Aboriginere

Artikel type
faktalink
bibliotekar Simon Nielsen Ørregaard, DBC. 2000.
Main image
Aboriginere danser ved De olympiske lege i Sidney i 2000.
Aboriginere danser ved De olympiske lege i Sidney i 2000.
Foto: Peter Mueller / Scanpix

Indledning

Aboriginerne, der har en kultur og et verdensbillede helt forskellig fra det vestlige, har været udsat for folkedrab af den australske regering.

Aboriginere er den betegnelse man på dansk oftest anvender om den oprindelige befolkning på det australske kontinent. Ind imellem kan man også støde på formen aboriginals. Aboriginere er den betegnelse man på dansk oftest anvender om den oprindelige befolkning på det australske kontinent. Ind imellem kan man også støde på formen aboriginals.

Ordet stammer fra latin, og er sammensat af "ab", der betyder fra og "origo", der betyder oprindelse, og kan oversættes "fra begyndelsen". Det var først da kontinentet endelig blev koloniseret og kendt som Australien, at man begyndte at bruge navnet aboriginere om urbefolkningen for at skelne dem fra de europæiske indvandrere. Derfor, når der tales om aboriginere, så er det oftest i forbindelse med den australske urbefolkning.

Introduktion til aboriginere

"Det er ikke underligt, at de hvide Folk længes efter, at Australnegrene skal dø ud; thi disse lavtstående sorte er jo ikke rare Naboer. Kan de se lejlighed til det, stjæler de baade Heste, Køer, Faar og Høns. Men det værste er endda, at de også undertiden stjæler de hvides Børn, og slæber dem ind i Skovene og æder dem "
Citat fra ''Den Vide Verden'' - en dansk skolebog i geografi fra 1914(1)

Hvad er aboriginere?

Aboriginer med boomerang i nærheden af Alice Springs. 2.5.1994. Foto: Polfoto
Aboriginer med boomerang i nærheden
af Alice Springs. 2.5.1994.
Foto: Polfoto

Aboriginere er den betegnelse man på dansk oftest anvender om den oprindelige befolkning på det australske kontinent. Ind imellem kan man også støde på formen aboriginals(2)

Hvad betyder ordet aboriginer?

Det stammer fra latin, og er sammensat af "ab", der betyder fra og "origo", der betyder oprindelse, og kan oversættes "fra begyndelsen". Det blev i antikken benyttet om det folk, der levede på Latium-sletten uden for Rom, men blev i koloniseringstiden til en generel betegnelse for indfødte folk eller urbefolkning, og denne betydning har det også i dag. Da det australske kontinent blev opdaget i det 16. og 17. århundrede, kaldte søfarerne de indfødte for "australiere". Det var først da kontinentet endelig blev koloniseret og kendt som Australien, at man begyndte at bruge navnet aboriginere om urbefolkningen for at skelne dem fra de europæiske indvandrere. Derfor, når der tales om aboriginere, så er det oftest i forbindelse med den australske urbefolkning (3)

Hvor kommer aboriginerne fra?

Det vides ikke med sikkerhed, men de mest almindelige teorier går på, at de kommer fra området omkring det nuværende Indonesien og Borneo. Tidspunktet er også usikkert, men en teori kæder istiden for 50.000 år siden sammen med urfolkenes ankomst til Australien. På det tidspunkt var så store mængder af havet frosset til is, at havbunden mange steder var kommet til syne. Australien blev på den måde landfast med Ny Guinea, og hele Sydøstasien var landfast med Kina. Reelt skulle det australske og asiatiske kontinent således kun være adskilt af en sørejse på cirka 60 km (4)

Hvilken menneskerace stammer aboriginerne fra?

Man ved ikke om aboriginere stammer fra en eller flere menneskeracer, og de kan derfor heller ikke kategoriseres helt præcist. På et tidspunkt har man inden for antropologien anset aboriginere for at udgøre en selvstændig racegruppe. Man opererede med tre hovedgrupper af menneskeracer - negrider, europider og mongolider - og aboriginernes racegruppe fik navnet australider. På ét punkt er der dog ingen tvivl, de australske aboriginer hører til blandt jordens absolut ældste folk (5)

Hvor mange aboriginere findes der?

