de har det, end ældre børn.

Ifølge rapporten Mental sundhed og psykisk sygdom blandt 0-9-årige børn (se kilder) diagnosticeres syv-otte procent med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder ni år, og to procent bliver diagnosticeret, inden de fylder fire år. Det er især mental retardering, autismespektrumforstyrrelser og ADHD, som diagnosticeres tidligt i barneårene.

Ofte opdages pigernes vanskeligheder senere end drengenes, fordi de hyppigt har lidelser, som giver sig udslag i mindre udadreagerende adfærd. Drenge diagnosticeres med stigende hyppighed i de første seks leveår med f.eks. autismespektrumforstyrrelser, mens piger diagnosticeres senere i livet med denne tilstand med et maksimum ved 14-16-årsalderen. Kurven for børn med ADHD og adfærdsforstyrrelser er også aldersmæssigt forskudt. Blandt hospitalsdiagnosticerede børn med ADHD topper hyppigheden af førstegangsdiagnosticerede mellem seks og ti år. Dette gælder især for drenge, mens der hos piger ses to toppe mellem henholdsvis seks og ti år og 14 og 16 år.

Hvad kendetegner børn med diagnoser?

Børn med kognitive forstyrrelser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser vil ofte opfatte, fortolke og forstå omgivelserne på særlige måder. Jenny Bohrs bog Problemløsende inklusion – Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og kognitive forstyrrelser (se kilder) lister nogle særlige kendetegn op:

• Mange har en mangelfuld fornemmelse for fortiden og har svært ved at genkalde sig fortiden. Det kan betyde, at de kan have svært ved at lære af tidligere erfaringer. Nogle af børnene kan derfor nemmere komme til at gentage den samme uhensigtsmæssige adfærd.
• Mange har et begrænset fremsyn og kan have svært ved at lægge planer for fremtiden.
• Mange har en mangelfuld fornemmelse for tid og kan for eksempel have svært ved at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager.
• De er ofte konkret tænkende og oplever verden i sort/hvid. Det er ja eller nej.

De mere specifikke symptomer og vanskeligheder, der knytter sig til ADHD og autisme, beskrives i Faktalink-artiklerne “ADHD” og “Autisme”.

Hvilken behandling får børnene tilbudt?

Behandlingen afhænger af, hvilken lidelse der er tale om, og i hvilken grad den er til stede og giver vanskeligheder i hverdagen hos det enkelte barn. Der er også stor forskel på, om behandlingen er kortvarig eller varer hele livet.

Behandlingen af børn med psykiatriske forstyrrelser er ofte pædagogisk, didaktisk eller psykosocialt orienteret, og ofte inddrages forældre, pædagoger, lærere og andre i høj grad i behandlingen ved f.eks. at hjælpe med at strukturere barnets hverdag med skemaer og piktogrammer og faste rutiner, som gør hverdagen mere overskuelig for barnet.

Antallet af børn i behandling med psykofarmaka er dog steget meget siden årtusindskiftet, hvilket især skyldes stigningen af antallet af børn med diagnosen ADHD. Børn med ADHD får oftere medicinsk behandling kombineret med pædagogisk og psykosocial støtte. Blandt førskolebørn med diagnosen ADHD er man imidlertid mere tilbageholdende med at ordinere medicin. Opgørelsen “Analyser om ADHD-medicin” (se kilder) viser, at i 2011 brugte 2,6 børn pr. 1.000 under 18 år ADHD-medicin, mens det i 2020 var vokset til 3,4 pr 1.000. Lægemidlet Ritalin er det mest kendte psykofarmaka i behandlingen af ADHD.