Hvilke udfordringer er der for public service i Danmark i dag?
Medievirksomheder, eksperter og politikere peger bl.a. på, at dansksproget medieindhold af høj kvalitet er under pres på grund af konkurrence fra udenlandske medievirksomheder. I en kommentar i Berlingske Tidende 11. oktober 2017 (se kilder) skriver repræsentanter for den såkaldte Public Service Alliance (bestående af bl.a. Dansk Journalistforbund, Dansk Musiker Forbund og Producentforeningen): ”Danmark er en lille nation og et lille kultur- og sprogområde. Vi definerer os gennem sprog, fortællinger og vores kultur i bredeste forstand. Der er imidlertid et stort, udenlandsk pres på dansk kultur og demokrati, der betyder, at Danmark netop i disse år bør styrke, ikke svække, public service. Vores demokratiske samtale og kvaliteten af vores nyheder og kultur er truet i den internationale konkurrence.”
Desuden nævnes det ofte i debatten, at børn og unge i stigende grad fravælger public service-medierne og i stedet bruger sociale medier som Facebook og YouTube til at orientere sig. En 6. klasses elev, Jasmin, fra en skole i Haderslev, udtrykker det i en artikel i Information i juni 2017 (se kilder) sådan: ”Vi bruger jo ikke DR1 og TV 2 og alt det der. Det er noget, de voksne ser for at se, hvordan vejret bliver. Vi har alt muligt andet i vores hoveder, end de ældre har. Vi tænker mere på, hvad vores venner laver.”
Af samme artikel fremgår det, at forskellen på yngre og ældre danskeres mediebrug er stor, og at der især blandt ældre er stor tilslutning til DR. Der henvises i artiklen til den dengang nyeste public service-redegørelse, ifølge hvilken 95 % af danskerne bruger en eller flere af DR’s tilbud hver uge. Tallet i DR’s public service-redegørelse for 2018 ligger dog på 94 %.
Hvordan er børn og unges medievaner en udfordring for public service?
Børn og unge orienterer sig i højere grad via sociale medier på mobil og iPad end via traditionelle medier som aviser og flow-tv og -radio. Derfor er det vanskeligt at sikre, at børn og unge i praksis har adgang til eller bruger det indhold, som public service-virksomhederne producerer. Både medieeksperter, medievirksomheder og politikere er derfor optaget af, hvordan de kan sikre, at børn og unge får den oplysning, som det er public service-virksomhedens formål at give alle danskere, og hvordan man også kan skabe et fællesskab mellem yngre og ældre mediebrugere. I en artikel i Information den 15. juni 2017 (se kilder) følger journalisten kulturminister Mette Bock (LA) under hendes besøg i en 6. klasse i Haderslev, og her siger hun: ”Der er bred politisk enighed om, at vi gerne vil sikre et niveau af dannelse og oplysning i befolkningen. Men det skal være på en ny tids præmisser. Og når vi ikke kun har DR, TV 2 og papiraviser, men unge med helt andre medievaner, hvordan sørger vi så for, at den dannelses- og oplysningstradition kan blive ført videre? Det er opgaven.”
Før besøget på skolen var eleverne i 6. klasse blevet spurgt om, hvilke tre medier de brugte mest, og undersøgelsen viste, at 65 % af eleverne brugte Snapchat mest, mens kun én procent brugte DR mest.
Til det sagde Mette Bock: ”Jeg var godt klar over, at der var en generationskløft. Men der er virkelig en generationskløft. Da jeg var barn og gik i sjette klasse, fulgte man med og så TV-Avisen mange aftener om ugen. Det var ligesom det, familien var samlet om. Men det er en total illusion at tro, at vi som politikere kan styre disse børns medieforbrug, og det skal vi heller ikke gøre. Vi kan i stedet for at holde fast i en diskussion om at være for eller imod DR forsøge at finde ud af, hvordan vi kan få indholdet derud, hvor de unge er.”
Hvordan er kommercielle medier en udfordring for public service?
De kommercielle medier, ikke mindst udenlandske, er en udfordring for public service, fordi de økonomisk set er stærkere end danske medier og bl.a. er med til at svække danske medier ved at ’æde’ mange af de annoncekroner, som f.eks. dagbladene før fik. Det fremgår af en kommentar i Berlingske Tidende 11. oktober 2017 (se kilder), hvor repræsentanter for den såkaldte Public Service-Alliance (bestående af bl.a. Dansk Journalistforbund, Dansk Musiker Forbund og Producentforeningen) skriver: ”Facebook i dag er danskernes foretrukne nyhedskanal, og danske medier er helt afhængige af mediegiganten. Dermed har Facebook kontrol med den vigtige distributionskanal, ligesom Google æder en stor del af de annoncekroner, der før tilfaldt medierne. YouTube, som ejes af Google, er nu også blevet Danmarks største streaming-medie og når dagligt ud til flere danskere end DR2 og TV3. Samtidig forsvinder 56 pct. af annoncekronerne ud af landet til netop Google og Facebook.”