I dag lever der cirka 250.000 aboriginere i Australien. Det anslås at det oprindelige befolkningstal på tidspunktet for koloniseringen var omkring tre gange større. Mødet med den europæiske kultur udviklede sig hurtigt til en af verdenshistoriens største demografiske katastrofer, og antallet af aboriginere udgjorde derfor kun cirka 40.000 i 1930. Men katastrofen skete ikke kun på grund af europæernes nedslagtning af de indfødte. Aboriginerne havde op igennem årtusinder levet isoleret fra resten af kloden, og derfor havde de ikke fået opbygget nogen immunitet over for Vestens sygdomme, og det var også en meget udslagsgivende faktor for de høje dødstal blandt aboriginerne (2,6)

Hvad er aboriginernes sprog?

Aboriginernes hovedsprog i dag er engelsk, hvilket også kan ses som en følge af, at der tidligere har været forbud mod at tale de oprindelige aboriginske sprog i skolerne. Den australske sprogæt er en betegnelse for aboriginernes oprindelige sprog. Den omfatter mere end 200 sprog hvoraf cirka halvdelen stadig tales eller huskes af de ældre aboriginere. I år 2000 var der kun 25 sprog, som blev lært af opvoksende aboriginere. Kun 7 af disse sprog tales af 1.000 - 5.000 aboriginere. De tre største sprog er:

  • Kala yagaw ya (cirka 3.000 - 4.000 brugere).
  • Walbiri (cirka 3.000 brugere).
  • Pitjantjatjara (cirka 2.000 brugere).

Den australske sprogæt - som også indbefatter protoaustralsk - er muligvis beslægtet med de papuanske sprog, som findes på Ny Guinea. Sprogene hører endvidere til den overordnede sprogklasse, der kaldes pidgeonsprog (2,7)

Hvad er Torres Strait Islanders?

Torres Strait Islanders er en bestemt gruppe af de oprindelige folk i Australien. De holdt til i øområdet imellem Papua Ny Guinea og Australien. Det er et folk med egen historie og identitet. Befolkningsgruppen har mange lighedspunkter med de øvrige aboriginere, i form af historie, kultur og religion og ikke mindst står de med mange af de samme sociale og politiske problemstillinger. Derfor bliver Torres Strait Islanders både betragtet og behandlet på linie med de øvrige aboriginere. Navnet på denne aboriginske gruppe stammer i øvrigt fra den første opdagelsesrejsende, der kom til deres øområde i 1606, spanieren Luis Baés de Torres (8,9)

Oversigt over aboriginernes demografiske forhold

Oversigten er delt op en rubrik for hver af de syv delstater, og til sidst er der en rubrik med de samlede tal for hele Australien. I tallene for aboriginerne indgår også tallene for Torres Strait Islanders.

Aboriginernes demografiske forhold
New South Wales
Aboriginernes befolkningstal 64.507
Procentandel af statens befolkning 1,07%
Aboriginernes landareal 1554.9 km²
Procentandel af statens areal 0,19%
Northern Territory
Aboriginernes befolkningstal 39.910
Procentandel af statens befolkning 22.68%
Aboriginernes landareal 583.800 km²
Procentandel af statens areal 43.33%
Queensland
Aboriginernes befolkningstal 70.124
Procentandel af statens befolkning 2.36%
Aboriginernes landareal 42.000 km²
Procentandel af statens areal 2.44%
South Australia
Aboriginernes befolkningstal 16.232
Procentandel af statens befolkning 1.16%
Aboriginernes landareal 190.000 km²
Procentandel af statens areal 19,26%
Tasmanien
Aboriginernes befolkningstal 8.885
Procentandel af statens befolkning 1.96%
Aboriginernes landareal 4.8 km²
Procentandel af statens areal 0,007%
Victoria
Aboriginernes befolkningstal 16.735
Procentandel af statens befolkning 0.39%
Aboriginernes landareal 141 km²
Procentandel af statens areal 0,06%
Western Australia
Aboriginernes befolkningstal 41.778
Procentandel af statens befolkning 2.63%
Aboriginernes landareal 326.000 km²
Procentandel af statens areal 12.88%
Australien
Aboriginernes befolkningstal 258.171
Procentandel af statens befolkning 1,37%
Aboiginernes landareal 1.142.700,7 km²
Procentandel af Australiens areal 14,53%

Hvad er Australien?

