ung mand
En ung mand med mobiltelefon på familiens grøntsagsmarked. Computere og mobiltelefoner er så småt ved at vinde indpas blandt Amish folket.
Foto: Ashley Gilbertson / Ritzau Scanpix

Amish

journalist Nanna Dissing Bay Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005.
Emneord
Top image group
ung mand
En ung mand med mobiltelefon på familiens grøntsagsmarked. Computere og mobiltelefoner er så småt ved at vinde indpas blandt Amish folket.
Foto: Ashley Gilbertson / Ritzau Scanpix
Main image
Medlemmer af Amish-samfundet fylder sandsække i Canton, Missouri. 17. juni 2008.
Medlemmer af Amish-samfundet fylder sandsække i Canton, Missouri. 17. juni 2008.
Foto: Frank Polich/Scanpix

Indledning

Hvide gårde med flagrende vasketøj i haverne. Hestevogne ført af mænd med fuldskæg og stråhatte. Drenge i bukser, seler og hvide skjorter hånd i hånd med piger i kjoler, forklæder og knold i nakken. Alt sammen omgivet af en forunderlig mangel på elektriske ledninger eller brummende motorstøj. Det, der kunne være indgangsscenen til en film om 1800-tallets Amerika, er faktisk et virkelighedsbillede fra nutidens USA. For i amish-samfundene tager man Biblen på ordet og lever uden elektricitet og andre moderne opfindelser. Et liv i fuld overensstemmelse med Gud og naturen. Men hvorfor vælger man at opretholde denne livsstil? Og hvordan forholder det traditionsbevidste amish-folk sig til den omsiggribende globalisering?

Artikel type
faktalink

Introduktion til amish-bevægelsen

Indledning

1.1.2001: Amish-folk i staten Pennsylvania, USA. Drenge i søndagstøj. Fotograf: Grandadam Sylvain/Polfoto
1.1.2001: Amish-folk i staten Pennsylvania,
USA. Drenge i søndagstøj.
Fotograf: Grandadam Sylvain/Polfoto

Hvide gårde med flagrende vasketøj i haverne. Hestevogne ført af mænd med fuldskæg og stråhatte. Drenge i bukser, seler og hvide skjorter hånd i hånd med piger i kjoler, forklæder og knold i nakken. Alt sammen omgivet af en forunderlig mangel på elektriske ledninger eller brummende motorstøj. 

Det, der kunne være indgangsscenen til en film om 1800-tallets Amerika, er faktisk et virkelighedsbillede fra nutidens USA. For i amish-samfundene tager man Biblen på ordet og lever uden elektricitet og andre moderne opfindelser. Et liv i fuld overensstemmelse med Gud og naturen. Men hvorfor vælger man at opretholde denne livsstil? Og hvordan forholder det traditionsbevidste amish-folk sig til den omsiggribende globalisering?

Hvad er amish-bevægelsen?

Amish-bevægelsen er en religiøs sekt, der blev grundlagt i 1693 af den schweiziske biskop Jacob Ammann. I dag eksisterer der kun amish-samfund i USA og Canada. Her lever de i små fællesskaber isoleret fra resten af samfundet (kaldet det "engelske" samfund), som de forsøger at undgå indflydelse fra. Amish-folket siger nej tak til alt det, som er symbolet på den amerikanske drøm: At enhver er sin egen lykkes smed i jagten på materielle værdier, rigdom og succes. Den livsstil opfatter amish-bevægelsen ganske enkelt som ulydighed mod Gud og lig med evig fortabelse. 

Amish-medlemmerne fører derimod en enkel, nøjsom og gudfrygtig levevis. De ernærer sig som landmænd eller håndværkere og gør en dyd ud af at leve ligesom deres forfædre gjorde det i 1600-tallets europæiske bondesamfund. Det betyder, at amish-folket undgår al moderne teknologi. Deres huse har hverken elektricitet eller indlagt vand, og de må ikke køre i bil eller tage en højere uddannelse. De afviser barnedåb (til gengæld går de ind for voksendåb) og er imod al form for militær. Et liv domineret af lydighed og troen på det evige liv med sammenholdet i familien og amish-samfundet i højsædet.

Amish-bevægelsens historie

Hvordan startede amish-bevægelsen?

I 1517 chokerede Martin Luther den katolske kirkeverden med sin kritik af blandt andet kirkens handel med afladsbreve. Kirken forsøgte at stoppe Luther, men snart var en hel protestbevægelse i gang, som fuldstændig kom til at ændre synet på kirken og dens plads i samfundet. Denne bevægelse kaldes Reformationen. 

Reformationen bestod dog ikke bare af én bevægelse, men tværtimod af flere forskellige religiøse retninger. En af disse retninger var en schweizisk sekt grundlagt i 1525 ved navn anabaptisterne (gendøberne). Sekten hed sådan, fordi den mente, at dåben kun havde mening, hvis trosbekendelsen blev aflagt af et voksent menneske. Den schweiziske statskirke ville dog ikke acceptere, at anabaptisterne døbte hinanden som voksne, og i de næste årtier blev anabaptisterne derfor forfulgt og myrdet i tusindtal.

