Billedanalyse

Artikel type
faktalink
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. Maj 2013
Main image
Kunstmuseet Louisiana præsenterede i 2012 en perlerække af store, kendte kunstneres selvportrætter.
Kunstmuseet Louisiana præsenterede i 2012 en perlerække af store, kendte kunstneres selvportrætter.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

I en tidsalder, hvor vi er omgivet af billeder, afkoder vi mange gange om dagen billeder uden at tænke nærmere over det. Men hvis vi går på kunstmuseum og ser på malerier fra forrige århundrede, kræver det mere eksakte redskaber og bevidst tilgang for at lave en grundig analyse af billederne. I billedanalysen vil man f.eks. kigge efter motiv, komposition og farvevalg og forsøge at sætte billedet ind i en kunsthistorisk eller samfundsmæssig sammenhæng.

 

 

Se også relaterede artikler:

Romantikken

Renæssancen

Surrealismen

Ekspressionismen

Symbolismen

 

 

Introduktion til billedanalyse

Hvad er et billede?

Ordet ”billede” stammer fra ”oldsaksisk bilidi 'forbillede, mønster', senere 'afbildning, billede'; kollektivdannelse til et konstrueret substantiv til 'form', senere 'rigtig form'”. (Den store danske encyklopædi (se kilder)).

Vi er omgivet af billeder. I fjernsynet, på nettet og i aviser er der nyhedsbilleder fra hele verden. På væggene derhjemme hænger børnetegninger, plakater og fotografier. På kunstmuseerne hænger malerier, og på byens mure er der vægmalerier og graffiti. Billeder er en integreret del af vores virkelighed, der med moderne medier er bygget op om billeder. Mens vi i dag hjemmevant klikker rundt mellem hurtige digitale billeder, har det fysiske, analoge billede en lang og betydningsfuld historie.

De ældste kendte malerier er hulemalerierne i den franske Grotte Chauvet. De er ca. 32.000 år gamle og blev altså malet i stenalderen. Denne type maleri er malet direkte på klippevægge eller i huler og findes i forskellige udformninger over hele verden. Op gennem tiden har billedet udviklet sig og har som form haft stor betydning både religiøst, filosofisk og æstetisk.

I 1400-tallet blev centralperspektivet indført som norm i billedkunsten. Det vil sige, at tredimensionelle figurer afbildes, så det todimensionale billede giver en oplevelse af rumlighed. Det begrænsede mulighederne for, hvordan et emne kunne fremstå. Denne norm var eneherskende i malerkunsten, indtil impressionismen i slutningen af 1800-tallet og senere det abstrakte maleri gjorde op med centralperspektivet for i stedet at fremstille verden, som kunstneren oplevede den.

Fremkomsten af fotografiet i 1800-tallets sidste halvdel var med til at ændre billedets betydning fra et enestående og ophøjet kunstværk til et mere sekulariseret medie. Mulighederne for at masseproducere billeder fjernede noget af billedets aura og gjorde dem nu offentligt tilgængelige.

Historisk set har billeder altid haft en enorm indflydelse på kultur og tænkning, og i flere monoteistiske religioner hersker der billedforbud. Inden for islam betyder det, at der ikke må benyttes billeder af mennesker og dyr til udsmykning. Årsagen til billedforbuddet er en frygt for, at der kan opstå en tilbedelse af andre end Allah, der er den eneste gud og dermed den eneste, der må tilbedes.

Billeder er dagsordensættende i medierne og i den veritable billedstorm, vi befinder os i i dag. Hvis der ikke eksisterer billeder fra en begivenhed, er det, som om den ikke er sket. Billeder verificerer det skete og dokumenterer historiens gang. Brug af billedmanipulation kan dog gøre det svært at afkode et billedes sandhedsværdi.

I artiklen ”Humanisme” i Den store danske encyklopædi (se kilder) står følgende definition af et billede: ”I sit lille skrift om maleriet (lat. 1435, ital. 1436) gav Alberti sin berømte definition af et billede: "Maleriet er altså simpelthen et snit gennem synspyramiden i en given afstand, fremstillet med kunst på billedfladen med linjer og farver, efter at centrum på forhånd er angivet og belysningen fastlagt".”

Billedanalyse

Hvad er billedanalyse?

Når man skal analysere et billede, begynder man med det mest åbenbare. Man registrerer, hvad billedet forestiller, evt. hvilke former og farver, der er dominerende i billedet. Derefter går man nærmere ind i billedets opbygning og kigger på dets komposition, farvevalg, teknik osv. Til sidst opsummerer man sin analyse i en perspektivering, der rækker ud over selve billedet og ser på sammenhænge med kunstnerens øvrige værker, værkets tilblivelsestid, samtiden, kunsthistorien osv.

