Hvordan er Afrikas vækst i forhold til resten af verden?
Afrika er det kontinent i verden, der de seneste år har oplevet de højeste økonomiske vækstrater og spås til at gøre det i flere årtier fremover. Ifølge 2015-tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, stod Afrika til at have en årlig økonomisk vækst på omkring fem procent frem mod 2020. Og i 2019 lå fire af verdens hurtigst voksende økonomier på det afrikanske kontinent, nemlig Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana og Rwanda. Går det, som IMF forudser, overhaler Afrika snart Asien, der i mange år har været kendt som det kontinent, der har haft den samlet set højeste vækst. Til sammenligning vil de rigeste lande i verden, de såkaldte G7-lande, kun øge deres økonomier med cirka halvanden procent årligt, fremgår det af artiklen ”DI og Niras: Eksporteventyr venter i Afrika” (se kilder). Det er dog vanskeligt at tegne et entydigt billede af den afrikanske økonomi, for ”der er ikke én afrikansk økonomi”, påpeger Lindsay Whitfield, der er leder af Center of African Economies på Roskilde Universitet i førnævnte artikel. ”Der er visse ligheder, fordi de afrikanske lande har haft lignende historiske betingelser som f.eks. kolonisering, som har skabt særlige økonomiske strukturer, der har været svære at bryde ud af, men på det seneste har økonomierne udviklet sig forskelligt,” uddyber han.
Hvad er løveøkonomierne?
De afrikanske staters buldrende økonomiske fremgang er populært blevet kaldt ”løveøkonomier”. Når man taler om ”løveøkonomierne”, refereres der som regel til afrikanske lande syd for Sahara, som er præget af stor økonomisk vækst. Navnet er en pendant til de hurtigst voksende asiatiske økonomier, der bliver kaldt for ”tigerøkonomier”.
Blandt løveøkonomierne er lande som Etiopien, Tanzania, Nigeria, Tchad og Mozambique. I 2014 havde alle disse lande en realvækst (en vækst, der er renset for inflation) på mellem syv og 10 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Ifølge IMFs halvårlige 2019-rapport (se kilder), der analyserer de afrikanske økonomier syd for Sahara, er fastholdelsen af denne vækstkurve afhængig af de enkelte landes ressourceafhængighed og mulighederne for at sprede deres eksport. Omkring 21 lande, der har formået at gøre dette, f.eks. gennem udvidelse af tekstilindustrien, forventes at bibeholde deres vækst på 5% eller mere de kommende år. Til gengæld vil omkring 24 lande, herunder Nigeria og Angola, der er meget afhængige af olieeksport, ifølge IMFs forudsigelser sakke bagud.
Hvad er forskellen på løveøkonomierne og de andre afrikanske stater?
Det er langtfra alle 53 stater på det afrikanske kontinent, der er præget af så stor en økonomisk fremgang som løveøkonomierne, og nogle afrikanske lande er ligefrem præget af negativ økonomisk vækst, altså økonomisk tilbagegang. For eksempel havde Afrikas næststørste økonomi, Sydafrika, i 2014 en vækst på omkring halvanden procent, og uroplagede lande som Libyen og Sydsudan havde negativ vækst på henholdsvis 20 og 12%, fremgår det af CIAs World Factbook (se kilder).
Hvornår begyndte den økonomiske vækst i Afrika for alvor?
Selvom fremtiden på mange måder i dag ser lysere ud for Afrika, skal man ikke langt tilbage i historiebøgerne, før virkeligheden var anderledes dyster. Efter et kort opsving i starten af 1990’erne fulgte år med lav vækst på en til tre procent, og befolkningsvæksten gavnede ikke økonomien, fremgår det af en rapport fra Dansk Industri om Afrikas økonomi (se kilder). Flere lande lå i krig med hinanden, og en stribe naturkatastrofer i form af oversvømmelser og tørke ødelagde høsten og skabte omfattende flygtningestrømme. I 2000 udråbte det anerkendte erhvervsmagasin The Economist Afrika som ”det håbløse kontinent” – et mærkat, magasinet senere har beklaget, for paradoksalt nok blev år 2000 netop startskuddet for Afrikas økonomiske fremgang. Siden 2000 har den økonomiske vækst været nogenlunde stabil og selvforstærkende, drevet af intern og ekstern efterspørgsel, skriver Dansk Industri (se kilder). I stedet for håbløshed knyttes begrebet ”Africa rising” oftere til Afrikas økonomiske udvikling.
Hvad har de afrikanske økonomier traditionelt baseret sig på?
Afrika råder over en tredjedel af alle verdens mineraler, en tiendedel af olien og to tredjedele af alle diamanter. I årtier har Afrikas økonomiske vækst været båret af mere eksport af deres naturressourcer og stigningerne i råvarernes værdi. Sådan er det stadig til dels, og der investeres stadig store summer i at udvinde gas, olie og mineraler. Eksempelvis består knap 95% af eksporten i Afrikas største økonomi, Nigeria, af råolie, mens råolie udgør over 50% af statens indtægter. Det skriver Den Internationale Valutafond i en rapport om Nigerias økonomi fra april 2019 (se kilder). Afrikas økonomi har derfor historisk set været – og er det også i høj grad i dag – påvirket af den globale prisudvikling på råstoffer. De seneste års lave oliepriser er derfor gået hårdt ud over for eksempel Nigerias økonomi.
Hvilke brancher går frem i de afrikanske vækstøkonomier?
De afrikanske løveøkonomier er karakteriseret ved, at de ikke længere kun baserer sig på traditionelle indtægtskilder som udvinding af naturressourcer. Det betyder, at lande, som tidligere har baseret deres økonomi på for eksempel udvinding af olie, oplever stigende vækst i andre brancher. Det gælder for eksempel Nigeria, hvor over halvdelen af økonomien i dag udgøres af serviceindustrien. Serviceindustrien – særligt i form af turisme – oplever generelt stor fremgang i Afrika. Ifølge The Economist havde kontinentet dobbelt så mange turister i 2012 som i 2000 (se kilder). Industrier inden for telekommunikation og transport samt finanssektoren oplever også rivende udvikling, der tilsammen mindsker de afrikanske økonomiers afhængighed af salg af råstoffer. Men trods en positiv udvikling i de andre sektorer er Afrika stadig det kontinent i verden, der er mest afhængig af salg af råstoffer.