Det styrkede imidlertid kun medlemmerne i deres tro og ønske om at leve adskilt fra verdens ondskab og synd. Og da anabaptisterne nægtede at gengælde vold med vold, måtte de flygte til svært tilgængelige dale syd for Zürich for at overleve. Her levede de af at dyrke jorden, ligesom de udnævnte præster fra deres egen kreds og holdt hemmelige gudstjenester.  

Trods forfølgelsen voksede anabaptisterne i antal og spredtes i mindre grupper ud over det meste af Europa. En af disse grupper boede i slutningen af 1600-tallet i Alsace (i det nuværende Frankrig). Deres biskop Jacob Ammann (1644-1720) ønskede at indføre nye og mere strenge regler, fordi anabaptisterne efter hans mening var blevet for slappe i deres tro. Ifølge Jacob Ammann skulle Biblen efterleves til punkt og prikke, ligesom det skulle være forbudt at omgås medlemmer, som var udstødt af sekten på grund af synd. De andre anabaptister var imidlertid ikke enige med Jacob Ammann, og derfor dannede han i 1693 en ny sekt med navnet amish (afledt af efternavnet Ammann).

Hvorfor rejste amish-folket til USA?

Såvel amish-medlemmerne som anabaptisterne havde svært ved at finde den religiøse og sociale frihed, som de hungrede efter, i Europa. Mange af de religiøse mindretal satte derfor kursen mod Den Nye Verden, Amerika. 

I 1681 havde engelske William Penn oprettet kolonien Pennsylvania i Amerika. Penn tilhørte den lille religiøse gruppe, kvækerne, og havde indrettet sin koloni som et "helligt eksperiment", hvor enhver nationalitet og tro var velkommen. Hovedbyen døbte han Philadelphia, som betyder broderkærlighed.  

De fleste amish-medlemmer immigrerede til Amerika mellem 1727-1770, og i 1737 grundlagde de deres første to amish-kolonier i Pennsylvania. Begge kolonier måtte imidlertid opgives på grund af indianeroverfald og dårlige vejr- og jordforhold, men de overlevende slog sig ned sammen med nye amish-immigranter. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 5.000 amish-medlemmer bosat i Amerika fordelt i blandt andet Pennsylvania, New York, Illinois, Indiana, Iowa, Missouri og Ohio.

Amish-bevægelsens traditioner

Hvad er amish-folkets tro?

Amish-bevægelsen bruger Biblen som ledetråd for deres liv. De tror på en evig Gud og på, at Guds eneste søn, Jesus Kristus, døde på korset for verdens synder. Desuden tror de, at Biblen er Guds ord, at de som kristne skal leve som brødre, at kirken skal være uafhængig af staten, og at de kommer i himlen ved at tro på deres frelser, Jesus. 

Amish-folkets livsfilosofi hviler på det tyske ord Gelassenheit, der betyder ydmyghed og undertrykkelse. Ved at leve efter Gelassenheits forskrifter mener amish-folket, at de bringer Gud ære og glæde. Dette abstrakte begreb udmønter sig i en række specifikke meninger: Ydmyghed over for Guds vilje, respekt for andre, et simpelt liv, lydighed, sparsommelighed og en altid ikke-voldelig adfærd.  

Ulydighed betragtes som ulydighed mod Gud og tolereres ikke, da det ifølge amish-bevægelsen er en trussel mod et ordnet samfund. Ulydige og stolte mennesker er arrogante og forsøger at få opmærksomhed og vinde ære. Tværtimod sætter den ydmyge ikke sig selv over andre, men giver af et godt hjerte og hjælper, hvor han kan. Med andre ord er Gelassenheit en social proces, hvor den enkeltes energi bliver brugt til fællesskabets bedste.

I praksis ligger Gelassenheit til grund for amish-folkets leveregler kaldet Die Ordnung (Forskriften). Efterhånden som amish-folket er blevet splittet op i mindre grupper - Old Order Amish, New Order Amish, Mennoniter, Beachy Amish, Swiss Mennoniter og Swartzentruber Amish - bestemmer hver enkelt menighed, hvor radikalt Biblens ord skal fortolkes.  

Reglerne er ikke nedskrevet, men alle forventes at leve og opføre sig efter dem. Bevægelsens børn lærer levereglerne ved at iagttage deres forældre og høre de voksne tale om regelsættet. På den måde bliver Die Ordnung gradvist barnets definition på virkeligheden - en opfattelse af, hvordan tingene bør forholde sig. Selvom børn lige fra fødslen bliver opdraget til at følge Die Ordnung, er det først, når de som 16-21-årige bliver døbt, at de afgiver en ed på at følge reglerne. 

Såvel begrebet Gelassenheit som Die Ordnung bekræfter, at amish-kulturen er en modkultur, hvis kerneværdier står i skarp kontrast til moderniteten. Mens den moderne kultur producerer individualister, hvis vigtigste mål er personlig udfoldelse, er amish-bevægelsens mål en neddæmpet og ydmyg person, der finder tilfredsstillelse i fællesskabet.

