Thomas Hayes
Thomas Hayes - kendt som karakteren William fra serien Skam på NRK P3.
Foto: ESKIL WIE FURUNES, VG / Scanpix

Skam

Artikel type
faktalink
Af journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017.
Top image group
Thomas Hayes
Thomas Hayes - kendt som karakteren William fra serien Skam på NRK P3.
Foto: ESKIL WIE FURUNES, VG / Scanpix

Indledning

Den norske tv-dramaserie "Skam" har taget både norske, svenske, islandske, danske og kinesiske seere med storm og haft mere end 1 millioner seere per enkeltafsnit. Serien har fået tusindvis af fans til at dele deres begejstring på de sociale medier, scener fra serien er gået viralt, og over 21.000 medlemmer deler og diskuterer "Skam"-nyheder, -sorger og -tanker i Facebookgruppen "Kosagruppa DK". Serien har sat emner som præstationspres, mindreværdskomplekser, seksualitet, religion og det norske sprog på dagsordenen i nyhedsmedier såvel som på sociale medier, den har høstet Nordens Sprogpris og er blevet solgt til USA, hvor en produktion er planlagt til 2017. I Danmark har Dansklærerforeningen ytret sig begejstret om seriens indflydelse på unges interesse for det norske sprog, og flere lærere har rost seriens potentiale som debatoplæg i undervisningen. Men også kritiske røster er fulgt i kølvandet på serien, særligt i Norge, hvor "Skam" blandt andet har fået kritik for at fremstille urealistiske mandlige kropsidealer, der kan lede til spiseforstyrrelser og depression, og for at præsentere målgruppen for en ungdomskultur, hvor druk er en obligatorisk del af fællesskabet.

 

Skams udbredelse og popularitet

Hvad er Skam?

"Skam" er en norsk ungdomstv-serie produceret af den norske public service tv-station NRK, som sender den på sin hjemmeside i små klip i løbet af ugen på forskellige tider af døgnet. Selv om serien er blevet rost for at være meget realistisk, og selvom flere har troet, at der var tale om dokumentar, er "Skam" fiktion. Med til serien hører også en blog, hvor der hver dag bliver lagt ekstramateriale op – f.eks. opslag, som karaktererne skriver på deres profiler på Instagram og Facebook. De profiler kan seriens seere følge, og de bliver lagt ud i realtid i forhold til seriens udvikling på alle tider af døgnet. Hvis en af karaktererne f.eks. har været til en fest lørdag aften, kan man som følger læse hans eller hendes opdateringer fra festen og føle sig helt tæt på. Seriens enkeltafsnit består af alle ugens klip, som samles og sendes fredag aften. Således udspiller handlingen i serien sig sideløbende med virkeligheden: Hvis det er jul, er det også jul i "Skam" osv. Publikum bliver altså ikke bare seere, men også følgere af "Skam". Serien er indtil videre tre sæsoner lang, mens sæson fire er planlagt til visning i 2017. Hver sæson indeholder 10-12 afsnit af mellem 15 og 55 minutters varighed.

Hvad handler serien om?

Tv-serien "Skam" handler om gymnasieelevers liv og udspiller sig på Norges ældste gymnasium, Hartvig Nissens skole i Oslo. Serien følger deres op- og nedture, kæresteforhold, venskaber, pubertetskonflikter og udfordringer med alt fra studier til seksualitet, og de følelser der følger med det at føle sig udenfor og føle skam over ikke at passe ind. Deraf titlen "Skam", som betyder det samme på norsk som på dansk. Indtil videre er serien tre sæsoner lang. Perspektivet skifter, så hver sæson har sin egen hovedperson.

Hvordan er serien blevet et skandinavisk fænomen, der har spredt sig?

I efteråret købte DR3 rettighederne til at vise første og anden sæson af serien på DR3 i december 2016 og har senere købt tredje sæson, som vises på DR3 i foråret 2017. Også Sverige og Island har købt rettigheder til at vise "Skam", fremgår det af artiklen "Skam solgt til flere lande" på nrk.no (se kilder). Serien er desuden blevet solgt til USA, hvor en amerikansk produktion er planlagt til i 2017. Og senest har også kineserne fået smag for "Skam". Tv-serien er blevet tilgængelig på ulovlige kinesiske streamingtjenester under den kinesiske titel "Xiu chi", der på kinesisk betyder "En følelse af skam". Seriens succes i Kina har fået den kinesiske avis Global Times til at beskrive, hvordan serien giver Norge kultstatus og forklarer Skams kinesiske succes med, at serien tager emner som mobning, homoseksualitet og integration op. Det kan man læse i artiklen "Skam-feber har spredt sig til Kina" på DR.dk (se kilder).

Hvem er hovedkaraktererne?