Man kan ikke opstille faste rammer for, hvad en billedanalyse skal indeholde. Forskellige billeder vil lægge op til forskellige analyser, men der er en lang række spørgsmål, som man kan stille til alle billeder. Denne artikel præsenterer et bredt spekter af spørgsmål, som man kan afprøve i analysen, men ikke alle spørgsmål vil kunne besvares i alle analyser.

Der er stor forskel på at analysere et dansk guldaldermaleri af P.C. Skovgaard med en nyudsprungen bøgeskov, et kubistisk maleri af den spanske maler Picasso og et hverdagsrealistisk foto af den tyske fotograf Wolfgang Tillmans. Hvert billede vil opmuntre beskueren til at stille forskellige spørgsmål, og analyserne vil lægge vægt på forskellige ting. Jo flere forskellige spørgsmål, man kan stille til et billede, jo fyldigere kan ens analyse blive.

En analyse kan deles op i fire stadier:

Fakta: Hvem har malet billedet? Hvad er billedets titel? Hvornår er billedet fremstillet?

Første betragtning: Hvad forestiller billedet? Hvad ser man?

Analyse: Her ser man nærmere på komposition, farvevalg, motiv osv.

Perspektivering: Her kan man på baggrund af analysen trække tråde til samtiden, kunsthistorien, kunstnerens øvrige værker etc. Man sætter altså billedet ind i en sammenhæng med såvel anden kunst som samtid og samfund.

Fakta

Inden man går i gang med at analysere billedet, undersøger man alle tilgængelige fakta om billedet.

- Hvem har lavet det?

- Hvornår?

- Hvad er billedets titel?                                                              

Første betragtning

Hvad forestiller billedet?

Her ser man på billedet og lægger mærke til, hvad det forestiller.

Motiv

Først ser man på, hvad billedet forestiller.

- Er billedet figurativt eller abstrakt, dvs. ligner det noget eller er det komponeret af former og farver?

Hvis billedet er figurativt, kan man se på hvad og evt. hvem, der er på billedet.

- Er det en genkendelig og naturlig situation?

- Hvad fortæller denne situation om personernes liv?

- Hvad siger personernes mimik og kropssprog om situationen?

- Er der gået noget forud for billedet, og hvad vil der komme efter?

- Er der kendetegn fra en bestemt periode, klasse, miljø?

- Hvilken sfære er motivet fra? Hverdagsrealisme, stilleben, portræt?

Hvis billedet er abstrakt, kan man beskrive dets former og farver og komposition.

Hvilken slags billede er der tale om? Er det et portræt, et landskabsmaleri, et still fra en film, en reklame etc.

Analyse

Hvordan forestiller billedet?

Her ser man på, hvordan billedet er komponeret, og hvordan det forestiller. I en dybdegående analyse ser man nærmere på former, farver, komposition, teknik osv.

Hvordan er kompositionen?

I en analyse af billedets komposition ser man på, hvordan det er bygget op.

- Hvordan er billedets rum?

- Hvad sker der i billedets forgrund, mellemgrund og baggrund?

- Hvordan er billedet komponeret?

- Er der balance i opstillingen, en skævhed, symmetri?

- Er der centrale elementer placeret i det gyldne snit?

- Er billedet to- eller tredimensionelt?

- Er de dominerende linjer i billedet diagonale, horisontale, vertikale?

- Har motivet en cirkel- eller trekantskomposition, højre- eller venstrekomposition?

- Er den bevægelse i billedet?

- Kan man kun se et udsnit af en opstilling, en del af en helhed eller en afrundet helhed?

- Er kompositionen harmonisk, dynamisk eller rytmisk (med gentagne farver, former)?

- Er motivet et udsnit af noget større eller et motiv i sig selv? Er det et udsnit af virkeligheden eller en afspejling af virkeligheden?

- Hvor drages blikket hen?

- Centralperspektiv – er der et forsvindingspunkt i billedet?

- Er der blikretning ud af billedet – er der nogen personer, der kigger på fotografen/maleren, er der nogen, der kigger ud af rammen, væk?

- Kigger de på hinanden? Hvor er kontakten?

- Hvilke stemninger udtrykker billedet?

Hvordan er farvevalget?

I en analyse af et billedes farver ser man på farvevalg og spillet mellem lys og skygge.

