Afrikanske løveøkonomier

Artikel type
faktalink
journalist Sune Gudmundsson, iBureauet/Dagbladet Information. September 2015.
Main image
Afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende der kan gøre dem til vækstøkonomier som lande i Østasien, siger FN's Befolkningsfond.
Afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende der kan gøre dem til vækstøkonomier som lande i Østasien, siger FN's Befolkningsfond.
Foto: Marco Longari / Scanpix

Indledning

Afrika er i fuld gang med et identitetsskifte. Fra at blive opfattet som en fattig, krigshærget og problemfyldt del af verden bliver Afrika i erhvervslivet i dag fremstillet som mulighedernes kontinent. I disse år gennemgår Afrika nemlig en rekordstor økonomisk vækst kombineret med et befolkningsboom, der overgår alle andres. Men trods stigende vækstkurver er der lange udsigter til lavere arbejdsløshed og mindre ulighed. 

 

 

 

Baggrund om Afrikas økonomiske vækst

Hvad er Afrikas vækst i forhold til resten af verdens?

Afrika er det kontinent i verden, der for tiden oplever de højeste økonomiske vækstrater og spås til at gøre det i flere årtier fremover. Ifølge 2015-tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, står Afrika til at have en årlig økonomisk vækst på lige over fem procent frem mod 2020. Går det, som IMF forudser, overhaler Afrika Asien, der i mange år har været kendt som det kontinent, der har haft den samlet set højeste vækst. Til sammenligning kommer de rigeste lande i verden, de såkaldte G7-lande, kun til at øge deres økonomier med cirka halvanden procent årligt, skriver Dansk Industri i artiklen ”Eksporteventyr venter i Afrika” (se kilder). 

Hvem er løveøkonomierne?

De afrikanske staters buldrende økonomiske fremgang går populært under navnet ”løveøkonomier”. Når man taler om ”løveøkonomierne”, refereres der som regel til afrikanske lande syd for Sahara, som er præget af stor økonomisk vækst. Navnet er en pendant til de asiatiske voksende økonomier, der bliver kaldt for ”tigerøkonomier”.
Blandt løveøkonomierne er lande som Etiopien, Tanzania, Nigeria Tchad, Den Demokratiske Republik Congo og Mozambique. I 2014 havde alle disse lande en realvækst (en vækst, der er renset for inflation) på mellem syv og 10 procent i bruttonationalprodukt, BNP.

Hvad er forskellen på løveøkonomierne og de andre afrikanske stater?

Det er langtfra alle de 53 stater på det afrikanske kontinent, der er præget af så stor en økonomisk fremgang, og nogle afrikanske lande er ligefrem præget af negativ økonomisk vækst, altså økonomisk tilbagegang. For eksempel havde Afrikas næststørste økonomi, Sydafrika, i 2014 en fodslæbende vækst på kun knap halvanden procent, og uroplagede lande som Libyen og Sydsudan havde negativ vækst på henholdsvis 20 og 12 procent, fremgår det af CIA’s World Factbook (se kilder). 

Hvornår begyndte den økonomiske vækst i Afrika for alvor?

Selvom fremtiden på mange måder i dag ser lys ud for Afrika, skal man ikke langt tilbage i historiebøgerne, før virkeligheden var anderledes dyster. Efter et kort opsving i starten af 1990’erne fulgte år med lav vækst på en til tre procent, og befolkningsvæksten gavnede ikke økonomien, fremgår det af en rapport fra Dansk Industri om Afrikas økonomi (se kilder). Flere lande lå i krig med hinanden, og en stribe naturkatastrofer i form af oversvømmelser og tørke ødelagde høsten og skabte flygtningestrømme. I 2000 udråbte det anerkendte erhvervsmagasin The Economist Afrika som ”det håbløse kontinent”, men paradoksalt nok blev år 2000 startskuddet for Afrikas økonomiske fremgang. Siden 2000 har den økonomiske vækst været stabil og selvforstærkende, drevet af intern og ekstern efterspørgsel, skriver Dansk Industri (se kilder). I stedet for håbløshed bruger mange i dag begrebet ”Africa rising” om Afrikas økonomiske udvikling.