Hvorfor må amish-folket ikke bruge elektricitet?

Ifølge amish-bevægelsen siger Biblen, at de ikke skal tilpasse sig denne verden. I Romerbrevet kap. 12 (se kilder) står der: "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.".Deres livsstil er derfor et bevidst forsøg på at adskille sig fra resten af verden og være selvtilstrækkelige. Af den grund besluttede amish-bevægelsen i begyndelsen af 1900-tallet, at forbindelser via elektriske ledninger ville være en forbindelse til verden, som ville krænke Biblens lære. 

Denne beslutning tog amish-bevægelsen ikke, fordi de opfattede elektricitet som ondt i sig selv, men fordi let adgang til resten af verden kunne føre til fristelser og på sigt en ødelæggelse af kirken og familielivet. Således må amish-medlemmerne for eksempel ikke eje biler, da det vil føre til ulighed og splittelse i samfundet (dyre biler som et statussymbol). Desuden vil biler sætte tempoet op og dermed destruere amish-folkets rolige livsstil.  

I ganske særlige tilfælde må amish-medlemmerne imidlertid godt bruge elektricitet, så længe det ikke ødelægger den sociale struktur. Det betyder, at de godt må blive kørt i bil til et læge- eller familiebesøg langt væk fra hjemmet, ligesom det er tilladt at låne en telefon og ringe til et fjernt familiemedlem for at oplyse om sygdom eller dødsfald.

Desuden er det lovligt at bruge naturgas og vindmølleenergi til blandt andet vandvarmere, komfurer, køleskabe og gaslamper. Denne energiform er ifølge amish-bevægelsen tilladt, idet den stammer fra en naturlig, gudgiven kilde i modsætning til den menneskeskabte elektricitet.

Hvorfor må man ikke fotografere amish-medlemmer?

Amish-medlemmer ønsker ikke at blive fotograferet. Det skyldes Det Gamle Testamentes andet bud (se kilder): "Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himlene eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud." Af samme grund må amish-børnenes dukker ikke have menneskelige ansigtstræk - hverken mund, øjne, næse eller hår. Fra de er helt små lærer børnene, at de ikke må dyrke andre idoler end Gud.

Hvorfor må amish-folket ikke spille musik?

I Amish-bevægelsen mener man, at musikinstrumenter vil optænde upassende følelser hos dem, som spiller og lytter. Hvis man spiller på et musikinstrument, går man imod Gelassenheits lære om den rette ydmyghed. Til gengæld er sang tilladt under gudstjenester.

Må amish-folket bruge rusmidler?

Amish-medlemmer må ikke drikke spiritus. Til gengæld ryger mange amish-mænd, men ikke kvinderne. Ifølge amish-bevægelsen siger Biblen intet om tobak, og da amish-folket hverken ser tv, hører radio eller bliver udsat for anti-tobaksoplysning i skolerne, er de ikke særlig opmærksomme på sundhedsfaren.

Hvordan ser amish-medlemmerne ud?

Amish-folket har gået i samme type tøj gennem mange generationer: en enkel og praktisk påklædning uden pynt eller mønstre, der afvises som udtryk for forfængelighed. 

Amish-medlemmerne har ikke ret meget tøj - højst et par sæt arbejdstøj og et sæt pænt tøj, som i snit og farver ligner arbejdstøjet. Kvinderne syr familiens tøj af ensfarvede stoffer primært i mørke farver som sort, vinrød, mørkeblå og mørkegrøn. Tøjet sys på symaskine, der er drevet med håndsving eller gas. Lynlåse i tøjet er forbudt og i stedet bruges hægter og knapper. Knapperne må dog under ingen omstændigheder være blanke, da det giver mindelser om militæret, som det pacifistiske amish-folk afskyr.  

Mænd og drenge går med hvide skjorter og mørke bukser, og mandens jakke har hverken revers eller krave. Læderbælter giver også associationer til soldater, hvorfor drenge og mænd kun går med seler. En amish-mands hår vokser et par centimeter ned over ørerne. Han barberer ikke sit kind- eller hageskæg, efter han er blevet gift - et langt fuldskæg er tegn på en voksen mand. Overskæg er derimod strengt forbudt, da det ligeledes bliver associeret med militæret. Mændene bærer desuden hatte - stråhatte om sommeren og sorte filthatte om vinteren. Bredden på hatteskyggen og -båndet samt hattepuldens højde afhænger af, hvor ortodoks den menighed, man tilhører, er. Således signalerer en bred skygge, smalt bånd og lav puld den ældste og mest traditionelle stil.  

