Hvad var de grundlæggende årsager til den spanske borgerkrig?
Historiker Jakob Buhl Jensen peger i bogen ”Det brogede Spanien” (se kilder) på fire grundlæggende og indbyrdes sammenhængende konflikter, der lå til grund for borgerkrigen og også siden har præget Spanien:
· Den socioøkonomiske konflikt: Spansk historie har været præget af stor ulighed. I første omgang var uligheden primært mellem de rige jordejere på den ene side og de fattige bønder og landarbejdere på den anden. Da industrialiseringen tog fart i slutningen af 1800-tallet, opstod en ny skillelinje mellem det rige borgerskab og en voksende underklasse af arbejdere.
· Den ideologiske konflikt: Her stod skillelinjen mellem stærkt konservative, der bakkede op om ”Gud, konge og fædreland” og gerne så en fast hånd i spidsen for Spanien, og dem, der var tilhængere af demokrati og gennemgribende forandringer af samfundet.
· Den religiøse konflikt. Den katolske kirke var en dominerende faktor i det spanske samfund med stor økonomisk og politisk magt. Kirken havde også monopol på undervisning af børn og unge. Over for kirken stod reformister og ateister, der ville stække kirkens magt.
· Den regionale konflikt. Spliden stod mellem centralister, der ønskede en stat centralt styret fra hovedstaden, Madrid, og separatister, der ønskede regionalt selvstyre eller selvstændighed for forskellige områder i Spanien. Separatisterne stod særligt stærkt i Catalonien, hvor Barcelona er hovedbyen, og i Baskerlandet med hovedbyen Bilbao.
Grundlæggende stod nationalisterne, anført af general Franco, for en fastholdelse af de traditionelle spanske værdier, mens republikanerne ønskede at støtte op omkring og udvikle det spæde spanske demokrati.
Hvad var Den Anden Spanske Republik?
Den Anden Spanske Republik varede fra 1931 indtil nationalisternes endelige sejr og borgerkrigens afslutning i 1939. Den økonomiske situation i kølvandet på den verdensomspændende økonomiske krise, der begyndte i 1929, førte til, at den diktatoriske regering ledet af general Miguel Primo de Riveras, der havde siddet på magten i Spanien siden 1923, måtte gå af i 1930. Et efterfølgende kommunalvalg viste stor støtte til republikanerne, fortrinsvis i de større spanske byer.
Spanien var fortsat et monarki, også under Riveras diktatur. Republikanerne ville vælte monarkiet, der havde støttet Rivera, og kong Alfonso XIII nedlagde derfor sit hverv og rejste ud af landet. Herefter blev Den Anden Spanske Republik udråbt (den første kortlivede republik varede fra 1873 til 1874).
Mellem 1931 og 1936 skiftede regeringsmagten hænder mellem venstreorienterede og højreorienterede, og der opstod en stærk polarisering mellem de to fløje. På den ene side stod en koalition af venstrefløjspartier kaldet Folkefronten, og på den anden side stod de højreorienterede partier under det fælles navn Den Nationale Front.
Spanien kunne derfor ifølge Stig Pedersens ”Den Spanske Borgerkrig” (se kilder) ligne en nation i opløsning. I 1931 blev en ny forfatning vedtaget, som blandt andet indførte ytrings- og foreningsfrihed, udvidede stemmeretten og gav flere privilegier til kvinder, tillod skilsmisser og fjernede den spanske adels særstatus. Den nye forfatning satte også begrænsninger for den katolske kirkes indflydelse og tillod regionalt selvstyre.
Hvem var Franco?
Francisco Franco Y Bahamonde (1892-1975) blev født ind i en flådefamilie på Spaniens nordkyst. Han gjorde lynkarriere i militæret og blev i 1926 udnævnt til general. Han gjorde sig ifølge Stig Jørgensens bog ”Spanien – krise, krig, diktatur, demokrati” (se kilder) blandt andet bemærket i 1934 ved at stå i spidsen for militærets brutale nedkæmpelse af en opstand blandt minearbejdere i Nordspanien.
Franco var ikke oprindeligt en af hovedkræfterne bag den opstand, som en række generaler stod bag i 1936, og som blev begyndelsen på borgerkrigen. Alligevel gik der ikke længe, før han havde sat sig i spidsen for opstanden. Efter borgerkrigens afslutning i 1939 sad Franco som Spaniens diktator helt frem til sin død i 1975.
Franco gik ind for et disciplineret og centralistisk styre og støttede sig til konservative, nationale og katolske værdier. Han gjorde borgerkrigen til et korstog imod det, han kaldte for Anti-Spanien: liberale, separatister, anarkister og kommunister.