iman meskini
Skuespilleren Iman Meskini, som er kendt fra tv-serien Skam, modtog Brobyggersprisen 2018.
Foto: Terje Pedersen / Scanpix

Skam

Af journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2017. Opdateret af Anne Anthon Andersen, Bureauet, september 2019.
Top image group
iman meskini
Skuespilleren Iman Meskini, som er kendt fra tv-serien Skam, modtog Brobyggersprisen 2018.
Foto: Terje Pedersen / Scanpix

Indledning

Den norske tv-dramaserie "Skam" har taget både norske, svenske, islandske, danske og kinesiske seere med storm og haft mere end 1 millioner seere per enkeltafsnit. Serien har fået tusindvis af fans til at dele deres begejstring på de sociale medier, scener fra serien er gået viralt, og over 21.000 medlemmer deler og diskuterer "Skam"-nyheder, -sorger og -tanker i Facebookgruppen "Kosagruppa DK". Serien har sat emner som præstationspres, mindreværdskomplekser, seksualitet, religion og det norske sprog på dagsordenen i nyhedsmedier såvel som på sociale medier, den har høstet Nordens Sprogpris og er blevet solgt til USA, hvor den er blevet genindspillet som SKAM Austin, mens de tor første sæsoner i Danmark er blevet fortolket og opført som teaterforestilling på Aveny T.  Dansklæreforeningen har rost serien for at gøre unge interesserede i det norske sprog, og der er blevet udgivet en række undervisningsmaterialer med serien som omdrejningspunkt, efter at flere lærere har rost seriens potentiale i undervisningen. Men også kritiske røster er fulgt i kølvandet på serien, særligt i Norge, hvor "Skam" blandt andet har fået kritik for at fremstille urealistiske mandlige kropsidealer, der kan lede til spiseforstyrrelser og depression, og for at præsentere målgruppen for en ungdomskultur, hvor druk er en obligatorisk del af fællesskabet.

 

SKAM-stjerner svarer på spørgsmål fra danske fans:

Artikel type
faktalink

Skams udbredelse og popularitet

Hvad er Skam?

"Skam" er en norsk ungdomstv-serie produceret af den norske public service tv-station NRK, som sender den på sin hjemmeside i små klip i løbet af ugen på forskellige tider af døgnet. Selv om serien er blevet rost for at være meget realistisk, og selvom flere har troet, at der var tale om dokumentar, er "Skam" fiktion. Med til serien hører også en blog, hvor der hver dag bliver lagt ekstramateriale op – f.eks. opslag, som karaktererne skriver på deres profiler på Instagram og Facebook. De profiler kan seriens seere følge, og de bliver lagt ud i realtid i forhold til seriens udvikling på alle tider af døgnet. Hvis en af karaktererne f.eks. har været til en fest lørdag aften, kan man som følger læse hans eller hendes opdateringer fra festen og føle sig helt tæt på. Seriens enkeltafsnit består af alle ugens klip, som samles og sendes fredag aften. Således udspiller handlingen i serien sig sideløbende med virkeligheden: Hvis det er jul, er det også jul i "Skam" osv. Publikum bliver altså ikke bare seere, men også følgere af "Skam". Serien er fire sæsoner lang. Hver sæson indeholder 10-12 afsnit af mellem 15 og 55 minutters varighed.

Hvad handler serien om?

Tv-serien "Skam" handler om gymnasieelevers liv og udspiller sig på Norges ældste gymnasium, Hartvig Nissens skole i Oslo. Serien følger deres op- og nedture, kæresteforhold, venskaber, pubertetskonflikter og udfordringer med alt fra studier til seksualitet, og de følelser der følger med det at føle sig udenfor og føle skam over ikke at passe ind. Deraf titlen "Skam", som betyder det samme på norsk som på dansk. Perspektivet skifter, så hver sæson har sin egen hovedperson.

Serien er fire sæsoner lang, og instruktør og forfatter til serien Julie Andem har meldt ud, at der ikke kommer flere sæsoner af serien.

Hvordan er serien blevet et skandinavisk fænomen, der har spredt sig?