Kvinder bærer kjoler dækket af et forklæde. De klipper ikke håret hele livet, da det ifølge Biblen er ærefuldt for en kvinde at have langt hår. Håret har de som regel redt i en midterskilning, der ender i fletninger samlet i en knold i nakken. Smykker er ikke tilladt. Gifte kvinder dækker håret af en hvid bedekyse, mens ugifte kvinder bruger sorte kyser. Over kysen kan de bruge en sort hat, når de skal i byen eller på besøg

Hvordan ser et traditionelt amish-hjem ud?

Hjemmet er hjertet i amish-folkets dagligliv men også ramme om alt fra gudstjenester, bryllupper og begravelser. Husene er som regel hvide og indretningen er simpel og funktionel - her er ingen nips eller pyntegenstande, højst en kalender eller et broderi med et bibelsk skriftsted. Køkkenet fungerer som familiens samlingspunkt og spisebordet er stort nok til hele familien. 

 Mange huse har udbygninger eller mindre huse på samme grund, sådan at flere generationer kan leve tæt sammen.

Hvilket sprog taler amish-medlemmerne?

Alle voksne amish-medlemmer taler flydende amerikansk, men det daglige sprog i familien er det såkaldte Pennsylvania Dutch, som er en gammel schweizertysk dialekt. Dialekten fungerer primært som et mundtligt sprog, mens børnene i skolen lærer at læse, skrive og tale engelsk, sådan at de kan kommunikere med omverdenen.

Hvordan forløber en gudstjeneste?

Da amish-folkets forfædre blev forfulgt, var de nødsaget til at holde hemmelige gudstjenester i private hjem og klippehuler. En praksis, der med tiden betød, at de fornægtede de ritualer og symboler, som den traditionelle kirke benytter sig af. Af den grund har amish-bevægelsen hverken kirker, altre, orgler eller præster i særlige klæder. Derimod lægger familierne på skift hus til gudstjenesterne, som afholdes hver anden søndag. Afhængig af hvor mange mennesker, der møder op - mellem tyve og et par hundrede - finder gudstjenesten sted i stuehuset eller en lade. 

Selve gudstjenesten varer tre timer, og der er hverken lys, kors eller blomster. Man synger sange fra Ausbund - en sangskat, hvis ældste hymner stammer fra anabaptisternes tidligste dage. Efter gudstjenesten spises der frokost, hvorfor værtsfamilien har travlt med bagning og stegning flere dage i forvejen.  

Ved nadvergudstjenesterne, som holdes to gange om året, varer ceremonien i seks timer. Under disse lejligheder gentager alle amish-medlemmer deres løfte om at leve efter Die Ordnung. Til slut synges hymner, mens menigheden parvis vasker hinandens fødder som tegn på ydmyghed og underkastelse.

Har amish-samfundet en leder?

Amish-bevægelsen bryder sig ikke om autoriteter, men som alle andre samfund har de også deres ledere. Disse kaldes Diener (tjener), da de er religiøse tjenere frem for ledere i traditionel forstand. Hver menighed har flere tjenere. En står for velgørenhed (Armendiener), en anden leder den fælles bøn (Diener zum Buch). Ud over tjenerne er der i hver menighed nogle prædikanter, som til søndagsgudstjenesterne skal kunne prædike i op til en time uden manuskript.

Det vigtigste embede har biskoppen (Völligerdiener). Han forestår nadver, dåb, bryllup og begravelser, ligesom det er ham, der sørger for bortvisning af medlemmer. Når en broder eller søster - som amish-medlemmerne kaldes - synder, giver biskoppen vedkommende to advarsler. Hvis personen alligevel ikke bekender sin synd, bliver den pågældende udelukket fra fællesskabet efter en afstemning.  

Jobbet som tjener er ulønnet og gælder for livstid. Selvom det er imod amish-folkets beskedne livsindstilling at fremhæve sig selv eller bestemme over andre, må en leder nødvendigvis være synlig og udøve en vis magt. For at komme udenom denne iboende selvmodsigelse, kan man ikke søge om at blive leder. Amish-menigheden stemmer om, hvem man vil bede påtage sig ansvaret - og det er vel og mærke kun mænd, der kan komme på tale. Ved den følgende halvårlige nadver udnævnes den nye tjener formelt. Det sker til lyden af en rituel gråd og hulken, der skal udtrykke medfølelse over for den valgte på grund af de svære byrder, der nu bliver pålagt ham.

Hvad lever amish-folket af?

For amish-folket har jorden en særlig betydning. Ifølge deres tro tilhører jorden Gud, men det er mennesket, der skal dyrke, passe og forvalte den. På den yderste dag (det vil sige, når man dør) skal hvert menneske stå til regnskab over for Gud for den måde, vedkommende har behandlet jorden på.

Amish-folket fortolker Biblens ord sådan, at de må leve af jorden, men skal pleje den så godt, at de efterlader den bedre, end den var, da de overtog den. Jorden er altså ikke givet til menneskene, for at de skal udpine den.  