I første sæson er det pigen Eva, der er hovedperson, og man følger hendes forhold til kæresten Jonas og veninderne Noora, Sana, Vilde og Chris. Anden sæson følger især Noora og hendes beundrer, den lækre fyr William, og roommate Eskild, og i tredje sæson følger seerne Isak, hans udfordringer med at springe ud som homoseksuel og hans forhold til fyren Even. Først umiddelbart før en ny sæson starter, præsenteres den nye hovedperson.

Hvor mange har set serien?

Sæson 1 af "Skam" havde i gennemsnit 154.000 seere per afsnit. Sæson 2 havde i løbet af sæsonen fra 300.000 til op mod 1.200.000 ugentlige unikke besøgende på NRK's hjemmeside. I gennemsnit havde hver episode i sæson 2 531.000 seere. Sæson 3 startede ud med omkring 400.000 seere per afsnit på NRK’s hjemmeside. I anden halvdel af sæsonen steg det tal til 850.000-1.000.000 seere. Gennemsnittet for sæsonen var 789.000 seere. Det fremgår af artiklen "Skam slår alle rekorder" på Nrk.no (se kilder).

Googles årlige opgørelser over årets mest søgte ord understregede i december 2016 seriens succes, også blandt danske seere, da ordet "Skam" indtog en 5.-plads på listen over årets mest googlede ord dette år i Danmark. Det kan man læse i artiklen "Fakta: Her er de mest googlede ord i Danmark i 2016" på Jyllands-Posten.dk (se kilder).

Omkring 100.000 danske unge hentede serien fra den norske hjemmeside fra den norske tv-station NRK, som serien sendes på. Mellem hver tredje og hver fjerde ung, der ser "Skam", er faktisk dansk, fremgår det af debatindlægget "Lærerformand: Skam viser eleverne vej til faglige kvantespring" på Altinget.dk (se kilder).

Hvordan har anmelderne taget imod Skam?

"Skam" har høstet roser fra anmelderne hele vejen rundt. Anmelderne roser generelt "Skam" for sine stærke karakterer og replikker, for at ramme en tone i tiden med dokumentarisk stil og for at skabe nærhed til publikum ved at bruge de sociale medier i fortællingen og på den måde revolutionere tv-seriens format. Serien høster desuden generelt stjerner og hjerter hos anmelderne for at ramme målgruppen lige i solar plexus. F.eks. skriver Politikens anmelder Kristoffer Hegnsvad i sin anmeldelse under overskriften "Verdens bedste ungdomsserie er norsk" på Politiken.dk (se kilder):

”Serieskaber Julie Andem har skrevet så direkte til sin erklærede målgruppe på 16-årige piger, at det er blevet til teenagepop så smukt, at det rammer universelt. Natten efter jeg så første sæson, bankede dramaet fra gymnasielivet i Oslo så hårdt på nethinden, at det fortsatte langt ind i drømmene. Følelser, der er så intense, fordi de er store og nye i teenageårene, men også fordi de bliver følt et sted, hvor man ikke kan undslippe dem”.

Hvornår og hvorfor har serien modtaget Nordens Sprogpris?

I december 2016 vandt "Skam" Foreningen Nordens Sprogpris 2016. Begrundelsen lød blandt andet, at det med "Skam" var lykkedes at få den skandinaviske ungdom til at interessere sig for det norske sprog, og at serien har sneget flere norske ord og vendinger ind i de unge fans’ sprog i hele Norden.

”Få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som årets prisvinder,” lød det blandt andet i Foreningen Nordens begrundelse for, at "Skam" modtog prisen. Serien har blandt andet indlemmet de norske ord "kødde" (at joke eller lave fis med folk), "russebuss" (norsk studenterkørsel i bus), "klining" (kysse eller være sammen uden sex) og "kose" (hygge) i fanskarens hverdagssprog. Det kan man læse i artiklen "Den populære tv-serie Skam vinder Nordens Sprogpris" på Politiken.dk (se kilder).

Skams målgruppe og temaer

Hvad er instruktør Julie Andems mål med serien?

Skaberen af serien, Julie Andem, har helt bevidst stræbt mod at ramme en ret snæver målgruppe: de norske piger på cirka 16 år, for at give dem nogle redskaber til, hvordan de håndterer det at være ung kvinde i dag. Det fremgår af artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder), hvor Julie Andem siger:

”I stedet for at lave serien ud fra, hvordan vi får en masse seere, så laver vi den med udgangspunkt i, hvordan vi kan opfylde nogle af de behov, som vores målgruppe har.” Som afsæt for arbejdet med at skrive serien lavede hun derfor lange, dybdegående interviews med unge 16-årige fra Norge for at få indblik i deres tanker og udfordringer. Fælles for dem var, at de følte et enormt præstationspres og et behov for at dokumentere deres succes på alle parametre i livet på sociale medier. Håbet er, at serien kan få unge til at give slip på presset, som Julie Andem forklarer i førnævnte artikel (se kilder):

”Vi vil gerne lære de unge piger at være uperfekte, for det er jo ikke så farligt. Hvis de lærer at trives med at være utilstrækkelige, så fjerner det også noget af den skam, de føler ved at være det.”