DR3 har købt rettighederne til at vise alle seriens sæsoner. Også Sverige og Island har købt rettigheder til at vise "Skam", fremgår det af artiklen "Skam solgt til flere lande" på nrk.no (se kilder). Serien er desuden blevet solgt til USA, hvor samme instruktør, Julie Andem har instrueret en oversat udgave med titlen SKAM Austin, tilpasset amerikansk kontekst.  Også kineserne fået smag for "Skam". Tv-serien er blevet tilgængelig på ulovlige kinesiske streamingtjenester under den kinesiske titel "Xiu chi", der på kinesisk betyder "En følelse af skam". Seriens succes i Kina har fået den kinesiske avis Global Times til at beskrive, hvordan serien giver Norge kultstatus og forklarer Skams kinesiske succes med, at serien tager emner som mobning, homoseksualitet og integration op. Det kan man læse i artiklen "Skam-feber har spredt sig til Kina" på DR.dk (se kilder). Norske NRK har også givet tv-stationer i Holland, Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien lov til at genindspille serien. Et af kravene til tv-stationerne er, at de skal lave grundig research, så deres nye versioner af SKAM kommer til at repræsentere teenageproblemer og udfordringer, der er specifikke for det land, serien foregår i, kan man læse i artiklen ”Skam bliver genindspillet på fem forskellige sprog” (se kilder). I Oslo har turistkontoret oplevet stigende interesse for de steder i byen, hvor serien er indspillet. Derfor har VISIT Oslo lavet en særlig SKAM-guide, der guider seriens fans til de steder, hvor seriens hovedpersoner drikker kaffe, forelsker sig og spiser kebab og går i skole, kan man læse i artiklen ”Oplev Oslo med ny SKAM-guide” på Dansk Camping Unions hjemmeside (se kilder).  Det københavnske teater Aveny T har som det eneste i verden anskaffet sig rettigheder til at opføre serien som teaterforestilling. Indtil videre er de to første sæsoner blevet opført på de skrå brædder. I artiklen ”Teenageanmelderens dom: ’Skam2’ er en helt uoverskueligt god historie – også som teater” roser teenageanmelderen Jacqueleen Fleron forestillingen for at være en original og til fulde succesfuld oversættelse af serien fra tv til teater (se kilder).


Teatret Aveny T har som det eneste teater i verden sikret sig rettighederne til at opføre Skam som teater.

 

Hvem er hovedkaraktererne?

I første sæson er det pigen Eva, der er hovedperson, og man følger hendes forhold til kæresten Jonas og veninderne Noora, Sana, Vilde og Chris. Anden sæson følger især Noora og hendes beundrer, den lækre fyr William, og roommate Eskild, og i tredje sæson følger seerne Isak, hans udfordringer med at springe ud som homoseksuel og hans forhold til fyren Even, som er bipolar. Fortællingen om deres forhold og forelskelse kommer således også ind på tabuer, fordomme og udfordringer i forbindelse med psykisk sygdom. I fjerde og sidste sæson er hovedpersonen muslimske Sana, som forsøger at finde balancen mellem sin religion, kærligheden og sit norske teenageliv. Først umiddelbart før en ny sæson starter, præsenteres den nye hovedperson.

Hvor mange har set serien?

Sæson 1 af "Skam" havde i gennemsnit 154.000 seere per afsnit. Sæson 2 havde i løbet af sæsonen fra 300.000 til op mod 1.200.000 ugentlige unikke besøgende på NRK's hjemmeside. I gennemsnit havde hver episode i sæson 2 531.000 seere. Sæson 3 startede ud med omkring 400.000 seere per afsnit på NRK’s hjemmeside. I anden halvdel af sæsonen steg det tal til 850.000-1.000.000 seere. Gennemsnittet for sæsonen var 789.000 seere. Det fremgår af artiklen "Skam slår alle rekorder" på Nrk.no (se kilder).