- Er farverne lyse og lette, eller mørke, dystre og tunge?

- Hvordan spiller farvevalg sammen med motivet?

- Er der en modsætning mellem farvevalg og motiv eller underbygger de to hinanden?

- Er det symbolik i farvevalget?

- Er det et naturligt/realistisk farvevalg?

- Er der brugt komplementærfarver?

- Hvordan er forholdet mellem lys og skygge?

- Hvilke af billedets elementer er i skygge, hvilke er i lys? Hvad betyder det?

- Er det et naturligt lysindfald?

- Er lyskilden udenfor billedet eller inde i billedet?

Hvordan er teknikken?

I en analyse af billedets teknik ser man på den tekniske fremførelse af billedet.

- Hvis det er et fotografi, er det sort/hvid, er det realistisk eller manipuleret, kan man se, at det er manipuleret og er det meningen? Hvad tilfører det billedet, at man er i tvivl om ægtheden?

- Hvis det er et maleri, hvilken teknik er brugt: olie, akvarel, kridt, kul, blæk eller andet. Kan man se penselstrøg, taktilitet, fingeraftryk? Hvad siger teknikken om billedet?

Hvordan er synsvinklen?

Her ser man på, hvordan synsvinklen er i billedet, dvs. hvor det er set fra.

- Er billedet set oppefra, midt fra eller nedefra?

- Er det et naturligt perspektiv, kan det være set sådan i virkeligheden eller er det set et fysisk umuligt sted fra?

Hvordan er billedets ramme?

Et billede er som regel monteret i en ramme og denne kan have stor betydning for det samlede indtryk af billedet.

- Hvordan er billedet rammet ind?

- Understøtter rammen billedet eller udfordrer den billedet?

- Er rammen en del af det samlede indtryk af billedet?

Hvordan er motivet afbildet?

Her kan man se på, hvordan maleriet gengiver sit motiv.

- Ser det ’ægte’ ud?

- Gengiver maleriet motivet realistisk eller abstrakt, impressionistisk, ekspressionistisk, modernistisk?

Perspektivering

Når man har analyseret billedets enkeltdele, kan man samle analysen op i en perspektiverende diskussion ved at kigge på tema, budskab og perspektivering.

Først kan man overveje, om billedet vil ’sige’ noget, og hvad billedets grundlæggende tema er.

- Er der en pointe i, at motivet er fremstillet på den måde, det er?

- Er der en spænding mellem form og indhold og hvad kan det betyde?

- Kan billedet forstås uden sin titel? Hvordan spiller titel og billede sammen?

Dernæst kan man se på, hvad billedets budskab evt. er.

- Hvad er billedets holdning til det, det fremstiller? Hvordan kommer denne holdning til udtryk?

- Har billedet en funktion – samfundskritisk, besværgende, hyldende, moralsk osv.? - Fungerer det som ren udsmykning eller underholdning?

- Er billedet konceptuelt? Dvs. er der en idé eller et koncept bag ved billedet, som man skal kende for at kunne afkode det?

- Siger billedet noget om den samtid, det udspringer af?

Til sidst åbner perspektiveringen op for at se billedet i en større sammenhæng. På baggrund af analysen kan man sætte billedet i forhold til kunstneren og kunsthistorien, fremkomst og modtagelse osv.

I forhold til billedets fremstilling og modtagelse kan man diskutere følgende:

- Er billedet lavet til en bestemt anledning, på bestilling eller som kommentar til en bestemt begivenhed?

- Hvem har ideelt set været modtager af billedet, da det blev fremstillet?

- Hvor blev billedet udstillet første gang?

- Vakte billedet furore, da det blev skabt? Hvorfor?

- Hvad siger billedet os i dag?

- Hvor er billedet udstillet i dag?

I forhold til kunstnerens øvrige værker kan man komme ind på følgende:

- Er billedet del af et større værk fra kunstneren, dvs. indgår det som del i en større helhed? Er det en skitse eller et forarbejde til et større værk?

- Hvordan forholder billedet sig til øvrige af kunstnerens værker?

- Ligner det noget andet eller er det radikalt anderledes end resten af kunstnerens arbejde?

I forhold til kunsthistorien generelt kan man se på, om billedet kan bestemmes inden for en periode, og om det forholder sig aktivt til andre værker eller kunstnere.

- Hvordan placerer billedet sig i forhold til kunsthistoriske perioder og grupperinger?

- Kan billedet klassificeres under en -isme (klassicisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme osv.)

- Er billedet en kommentar til kunsthistorien eller andre værker?