Julie Andem

Manuskripforfatter Julie Andem modtager Nordens sprpgpris af kulturminister Linda Hofstad Helleland i I Oslo i december 2016. Foto: Terje Bendiksby / NTB Scanpix.

Hvordan har instruktøren inddraget de unge i tilblivelsen af serien?

Ud over at have interviewet målgruppen grundigt holder folkene bag serien hele tiden øje med det kommentarspor på nettet, hvor Skam-fans flittigt deltager med diskussioner og betragtninger om serien. Målgruppen inddrages i skabelsen af serien ved at blive inviteret i direkte dialog med seriens karakterer, som alle har profiler på Facebook og Instagram, der udgør en del af seriens online-univers.

”Vi lytter ekstremt meget til kommentarsporet på nettet og holder konstant øje med, hvad der optager de unge. Det betyder blandt andet også, at jeg ikke har skrevet det sidste afsnit, når sæsonen går i gang,” siger Julie Andem i artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder). Det er vigtigt, at "Skam" ikke bliver overtaget af voksne, mener hun. Det er blandt andet derfor, at serien stort set ikke er blevet markedsført på NRK, hvis seere generelt er meget ældre end "Skams" målgruppe. De voksne skal heller ikke blande sig i seriens liv på sociale medier, mener Julie Andem.

Hvilke målgruppe har tv-serien Skam særligt fanget?

Selv om Skam henvender sig målrettet til en snæver ung målgruppe, er det alligevel lykkedes at fange et bredere publikum. Serien gik hurtigt fra at være en "skjult skat" på nettet for unge til ifølge norske medier at blive set af 15-55-årige og være samtaleemne rundt om middagsbordene. Også i Danmark har serien leveret emner til samtaler på tværs af generationer. En af dem, der her i Danmark deler interesse for serien med sin datter, er sangerinden Kaya Brüel. Hun og datteren Asta Kainz Brüel ser serien hver for sig, men taler meget om den. Det fortæller de om i et videoklip i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" på Dr.dk (se kilder).

Hvorfor har Skam fået så solidt tag i både unge og ældre?

Når "Skam" er blevet så populær, skyldes det formodentlig, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager – en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv – både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler. Sådan lyder vurderingen fra radiovært og ekspert i serier Frederik Dirks Gottlieb i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" (se kilder):

”Det, som serien gør så godt, er, at den på meget autentisk vis putter os ind i tidsmaskine og transporterer os tilbage til vores teenage-år. Det er få serier, som jeg har set, der kan gøre det lige så overbevisende, som Skam gør”, siger han.

Hvilke temaer tager tv-serien Skam op?

Serien behandler temaer, som fylder meget i mange unges liv, bl.a. social accept blandt venner og kæresterelationer, samt hvordan man undgår udstødelse og den skam, der følger med at føle sig forkert. Serien handler også om de unges kamp for at tale, handle og se ud på den "rigtige" og socialt accepterede måde. De unge nordmænd i serien har konstant deres antenner rettet mod det sociale spil omkring dem og på sociale medier og er også opmærksomme på, hvad der sker inden i dem selv – begge dele for at forsøge at finde ud af, hvem de selv er. Som Informations anmelder Eva Eistrup skriver under overskriften "Hvem gider egentlig forholde sig til en rigtig 16-årig? Det gider de heldigvis i Norge" i Information (se kilder):

”Skam har lag. Hvert eneste handlingsforløb og drama personerne imellem spejles af de grundlæggende dramaer, der foregår indeni”.

Hvordan adskiller serien Skam sig fra andre serier?

En af de helt store forskelle fra andre tv-serier er det fiktive online-univers på nettet og sociale medier, som "Skam" omgiver sig med, og som har fået anmeldere til at rose serien for at revolutionere formatet for tv-serier. Inde på sitet skam.p3.no kan fans og følgere af serien dagligt følge seriens karakterer via de sms’er, videoklip, billeder og kommentarer, de sender til hinanden. Seriens karakterer får dermed et fiktivt, men stærkt realistisk, liv online, som får seerne til føle sig helt tæt på dem døgnets 24 timer. Det univers er med til at opbygge spænding til om fredagen, hvor ugens afsnit bliver vist som et sammenklip af de ting, der er sket i karakterernes liv. Afsnittene er heller ikke som i traditionelle serier, lige lange, men varierer fra 15 til 55 minutter.