engelske soldater
Engelske soldater har erobret en tysk kanon under kamp i august 1918.
Foto: Ukendt / Scanpix

1. Verdenskrig (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. August 2016
Top image group
engelske soldater
Engelske soldater har erobret en tysk kanon under kamp i august 1918.
Foto: Ukendt / Scanpix

1. Verdenskrig blev kaldt "den store krig". Da den sluttede i 1918, troede man ikke at der kunne komme en større krig end den. Næsten 10 millioner blev dræbt. Krigen blev den første i historien hvor man brugte flyvemaskiner, tanks og giftgas. De største slag blev udkæmpet i skyttegrave. Der blev gravet så mange og lange skyttegrave at de ville kunne nå hele vejen rundt om jorden hvis man satte dem sammen. Derfor ser man tit på gamle fotografier fra 1. Verdenskrig at soldaterne havde en skovl i hånden.

 

krig

Artikel type
faktalinklight

Hvordan begyndte krigen?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvordan begyndte krigen?
Den østriske ærkehertug Fransz Ferdinand og hans hustru forlader rådhuset i Sarajevo. Øjeblikket senere blev de dræbt ved et attentat. Hvilket udløste 1. verdenskrig.
Den østriske ærkehertug Fransz Ferdinand og hans hustru forlader rådhuset i Sarajevo. Øjeblikket senere blev de dræbt ved et attentat. Hvilket udløste 1. verdenskrig.
Foto: 1914, Scanpix

Før krigen var landene i Europa venner og fjender på kryds og tværs. Den østrig-ungarske kronprins Franz Ferdinand besøgte i juni 1914 Sarajevo. Her blev han skudt af en ung bosnisk serber som var nationalist. Han var vred over at Østrig-Ungarn havde overtaget Bosnien, fordi han mente at det var en del af Serbien. Man siger at mordet var gnisten der satte ild til hele Europa. Østrig-Ungarn brugte det som en undskyldning for at gå i krig mod Serbien. Rusland støttede Serbien. Det fik Tyskland til at erklære krig mod Rusland den 1. august 1914. 

Hvem kæmpede mod hvem?

Krigen blev en kamp mellem to parter:

  • Tyskland og Østrig-Ungarn, som blev kaldt centralmagterne. De fik hjælp af Tyrkiet og Bulgarien.
  • Storbritannien, Frankrig og Rusland. De blev kaldt ententen, fordi de støttede hinanden. De fik hjælp fra Serbien, Belgien, Italien, USA og andre.

Flere af de lande, der deltog i krigen, havde kolonier rundt om i verden. Derfor spredte krigen sig fra Europa til Afrika, Mellemøsten og Asien.

Hvordan forløb krigens år?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvordan forløb krigens år?
Allierede soldater jubler over våbenhvilen der trådte i kraft 11. november 1918.
Allierede soldater jubler over våbenhvilen der trådte i kraft 11. november 1918.
Foto: 1918, Scanpix

I begyndelsen troede alle at krigen ville slutte hurtigt. Tysklands plan var at gå gennem Belgien. På den måde ville de overraske Frankrig med et hurtigt angreb. Men de blev standset uden for Paris og slået tilbage. Soldaterne gravede sig ned. Det blev starten på flere års kampe i skyttegrave.

Hvordan forløb krigens sidste år?

Fra 1916 blev krigen en udmattelseskrig. Det handlede nu om at udsulte fjenden. Det gjorde man f.eks. ved at sænke skibe, så der ikke kun komme forsyninger. Rusland led store tab til Tyskland da både hæren og landet var i opløsning. I 1917 indgik Rusland en fredsaftale med Tyskland. Men da USA samme år gik ind i krigen, måtte Tyskland til sidst give op.

Hvor mange døde i slagene på Vestfronten?

De områder i Nordfrankrig, hvor de største slag blev udkæmpet, kalder man for Vestfronten. De værste kampe her var:

  • Slaget ved byen Verdun. Det var krigens længste slag. Det varede i 10 måneder, fra februar til december 1916. Man mener at der hvert minut døde en soldat. Men selvom der i alt blev dræbt mere end en kvart million, og en halv million blev sårede, rykkede fronten sig kun få kilometer.
  • Slaget ved floden Somme. Det varede fra juli til november 1916. Den første dag blev 60.000 britiske soldater dræbt. De samlede tab blev over 1 million. Slaget endte uden noget resultat. 

Hvornår sluttede krigen?

Krigen sluttede den 11. november 1918 klokken 11, efter at Tyskland havde bedt om våbenhvile. Frankrig og England havde mistet næsten halvdelen af deres unge mænd i krigen. Andre vendte sårede hjem. Flere havde det, man kaldte granatchok. De rystede og var bange og kunne ikke glemme de lange og meningsløse slag i skyttegravene.