Hvad er stress?
Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Den opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. Stress er en vigtig biologisk mekanisme, som alle mennesker er født med, fordi den kan hjælpe i kritiske situationer, hvor vi har brug for at yde noget ekstra og presse os selv. Mekanismen kaldes også for ”kamp-” eller ”flugt-”respons, fordi den for meget længe siden primært havde til opgave at gøre mennesket i stand til at flygte fra fysiske farer i vildmarken. Rent fysisk reagerer kroppen på den stressede situation ved at frigive hormonet adrenalin i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Det påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne bliver klar til at yde deres optimale. Samtidig stiger antallet af blodplader, hvilket medvirker til, at blodet kan størkne, og hormonet kortisol udskilles. Kortisol er det hormon, der gør, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og som gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Biologisk set virker stress gavnligt den første time, herefter ophører den positive effekt, og i stedet svækkes immunforsvaret. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og ophobet kortisol reducerer blandt andet evnen til at huske, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, særligt hippocampus – det center, der regulerer indlæring. Det kan man læse på Psykiatrifondens hjemmeside under overskriften ”Hvad er stress?” (se kilder).
Hvordan måler og diagnosticerer man stress?
Stress kan diagnosticeres ved at måle niveauet af stressehormoner i en blodprøve, en spytprøve eller en urinprøve. Man kan også måle niveauet af stress ved at måle hjerneaktiviteten ved hjælp af elektroder, der sættes fast på hovedbunden, såkaldt EGG, eller måle på nervesystemet ved hjælp af pulsmålinger. Den type målinger siger dog ikke noget om, hvor alvorlig stressen er. De overbelastninger, der følger med længerevarende stress, diagnosticeres ud fra fysiske og psykiske symptomer.
Hvilke typer stress findes der?
Her og nu-stress er den helt kortvarige stress, der opstår, når vi skal løse en krævende opgave, f.eks. en eksamen. Den kalder forskerne ”positiv stress”, fordi den hjælper os til at præstere vores ypperste og ikke har alvorlige konsekvenser for kroppen, hvis vi husker at slappe af og lade op efter præstationen.
Langvarig stress kaldes den belastning, hvor niveauet af stresshormoner i kroppen har været højt i uger, måneder og nogle gange år. Medicinsk kaldes denne form for kronisk stress. Dette skal dog ikke forstås sådan, at man ikke kan komme ud af den igen.
Hvad er ikke stress?
Selv om stress er et stadigt større problem, er det ikke altid, at begrebet stress, bliver brugt rigtigt. Ordet stress er blevet en del af hverdagssproget, hvor det også bliver brugt om almindelige frustrationer og travlhed. Travlhed over længere tid kan føre til stress, men er ikke det samme som stress.
Som chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen siger i artiklen ”Er det stress, eller har du travlt” på Samvirke.dk (se kilder): ”Stress er blevet et ord, der snart dækker hvad som helst, og det gør det uoverskueligt og forvirrende for folk at kortlægge, hvad stress egentlig er. Betydningen af ordet stress bliver flad, når vi bruger det så meget”. Derfor er det vigtigt at forstå forskellen på at have meget at se til og at være stresset, og det gør man ifølge Bo Netterstrøm, speciallæge i arbejdsmedicin og ekspert i stress på denne måde: ”Den helt grundlæggende forskel er, at travlhed er psykologisk, og stress er fysiologisk. Travlhed er noget, som opstår i hovedet, når man føler, at man skal nå meget. Det kan være, at man skal aflevere inden en deadline, og derfor skal løbe ekstra hurtigt i en kort periode. Stress derimod er en påvirkning af kroppen, hvor man føler ubehag og har svært ved at overskue tingene gennem en længere periode”, som han siger i artiklen ”Kan du stadig fløjte?” på Krifa.dk (se kilder).
Psykolog og forsker Malene Friis Andersen forklarer forskellen på stress og travlhed.
Hvilke symptomer opstår som følge af stress?
Almindelige fysiske symptomer på stress er hovedpine, hjertebanken, svedeture, nedsat immunforsvar og hyppige infektioner, appetitløshed, svimmelhed, diarré, rysten på hænderne, søvnløshed og nedsat lyst til sex. Psykisk kan symptomerne vise sig ved ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst og nedsat humoristisk sans. Typisk vil stressramte også ændre adfærd ved f.eks. at blive meget kritiske, miste overblikket, være ubeslutsomme, kyniske og følelseskolde, øge forbruget af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, mangle engagement og blive fraværende. Det kan man læse på netdoktor.dk (se kilder).