Amish-folket dyrker havre, hvede, rug, majs og tobak, mens køkkenhaven indeholder mange forskellige slags grøntsager og frugter. Desuden holder de heste, muldyr, kvæg, svin, fjerkræ og får. Deres fremstilling og konservering af ost, frugt, kød og grøntsager gør dem næsten selvforsynende. De dagligvarer, som de ikke selv producerer, køber amish-medlemmerne i en købmandshandel, supermarked eller gennem postordrefirmaer. Deres landbrug producerer langt mere, end de kan sælge til amish-aftagere, og den største del af deres kontantindkomst stammer fra salg til ikke-amish kunder.

På grund af indbyggervækst blandt amish-folket og stigende jordpriser er mange i dag tvunget til at finde arbejde uden for landbruget. Nogle åbner en butik på gården, hvorfra de sælger håndværk eller landbrugsvarer, mens andre fremstiller mejeriprodukter, møbler eller bygninger.  

Desuden bijobber mange amish-kvinder hjemmefra ved at quilte de berømte amish-stoffer, bage eller sy. Nogle arbejder også på lokale restauranter eller gør rent hos "engelske" naboer.

Amish-folket i dag

Hvor udbredt er amish-folket i dag?

I dag lever der omkring 180.000 amish-medlemmer fordelt på 24 amerikanske stater:
  • Ohio
  • Pennsylvania
  • Indiana
  • New York
  • Maine
  • Delaware
  • Maryland
  • Virginia
  • West Virginia
  • North Carolina
  • Florida
  • Texas
  • Tennessee
  • Kentucky
  • Wisconsin
  • Minnesota
  • Michigan
  • Illinois
  • Iowa
  • Missouri
  • Kansas
  • Oklahoma
  • Montana
  • Washington

Den største koncentration af amish-folk lever i Holmes, Ohio. Den næststørste i Elkhart, Indiana. Og den tredjestørste i Lancaster County, Pennsylvania. 

Omkring 1500 amish-medlemmer lever i Ontario, Canada. Der er ingen amish-medlemmer tilbage i Europa.  

Med et gennemsnit på syv børn per familie er antallet af amish-indbyggere siden 1940’erne blevet fordoblet omkring hvert tyvende år.

Hvordan ser hverdagen ud for en amishmand og -kvinde?

Familiens medlemmer har bestemte opgaver, som respekteres af alle. Mænd og drenge arbejder i marken, mens kvinder og piger sørger for husholdningen og havens pasning.

En traditionel arbejdsdag begynder ved femtiden om morgenen, hvor manden går ud i stalden for at fodre dyrene og malke køerne, mens kvinden forbereder morgenmad, smører madpakker og hjælper børnene i tøjet. Dernæst samles familien til morgenmad, hvorefter manden igen arbejder i marken og stalden. Afhængig af årstiden forbereder han markerne til såning, sår eller høster. Imens ordner kvinden de daglige husholdningspligter som at vaske op, vaske tøj, stryge, bage, lave frokost og aftensmad. Desuden sørger hun for køkkenhaven og for at rense, sylte og konservere frugt og grøntsager. Endelig skal hun også sy tøj til familien.  

Middagsmad serveres omkring klokken 11 og efter en kort middagslur arbejder man videre. Hele familien skal være til stede ved måltiderne, der både indledes og afsluttes med en bordbøn. Her drøfter man dagens hændelser og det arbejde, der skal gøres de kommende dage. Det er vigtigt, at der er arbejdsopgaver for både små, store og gamle for "en familie som arbejder sammen, vokser sammen," hedder det sig. 

Når dagens dont er overstået, samles familien i petroleumslampens skær over spisebordet. Børnene læser lektier eller spiller spil. Kvinderne passer deres håndarbejde, og mændene læser avis. Ofte læser mændene højt for familien af amish-avisen The Budget, der hver uge rapporterer nyt fra de mere end tusinde amish-samfund i amerikanske og canadiske stater. Meddelerne indleder altid deres artikel med en orientering om vejret og afgrøderne, inden de beskriver dagliglivet og små og store hændelser i deres lokalsamfund. Beretningerne bidrager til at fastholde amish-familierne i deres overordnede kirkelige fællesskab, og derfor er det vigtigt, at hele familien er sammen om højtlæsningens oplevelser. Aftenen er kort, og de fleste amish-medlemmer går i seng mellem klokken 21 og 22.

Søndag er hviledag, som overholdes strengt. Hver anden søndag er forbeholdt gudstjeneste, mens de andre hviledage går med besøg hos venner og familie.

Hvordan ser hverdagen ud for amish-børn?

For amish-medlemmerne er anvendelsen af prævention det samme som at blande sig unødigt i Guds plan, og derfor får mange par store børneflokke - i gennemsnit syv børn per familie. Men mens antallet af børn er stort i forhold til den amerikanske gennemsnitsfamilie, er opvækstudgifterne forholdsvis lave, idet amish-forældre jo ikke skal betale sportsmedlemskaber, stereoanlæg, modetøj, biler eller universitetsgebyrer. Børn bliver derfor ikke anset for økonomiske byrder, men hilses tværtimod velkommen som en gave fra Gud, der kan bidrage til familieøkonomien.

