ung kvinde
Emilie Maja Jeppesen fra 3. g på Frederiksværk Gymnasium blev i 2017 kåret til årets forskerspire for sit projekt om stress og unge. I folkeskolen blev hun ikke erklæret uddannelsesparat til gymnasiet , fordi hun gennem mange år havde lidt af angst og stress på grund af langvarig mobning.
Foto: Niels Ahlmann Olesen / scanpix

Stress

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen. Bureauet, juni 2018.
Top image group
ung kvinde
Emilie Maja Jeppesen fra 3. g på Frederiksværk Gymnasium blev i 2017 kåret til årets forskerspire for sit projekt om stress og unge. I folkeskolen blev hun ikke erklæret uddannelsesparat til gymnasiet , fordi hun gennem mange år havde lidt af angst og stress på grund af langvarig mobning.
Foto: Niels Ahlmann Olesen / scanpix

Indledning
Stress er i de seneste mange år blevet betragtet som en folkesygdom. 10-12% af danskerne oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, og undersøgelser viser, at omkring 370.000 danske lønmodtagere føler sig stressede. Årsagerne til stress er mange. Et stadigt mere fleksibelt arbejdsliv, høje forventninger og krav til (familie)livet og normer om konstant at være til stede for omverdenen på sociale medier er et par af dem. Stress rammer bredt, og stadigt flere børn og unge bliver syge af stress. Alle er enige om, at stress er et stort problem. Men hvad er stress egentlig? Hvad betyder stress for vores krop og sind? Og hvad kan der gøres for at mindske stressbelastningerne og håndtere konsekvenserne af stress?

 

Formand for Stressforeningen, Manu Sareen, argumenterer for vigtigheden af en national handlingsplan mod stress.

Artikel type
faktalink

Introduktion til stress

Hvad er stress?

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Den opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. Stress er en vigtig biologisk mekanisme, som alle mennesker er født med, fordi den kan hjælpe i kritiske situationer, hvor vi har brug for at yde noget ekstra og presse os selv. Mekanismen kaldes også for ”kamp-” eller ”flugt-”respons, fordi den for meget længe siden primært havde til opgave at gøre mennesket i stand til at flygte fra fysiske farer i vildmarken. Rent fysisk reagerer kroppen på den stressede situation ved at frigive hormonet adrenalin i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Det påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne bliver klar til at yde deres optimale. Samtidig stiger antallet af blodplader, hvilket medvirker til, at blodet kan størkne, og hormonet kortisol udskilles. Kortisol er det hormon, der gør, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og som gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Biologisk set virker stress gavnligt den første time, herefter ophører den positive effekt, og i stedet svækkes immunforsvaret. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og ophobet kortisol reducerer blandt andet evnen til at huske, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, særligt hippocampus – det center, der regulerer indlæring. Det kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvad er stress?” (se kilder).

Hvordan måler og diagnosticerer man stress?

Stress kan diagnosticeres ved at måle niveauet af stressehormoner i en blodprøve, en spytprøve eller en urinprøve. Man kan også måle niveauet af stress ved at måle hjerneaktiviteten ved hjælp af elektroder, der sættes fast på hovedbunden, såkaldt EGG, eller måle på nervesystemet ved hjælp af pulsmålinger. Den type målinger siger dog ikke noget om, hvor alvorlig stressen er. De overbelastninger, der følger med længerevarende stress, diagnosticeres ud fra fysiske og psykiske symptomer.

Hvilke typer stress findes der?

Her og nu-stress er den helt kortvarige stress, der opstår, når vi skal løse en krævende opgave, f.eks. en eksamen. Den kalder forskerne ”positiv stress”, fordi den hjælper os til at præstere vores ypperste og ikke har alvorlige konsekvenser for kroppen, hvis vi husker at slappe af og lade op efter præstationen.

Langvarig stress kaldes den belastning, hvor niveauet af stresshormoner i kroppen har været højt i uger, måneder og nogle gange år. Medicinsk kaldes denne form for kronisk stress. Dette skal dog ikke forstås sådan, at man ikke kan komme ud af den igen.

Hvad er ikke stress?

Selv om stress er et stadigt større problem, er det ikke altid, at begrebet stress, bliver brugt rigtigt. Ordet stress er blevet en del af hverdagssproget, hvor det også bliver brugt om almindelige frustrationer og travlhed. Travlhed over længere tid kan føre til stress, men er ikke det samme som stress.