Australien er verdens sjettestørste stat, og er samtidig det mindste, tørreste og fladeste af de syv kontinenter. Arealet er på cirka 7,7 millioner kvadratkilometer. Landet hører under British Commonwealth. og har derfor Dronning Elizabeth II som statsoverhoved. Navnet kommer af det latinske udtryk "Terra Australis Incognita", der betyder det ukendte sydlige land. Et forslag om at gøre Australien til en republik blev forkastet ved en folkeafstemning i 1999. Landets nuværende premierminister er Leslie Howard, og hans nuværende valgperiode slutter i 2001. Hovedstaden hedder Canberra, og hovedsproget er engelsk. Indbyggerantallet ligger på cirka 18,9 millioner. Et af de varmeste politiske emner er udarbejdelsen af et nationalt forsoningsdokument imellem regeringen og aboriginerne som imødeses med spænding, og bygger på den mest intense debat i Australien i 1990'erne (11,12,13)

Hvad er Terra Nullius?

Terra Nullius er en latinsk betegnelse, der betyder noget i retning af "land der ikke ejes af nogen". Da den legendariske kaptajn James Cook sejlede op langs Australiens østkyst omkring 1770, så han aboriginerne, der levede langs kysten. På trods af det erklærede han Australien for "Terra Nullius", hvilket juridisk set betød, at der ikke var nogen, der ejede landet, og at det dermed var til fri afbenyttelse. Begrebet tjente til retfærdiggørelse af briternes erobring af landet, og til erklæringen om, at landet nu hørte suverænt under den britiske krone. Resultatet blev for aboriginerne, at de ikke blev tilkendt nogen rettigheder, og det var derfor legalt at fordrive dem (14)

Hvordan opfattede den hvide mand aboriginerne?

Den hvide mands syn på aboriginerne var præget af den generelle tankegang, der herskede under imperialismen, nemlig at naturfolkene var vilde og burde civiliseres. Englænderne mente ikke, at aboriginerne ejede det land de beboede, da der ikke var nogle synlige tegn på, at landet blev anvendt i europæisk forstand. Der var ikke umiddelbart nogen tegn på landbrug eller social og religiøs struktur som kendetegnede englændernes opfattelse af civilisation. Følgelig blev aboriginernes tilstedeværelse ikke betragtet på lige fod med et samfunds tilstedeværelse, og det legaliserede i en vis forstand europæernes handlinger. Selv om denne tænkemåde i dag er uacceptabel for de fleste, så skal man ikke så langt tilbage i tiden for at støde på den i den brede befolkning. I Danmark var der for eksempel i perioden 1878-1903 de såkaldte etnografiske karavaner, hvor eksotiske folkefærd blev importeret og udstillet som en del af forlystelseslivet. I april 1886 var der på forlystelsesetablissementet National en udstilling med aboriginere, som i avisomtalerne konsekvent blev omtalt som kannibaler (14,15).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Australian Bureau of Statistics: Skriv følgende i søgeformularen: "Aborigin*" for at få statistik med oplysninger om aboriginerne i forhold til uddannelse, beskæftigelse, aldersfordeling med mere.
Larsen, Hanne Miriam: "Hvad skal du her?": Feltarbejde blandt indfødte australiere. - Jordens Folk. - Nr. 1, 1999, side 4-10.
En dansk antropolog fortæller om, hvordan hun blev modtaget af de lokale aboriginere i forbindelse med et feltophold. Den giver et godt indblik i aboriginernes overvejelser og tænkemåde, når de sætter spørgsmålstegn ved antropologiens ret til at producere og formidle viden om det indfødte Australien.
Larsen, Hanne Miriam: De indfødte australiere: Hvem er de indfødte folk? IWGIA. København. 1999.
Et lille men meget anvendeligt og overskueligt undervisningshæfte om aboriginerne. IWGIA, der står for International Work Group for Indeginous Affairs, beskæftiger sig med indfødte folks rettigheder og kultur. Organisationen samarbejder blandt andet med FN.
Morgan, John: William Buckleys liv - to og tredive år blandt urbefolkningerne i det ukendte land omkring Port Phillip og Melbourne 1803 - 1835. Intervention Press. Højbjerg. 1994. 134 sider.

