Debat og perspektiv

Hvad handler debatten om sugardating om?

Debatten om sugardating afspejler, at der er mange forestillinger og meninger om, hvad sugardating egentlig er. Nogle mener, at udvekslingen af middage, gaver og penge til gengæld for socialt selskab og/eller sex er en kvindeundertrykkende form for dating og nærmest er en form for prostitution. Andre peger på, at sugardating er et udtryk for frihed, fordi sugardaterne har mulighed for at indgå i intime relationer uden at skulle binde sig, og fordi parterne – modsat i traditionel prostitution – selv bestemmer, om de vil have sex med hinanden.

Hos RedenUng oplever de i deres rådgivning, at de unge bruger sugardating-begrebet meget bredt, og ofte er det også den uklare brug af begrebet, som gør, at de unge kan havne i situationer, hvor de overskrider egne grænser. ”Det er ikke rigtig nogen, der præcist ved, hvad sugardating er, så unge går ind til det med deres egne forestillinger og forventninger. Men hvis den anden part sidder og har andre forventninger, og man aldrig rigtigt får talt om, hvad der skal foregå, så er det, at vi står med de her unge, der bliver snydt eller udnyttet, fordi de for eksempel troede, at de igennem den her hjemmeside ville få gaver og møde en lækker steg, der måske er klog og rig. Sådan er virkeligheden bare ikke,” siger projektleder Christina Wind i et interview med Faktalink.dk (se kilder).

Politisk har der også været opmærksomhed omkring sugardating. SF foreslog i marts 2019 en række tiltag for at forebygge, at flere unge begynder at sugardate, blandt andet ved at oplyse unge om konsekvenserne. SFs partileder Pia Olsen-Dyhr udtaler i en artikel i BT (se kilder): ”Det er farligt, og det er alt for nemt. Hvis du er en ung pige og mangler lidt penge eller andet, så kan du med få tryk ende med at prostituere dig selv. Men pigerne kender ikke til konsekvenserne.”

 

En kvinde fortæller til DR om sin egen oplevelse af sugardating og forklarer, hvorfor hun mener, at det befinder sig i en gråzone mellem dating og prostitution.

Hvad handler debatten om Fie Laursen om?

Debatten om sugardating er blusset op omkring influenceren Fie Laursen, fordi hun på sociale medier både har fortalt om sine egne oplevelser med sugardating og reklameret for konceptet. Det, der især fik kritikerne til at reagere, var bekymringen for, at hendes følgere, som også tæller unge under 18 år, kan få et billede af, at sugardating kun handler om at tage ud at spise med en ældre, sofistikeret mand og få flere tusinde kroner for det.

Fie Laursen fortalte for eksempel i en YouTube-video (se kilder) i 2017 om en sugardate, hun havde været på: Her skulle hun angiveligt have spist middag med en velhavende dansk forretningsmand, der betalte 14.000 kroner for hendes selskab. I marts 2020 reklamerede hun for sugardatingsiden Todayters.dk på sin Instagram-profil. Hendes reklame blev efterfølgende mødt af kritik fra blandt andet interesseorganisationen Red Barnet, der mener, at hun og andre influencere har et etisk ansvar for ikke at lede andre unge ud i noget, der kan være skadeligt for dem: ”Hos Red Barnet mener vi, at de helt klart har et moralsk og etisk ansvar, som gør, at der er nogen ting, de skal være varsomme med at reklamere for, fordi det kan være skadeligt for de unge, der ser op til dem. De, der endnu ikke er blevet atten og ikke må være på hjemmesiden, får fortalt at sugardating er en normal del af en voksens seksuelle erfaringer,” forklarede Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet, sin kritik i artiklen ”Fie Laursen kritiseres for at reklamere for gråzone-prostitution: ’Det er sådan set bare dating med fordele for kvinder’” i Politiken (se kilder).

Til kritikken svarede Fie Laursen: ”De kalder det gråzone-prostitution, fordi de ikke selv ved noget om sugardating – eller har begået sig i det selv. Jeg har før prøvet at sugardate og havde fantastiske oplevelser med det. Det var ikke seksuelle relationer, men nærmere som at have en mentor i livet, der lærte mig en masse og havde dybe samtaler, som ingen ung fyr kunne have haft. Og så blev jeg på samme tid forkælet,” udtalte hun til artiklen i Politiken. Nogle dage efter undskyldte hun dog med begrundelsen, at hun ikke havde tænkt på, at også helt unge under 18 år var blandt hendes følgere.

Hvad betyder digitale medier for sugardating-fænomenet?

Datingsider, sociale medier og smartphones gør det lettere for unge at afprøve sugardating end tidligere, skrev forstander for Reden København og RedenUng, Kira West, i en kronik i Jyllands-Posten i februar 2018 (se kilder). Derfor kan de unge også hurtigere komme til at gøre noget, de senere fortryder, vurderer hun: ”Grænserne i den digitale verden er anderledes end i virkeligheden. Det er lettere at tage de første skridt mod grænsen, når man sidder alene med telefonen eller foran computeren, men det kan blive grænseoverskridende, når det bliver til virkelighed.”

På sociale medier kan unge sugardaters desuden iscenesætte et glamourøst og unuanceret billede af sugardating, som kan give unge indtryk af, at det er en ufarlig og uproblematisk del af voksnes seksuelle erfaringer. Derfor har blandt andet Red Barnet appelleret til influencere om ikke at reklamere for sugardating på sociale medier.
 

Hvad mener man fra politisk side om sugardating?

I november 2020 blev der fremsat lovforslag fra SF om at gøre det ulovligt at reklamere for sugardating på hjemmesider, sociale medier og lignende. Konkret betyder det, at hjemmesider, der reklamerer for sugardating, skal omfattes af straffelovens paragraf 233 om rufferi. Det betyder at dét at reklamere for sugardating bliver sidestillet med at tjene penge på andres prostitution, hvilket er ulovligt i Danmark. Derudover ønskes en handlingsplan for, hvordan man kan forebygge, at flere unge begynder at sugardate og afbøde konsekvenserne for dem, der allerede gør det (se kilder).

I forslaget står der, at ”sugardating som fænomen har været genstand for bekymring fra stort set alle Folketingets partier, og at der i medierne har været bred enighed blandt partierne om, at influencernes opfordring om sugardating til de unge følgere bør stoppes, ligesom justitsministeren allerede tilbage i foråret 2020 har lovet at se nærmere på problemet.”

Med forslaget pålægges regeringen at komme med forslag til, hvordan man fremover kan regulere influencernes indirekte eller direkte indflydelse ved at ”opfordre til, anprise eller reklamere for eller på anden vis påvirke unge mennesker til sugardating”, som der står i forslaget. Dette skal ske inden udgangen af folketingsåret 2020-21.