Mænd i samuraidragter med hjelme og samuraisværd
Mænd i traditionelle samuraidragter ved en japansk forårsfestival.
Foto: Robert Harding/Masterfile/Ritzau Scanpix

Samuraikrigere (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet, maj 2021.
Top image group
Mænd i samuraidragter med hjelme og samuraisværd
Mænd i traditionelle samuraidragter ved en japansk forårsfestival.
Foto: Robert Harding/Masterfile/Ritzau Scanpix

Indledning

En samurai var en kriger, der levede i Japan i gamle dage. De red på heste og kæmpede med sværd, bue og pil. Samuraier tilhørte de rige i det japanske samfund. Allerede fra samuraierne var børn skulle de lære en række regler for, hvordan man opfører sig over for andre og i kamp. For eksempel var ære meget vigtigt for en samurai, og det var hans pligt at gå i døden for sin herre.

Dokumentarfilm om japanske krigere. På engelsk, men flotte billeder. See U in History, 2021-03-15.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er en samurai?

I gamle dage var der mange krige i Japan, så der opstod et behov for dygtige krigere. De første samuraier var ansat til at kæmpe for deres herrer og blev betalt med ris og jord. De red på heste, var gode bueskytter og sloges med sværd. Det var kun mænd, der kunne være samuraier. Men kvinder kunne også blive trænet til kamp, så de kunne forsvare deres hjem – de blev kaldt onna-musha.

Fra omkring 1600-tallet kom der mere fredelige tider i Japan, og der var ikke brug for så mange krigere. Samuraierne begyndte derfor at blive kunstnere, lærere, læger m.m. I slutningen af 1800-tallet forsvandt samuraierne helt. Det skyldes blandt andet, at man nu mest kæmpede med skydevåben i krig. Derfor kunne samuraikrigernes kampteknik med sværd og bue ikke længere bruges. Men samuraiernes særlige måde at leve på og ritualer med f.eks. at drikke te og arrangere blomster er stadig en del af den japanske kultur i dag.

Hvordan så de ud?

Til hverdag var samuraier klædt i en kimono i to lag. En kimono er en speciel japansk dragt til både mænd og kvinder. Den er lang og har store ærmer og så er den åben foran, hvor den bliver lukket med et skærf (et slags stofbælte). Hvis samuraierne var rige, var kimonoen ofte lavet af silke. Gik de uden for huset, havde de en jakke på med meget brede skuldre. Om maven havde de et bælte, som deres sværd sad i, og på hovedet havde de håret samlet i en knude. Når de skulle i krig, barberede de håret i panden af, så det ikke blev for varmt inde under hjelmen. Og så iførte de sig en smuk, farverig rustning, der var let nok til, at de både kunne kæmpe og ride i den.