Hvad har de afrikanske økonomier traditionelt baseret sig på?

Afrika sidder på en tredjedel af alle verdens mineraler, en tiendedel af olien og to tredjedele af alle diamanter. I årtier har Afrikas økonomiske vækst været båret af mere eksport af deres naturressourcer og stigningerne i råvarernes værdi. Sådan er det stadig til dels, og der investeres stadig store summer i at udvinde gas, olie og mineraler. Eksempelvis består 95 procent af eksporten i Afrikas største økonomi, Nigeria, af råolie, ifølge Den Internationale Valutafond. Det skriver finansmagasinet The Economist (se kilder). Afrikas økonomi har derfor historisk set været – og bliver det også i høj grad i dag – påvirket af den globale prisudvikling på råstoffer. De aktuelle lave oliepriser går derfor hårdt ud over for eksempel Nigerias økonomi.

Hvilke brancher går frem i de afrikanske vækstøkonomier?

De afrikanske løveøkonomier er karakteriseret ved, at de ikke længere kun baserer sig på traditionelle indtægtskilder som udvinding af naturressourcer. Det betyder, at lande, som tidligere har baseret deres økonomi på for eksempel udvinding af olie, oplever stigende vækst i andre brancher. Det gælder for eksempel Nigeria, hvor over halvdelen af økonomien i dag udgøres af serviceindustrien. Serviceindustrien – særligt i form af turisme – oplever generelt stor fremgang i Afrika. Ifølge The Economist havde kontinentet dobbelt så mange turister i 2012 som i 2000 (se kilder). Industrier inden for telekommunikation og transport samt finanssektoren oplever også rivende udvikling, der tilsammen mindsker de afrikanske økonomiers afhængighed af salg af råstoffer. Men trods en positiv udvikling i de andre sektorer er Afrika stadig det kontinent i verden, der er mest afhængig af salg af råstoffer. 

Årsager til og konsekvenser af den økonomiske fremgang

Færre børn kan føre til et mirakel i Afrika.
Færre børn kan føre til et mirakel i Afrika.
Foto: Siphiwe Sibeko / Scanpix

Hvad skyldes væksten i Afrika?

Kort fortalt er væksten ikke længere kun båret frem af salg af råvarer, men af en lang række underliggende tendenser, der gør den afrikanske vækst mere stabil. Ifølge en rapport fra Dansk Industri om Afrikas økonomi (se kilder) skyldes væksten hovedsageligt følgende tendenser:

· Stigende privatforbrug: En voksende middelklasse og en købestærk elite er med til at skabe nye markeder, der ikke var grundlag for tidligere. I dag regnes en tredjedel af Afrikas indbyggere for at tilhøre middelklassen, og halvdelen af de afrikanske lande betegnes som middelindkomstlande.

· Mere eksport: Efterspørgsel på afrikanske mineraler og olie er blevet større i årenes løb i takt med, at verdens forbrug er øget, særligt i vækstlande som Kina og Indien.

·Udenlandske investeringer: Siden 2000 er investeringer i Afrika fra selskaber fra andre lande steget markant. Udover råvarer er det særligt tele- og finanssektoren, der har tiltrukket udenlandske investeringer. (Læs mere under: Hvilken rolle spiller Kina for Afrikas vækst?). 

Hvad har priskrigen på olie betydet for Afrikas vækst?

Siden anden halvdel af 2014 har oliepriserne på verdensmarkedet været lavere end sædvanlig på grund et stort udbud af olie, og de lave priser ser ud til at fortsætte i 2015. Det har lagt en dæmper på den økonomiske vækst – særligt i olieeksporterende lande som Angola og Republikken Congo – da de afrikanske lande samlet set eksporterer mere olie, end de importerer. Det skriver Verdensbanken i sin fremskrivning af Afrikas økonomi syd for Sahara (se kilder). 