En autentisk beretning om en soldat der efter en mindre forbrydelse blev sendt med den anden fangedeportation til Australien. Ved ankomsten flygter han med seks andre fanger, og bliver først fundet mange år senere som den eneste overlevende fra flugtgruppen. Bogen bygger dels på hans egne fortællinger om livet blandt de indfødte, og dels på notater fra folk der havde mødt ham.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Aboriginal Studies. The Worl Wide Web Virtual Library. Engelsk tekst.
Side med mange kvalitetsvurderede links til hjemmesider, enkeltdokumenter og databaser.

http://www.ciolek.com/WWWVL-Aboriginal.html

ILC. The Indigeneous Land Corporation. Engelsk tekst.
Omfattende hjemmeside med materiale og dokumenter vedrørende aboriginernes ejendomsret til jord. ILC er en organisation, der er nedsat ved australsk lov i 1995.

http://www.ilc.gov.au/

Kilder

  1. Den store danske encyklopædi. Hovedredaktion Jørn Lund et al. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon, 1994-. Opslag på aboriginere
  2. Louisiana Revy. - Årg. 34, nr. 2 (1994), side 74.
  3. Hatt, Christine: Australiens kolonisering. Flachs. Holte. 1999. 63 sider.
  4. Verdens folkeslag i vor tid. Red: Johannes Nicolaisen. Politikens Forlag. København. 1968. 548 sider.
  5. Larsen, Hanne Miriam: De indfødte australiere. IWGIA. København. 1999. 26 sider.
  6. Den store danske encyklopædi. Hovedredaktion Jørn Lund et al. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon, 1994-. Opslag på Sprog.
  7. Aboriginal and Torres Strait Islander Page. Skill.net. Community Databases
    http://cf.vicnet.net.au/aboriginal/default.cfm
  8. The Ilan Pasin Exhibtion
    http://www.cairnsregionalgallery.com.au/ilanpasin/
  9. Indigenous Land Corporation.
    http://www.ilc.gov.au/
  10. Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal. København. 1999.
  11. Landefakta: Australien. Udenrigsministeriet
    http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=96&land=26
  12. Larsen, Hanne Miriam: De indfødte australiere. IWGIA. København. 1999. 26 sider.
  13. Dreaming Online. Australian Museum and Commonwealth Institute.
    http://www.dreamtime.net.au/indigenous/land.cfm#b
  14. Citatet er bragt i: Schou, Jesper: Etnografiske karavaner. - Stofskifte. - Nr. 16 (1987/88), side 55-87.

Aboriginernes kultur

"Jeg maler altid landet. Mine malerier handler om landet; hvert eneste af dem. De handler enten om Matika, eller Ngalyindi, eller andre steder - mit land. Mine malerier er også om ceremonier, om sange, om danse. Disse ting er alle sammen det samme; de gør os Yolngufolk stærke"
George Milpurrurru - aboriginsk billedkunstner(1)

Hvilken type samfund er det aboriginske?

Aboriginerne levede i årtusinder udelukkende som jægere og samlere. De dyrkede ikke jorden, og de kendte ikke til forarbejdning af metaller. Da Australien samtidig rummer enorme vidder, som hører til nogle af verdens tørreste områder, var aboriginerne nødt til at leve spredt og i stadig vandring for at finde føde. Hovedingredienserne var rødder, frugter, larver, krybdyr og en enkelt kænguru i ny og næ. Det aboriginske samfund har som en følge af disse betingelser bestået af stammer. Antallet af stammer, der har eksisteret, anslås til omkring 500. Stammerne har hver haft deres egen kultur, sprog og historie, og naturligt nok har tilknytningerne og ikke mindst modsætningerne imellem stammerne varieret hen over kontinentet. Aboriginere er derfor ikke bare ét folk, men snarere en samlebetegnelse for mange folkeslag, som for eksempel walbiri-, koori- og arerrnte-folket samt de stammer, som hører til gruppen Torres Strait Islanders (2,3)

Hvordan er det aboriginske samfund organiseret?

