afrikansk pige
Afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende der kan gøre dem til vækstøkonomier som lande i Østasien, siger FN's Befolkningsfond.
Foto: Marco Longari / Scanpix

Afrikanske løveøkonomier

journalist Sune Gudmundsson, iBureauet/Dagbladet Information, 2015. Opdateret af journalist Farhiya Khalid. Bureauet, januar 2020.
Top image group
afrikansk pige
Afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende der kan gøre dem til vækstøkonomier som lande i Østasien, siger FN's Befolkningsfond.
Foto: Marco Longari / Scanpix

Indledning

Afrika er i fuld gang med et identitetsskifte. Fra generelt at blive opfattet som en fattig, krigshærget og problemfyldt del af verden, bliver Afrika inden for erhvervslivet i stigende grad fremstillet som mulighedernes kontinent. I en årrække har en del afrikanske lande nemlig haft en rekordstor økonomisk vækst kombineret med et befolkningsboom, der overgår alle andre regioners. Men trods stigende vækstkurver er der stadig lange udsigter til lavere arbejdsløshed og mindre ulighed. Ligeledes er mange afrikanske lande fortsat hårdt ramt af tørke, sult og hungersnød samt voldsomme konflikter i lande som DR Congo, Den Centralafrikanske Republik, Nigeria og Sydsudan.

 

De 10 største afrikanske økonomier. African Insider, aug. 2019. På engelsk.

Artikel type
faktalink

Baggrund om Afrikas økonomiske vækst

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om Afrikas økonomiske vækst

Hvordan er Afrikas vækst i forhold til resten af verden? 

Afrika er det kontinent i verden, der de seneste år har oplevet de højeste økonomiske vækstrater og spås til at gøre det i flere årtier fremover. Ifølge 2015-tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, stod Afrika til at have en årlig økonomisk vækst på omkring fem procent frem mod 2020. Og i 2019 lå fire af verdens hurtigst voksende økonomier på det afrikanske kontinent, nemlig Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana og Rwanda. Går det, som IMF forudser, overhaler Afrika snart Asien, der i mange år har været kendt som det kontinent, der har haft den samlet set højeste vækst. Til sammenligning vil de rigeste lande i verden, de såkaldte G7-lande, kun øge deres økonomier med cirka halvanden procent årligt, fremgår det af artiklen ”DI og Niras: Eksporteventyr venter i Afrika” (se kilder). Det er dog vanskeligt at tegne et entydigt billede af den afrikanske økonomi, for ”der er ikke én afrikansk økonomi”, påpeger Lindsay Whitfield, der er leder af Center of African Economies på Roskilde Universitet i førnævnte artikel. ”Der er visse ligheder, fordi de afrikanske lande har haft lignende historiske betingelser som f.eks. kolonisering, som har skabt særlige økonomiske strukturer, der har været svære at bryde ud af, men på det seneste har økonomierne udviklet sig forskelligt,” uddyber han.

Hvad er løveøkonomierne? 

De afrikanske staters buldrende økonomiske fremgang er populært blevet kaldt ”løveøkonomier”. Når man taler om ”løveøkonomierne”, refereres der som regel til afrikanske lande syd for Sahara, som er præget af stor økonomisk vækst. Navnet er en pendant til de hurtigst voksende asiatiske økonomier, der bliver kaldt for ”tigerøkonomier”.
Blandt løveøkonomierne er lande som Etiopien, Tanzania, Nigeria, Tchad og Mozambique. I 2014 havde alle disse lande en realvækst (en vækst, der er renset for inflation) på mellem syv og 10 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Ifølge IMFs halvårlige 2019-rapport (se kilder), der analyserer de afrikanske økonomier syd for Sahara, er fastholdelsen af denne vækstkurve afhængig af de enkelte landes ressourceafhængighed og mulighederne for at sprede deres eksport. Omkring 21 lande, der har formået at gøre dette, f.eks. gennem udvidelse af tekstilindustrien, forventes at bibeholde deres vækst på 5% eller mere de kommende år. Til gengæld vil omkring 24 lande, herunder Nigeria og Angola, der er meget afhængige af olieeksport, ifølge IMFs forudsigelser sakke bagud.

Hvad er forskellen på løveøkonomierne og de andre afrikanske stater?

Det er langtfra alle 53 stater på det afrikanske kontinent, der er præget af så stor en økonomisk fremgang som løveøkonomierne, og nogle afrikanske lande er ligefrem præget af negativ økonomisk vækst, altså økonomisk tilbagegang. For eksempel havde Afrikas næststørste økonomi, Sydafrika, i 2014 en vækst på omkring halvanden procent, og uroplagede lande som Libyen og Sydsudan havde negativ vækst på henholdsvis 20 og 12%, fremgår det af CIAs World Factbook (se kilder).