Hvordan spiller den afrikanske vækst sammen med korruption?

Korruption er overordnet set et stort problem i Afrika, men over de seneste år er situationen blevet en smule bedre, skriver Dansk Industri i sin analyse af erhvervsklimaet i Afrika (se kilder). Samlet set er Afrika den region, der har forbedret sin placering på Transparency Internationals korruptionsindeks (CPI) mest. Det er dog nogle få lande, der trækker gennemsnittet op. For eksempel har Rwanda i dag et lavere opfattet niveau af korruption end europæiske lande som Italien, Tjekkiet og Tyrkiet, skriver Dansk Industri (se kilder). 

Hvilken rolle spiller Kina for den økonomiske vækst i Afrika?

Kina har fået en central rolle i Afrikas økonomi og udvikling. For det første er Kina det land i verden, som Afrika sælger mest til. Næsten en femtedel af al Afrikas handel med udlandet er i dag med Kina, mens andelen af handel med USA og de gamle europæiske kolonimagter som Storbritannien og Frankrig er blevet mindre. For det andet investerer Kina heftigt i Afrika: En sjettedel af al udenlandsk investering i Afrika stammer fra Kina, skriver den anerkendte amerikanske tænketank The Brookings Institute i en artikel fra 2014 (se kilder). Kineserne er blevet beskyldt for at plyndre de afrikanske naturressourcer med udvindinger i mineral-, gas- og olieindustrien. Investeringerne er for eksempel rettet mod olie i Nigeria og kobber i Zambia. Men Kinas investeringer har i dag et bredere fokus og dækker også infrastruktur og byggesektoren.

Hvordan kan Danmark få gavn af den økonomiske vækst i Afrika?

Danske virksomheder er til stede i mange afrikanske lande, men ikke i så stor grad, som dansk erhvervsliv og danske politikere kunne tænke sig det. Størstedelen af de danske erhvervsfremstød i Afrika ligger inden for handel og transport, for eksempel har Mærsk en stærk tilstedeværelse med transport og logistik. Andre virksomhedstyper, der retter deres ydelser og varer mod almindelige afrikanere, bliver også mere udbredt. For eksempel har smykkefirmaet Pandora åbnet butikker i Vestafrika. Danmark eksporterer hovedsageligt medicin, maskiner og fødevarer som frugt og grøntsager, kød og mejeriprodukter, og ifølge Dansk Industri er der er et stort potentiale for danske virksomheder i mere handel med og mere forretning i Afrika. Det skriver erhvervsorganisationen i en analyse af Afrikas erhvervsklima (se kilder). 

Hvilken indflydelse har væksten på arbejdsløsheden i Afrika?

Halvdelen af Afrikas befolkning er under 25 år, men selvom kontinentet oplever høj økonomisk vækst, følger arbejdspladserne ikke med befolkningsudviklingen (læs mere i ”Hvem bliver rigere af de større økonomier?”). Ungdomsarbejdsløsheden syd for Sahara er omkring 13 procent, viser tal fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) (se kilder), men der findes lande i Afrika med ekstrem arbejdsløshed. Og det har ført til opstande. Sydafrika, Afrikas næststørste økonomi har en ungdomsarbejdsløshed på omkring 50 procent. De unge sydafrikanere beskylder de tusindvis af unge migranter fra nabolande som Zimbabwe og Mozambique for at stjæle deres jobs. Manglen på jobs har ført til en voldelig klapjagt på udenlandske afrikanere i nogle af de fattigste områder i Sydafrika, kan man læse i artiklen ”Unge afrikaneres arbejdsløshed fører til frustrationer og overgreb” i Kristeligt Dagblad (se kilder).