Den sociale organisation af det aboriginske samfund måtte være fleksibel, så den passede til aboriginernes omskiftelige tilværelse. Blandt andet derfor er aboriginernes samfund organiseret i et meget komplekst system af sociale strukturer. Systemet tjener først og fremmest til regulering af ægteskaber, og er ikke mindst baseret på aboriginernes religiøse forudsætninger. Aboriginerne har udviklet nogle meget indviklede ægteskabssystemer, som fandtes i forskellige variationer i de mange stammer. Giftemål skulle for eksempel fastsættes efter mønstre, der gik otte generationer tilbage, og hvor ægteskab med mormors brors datterdatter var foretrukket. Til at forvalte disse systemer fandtes der intet centralt magtapparat og ingen egentlige høvdingedømmer. Familierne var derimod det element, der dannede selvstyrende grupper, og lederne bestod af de ældste mænd, som også var de eneste, der besad aboriginernes traditionelle viden. Efter vestlig tankegang svarer det nærmest til anarki, og fejder imellem de forskellige grupper eller stammer var hyppige. For en aboriginer var krigen derfor også en altid nærværende realitet (2)

Hvordan er aboriginsk billedkunst?

Aboriginsk billedkunst bygger på årtusind gamle traditioner, og vidner om et tankesæt, et trossystem og en verdensopfattelse, som er meget forskelligt fra det i Vesten. Billedkunsten fungerer på en gang som katalysator for disse størrelser, og er samtidig et medium til historiske fortællinger og meningsytringer. I aboriginsk tankegang kan disse ting ikke adskilles, men er fast integreret i et helhedssyn på tilværelsen. Religion spiller derfor altid en stor tematisk rolle i den aboriginske billedkunst. Hovedtemaet indeholder også beskrivelser af landet, som aboriginerne altid opfatter som nogens hjem. Billederne er ofte dannet af prikkede mønstre i stærke farver, og indeholder mange genkendelige elementer, samtidig med at de danner et kort over landskabet. Traditionelt blev billederne primært udført som hulemalerier eller som sandmalerier på jorden i forbindelse med religiøse ceremonier. De sidstnævnte var naturligvis meget forgængelige, men de ældste hule- og klippemalerier eksisterer endnu i dag. Det gælder de såkaldte Bradshaw-gallerier i nord-vest-Australien - hvoraf der findes omkring 100.000 - som anslås at have en alder på op til 60.000 år. Der males også på bark og mange andre materialer. I det 20. århundrede har nye materialer som akrylmaling gjort det lettere for aboriginerne at udvikle deres kunst og ikke mindst at eksportere den. I takt med at den internationale kunstverden har fået øjnene op for den oprindelige kunst, er den - ved siden af at være det måske mest effektive udtryksmiddel - blevet aboriginernes største indtægtskilde. Internettet har som udstillingsvindue medvirket til at gøre kunsten til en industri med en anslået værdi på cirka 200 millioner kroner (4,5,6)

Hvad er en didgeridoo?

En didgeridoo er langt det mest dominerende instrument i aboriginsk musik. Det er muligvis verdens ældste instrument, og det stammer oprindelig fra aboriginerne i Arnhem Land i Northern Australia. Man mener, at der på de aboriginske sprog findes omkring 45 synonymer for en didgeridoo. En del af de aboriginske betegnelser betyder "bambus", og man mener derfor at de første didgeridooer blev fremstillet af bambus. Ordet didgeridoo er muligvis et onomatopoetikon - det vil sige et lydbeskrivende ord - som opstod blandt europæerne for at beskrive instrumentet. Didgeridooen er et meget enkelt træblæseinstrument, som har en gennemsnitslængde på 1,3 meter. Det er fremstillet af et træstykke, som er udhulet af termitter og derefter renset med en pind eller varme kul. Ved at blæse luft ud af munden og samtidig trække luft ind gennem næsen kan man opnå et konstant lufttryk og på den måde spille i lang tid uden nogen afbrydelse. Instrumentet afgiver en klangfuld monoton bastone, som kan varieres i forskellige lyd- og rytmesekvenser, og der er ikke tale om egentlige toneskalaer eller melodier. Traditionelt vil en aboriginer forsøge så nøjagtigt som muligt, at gengive essensen af samtlige lyde i naturen med didgeridooen. Det er for eksempel dyrestemmer, vinden, rindende vand og torden. En aboriginer vil sige, at hvis Jorden havde en stemme, så ville den have lyden fra en didgeridoo (7)  

Hvordan er aboriginsk litteratur?