Hvornår begyndte den økonomiske vækst i Afrika for alvor?

Selvom fremtiden på mange måder i dag ser lysere ud for Afrika, skal man ikke langt tilbage i historiebøgerne, før virkeligheden var anderledes dyster. Efter et kort opsving i starten af 1990’erne fulgte år med lav vækst på en til tre procent, og befolkningsvæksten gavnede ikke økonomien, fremgår det af en rapport fra Dansk Industri om Afrikas økonomi (se kilder). Flere lande lå i krig med hinanden, og en stribe naturkatastrofer i form af oversvømmelser og tørke ødelagde høsten og skabte omfattende flygtningestrømme. I 2000 udråbte det anerkendte erhvervsmagasin The Economist Afrika som ”det håbløse kontinent” – et mærkat, magasinet senere har beklaget, for paradoksalt nok blev år 2000 netop startskuddet for Afrikas økonomiske fremgang. Siden 2000 har den økonomiske vækst været nogenlunde stabil og selvforstærkende, drevet af intern og ekstern efterspørgsel, skriver Dansk Industri (se kilder). I stedet for håbløshed knyttes begrebet ”Africa rising” oftere til Afrikas økonomiske udvikling. 

Hvad har de afrikanske økonomier traditionelt baseret sig på?

Afrika råder over en tredjedel af alle verdens mineraler, en tiendedel af olien og to tredjedele af alle diamanter. I årtier har Afrikas økonomiske vækst været båret af mere eksport af deres naturressourcer og stigningerne i råvarernes værdi. Sådan er det stadig til dels, og der investeres stadig store summer i at udvinde gas, olie og mineraler. Eksempelvis består knap 95% af eksporten i Afrikas største økonomi, Nigeria, af råolie, mens råolie udgør over 50% af statens indtægter. Det skriver Den Internationale Valutafond i en rapport om Nigerias økonomi fra april 2019 (se kilder). Afrikas økonomi har derfor historisk set været – og er det også i høj grad i dag – påvirket af den globale prisudvikling på råstoffer. De seneste års lave oliepriser er derfor gået hårdt ud over for eksempel Nigerias økonomi.

Hvilke brancher går frem i de afrikanske vækstøkonomier?

De afrikanske løveøkonomier er karakteriseret ved, at de ikke længere kun baserer sig på traditionelle indtægtskilder som udvinding af naturressourcer. Det betyder, at lande, som tidligere har baseret deres økonomi på for eksempel udvinding af olie, oplever stigende vækst i andre brancher. Det gælder for eksempel Nigeria, hvor over halvdelen af økonomien i dag udgøres af serviceindustrien. Serviceindustrien – særligt i form af turisme – oplever generelt stor fremgang i Afrika. Ifølge The Economist havde kontinentet dobbelt så mange turister i 2012 som i 2000 (se kilder). Industrier inden for telekommunikation og transport samt finanssektoren oplever også rivende udvikling, der tilsammen mindsker de afrikanske økonomiers afhængighed af salg af råstoffer. Men trods en positiv udvikling i de andre sektorer er Afrika stadig det kontinent i verden, der er mest afhængig af salg af råstoffer. 

Uddybning af den økonomiske fremgang

Print-venlig version af dette kapitel - Uddybning af den økonomiske fremgang
Færre børn kan føre til et mirakel i Afrika.
Færre børn kan føre til et mirakel i Afrika.
Foto: Siphiwe Sibeko / Scanpix

Hvad skyldes væksten i Afrika? 

Kort fortalt er væksten ikke længere kun båret frem af salg af råvarer, men af en lang række underliggende tendenser, der gør den afrikanske vækst mere stabil end tidligere. Ifølge en rapport fra Dansk Industri om Afrikas økonomi (se kilder) skyldes væksten hovedsageligt følgende tendenser: 

· Stigende privatforbrug: En voksende middelklasse og en købestærk elite er med til at skabe nye markeder, der ikke var grundlag for tidligere. I dag regnes en tredjedel af Afrikas indbyggere for at tilhøre middelklassen, og halvdelen af de afrikanske lande betegnes som middelindkomstlande. 

· Mere eksport: Efterspørgsel på afrikanske mineraler og olie er blevet større i årenes løb i takt med, at verdens forbrug er øget, særligt i vækstlande som Kina og Indien. 

· Udenlandske investeringer: Siden 2000 er investeringer i Afrika fra selskaber fra andre lande steget markant. Udover råvarer er det særligt tele- og finanssektoren, der har tiltrukket udenlandske investeringer. (Læs mere under: Hvilken rolle spiller Kina for Afrikas vækst?). 

Hvad har priskrigen på olie betydet for Afrikas vækst? 

