Hvem er aboriginere?
Aboriginere er den betegnelse, som man på dansk anvender om den oprindelige befolkning på det australske kontinent. Ordet kommer fra latin og er sat sammen af ’ab’, der betyder fra og ’origo’, der betyder oprindelse. Aboriginer kan i nogle sammenhænge referere til oprindelige folk generelt, f.eks. i USA, men henviser i denne artikel til oprindelige folk i Australien.
Betegnelsen aboriginer er opfundet af kolonisterne for at skelne den oprindelige australske befolkning fra de europæiske indvandrere. Betegnelsen opstod således først i forbindelse med, at det australske kontinent, nu kendt som Australien, blev koloniseret af briterne.
Hvor kommer aboriginerne fra?
Relativ ny forskning fra Københavns Universitet viser, at aboriginernes historie er anderledes end først antaget. Forskningen, som kunne præsenteres i 2011, peger på, at aboriginerne nedstammer direkte fra en tidlig indvandring til Asien, der begyndte for omkring 70.000 år siden. Det er 24.000 år før den folkevandring, der kom til at danne grundlag for nutidens europæere og asiater. Forskningen viser også, at nutidens aboriginere er direkte efterkommere af de første mennesker, som kom til Australien for omkring 50.000 år siden. Studiet slår samtidig fast, at aboriginerne er den menneskegruppe, som har den længste tilknytning til det land, som de lever i den dag i dag.
Forskerne er kommet frem til resultatet ved at kigge på DNA fra en omkring 100 år gammel hårtot fra en aboriginer. Forskningen er lavet af et internationalt forskerhold, ledet af danske Eske Willerslev, der er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik under Statens Naturhistoriske Museum.
Hvilket sprog taler aboriginerne?
Aboriginernes hovedsprog er i dag engelsk, hvilket bl.a. skyldes, at det indtil 1960’erne flere steder var forbudt at tale de oprindelige aboriginske sprog i skolerne. I dag anvendes de dog visse steder som undervisningssprog.
Før Australien blev koloniseret, taltes op mod 700 oprindelige australske sprog af omkring 750.000 aboriginere, fremgår det af en tidslinje på hjemmesiden for Australian Museum (se kilder).
Langt størstedelen af disse sprog er i dag uddøde. Den nye generation af aboriginere lærer omkring 20 af disse sprog, men kun syv af dem har over 1.000 brugere. Det fremgår af opslaget om aboriginere på Den Store Danske (se kilder). Disse sprog er:
· Anindilyakwa
· Aranda
· Gunwinggu
· Tiwi
· Walbiri
· Western desert
· Kala lagaw ya
Aborigineres sprog har ingen officiel status i Australien i dag, men australske sprogforskere arbejder på at registrere og beskrive sprogene. De mener, at alle sprogene muligvis er indbyrdes beslægtede.
Hvor mange aboriginere er der?
I 2017 levede der ifølge rapporten ”Australia’s Welfare 2017” fra den australske regering (se kilder) omkring 761.300 personer i Australien, der tilhører oprindelige folk. Det svarer til omkring 3 % af den australske befolkning. Dette tal dækker både over aboriginere og medlemmer af Torres Strait Islander-folket, som er det andet af Australiens oprindelige folk. Ifølge artiklen ”De oprindelige australiere” (se kilder) levede der omkring 500.000 aboriginerne i Australien i 2013, så et tal i dette spænd er sandsynligt.
Da aboriginerne blev koloniseret af briterne, faldt antallet af aboriginere drastisk. Dels på grund af udryddelse fra britisk side, dels på grund af manglende immunitet over Vestens sygdomme, som briterne bragte med sig til Australien. I 1930 var der kun omkring 40.000 aboriginere i Australien, ifølge opslaget om aboriginere i Den Store Danske (se kilder). Men da aboriginerne ikke indgik i folketællingen før 1967, er tallet usikkert. Siden 2. Verdenskrig er den oprindelige befolkning vokset, men udgør altså fortsat kun en meget begrænset del af den samlede, australske befolkning.
Hvordan levede aboriginerne før koloniseringen?
Aboriginerne levede spredt over hele Australien inden koloniseringen i slutningen af 1700-tallet, men flest levede dog ved kysten. Aboriginernes samfund var omhyggelige med at sikre en stabil forsyning af mad, men uden at samle mere forråd eller slå flere fødedyr ihjel, end de kunne spise. For at opretholde miljøet og tage højde for sæsonmæssige variationer blev aboriginerne kun i et område i en begrænset periode, hvorefter de flyttede til et nyt sted. Det sikrede, at der ikke blev jagtet, fisket eller høstet for meget i et bestemt område. Aboriginermændene jagtede store dyr som kænguruer, emuer og skildpadder, mens kvinderne og børnene stod for at nedlægge mindre dyr og samle frugter, bær og planter. For at intet skulle gå til spilde spiste man hele dyret eller brugte resterne til at lave f.eks. værktøj eller våben.
Aboriginerne brugte ikke samme definition af ejerskab over jorden, som man f.eks. gjorde i Europa. Men de havde deres egen måde at dele land op på, selvom den grundlæggende filosofi var, at naturen og jorden var fælles eje. Søer, floder og bjerge fungerede som naturlige grænser. Grænserne blev ikke markeret på kort eller i bøger, da aboriginerne ikke benyttede sig af skriftsprog og bøger. I stedet blev viden om bl.a. grænser videregivet fra generation til generation i gennem sang, dans, kunst og historiefortælling.