Googles årlige opgørelser over årets mest søgte ord understregede i december 2016 seriens succes, også blandt danske seere, da ordet "Skam" indtog en 5.-plads på listen over årets mest googlede ord dette år i Danmark. Det kan man læse i artiklen "Fakta: Her er de mest googlede ord i Danmark i 2016" på Jyllands-Posten.dk (se kilder).

Omkring 100.000 danske unge hentede serien fra den norske hjemmeside fra den norske tv-station NRK, som serien sendes på. Mellem hver tredje og hver fjerde ung, der ser "Skam", er faktisk dansk, fremgår det af debatindlægget "Lærerformand: Skam viser eleverne vej til faglige kvantespring" på Altinget.dk (se kilder).

Hvordan har anmelderne taget imod Skam?

"Skam" har høstet roser fra anmelderne hele vejen rundt. Anmelderne roser generelt "Skam" for sine stærke karakterer og replikker, for at ramme en tone i tiden med dokumentarisk stil og for at skabe nærhed til publikum ved at bruge de sociale medier i fortællingen og på den måde revolutionere tv-seriens format. Serien høster desuden generelt stjerner og hjerter hos anmelderne for at ramme målgruppen lige i solar plexus. F.eks. skriver Politikens anmelder Kristoffer Hegnsvad i sin anmeldelse under overskriften "Verdens bedste ungdomsserie er norsk" på Politiken.dk (se kilder):

”Serieskaber Julie Andem har skrevet så direkte til sin erklærede målgruppe på 16-årige piger, at det er blevet til teenagepop så smukt, at det rammer universelt. Natten efter jeg så første sæson, bankede dramaet fra gymnasielivet i Oslo så hårdt på nethinden, at det fortsatte langt ind i drømmene. Følelser, der er så intense, fordi de er store og nye i teenageårene, men også fordi de bliver følt et sted, hvor man ikke kan undslippe dem”.

Hvornår og hvorfor har serien modtaget Nordens Sprogpris?

I december 2016 vandt "Skam" Foreningen Nordens Sprogpris 2016. Begrundelsen lød blandt andet, at det med "Skam" var lykkedes at få den skandinaviske ungdom til at interessere sig for det norske sprog, og at serien har sneget flere norske ord og vendinger ind i de unge fans’ sprog i hele Norden.

”Få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som årets prisvinder,” lød det blandt andet i Foreningen Nordens begrundelse for, at "Skam" modtog prisen. Serien har blandt andet indlemmet de norske ord "kødde" (at joke eller lave fis med folk), "russebuss" (norsk studenterkørsel i bus), "klining" (kysse eller være sammen uden sex) og "kose" (hygge) i fanskarens hverdagssprog. Det kan man læse i artiklen "Den populære tv-serie Skam vinder Nordens Sprogpris" på Politiken.dk (se kilder).

Skams målgruppe og temaer

Hvad er instruktør Julie Andems mål med serien?

Skaberen af serien, Julie Andem, har helt bevidst stræbt mod at ramme en ret snæver målgruppe: de norske piger på cirka 16 år, for at give dem nogle redskaber til, hvordan de håndterer det at være ung kvinde i dag. Det fremgår af artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder), hvor Julie Andem siger:

”I stedet for at lave serien ud fra, hvordan vi får en masse seere, så laver vi den med udgangspunkt i, hvordan vi kan opfylde nogle af de behov, som vores målgruppe har.” Som afsæt for arbejdet med at skrive serien lavede hun derfor lange, dybdegående interviews med unge 16-årige fra Norge for at få indblik i deres tanker og udfordringer. Fælles for dem var, at de følte et enormt præstationspres og et behov for at dokumentere deres succes på alle parametre i livet på sociale medier. Håbet er, at serien kan få unge til at give slip på presset, som Julie Andem forklarer i førnævnte artikel (se kilder):

”Vi vil gerne lære de unge piger at være uperfekte, for det er jo ikke så farligt. Hvis de lærer at trives med at være utilstrækkelige, så fjerner det også noget af den skam, de føler ved at være det.”

Julie Andem

Manuskripforfatter Julie Andem modtager Nordens sprpgpris af kulturminister Linda Hofstad Helleland i I Oslo i december 2016. Foto: Terje Bendiksby / NTB Scanpix.