Siden anden halvdel af 2014 har oliepriserne på verdensmarkedet haft et massivt fald på grund et stort udbud af olie. Efter en årrække med priser på over 100 dollar per tønde olie blev prisen halveret og ligger i dag på omkring 60 dollar per tønde. Det har lagt en dæmper på den økonomiske vækst – særligt i olieeksporterende lande som Angola og DR Congo, da de afrikanske lande samlet set eksporterer mere olie, end de importerer. Det fremgår af Verdensbankens fremskrivning af Afrikas økonomi syd for Sahara (se kilder). 

Hvordan spiller den afrikanske vækst sammen med korruption? 

Korruption er overordnet set et stort problem i Afrika, men over de seneste år er situationen blevet en smule bedre, skriver Dansk Industri i sin analyse af erhvervsklimaet i Afrika (se kilder). Samlet set er Afrika den region, der har forbedret sin placering på Transparency Internationals korruptionsindeks (CPI) mest. Det er dog nogle få lande, der trækker gennemsnittet op. For eksempel har Rwanda i dag et lavere opfattet niveau af korruption end lande som Italien, Tjekkiet og Tyrkiet, skriver Dansk Industri (se kilder).

Hvilken rolle spiller Kina for den økonomiske vækst i Afrika? 

Kina har fået en central rolle i Afrikas økonomi og udvikling. For det første er Kina det land i verden, som afrikanske lande samlet set eksporterer mest til. Næsten en femtedel af al Afrikas handel med udlandet er i dag med Kina, mens andelen af handel med USA og de gamle europæiske kolonimagter som Storbritannien og Frankrig er blevet mindre. For det andet investerer Kina heftigt i Afrika: En sjettedel af al udenlandsk investering i Afrika stammer fra Kina, skriver den anerkendte amerikanske tænketank The Brookings Institute i en artikel fra 2014 (se kilder). Kineserne er blevet beskyldt for at plyndre de afrikanske naturressourcer med udvindinger i mineral-, gas- og olieindustrien. Investeringerne er for eksempel rettet mod olie i Nigeria og kobber i Zambia. Men Kinas investeringer har i dag et bredere fokus og dækker også infrastruktur og byggesektoren. Senest har Kina også bredt sig ud på det afrikanske telekommunikationsmarked, hvor kinesiske firmaer som Huawei Technologies og ZTE har etableret over 40 telekommunikationsnet i 30 forskellige afrikanske lande, skriver det amerikanske magasin Foreign Policy (se kilder).

Hvad betyder den økonomiske vækst i Afrika for Danmark? 

Danske virksomheder er til stede i mange afrikanske lande, men ikke i så stor grad, som dansk erhvervsliv og danske politikere kunne ønske sig. Størstedelen af de danske erhvervsfremstød i Afrika ligger inden for handel og transport, for eksempel har Mærsk en stærk tilstedeværelse med transport og logistik. Andre virksomhedstyper, der retter deres ydelser og varer mod almindelige afrikaneres forbrugt, bliver dog også mere udbredt. For eksempel har smykkefirmaet Pandora åbnet butikker i Vestafrika. Danmark eksporterer hovedsageligt medicin, maskiner og fødevarer som frugt og grøntsager, kød og mejeriprodukter, og ifølge Dansk Industri er der er et stort potentiale for danske virksomheder i mere handel med og mere forretning i Afrika. Det skriver erhvervsorganisationen i en analyse af Afrikas erhvervsklima (se kilder). I efteråret 2019 besøgte den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) den kenyanske by Mombasa for bl.a. at mødes med repræsentanter for Mærsk, der står for mere end en tredjedel af fragten i Østafrikas handelsknudepunkt. Her mødtes udenrigsministeren også med den danskstøttede organisation TradeMark East Africa, der arbejder for at fremme handel og konkurrencedygtighed i den østlige del af kontinentet (se kilder).

Hvilken indflydelse har væksten på arbejdsløsheden i Afrika? 

Halvdelen af Afrikas befolkning er under 25 år, men selvom kontinentet oplever høj økonomisk vækst, følger antallet af arbejdspladser ikke med befolkningsudviklingen (læs mere i ”Hvem bliver rigere af de større økonomier?”). Ungdomsarbejdsløsheden syd for Sahara er omkring 13%, viser tal fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) (se kilder), men der findes lande i Afrika med ekstremt høj arbejdsløshed, hvilket har ført til opstande flere steder. Sydafrika, Afrikas næststørste økonomi, har en ungdomsarbejdsløshed på omkring 50%, og unge sydafrikanere beskylder de tusindvis af unge migranter fra nabolande som Zimbabwe og Mozambique for at stjæle deres jobs. Manglen på jobs har ført til en voldelig klapjagt på udenlandske afrikanere i nogle af de fattigste områder i Sydafrika, kan man læse i artiklen ”Unge afrikaneres arbejdsløshed fører til frustrationer og overgreb” i Kristeligt Dagblad (se kilder).