Når børnene er et par år gamle begynder forældrene at lære dem grundprincipperne i amish-livsformen. De lærer at være velopdragne, stilfærdige og beskedne, og tidligt forstår de begreber som ansvar og kærlighed til familien. Ifølge amish-bevægelsen er den hurtigste måde at ødelægge børn på at lade dem få deres vilje. Derfor tages dårlige vaner, ulydighed og disrespekt i opløbet - også selvom det kræver en afklapsning. Allerede som fem-seks-årige begynder amish-børn at hjælpe til i husholdningen, og deres ansvar i stalden og huset stiger hurtigt.  

Amish-folket er af den overbevisning, at børn har bedst af at blive passet af deres forældre, og derfor bruger de hverken børnehaver eller fritidshjem. Børnene er hjemme, indtil de som seksårige skal i skole.

Hvordan fungerer en amish-skole?

Ifølge amish-folket er skolegang kun nødvendigt for at blive en god ægtemand og bonde/håndværker eller ægtehustru og moder. Al uddannelse herudover anser amish-samfundet for overflødig. Derfor går amish-børn kun i skole til og med 8. klasse, og de må ikke tage en højere uddannelse. 

Da USA i 1950 vedtog en ny skolelov, som krævede ni års skolegang, protesterede amish-bevægelsen forgæves. Flere amish-fædre, som nægtede at lade børnene fortsætte i niende klasse, måtte i fængsel af den grund. Først i 1972 afgjorde USA’s Højesteret, at amish-børn var undtaget fra loven af religiøse grunde.

Amish-bevægelsen bruger helst ikke det offentlige skolesystem - det, børnene skal lære, synes amish-folket, de lærer bedst på deres egne skoler. Derfor bygger amish-folket deres egne skoler, som de driver i fællesskab. Skolehuset har kun et eller to klasseværelser og naturligvis ingen elektricitet, hvorfor de bygges sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt.  

Der undervises som regel fra klokken 8.30 til 15.30 i læsning, skrivning, regning, historie og geografi. Skolens forældreråd skal godkende de bøger, der bruges i undervisningen. Og det er ikke mange moderne skolebøger, der slipper igennem nåleøjet, idet de fleste omtaler fjernsyn, krig og sex. Amish-børn må heller ikke læse eventyr eller historier om dyr, der opfører sig som mennesker som for eksempel Anders And. I stedet læser børnene bøger skrevet af amish-forfattere om mennesker, der udviser flid og sparsommelighed, ærlighed og næstekærlighed og ikke griber til vold som problemløsning. Idet amish-folket mener, at et barns evner er givet af Gud, bliver børnene hverken rost eller dadlet for deres præstationer.

Amish-folket og omverdenen

Hvad er amish-teenagernes rumspringa?

Når de unge amish-teenagere er færdige med skolen efter 8. klasse, er det tid til at forberede sig på at blive døbt og se sig om efter en mulig ægtefælle - der vel at mærke også skal være amish-medlem. Og man må hellere vælge rigtigt, da skilsmisse er helt uhørt blandt amish-folket. 

Men lige inden voksendåben nærmer sig og de unge skal acceptere at leve efter Die Ordnung, får de i en periode lov til at slå sig løs og drage ud og opleve den ’engelske’ verden, der omgiver dem. Denne praksis hedder "rumspringa" (fra det tyske herumspringen, at springe rundt). Det betyder, at de unge må køre bil, høre popmusik, se tv, gå i modetøj, drikke, tage stoffer og dyrke sex. Og forældrene ser gennem fingre med det, så længe de unge ikke vækker for megen opsigt eller kaster skam over familien. Filosofien er, at det er vigtigt, at de unge får lov til at prøve sig selv af, så de ved, hvad de giver afkald på, når de bliver døbt og gift. Efter en periode af varierende længde forventes det af dem, at de tager en beslutning: Vil de være en del af amish-samfundet, eller vil de være almindelige amerikanske statsborgere?  

Ifølge den slovenske filosof Slavoj Zizek i Dagbladet Information den 3. juni 2005 (se kilder) giver ordningen ikke de unge et reelt frit valg - altså en mulighed for at beslutte sig ud fra omfattende viden og erfaring fra begge verdener. Han skriver: "Hvis de skulle have et ægte frit valg, skulle de informeres indgående om alle deres muligheder, vejledes etc. Den eneste måde, det kunne ske på ville være ved at fjerne dem fra amish-samfundene, det vil sige i virkeligheden gøre dem 'engelske'."

Desuden kunne man som Donald B. Kraybill gør det i bogen "The Riddle of Amish Culture" s. 140 (se kilder) fremføre den påstand, at illusionen af, at man som ung havde et valg betyder, at man som voksent medlem af amish-samfundet har lettere ved at acceptere levereglerne. Uden idéen om det frie valg ville de voksne medlemmer sandsynligvis være mere tøvende over for reglerne, hvilket i sidste ende ville gøre det svært for amish-samfundet at opretholde den sociale kontrol.