Aboriginerne har ikke haft en skriftlig tradition, men derimod en stærk mundtlig tradition. Aboriginernes sange, historier og religiøse dogmer blev videregivet fra generation til generation, ofte i versagtig form og som en del af et multikunstnerisk system. Derfor begynder en egentlig aboriginsk litteratur først at komme frem i det 20. århundrede, og man kan sige, at aboriginere hermed begynder at udrykke sig kunstnerisk inden en for en traditionel vestlig genre. Den forholdsvis sene start betyder også, at litteraturen i høj grad er præget af den moderne aboriginers problemstillinger, som ofte står i kontrast til det traditionelle stammeliv. Aboriginsk litteratur hænger derfor i høj grad uløseligt sammen med de nutidige politiske protester, og er blevet endnu et talerør i den henseende. På trods af at litteraturen er meget varieret, er den gennemsyret af rodløshed og følelsen af tab og afsavn, svarende til stammesamfundets bratte omplantning i et vestligt samfund. Af samme grund er der kritikere, der affærdiger den aboriginske litteratur som værende protestlitteratur. Forfatteren Kath Walker bliver af mange betragtet som pioneren inden for aboriginsk litteratur. Walker udgav i 1964 bogen "We are going", og hun var dermed den første aboriginske forfatter, der kom på tryk

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Aboriginsk musiker. Aboriginal Fine Arts. Aboriginal Art Investments of Australia.
En aboriginsk musiker spiller på en didgeridoo. Både musiker og instrument er traditionelt udsmykket.

http://www.aboriginalart.com.au/didgeridoo/dig_background.html

Aboriginal Art & Culture Centre. Engelsk tekst. Side med mange billeder.

http://www.aboriginalart.com.au/

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Aratjara:: Kunst af de oprindelige australiere. - Louisina Revy. - Årg. 34, nr. 2 (1994).
Temanummer af kunstmuseets tidsskrift om aboriginsk kunst i anledning af en udstilling i 1994. Bladet indeholder mange udførlige artikler og mange smukke illustrationer. Ordet "aratjara" stammer fra et af de centralaustralske sprog, og betyder "budbringer" eller "formidler".
 
Knudsen, Eva Rask: Tilbage til fremtiden - australsk aboriginal litteratur siden '64. Københavns Universitet, 1989. 195 sider.

Forfatteren diskuterer både hvordan vejen til en ny kulturel identitet udvikles og fremmes igennem litteraturen, og hvorledes litteraturen på den måde i virkeligheden viderefører en mange tusind år gammel tradition, hvor det er kunsten, der udtrykker mennesket bevidsthed.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Aboriginal Art & Culture Centre. Pwerte Marnte Marnte Aboriginal Corporation. Alice Springs, Northern Territory. Engelsk tekst.
En meget rost side med meget omfattende information om aboriginerne, som drives af en aboriginsk stamme, der hører til Arerrnte-folket.

http://www.aboriginalart.com.au/

Aboriginal Gallery. Dreaming Art Centre Of Utopia, DACOU. Adelaide, South Australia. Engelsk tekst.
Et galleri med aboriginsk kunst. Angiveligt det eneste galleri i verden, som både er ejet og administreret af aboriginere. Udover billeder af kunstværkerne, er der også præsentationer af de aboriginske kunstnere historie, billeder og udstillinger.

http://www.dacou.com.au/

Kilder

  1. Mundine, Djon: Om at male - en personlig opfattelse. - Louisina Revy. - Årg. 34, nr. 2 (1994), side 68-70.
  2. Verdens folkeslag i vor tid. Red: Johannes Nicolaisen. Politikens Forlag. København. 1968. 548 sider.
  3. Nielsen, Annette: Drømmetidens efterkommere. - Politiken. - 1988-02-02.
  4. Lüthi, Bernhard: Introduktion. - Louisina Revy. - Årg. 34, nr. 2 (1994), side 3-5.
  5. Voigt, Steen: Australiens vinduer til istiden. - Berlingske Tidende. - 2000-11-11.
  6. Glahn, Karen: Dyrebare drømmelinier. - Berlingske Tidende. - 2000-07-11.
  7. Aboriginal Art & Culture Centre. Pwerte Marnte Marnte Aboriginal Corporation. Alice Springs, Northern Territory.
    http://www.aboriginalart.com.au/didgeridoo/
  8. Knudsen, Eva Rask: Tilbage til fremtiden - australsk aboriginal litteratur siden '64. Københavns Universitet. 1989. 195 sider.