Hvordan har instruktøren inddraget de unge i tilblivelsen af serien?

Ud over at have interviewet målgruppen grundigt holder folkene bag serien hele tiden øje med det kommentarspor på nettet, hvor Skam-fans flittigt deltager med diskussioner og betragtninger om serien. Målgruppen inddrages i skabelsen af serien ved at blive inviteret i direkte dialog med seriens karakterer, som alle har profiler på Facebook og Instagram, der udgør en del af seriens online-univers.

”Vi lytter ekstremt meget til kommentarsporet på nettet og holder konstant øje med, hvad der optager de unge. Det betyder blandt andet også, at jeg ikke har skrevet det sidste afsnit, når sæsonen går i gang,” siger Julie Andem i artiklen "Vi vil lære de unge piger at være uperfekte" i Information (se kilder). Det er vigtigt, at "Skam" ikke bliver overtaget af voksne, mener hun. Det er blandt andet derfor, at serien stort set ikke er blevet markedsført på NRK, hvis seere generelt er meget ældre end "Skams" målgruppe. De voksne skal heller ikke blande sig i seriens liv på sociale medier, mener Julie Andem.

Hvilke målgruppe har tv-serien Skam særligt fanget?

Selv om Skam henvender sig målrettet til en snæver ung målgruppe, er det alligevel lykkedes at fange et bredere publikum. Serien gik hurtigt fra at være en "skjult skat" på nettet for unge til ifølge norske medier at blive set af 15-55-årige og være samtaleemne rundt om middagsbordene. Også i Danmark har serien leveret emner til samtaler på tværs af generationer. En af dem, der her i Danmark deler interesse for serien med sin datter, er sangerinden Kaya Brüel. Hun og datteren Asta Kainz Brüel ser serien hver for sig, men taler meget om den. Det fortæller de om i et videoklip i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" på Dr.dk (se kilder).

Hvorfor har Skam fået så solidt tag i både unge og ældre?

Når "Skam" er blevet så populær, skyldes det formodentlig, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager – en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv – både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler. Sådan lyder vurderingen fra radiovært og ekspert i serier Frederik Dirks Gottlieb i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" (se kilder):

”Det, som serien gør så godt, er, at den på meget autentisk vis putter os ind i tidsmaskine og transporterer os tilbage til vores teenageår. Det er få serier, som jeg har set, der kan gøre det lige så overbevisende, som Skam gør”, siger han.

Hvilke temaer tager tv-serien Skam op?

Serien behandler temaer, som fylder meget i mange unges liv, bl.a. social accept blandt venner og kæresterelationer, samt hvordan man undgår udstødelse og den skam, der følger med at føle sig forkert. Serien handler også om de unges kamp for at tale, handle og se ud på den "rigtige" og socialt accepterede måde. De unge nordmænd i serien har konstant deres antenner rettet mod det sociale spil omkring dem og på sociale medier og er også opmærksomme på, hvad der sker inden i dem selv – begge dele for at forsøge at finde ud af, hvem de selv er. Som Informations anmelder Eva Eistrup skriver under overskriften "Hvem gider egentlig forholde sig til en rigtig 16-årig? Det gider de heldigvis i Norge" i Information (se kilder):

”Skam har lag. Hvert eneste handlingsforløb og drama personerne imellem spejles af de grundlæggende dramaer, der foregår indeni”. Psykiater og formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt roser netop serien for at formidle tabuer om blandt andet psykisk sygdom på en selvfølgelig måde og præsentere de unge for et realistisk billede, der kan være med til at aftabuisere og bryde fordomme ned, vise de unge at det er okay at være uperfekt.
”Ingen lever jo det perfekte liv, så selvfremstillingen på sociale medier giver et falsk billede af virkeligheden. Men vi forsøger at forme vores identitet efter, hvordan, vi tror, andre ser os. Vores indre, og dermed sandheden om, hvordan vi virkelig har det, tør Skam vise os,” siger hun i artiklen ”SKAM: Du er så megafin!” på Psykiatrifonden.dk (se kilder).