Må man forlade et amish-samfund, hvis man er født i det?

Antallet af unge, der efter rumspringa vælger at blive døbt, afhænger af hvilken menighed, de kommer fra. Blandt de mest traditionsbundne amish-menigheder vælger op mod 95% af de unge at lade sig døbe. Mens tallet blandt de mere liberale menigheder kan være helt nede på omkring 60%. Resten vælger ikke at blive døbt og i stedet leve som en "engelsk" person. Et sådant valg kan naturligvis medføre store problemer og et brud med både venner og familie. Men som det fremgår af bogen "The Riddle of Amish Culture" s. 99 (se kilder) bliver en person i det tilfælde ikke udstødt af amish-samfundet, da vedkommende endnu ikke er blevet døbt og dermed endnu ikke officielt har accepteret at leve efter Die Ordnung.

Hvis en person, der allerede er døbt, derimod bryder amish-samfundets regelsæt, bliver vedkommende udstødt. Ifølge amish-bevægelsen skal udstødelsen opfattes som en straf, der skal føre den vildfarne tilbage på rette vej. Således kan personen indtræde i samfundet igen, hvis han angrer og bekender sin synd. Hvis ikke dette sker, kan vedkommende forblive udstødt resten af livet.

Kan en udefrakommende tilslutte sig et amish-samfund?

Det er muligt for en udefrakommende at tilslutte sig et amish-samfund gennem omvendelse, men det sker meget sjældent. Det skyldes for det første, at amish-folket ikke missionerer og søger at inddrage andre i deres trosretning. For det andet vil det være nødvendigt for en udefrakommende at leve blandt amish-folk gennem en længere periode (muligvis år) og demonstrere en ægte vilje til omvendelse - personen skal acceptere amish-folket, lige så vel som de skal acceptere ham. For det tredje er det ekstremt svært for en person, der er opdraget med elektricitet og andre moderne bekvemmeligheder pludselig at skulle leve et spartansk og nøjsomt liv udstukket af Die Ordnung. Endelig vil det være nødvendigt at tillære sig sproget Pennsylvania Dutch.

Betaler amish-folket skat?

Amish-medlemmerne betaler skat på lige fod med andre amerikanere - det vil sige indkomstskat, ejendomsskat med mere. Desuden betaler amish-medlemmer skoleskat to gange, idet de både betaler til de kommunale skoler (som amish-folket helst ikke benytter) og til deres egne skoler. 

Til gengæld ønsker amish-medlemmer typisk ikke at være dækket af en sygeskring, idet deres tro siger, at de syge og ældre skal passes af fællesskabet. Derfor har Højesteret stadfæstet, at selvstændige amish-medlemmer ikke skal betale sygesikring, mens dem, der er ansat hos ikke-amish-arbejdsgivere, skal betale sygesikring.  

Den samme fællesskabsfilosofi gør forsikringer overflødige, da fællesskabet står sammen og hjælper medmennesker, der har været udsat for tab. Desuden ønsker amish-folket ikke at modtage landbrugsstøtte, børnepenge eller andre former for støtte, da de værner om deres uafhængighed fra staten.

Må amish-folket bruge moderne medicin og læger?

Amish-folket er ikke imod at søge moderne lægehjælp, selvom holdningen varierer fra familie til familie. 

Der er intet i amish-medlemmernes forståelse af Biblen, der forbyder dem at anvende moderne medicinsk behandling inklusiv operation, blodtransfusioner og bedøvelse. Alligevel er amish-folket af den grundlæggende overbevisning, at et godt helbred - såvel fysisk som psykisk - er en gave fra Gud. En del amish-medlemmer benytter sig desuden af alternative behandlingsmetoder såsom zoneterapi, kiropraktik og healing. Ved fødsler benytter amish-kvinder sig enten af lokale "engelske" hospitaler, fødeklinikker eller hjemmefødsler.  

Med hensyn til sygdomme er amish-folket plaget af en række arvelige sygdomme såsom dværgvækst, misdannelser, blødersygdom, døvhed og spastisk lammelse. Det skyldes ofte indavl, da medlemmerne skal finde deres ægtefæller inden for egne rækker og derfor ofte gifter sig med en halvfætter eller -kusine.

Amish-bevægelsen i fremtiden

Hvordan tegner udviklingen sig for amish-bevægelsen?

På trods af deres levevis er amish-samfundene ikke stillestående levn fra fortiden. De er dynamiske samfund, der udvikler sig i takt med, at omverdenen rykker tættere og tættere på deres før så isolerede fællesskaber.

Indbyggervækst blandt amish-folket og stigende jordpriser i de områder, hvor de bor, har ført til, at mange må rejse til stater, hvor landbrugsjord er billigere, mens andre bliver og forsøger at finde et andet levebrød, der kan leve op til deres religiøse krav om et jordnært liv. Og netop vanskelighederne ved i dag at etablere sig som landmand udgør den største trussel mod amish-medlemmernes livsform. Vil det ændrede arbejdsmønster betyde, at amish-folket mister den forbindelse til jorden og naturen, som er så væsentlig i deres kultur? Vil stigningen i egentlige amish-drevne virksomheder - hvoraf nogle når en million-omsætning - true deres mulighed for at leve som amish-folk, der foretrækker hårdt, manuelt arbejde og forsager unødvendigt forbrug?  

