Samuraikrigere (Faktalink light)

En samurai var en kriger, der levede i Japan i gamle dage. De red på heste og kæmpede med sværd, bue og pil. Samuraier tilhørte de rige i det japanske samfund. Allerede fra samuraierne var børn skulle de lære en række regler for, hvordan man opfører sig over for andre og i kamp. For eksempel var ære meget vigtigt for en samurai, og det var hans pligt at gå i døden for sin herre.

I gamle dage var der mange krige i Japan, så der opstod et behov for dygtige krigere. De første samuraier var ansat til at kæmpe for deres herrer og blev betalt med ris og jord. De red på heste, var gode bueskytter og sloges med sværd. Det var kun mænd, der kunne være samuraier. Men kvinder kunne også blive trænet til kamp, så de kunne forsvare deres hjem – de blev kaldt onna-musha.

Fra omkring 1600-tallet kom der mere fredelige tider i Japan, og der var ikke brug for så mange krigere. Samuraierne begyndte derfor at blive kunstnere, lærere, læger m.m. I slutningen af 1800-tallet forsvandt samuraierne helt. Det skyldes blandt andet, at man nu mest kæmpede med skydevåben i krig. Derfor kunne samuraikrigernes kampteknik med sværd og bue ikke længere bruges. Men samuraiernes særlige måde at leve på og ritualer med f.eks. at drikke te og arrangere blomster er stadig en del af den japanske kultur i dag.

Til hverdag var samuraier klædt i en kimono i to lag. En kimono er en speciel japansk dragt til både mænd og kvinder. Den er lang og har store ærmer og så er den åben foran, hvor den bliver lukket med et skærf (et slags stofbælte). Hvis samuraierne var rige, var kimonoen ofte lavet af silke. Gik de uden for huset, havde de en jakke på med meget brede skuldre. Om maven havde de et bælte, som deres sværd sad i, og på hovedet havde de håret samlet i en knude. Når de skulle i krig, barberede de håret i panden af, så det ikke blev for varmt inde under hjelmen. Og så iførte de sig en smuk, farverig rustning, der var let nok til, at de både kunne kæmpe og ride i den.

En samurais vigtigste våben var sværdet, og han bar altid to slags. Det ene hed katana og var over 60 cm langt. Det var smukt, smalt og meget skarpt og skulle holdes med begge hænder. Det hang ved venstre hofte, når de ikke var i kamp.

Når en samurai gik ind i et hus, skulle han efterlade sin katana hos en tjener. Derfor bar han også det lidt mindre sværd wazikashi, som han godt måtte tage med inden for. Det var kun samuraier, der måtte bære disse to specielle sværd, fordi de var et tegn på magt og ære.

Samuraierne blev som børn og unge oplært på en helt speciel måde. Der var nemlig nogle særlige regler for, hvordan en samurai skulle opføre sig, som hed bushido. Bushido betyder krigerens vej. Det betød, at en samurai altid skulle forsøge at være blandt andet:

• trofast
• beskeden
• modig
• høflig over for andre
• retfærdig
• ærefuld

Hvis en samurai blev taget til fange af en fjende eller lavede fejl, kunne han begå harakiri. Det var selvmord, hvor han skar sin egen mave op med et lille sværd. Man mente, at sjælen boede i maven og dermed blev sat fri. Bagefter huggede en hjælper samuraiens hoved af. Det kan lyde meget brutalt, men for en samurai var det et ritual, der gjorde, at han bevarede sin ære.

Samurai (Louie Stowell, Gads Forlag, 2018)

En fagbog om samuraier under Læs om-serien. Teksten er gjort lettilgængelig med et enkelt sprog og overskuelige sætninger, men ikke decideret letlæste. Til målgruppen 10-12 år.

Kubo – den modige samurai. Instrueret af Travis Knight. Laika, 2016.

DR Ultranyt: Kubo – den modige samurai

DR Ultranyt har lavet et indslag, hvor Troldspejlet anmelder animationsfilmen ”Kubo – den modige samurai”.

Onna Musha

Dukkemager Matt Jackson har lavet en lille film, der gennem dukketeater og dans fortæller om et liv som japansk krigerkvinde.

TED: En teenagedrengs dag som samurai

TED har lavet en lille tegnefilm, der beskriver en samuraidrengs dag. Filmen er fortalt på engelsk, men der er fine animationer og billeder.

Gisaku (animationsfilm) 2005. Instruktør Baltasar Pedrosa

Kan ses på Filmstriben.