Hvordan adskiller serien Skam sig fra andre serier?

En af de helt store forskelle fra andre tv-serier er det fiktive online-univers på nettet og sociale medier, som "Skam" omgiver sig med, og som har fået anmeldere til at rose serien for at revolutionere formatet for tv-serier. Inde på sitet skam.p3.no kan fans og følgere af serien dagligt følge seriens karakterer via de sms’er, videoklip, billeder og kommentarer, de sender til hinanden. Seriens karakterer får dermed et fiktivt, men stærkt realistisk, liv online, som får seerne til føle sig helt tæt på dem døgnets 24 timer. Det univers er med til at opbygge spænding til om fredagen, hvor ugens afsnit bliver vist som et sammenklip af de ting, der er sket i karakterernes liv. Afsnittene er heller ikke som i traditionelle serier, lige lange, men varierer fra 15 til 55 minutter.

Skam som undervisningsmateriale

Hvorfor er mange dansklærere begejstrede for Skam?

Flere lærere har rost serien for at motivere deres elever til at interessere sig for norsk sprog og kultur og for at sætte emner på dagsordenen, som kan inddrages i undervisningen. Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, mener, at serien giver lærerne en unik mulighed for at bygge videre på den interesse for norsk sprog og kultur, som serien har vakt hos eleverne.
”Det er en gave! Det åbner for tilgangen til nordisk kultur og kulturudveksling. Tænk, hvad det betyder for undervisningen i nordiske nabosprog, at lærerne lige pludselig står over for nogle, der er interesserede,” siger han i artiklen "Tv-serien Skam gør danske unge bedre til norsk. Gymnasielærerne jubler" på Politiken.dk (se kilder).

Formanden for dansklærerne i gymnasiet, Birgitte Darger, ytrer også i samme artikel begejstring over seriens potentiale for undervisningen:
”Vi kan slet ikke få armene ned. Mine 2. g’ere har spurgt, om ikke vi kan behandle serien i dansk, og sidder og taler norsk i pauserne. Det er noget, vi luner os ved blandt dansklærere.”

I et debatindlæg på Altinget.dk under overskriften "Lærerformand: Skam viser eleverne vej til faglige kvantespring" (se kilder) argumenterer formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, desuden for, at de sprogkundskaber, "Skam" giver de unge, også vil stimulere undervisningen i andre fremmedsprog.

Hvordan er serien blevet omsat til undervisningsmateriale?

Opmærksomheden omkring serien har vist sig at holde ved. Både mens serien kørte og efterfølgende har lærere inddraget den i undervisningen, og der er blevet produceret omfattende undervisningsmateriale, der behandler en række temaer som homoseksualitet, frihed og ansvar, grænser, spiseforstyrrelser, psykisk sygdom, religion, skandinavisk sprog- og kulturfællesskab m.m. Både undervisningsplatformen Norden i skolen, DR Undervisning og teatret Aveny T, som har opsat Skam som teaterforestilling, har materialer liggende tilgængeligt online (se kilder). Også seriens råmanuskripter er udkommet i bogform på forlaget Høst&Søn.
”Vi glæder os meget til at udgive SKAM-bøgerne, der indfanger essensen af ungdoms-og popkulturen i dag. Vi anser SKAM som værende et hovedværk på lige fod med de store ungdomsromaner, der er blevet læst gennem generationer,” forklarer Nanna Nøhr, redaktør på Høst & Søn om baggrunden for, at forlaget har valgt at udgive manuskripterne i artiklen ”Skam udkommer som bog: Afslører scener der ikke kom med i serien” i Jyllands-Posten (se kilder).
  

Hvordan har Skam fået opmærksomhed på sociale medier?

"Skam" har fået masser af omtale på sociale medier, hvor fans og følgere roser og diskuterer serien og går i dialog med seriens fiktive karakterer. I Facebook-gruppen "Kosegruppa DK" deler og diskuterer over 21.000 medlemmer "Skam"-nyheder, -sorger og –tanker. Det kan man læse i artiklen "Kirkesang fra Skam går viralt" på Dr.dk (se kilder).