Som chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen siger i artiklen ”Er det stress, eller har du travlt” på Samvirke.dk (se kilder): ”Stress er blevet et ord, der snart dækker hvad som helst, og det gør det uoverskueligt og forvirrende for folk at kortlægge, hvad stress egentlig er. Betydningen af ordet stress bliver flad, når vi bruger det så meget”. Derfor er det vigtigt at forstå forskellen på at have meget at se til og at være stresset, og det gør man ifølge Bo Netterstrøm, speciallæge i arbejdsmedicin og ekspert i stress på denne måde: ”Den helt grundlæggende forskel er, at travlhed er psykologisk, og stress er fysiologisk. Travlhed er noget, som opstår i hovedet, når man føler, at man skal nå meget. Det kan være, at man skal aflevere inden en deadline, og derfor skal løbe ekstra hurtigt i en kort periode. Stress derimod er en påvirkning af kroppen, hvor man føler ubehag og har svært ved at overskue tingene gennem en længere periode”, som han siger i artiklen ”Kan du stadig fløjte?” på Krifa.dk (se kilder).

 

Psykolog og forsker Malene Friis Andersen forklarer forskellen på stress og travlhed.

Hvilke symptomer opstår som følge af stress?

Almindelige fysiske symptomer på stress er hovedpine, hjertebanken, svedeture, nedsat immunforsvar og hyppige infektioner, appetitløshed, svimmelhed, diarré, rysten på hænderne, søvnløshed og nedsat lyst til sex. Psykisk kan symptomerne vise sig ved ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst og nedsat humoristisk sans. Typisk vil stressramte også ændre adfærd ved f.eks. at blive meget kritiske, miste overblikket, være ubeslutsomme, kyniske og følelseskolde, øge forbruget af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, mangle engagement og blive fraværende. Det kan man læse på netdoktor.dk (se kilder).

Årsager til stress

Hvad er typiske årsager til stress?

Årsagerne er mange, og det er meget individuelt, hvad der kan skabe stress, og hvor stor belastning vi kan klare, før kroppen reagerer med stress.
Stressforskere peger især på skelsættende livsbegivenheder som skilsmisse, fødsel, dødsfald eller fyring fra jobbet. Desuden er det grænseløse arbejdsliv, karakteriseret ved at arbejdet er defineret ved udførelsen af en bestemt opgave og ikke en arbejdstid, også en hyppig medvirkende årsag til stress, fordi arbejdet let breder sig over hele døgnet. Krig, katastrofer, sygdom, misbrug og konflikter i familien kan også forårsage stress. Det fremgår af rapporten ”Stress i Danmark – Hvad ved vi?” udgivet af Sundhedsstyrelsen (se kilder).

 

Ejer af virksomheden Forebyg Stress, Bjarne Toftegård, forklarer, hvad stress er, og hvordan man kan forebygge stress.

Hvordan kan arbejdslivet medføre stress?

Der kan være mange forskellige stressfaktorer forbundet med arbejdet. Det kan f.eks. være et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor der ikke er klarhed om ledelsens forventninger til den enkelte medarbejders indsats, dårlig og urealistisk planlægning og mangel på ressourcer. Det kan også være oplevelsen af ikke at have tilstrækkelig indflydelse på sine arbejdsopgaver og følelsen af ikke at blive anerkendt, der stresser. Dernæst kan dårlige relationer til kollegaerne eller chefen eller decideret mobning medføre stress. Det kan man læse mere om på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside (se kilder).
Rapporten ”Stress i Danmark – Hvad ved vi?” udgivet af Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at det grænselæse arbejdsliv, hvor arbejdet flyder med hjem fra arbejdspladsen og ud på de sene aftentimer, er en stressfaktor. Men også almindelige lønmodtagerjobs med faste mødetider oplever pres pga. effektiviseringer og stramme vagtplaner. Det gælder blandt mange andre faggrupper og offentligt ansatte SOSU-assistenter, for hvem det ikke er unormalt at skulle nå 30 hjemmebesøg på en arbejdsdag, kan man læse i artiklen ”Opråb fra danskerne: Stress er det allerstørste problem på vores arbejdspladser” på Ugebrevet A4 (se kilder). Artiklen refererer en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, der viser, at danskerne anser stress som den største udfordring på det danske arbejdsmarked i 2017 (se kilder).

Hvilken rolle spiller ny teknologi og sociale medier?

Ipads, smartphones og sociale medier har det til fælles, at de giver os mulighed for at være online og til rådighed konstant, og de frister os til at tjekke mails, tweets, likes og beskeder. Faktisk kan man blive afhængig af at tjekke sociale medier, fordi det udløser dopamin i hjernen, som hjerneforsker og psykolog Henrik Tingleff forklarer i artiklen ”Psykolog: Facebook-afhængighed kan give stress” (se kilder). Afhængigheden af sociale medier og teknologi stresser imidlertid også. Det konkluderer det amerikanske studie ”Stress In America: Coping With Change”. Det er APA, den amerikanske sammenslutning af psykiatere, der står bag studiet, der som det første af sin art påviser en statistisk signifikant stigning i amerikanernes stressniveau forårsaget af sociale medier. Det kan man læse i artiklen ”Social Media are driving Americans Insane” på Bloomberg.com (se kilder).