I nogle amish-samfund er man i dag nede på, at kun halvdelen af mændene er beskæftiget ved jordbrug, mens de øvrige har valgt et håndværk som fremstilling af mejeriprodukter, møbler eller bygninger - enten i egne virksomheder eller som ansatte hos ikke-amish-arbejdsgivere. En udvikling, der betyder, at mange amish-medlemmer omgås det omgivende ’engelske’ samfund i langt højere grad end tidligere. Denne udvikling betyder, at en del amish-folk er nødsaget til at anvende teknologi for at være i stand til at udføre deres nye arbejdsområder ordentligt. Således arbejder nogle amish-mænd ansat i konstruktionsbranchen med CAD (Computer Aided Design) software, mens fabriksarbejdere bliver trænede i at kontrollere sofistikeret elektronisk maskineri. Lederne af amish-menighederne har ikke modsat sig deres medlemmers brug af teknologi til arbejdsbrug. Efter endt arbejdsdag går amish-medlemmerne nemlig tilbage til deres traditionelle hjem og fodrer dyrene og passer husholdningen uden brug af elektroniske hjælpemidler. Amish-medlemmerne synes altså at være i stand til at adskille arbejdslivet fra privatlivet.

Og selvom også mange amish-teenagere udsættes for en kraftig påvirkning fra det "engelske" samfund, ser det ikke ud til, at antallet af unge, der vælger at forlade menighederne inden dåben, er stigende. Ifølge forskeren John A. Hostetler i artiklen "Old World Extinction and New World Survival of the Amish" (se kilder) er en af grundene, at de to former for samfund - til trods for den stigende berøringsflade - bliver stadig mere forskellige i takt med udviklingen og globaliseringen. Og jo tydeligere denne forskel bliver, desto skarpere træder amish-samfundenes særlige kulturelle symboler frem, og sætter medlemmerne i stand til klart at definere deres egen identitet.  

Det tyder altså på, at amish-samfundene i det 21. århundrede fortsat formår at bevæge sig på en knivsæg mellem et ydmygt og gudfrygtigt liv og en rasende teknologisk udvikling.

Kilder

Relevante udenlandske internetkilder

Grundig gennemgang af amish-bevægelsens historie, tro og problematikker.
God database, der giver et godt overblik over amish - før og nu.
Database med fokus på amish i Northern Indiana.

Avisartikler

Zizek, Slavoj:
Det såkaldt frie valg. Dagbladet Information, 2005-06-03.
Westh, Anne:
Et simpelt liv i skyggen af forbruget. Kristeligt Dagblad, 2004-12-27.
Sørensen, LeifKiil:
Bush bejler til amish-folket. Kristeligt Dagblad, 2004-08-09.
Westh, Anne:
Et liv i tro og ydmyghed. Kristeligt Dagblad, 2001-12-28.

Dansk faglitteratur

Lunde, Gitte Leth:
The amish people upagainst the modern american society. Syddansk Universitet, 2004.
Borries, Erik:
Amishfolket. Forlaget EMIL, 1998.
Schousboe, Karen:
Det enkle liv. Gyldendal, 1998.
Broberg, Martin:
Lykken er et liv uden elektricitet. Illustreret Videnskab 10, 1995, s. 30-33.
Bibelen
Det Gamle Testamente

Udenlandsk faglitteratur

Harroff, Stephen Bowers:
The Amish school of Indiana: faith in education. Purdue University Press, 2004.
Kraybill, Donald B.:
On the backroad to Heaven: old orderhutteries, mennonites, amish, and brethren. The John Hopins University Press, 2001.
McDonald, MaryAnn:
Out of the past: amish tradition and faith. Todtri, 1996.
Kraybill, Donald B.:
Amish enterprise: from plows to profits. The John Hopins University Press, 1995.
Hostetler, John A.:
The Amish. Herald Press, 1994.
Kraybill, Donald B. & Marc A. Olshan:
The Amish struggle with modernity. University Press of New England, 1994.
Hostetler, John A.:
Amish society. The John Hopins University Press, 1993.
Bial, Raymond:
Amish home. Houghton Mifflin, 1993.
Kraybill, Donald B.:
The Riddle of Amish Culture. The John Hopins University Press, 1989.
Hostetler, John A.:
Old World Extinction and New World Survival of the Amish: A Study of Group Maintenance and Dissolution. Rural Sociology 20, 1955, s. 212-19.

Skønlitteratur

Picoult, Jodi:
Simpel sandhed. Lademann,2001.

Film

Weir, Peter:
Vidnet. Paramount,2002.
Walker, Lucy:
Djævelens legeplads. TV2, 2002.
Demay, Layla:
Amish folket. DR2, 2001.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Amish'