Artiklen beskriver også, hvordan et klip med den norske musiker Nils Bech, som synger den svenske julesalme "O helga natt" i seriens 9. afsnit, efterfølgende gik viralt og spredte sig med lynets hast på sociale medier, hvorefter den blev streamet mere end 30.000 gange på musiktjenesten Spotify og hørt flere end 40.000 gange på Youtube. Seriens popularitet på sociale medier bliver også understreget af, at en parodi på serien, som gymnasielærere på Gefion Gymnasium lavede i julen 2016, blev delt igen og igen. På bare to dage havde parodien mere end 20.000 visninger på YouTube, fremgår det af artiklen "Dansk parodi på Skam deles igen og igen på Facebook" på Tv2.dk (se kilder).

Hvordan adskiller serien sig fra tidligere populære ungdomsserier?

Flere anmeldere er enige om, at universet i "Skam" er langt mindre glamourøst og mere virkelighedsnært end universerne i mange andre ungdomsserier. Det er også den afgørende forskel, at serien bevidst lever sit eget liv på nettet uden for forældres og andre voksnes domæne.

Man viser det mest nuancerede billede på unge mennesker, som jeg har set i meget lang tid. Og det er virkelig forfriskende ikke at få alt skåret ud i pap ligesom i for eksempel Beverly Hills 90210, hvor der skal moraliseres, og vi skal blive klogere. Man kan altså også blive klogere af bare at se en god tv-serie, hvis den er ordentligt fortalt”, siger radiovært og ekspert i serier Frederik Dirks Gottlieb i artiklen "Ser du Skam? Norsk tv-serie om teenagere i Oslo bliver rost til skyerne" (se kilder).

Samtidig tager serien favntag med emner, som er højaktuelle, uden at levere klare moralske svar på, hvordan målgruppen bør handle. Serien leverer snarere stof til diskussioner med plads til tvivl og mangfoldige synspunkter.

Som trendforsker Sara Ingemann forklarer det i artiklen "Derfor er vi besatte af tv-serien Skam" på elle.dk (se kilder):

”De unge i Skam diskuterer emner som kapitalisme, hævnporno, kroppen, spiseforstyrrelser og flygtningekrisen. I Skam er det forfriskende at se den stærke muslimsk pige Sana, der kommer med spydige kommentarer og sætter den norske hverdags-feminisme i perspektiv. I Skam mærker man friheden, tvivlen, usikkerheden og mangfoldigheden.”

Hvordan er Skam blevet omdrejningspunkt for forskning?

Skam er blevet kaldt ”det bedste bud samtidige på den store moralske fortælling. Opmærksomheden omkring Skam har fået en række forskere til at forske i de dilemmaer, og udfordringer i ungdomslivet, som fortællingen beskriver. Fx kan man i forskningsartiklen ”Individet og de andre – et ungdomssociologisk blik på serien Skam” i tidsskriftet Gymnasieforskning læse om, hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe, ungdomskultur og selvdannelse (se kilder), mens man i forskningsartiklen ”Er Isak bare paranoid? Om homosocialitet og hverdagsheteronormativitet i serien SKAM” kan læse en analyse af, hvordan fællesskaberne i serien er bygget op om homoseksuelle bånd indenfor heteroseksuelle normer (se kilder).

Kritik af Skam

Hvilken kritik har serien fået for at promovere urealistiske kropsidealer?

Mens serien er blevet mødt med lutter roser i danske medier, har den vakt en del kritiske røster i Norge. I sommeren 2016 udløste en trailer for serien på NRK, som afslørede, at det var karakteren Isak, der ville blive næste sæsons hovedkarakter, f.eks. kritik i flere medier. I traileren optræder Isak i badet efter træning sammen med sine meget veltrænede kammerater. De kaster mælk og vand på hinanden, og traileren afslører, at næste sæson blandt andet kommer til at handle om homoseksualitet. Traileren fik journalist på norske Nettavisen Kjersti Westeng til at kritisere serien for at levere urealistiske maskuline rollemodeller. I blogindlægget "De ser jo ut som Calvin Klein modeller" på sin blog kjerstiwesteng.blogg.no startede hun en debat om seriens forskellige fremstillinger af kvindelige og mandlige kropsidealer. Hendes blogindlæg blev ivrigt delt på sociale medier og fik blandt andre idrætsprofessor Jorun Sondgut Borgen til at reagere på traileren med denne kommentar, som fremgår af artiklen "Raser mot NRK’s Skam trailer: Kan føre til spiseforstyrrelser og depressioner" på dagbladet.no (se kilder):
”Det har aldri vært så mye fokus på å ha en perfekt kropp som nå. Blant gutter skal det trenes store mengder, de skal spise riktig og redusere fettmassen. Unge gutter utsettes for et stadig kroppspress hele døgnet.”
Også Irene Kingswick, daglig leder hos Senter for spiseforstyrrelser, rejser kritik af serien i samme artikel. Hun mener, at NRK burde have gennemtænkt, at scener som den nævnte kan være med til at starte spiseforstyrrelser, som er et stadigt større problem blandt også unge drenge.

 

Trailoren for sæson 3, der har fået kritik for at fremstille urealistiske maskuline rollemodeller.
 

 

Hvilken kritik har serien fået for sin fremstilling af alkoholkulturen blandt unge?

I Norge har "Skam" også mødt kritik for at tegne et billede af en ungdomskultur, hvor druk er en almindelig og nærmest nødvendig del af fællesskabet blandt unge. Kritikken kommer blandt andre fra paraplyorganisationen Actis, som arbejder for at reducere skaderne ved brug af alkohol, rusmidler og pengespil. I debatindlægget "Ungdomsfylla i Skam for drøy for utlandet" på Verdidebatt.no (se kilder) argumenterer Actis’ generalsekretær, Mina Gerhardsen, for, at "Skam" repræsenterer den norske ungdoms overdrevne drukkultur på en måde, så det paradoksalt nok ikke vækker nogen særlig debat i Norge. Fraværet af en debat bliver imidlertid ikke mindre problematisk af, at ”Eva er så full at hun spyr i Akerselva. Vilde drikker så mye at hun må bæres hjem i seng, der hun spyr på Sana. Chris drikker rett fra vinflaska. Eva elsker 17. mai fordi hun kan drikke hele dagen,” som hun skriver i indlægget. 

Hvorfor har norske debattører kaldt den danske debat om Skam overfladiske?

I debatindlægget "Brug dog serien Skam til at diskutere det, der er vigtigt" i Politiken (se kilder) kritiserer to norske studerende i Danmark, Marie Røthing Hørlyck og Malene Berthelsen Lindgren, den danske debat om "Skam" for at være langt mindre samfundskritisk end de debatter, serien har rejst i Norge. De nævner, at den norske debat om "Skam" blandt andet har handlet om muslimsk feminisme, psykisk sygdom og spiseforstyrrelser, seksuelt misbrug, digitale overgreb og mobning på sociale medier, præstationspræs og homoseksualitet, mens omtalen af "Skam" i Danmark primært har bestået af ukritiske anmeldelser samt analyser af seriens virkemidler og referencer, som primært har haft journalister, privatpersoner og Dansklærerforeningen som afsendere.

”I Norge var det ikke kun journalister og privatpersoner, som engagerede sig i aviserne og på sociale medier. Forskere, eksperter, psykologer, har udtalt sig om seksuelt og digitalt misbrug, om Williams psykiske tilstand, om spiseforstyrrelser, mental sundhed og homoseksualitet,” skriver de to norske debattører blandt andet i indlægget, og opfordrer til en ny, mere kritisk og mangfoldig debat om serien i Danmark:
”Det er måske en blåøjet (og meget norsk, politisk korrekt) vision, men det er en reel vision – og det er public service.”

Baggrundskilder

2016-06-30. (Konstateret utilgængelig 2020-05-20)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Skam

Kilder citeret i artiklen

Oplev Oslo med ny SKAM-guide.

Forskningsartikler

Gymnasieforskning.dk, 2017, maj.